Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0668

    Sag C-668/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 8. november 2021 — SIA Druvnieks mod Lauku atbalsta dienests

    EUT C 37 af 24.1.2022, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.1.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 37/18


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 8. november 2021 — SIA Druvnieks mod Lauku atbalsta dienests

    (Sag C-668/21)

    (2022/C 37/24)

    Processprog: lettisk

    Den forelæggende ret

    Augstākā tiesa (Senāts)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger i første instans og appellant i appelsagen: SIA Druvnieks

    Den anden part i appelsagen: Lauku atbalsta dienests

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    Er anvendelsen af artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 (1) af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik berettiget, når en anden virksomhed, der er ejet af ejeren af det ansøgende selskab, har begået en uregelmæssighed, hvis økonomiske følger ikke er blevet afhjulpet, og det selskab, der ansøger om støtte, faktisk har overtaget sig denne virksomheds landbrugsaktivitet?

    2.

    Kan artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik anvendes på en sådan måde, at det kan fastslås, at en person har unddraget sig den administrative sanktion i henhold til forordningens artikel 64, stk. 4, litra d), selv om der ikke er truffet en afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion over for det sagsøgende selskab eller dennes indehaver, som medfører selskabets udelukkelse som potentiel støtteansøger?

    3.

    Kan artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013 anvendes således, at den myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen af projektforslaget, skal undersøge, om andre virksomheder, der tidligere har tilhørt ejeren af det støtteansøgende selskab, opfylder bestemmelserne i artikel 2, nr. 14), i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (2) af 25. juni 2014 om fastsættelse af visse kategorier af støtte inden for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikterne, der er forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og i tilfælde af, at betingelserne ikke er opfyldt, skal afvise projektforslaget uden en individuel vurdering af de faktiske omstændigheder?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).

    (2)  EUT 2014, L 193, s. 1.


    Top