–

Agecontrol SpA ved avvocati L. Madera, F. Russo og A. Tallarida

–

Lidl Italia Srl ved avvocati F. Capelli og M. Valcada,

–

Europa-Kommissionen ved M. Morales Puerta og F. Moro, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 113 og 113a i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT 2007, L 299, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 af 14. april 2008 (EUT 2008, L 121, s. 1) (herefter »forordning nr. 1234/2007«), samt artikel 5 og 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT 2011, L 157, s. 1).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Agecontrol SpA og på den anden side ZR og Lidl Italia Srl vedrørende den administrative bøde, som Agecontrol har pålagt på grund af den fejlagtige angivelse af oprindelsesland for frugt og grøntsager, der markedsføres af ZR og Lidl Italia, på to ledsagedokumenter for disse produkter.

3

Artikel 113 i forordning nr. 1234/2007 med overskriften »Handelsnormer« bestemte som følger:

»1.   [Europa-]Kommissionen kan fastsætte handelsnormer for et eller flere produkter inden for følgende sektorer:

[…]

b) frugt og grøntsager

[…]

2.   De normer, der er nævnt i stk. 1:

3.   Medmindre Kommissionen har fastsat andet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a), må produkter, som der er fastsat handelsnormer for, kun afsættes i [Den Europæiske Union], såfremt de er i overensstemmelse med normerne.

Medlemsstaterne kontrollerer, om produkterne er i overensstemmelse med normerne, og anvender sanktioner, hvis det er relevant, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage i henhold til artikel 194.«

4

Denne forordnings artikel 113a med overskriften »Yderligere afsætningskrav for frugt og grøntsager« fastsatte:

»1.   Frugt og grøntsager, som skal sælges friske til forbrugeren, må kun afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet.

2.   De handelsnormer, der er nævnt i stk. 1 og i artikel 113, stk. 1, litra b) og c), finder anvendelse i alle afsætningsled, herunder import og eksport, medmindre Kommissionen har fastsat andre bestemmelser.

3.   Indehavere af frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, som der er fastsat handelsnormer for, må kun frembyde sådanne produkter eller udbyde dem til salg eller levere eller afsætte dem på en hvilken som helst måde inden for [EU], såfremt de er i overensstemmelse med disse normer, og de er ansvarlige for at sikre en sådan overensstemmelse.

4.   I tilslutning til artikel 113, stk. 3, andet afsnit, kontrollerer medlemsstaterne selektivt på grundlag af en risikoanalyse, om frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager er i overensstemmelse med de respektive handelsnormer, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage i henhold til artikel 194, især om konsekvent anvendelse i medlemsstaterne af overensstemmelseskontrollen. Kontrollen skal finde sted forud for transporten fra dyrkningsområderne i forbindelse med produkternes emballering eller ved deres indladning. For produkter fra tredjelande finder kontrollen sted inden overgangen til fri omsætning.«

5

Følgende fremgår af tiende betragtning til gennemførelsesforordning nr. 543/2011:

»For at sikre, at der kan føres korrekt og effektiv kontrol, bør fakturaer og ledsagedokumenter, der ikke er beregnet til forbrugerne, indeholde grundlæggende oplysninger, der findes i handelsnormerne.«

6

Denne gennemførelsesforordnings artikel 4 med overskriften »Undtagelser fra og fritagelser for anvendelsen af handelsnormer« bestemmer i stk. 2:

»Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning [nr. 1234/2007] kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med handelsnormerne inden for et bestemt dyrkningsområde:

7

Nævnte gennemførelsesforordnings artikel 5 med overskriften »Særlige angivelser« har følgende ordlyd:

»1.   De angivelser, som kræves i henhold til dette kapitel, skal med letlæselig og synlig skrift være anbragt på en af emballagens sider, enten som et direkte påtryk på kolliet, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve kolliet eller er fastgjort til dette.

2.   For varer, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, være anført i et dokument, som ledsager varen, eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet.

