This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62021TN0688
Case T-688/21: Action brought on 25 October 2021 — BNP Paribas Public Sector v SRB
Sag T-688/21: Sag anlagt den 25. oktober 2021 — BNP Paribas Public Sector mod SRB
Sag T-688/21: Sag anlagt den 25. oktober 2021 — BNP Paribas Public Sector mod SRB
EUT C 513 af 20.12.2021, p. 32–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 513/32 |
Sag anlagt den 25. oktober 2021 — BNP Paribas Public Sector mod SRB
(Sag T-688/21)
(2021/C 513/47)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: BNP Paribas Public Sector SA (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Champsaur og A. Delors)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
— |
På grundlag af artikel 256 TEUF og 263 TEUF annulleres SRB’s afgørelse af 13. august 2021 med reference srb.e.e4.co(2021)570897, for så vidt som der deri blev givet afslag på tilbagebetaling af beløb svarende til kontant sikkerhedsstillelse vedrørende uigenkaldelige betalingsforpligtelser for perioden 2015-2021, i strid med artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning 2015/81. |
— |
I medfør af 2016-2021-kontrakterne og på grundlag af artikel 272 TEUF og 340 TEUF
|
— |
Principalt for 2015-kontrakten og subsidiært for 2016-2021-kontrakterne, i henhold til SRB’s ansvar uden for kontraktforhold og på grundlag af artikel 340 TEUF
|
— |
SRB tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren principalt fremsat tre anbringender.
1. |
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning 2015/81 (1) og SRM-forordningen med den begrundelse, at afgørelsen fra Den Fælles Afviklingsinstans tilsidesætter artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning 2015/81, som udtrykkeligt fastsætter, at uigenkaldelige betalingsforpligtelser for institutterne, der ikke længere falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 806/2014 (2), annulleres, og sikkerhedsstillelse, der dækker disse forpligtelser, tilbagebetales. |
2. |
Andet anbringende om en retlig fejl, som Den Fælles Afviklingsinstans har begået ved på de uigenkaldelige betalingsforpligtelser at søge at anvende SRM-forordningens artikel 70, stk. 4, selv om denne bestemmelse udelukkende vedrører ex ante-kontantbidrag, og idet Den Fælles Afviklingsinstans forveksler kontantbidrag med kontant sikkerhedsstillelse vedrørende uigenkaldelige betalingsforpligtelser. |
3. |
Tredje anbringende om misligholdelse af de kontraktvilkår, der binder sagsøgeren og Den Fælles Afviklingsinstans, som gør sidstnævnte kontraktligt ansvarlig. Sagsøgeren er således af den opfattelse, at Den Fælles Afviklingsinstans’ afslag på at tilbagebetale beløb svarende til kontant sikkerhedsstillelse vedrørende uigenkaldelige betalingsforpligtelser for perioden 2016-2021 udgør en misligholdelse af denne kontrakt. Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig et subsidiært anbringende for 2016-2021- kontrakterne. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at Den Fælles Afviklingsinstans’ afslag på at tilbagebetale beløb svarende til kontant sikkerhedsstillelse vedrørende uigenkaldelige betalingsforpligtelser for perioden 2015-2021 udgør en ugrundet berigelse for Den Fælles Afviklingsinstans. |
(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19.12.2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT 2015, L 15, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).