[…]

4.   Fakturaer og ledsagedokumenter, eksklusive kvitteringer til forbrugeren, skal angive produkternes navn og oprindelsesland og eventuelt klasse, sort eller handelstype, hvis det kræves i en særlig handelsnorm, eller at produktet er bestemt til forarbejdning.«

8

Artikel 8 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer:

»Dette kapitel indeholder bestemmelser om overensstemmelseskontrol, dvs. den kontrol af frugt og grøntsager, der gennemføres i alle handelsled for at fastslå, om produkterne er i overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning [nr. 1234/2007].«

9

Denne gennemførelsesforordnings artikel 11 med overskriften »Overensstemmelseskontrol« bestemmer i stk. 1 og 4:

»1.   Medlemsstaterne sørger for, at der baseret på en risikoanalyse foretages selektiv overensstemmelseskontrol med den nødvendige hyppighed for at sikre overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning [nr. 1234/2007].

[…]

4.   De erhvervsdrivende har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, disse organer finder nødvendige for at tilrettelægge og udføre overensstemmelseskontrollen.«

10

Den nævnte gennemførelsesforordnings artikel 17 med overskriften »Kontrolmetoder« indeholder et stk. 1, der bestemmer:

»Den overensstemmelseskontrol, der er omhandlet i dette kapitel, bortset fra overensstemmelseskontrollen ved detailsalg til den endelige forbruger, foretages efter kontrolmetoderne i bilag V, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

[…]«

11

Bilag V til gennemførelsesforordning nr. 543/2011 med overskriften »Kontrolmetoder, jf. artikel 17, stk. 1« definerer i punkt 1.4 begrebet »Forsendelse« således:

»Mængde produkt, der er beregnet til at blive afsat af en og samme erhvervsdrivende, og som er til stede ved kontrollen og beskrevet i et dokument. Forsendelsen kan bestå af en eller flere typer produkter. Den kan omfatte et eller flere partier friske, tørre eller tørrede frugter og grøntsager.«

12

Dette bilag indeholder ligeledes en del, der vedrører »iværksættelse af overensstemmelseskontrol«, og som bestemmer:

»2.1. Generel bemærkning

Overensstemmelseskontrol foretages ved vurdering af prøver, der udtages tilfældigt forskellige steder i det parti, der skal kontrolleres. Det antages i princippet, at prøvernes kvalitet er repræsentativ for hele partiets kvalitet.

2.2. Kontrolsted

Overensstemmelseskontrol kan udføres under pakning, på forsendelsesstedet, under transport, på bestemmelsesstedet samt i engros- og detailleddet.

[…]

2.3. Identifikation af partierne og/eller det helhedsindtryk, forsendelsen giver

Partierne identificeres ud fra deres mærkning eller andre kriterier såsom de angivelser, der er fastsat ifølge Rådets direktiv 89/396/EØF [af 14. juni 1989 om angivelser eller mærker til identifikation af et levnedsmiddels parti (EFT 1989, L 186, s. 21)]. I forbindelse med forsendelser, der består af flere partier, skal kontrolløren danne sig et helhedsindtryk af forsendelsen ved hjælp af ledsagedokumenter eller erklæringer angående forsendelserne. Kontrolløren fastslår derpå, i hvilken grad partierne er i overensstemmelse med oplysningerne i disse dokumenter.

Hvis produkterne skal læsses eller er læsset på et transportmiddel, anvendes transportmidlets registreringsnummer til at identificere forsendelsen.«

13

Artikel 4 i decreto legislativo n. 306 – Disposizioni sanzionatorie in attuazione del regolamento (CE) n. 1148/2001 relativo ai controlli di conformità alle norme di commercializzazione applicabili nel settore degli ortofrutticoli freschi, a norma dell’articolo 3 della legge 1 marzo 2002, n. 39. (lovdekret nr. 306 om sanktionsbestemmelser i henhold til forordning (EF) nr. 1148/2001 om kontrol med overholdelse af handelsnormer for frugt og grøntsager i henhold til artikel 3 i lov af 1.3.2002, nr. 39.) af 10. december 2002 (GURI nr. 25 af 31.1.2003) bestemmer følgende i stk. 1:

»Medmindre forholdet udgør en lovovertrædelse, pålægges enhver, der tilsidesætter de normer for friske frugter og grøntsager, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har vedtaget i medfør af artikel 113 og 113a i Rådets forordning [nr. 1234/2007], med senere ændringer, en administrativ bøde på mellem 550 og 15500 euro.«

14

Agecontrol er det nationale agentur, der i Italien har til opgave at kontrollere, om frugt og grøntsager er i overensstemmelse med handelsnormerne. I forbindelse med en kontrol gennemført den 25. september 2013 konstaterede agenturets inspektører, at to dokumenter dateret den 3. juni og den 29. juli 2013, der ledsagede to forsendelser af frugt og grøntsager fra Lidl Italias distributionsplatform til et salgssted tilhørende Lidl Italia, indeholdt en fejlagtig angivelse af oprindelseslandet for et parti jordbær og et parti tomater i klase. Selv om disse varers emballage angav deres oprindelsesland, dvs. henholdsvis Spanien og Italien, nævnte varernes ledsagedokumenter andre oprindelseslande, nemlig henholdsvis Nederlandene og Belgien.

15

Da Agecontrol var af den opfattelse, at den fejlagtige angivelse af produkternes oprindelsesland på disse ledsagedokumenter var i strid med kravene i artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, pålagde Agecontrol ved afgørelse om påbud af 30. april 2018 en administrativ bøde i henhold til artikel 4, stk. 1, i lovdekret nr. 306 af 10. december 2002, nævnt i nærværende doms præmis 13.

16

Lidl Italia og ZR, selskabets retlige repræsentant, gjorde indsigelse mod denne afgørelse om påbud ved Tribunale di Treviso (retten i Treviso, Italien), som gav dem medhold, og som ophævede nævnte afgørelse.

17

Agecontrol har iværksat appel til prøvelse af denne rets dom ved den forelæggende ret, Corte d’appello di Venezia (appeldomstolen i Venedig, Italien), idet agenturet har gjort gældende, at ledsagedokumenterne vedrørende transport af frugt og grøntsager fra distributionsplatformen til salgsstedet tilhørende samme handelsvirksomhed skal angive de transporterede produkters oprindelsesland. Det følger nemlig af artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, at ledsagedokumenterne vedrørende disse produkter skal indeholde en sådan angivelse i alle handelsled for de nævnte varer, herunder på tidspunktet for den interne transport mellem distributionsplatformen og supermarkedet tilhørende samme erhvervsdrivende, hvor de sælges til forbrugeren.

18

ZR og Lidl Italia har gjort gældende, at EU-retten i det særlige tilfælde, hvor varer er færdigpakkede eller anbragt i emballage, ikke kræver, at ledsagedokumenterne skal indeholde en angivelse af varernes oprindelsesland, når denne angivelse allerede fremgår af emballagen eller af den etiket, der indgår i emballagen, eller som er fastgjort til kolliet. Dette gælder så meget desto mere for produkter, der transporteres fra en distributionsplatform til det salgssted, som tilhører samme erhvervsdrivende.

19

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt EU-retten kræver, at indehaveren af friske frugter og grøntsager skal være i besiddelse af et ledsagedokument for disse produkter, der angiver deres oprindelsesland, når for det første de nævnte produkter afsendes i de originale emballager med en angivelse af oprindelseslandet udenpå (der ikke kan slettes eller ved hjælp af en etiket), for det andet, at transporten af disse varer sker mellem et afgangssted og et ankomststed, som tilhører den samme erhvervsdrivende, og for det tredje, at oprindelseslandet er angivet på et reklameskilt, der er anbragt synligt i transportmidlet, samt på fakturaer udstedt af tredjemandsleverandører.

20

Ifølge den forelæggende ret fastsætter artikel 5, stk. 4, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 ikke de tilfælde, hvor der skal udstedes det ledsagedokument, der angiver de pågældende varers oprindelsesland. Den forelæggende ret er derfor af den opfattelse, at denne bestemmelse kan fortolkes forskelligt. Ifølge en første fortolkning er der kun pligt til at udstede et sådant dokument i tilfælde af udveksling af produkter med tredjemandsleverandører, således som det er anerkendt i praksis fra Corte suprema di cassazione (kassationsdomstol, Italien), eller i tilfælde af produkter, der forsendes i bulk, således som ZR og Lidl Italia har gjort gældende. Ifølge en anden fortolkning, som Agecontrol har gjort gældende, følger der af denne bestemmelse en generel forpligtelse til at udstede et ledsagedokument med angivelse af de pågældende produkters oprindelsesland på alle stadier af transporten med henblik på markedsføring af disse produkter, herunder i tilfælde, hvor produkterne transporteres mellem enheder, der tilhører den samme erhvervsdrivende.

21

På denne baggrund har Corte d’appello di Venezia (appeldomstolen i Venedig) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 5, stk. 4, i [gennemførelsesforordning nr. 543/2011], sammenholdt med samme forordnings artikel 5, stk. 1, og artikel 8 og med artikel 113 og 113a i Rådets [nr. 1234/2007], fortolkes således, at der er pligt til at udarbejde et ledsagedokument med angivelse af navnet og oprindelseslandet for friske frugter og grøntsager, som afsendes færdigpakkede eller i de af producenten tilvejebragte originale emballager, under transport fra en distributionsplatform til et salgssted tilhørende et markedsføringsselskab, uafhængigt af, om der på emballagens ene side findes et direkte påtryk, der ikke kan slettes, eller en etiket, der indgår i selve emballagen eller er fastgjort til denne, med de særlige angivelser ifølge kapitel 1 i [gennemførelsesforordning nr. 543/2011] (herunder produkternes navn og oprindelsesland), og at disse oplysninger også er anført i de fakturaer, som er udstedt af den leverandør, hvoraf markedsføringsselskabet har købt produktet, og som opbevares på selskabets administrationskontorer, samt på en seddel, der er anbragt synligt i det transportmiddel, hvormed produktet transporteres?«

22

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 4, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, sammenholdt med denne forordnings artikel 8 og artikel 113 og 113a i forordning nr. 1234/2007, skal fortolkes således, at kontrollen med, om frugt og grøntsager er i overensstemmelse med handelsnormerne, kræver, at indehaveren af disse produkter udsteder et ledsagedokument i alle handels(/afsætnings)led vedrørende disse, der angiver de pågældende produkters navn og oprindelsesland, herunder når disse samme produkter er emballeret, og at de angivelser udenpå, som kræves i henhold til gennemførelsesforordning nr. 543/2011, dvs. de pågældende produkters navn og oprindelsesland, er anbragt med synlig skrift, der ikke kan slettes, på en af siderne af produkternes emballage, på et reklameskilt, som er anbragt synligt i det transportmiddel, hvormed de transporteres, samt på de fakturaer, som leverandøren af disse produkter har udstedt.

23

Det skal indledningsvis bemærkes, at artikel 5 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 med overskriften »Særlige angivelser« i stk. 1 bestemmer, at i henhold til handelsnormerne skal de krævede oplysninger, herunder i overensstemmelse med bilag I, del B, til denne forordning, angivelsen af de pågældende produkters oprindelsesland med synlig skrift og letlæseligt på en emballage, enten som et direkte påtryk på kolliet, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve kolliet eller er fastgjort til dette. Denne artikels stk. 2 bestemmer, at for varer, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal disse oplysninger være anført i et dokument eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet. Artiklens stk. 4 begrænser sig til at kræve, at angivelsen af produkternes navn og oprindelsesland fremgår af fakturaer og ledsagedokumenter.

24

Det fremgår således af ordlyden af artikel 5 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 i sin helhed, at denne artikel ikke har til formål at kræve udstedelse af et ledsagedokument, hvorpå der skal angives oprindelseslandet for frugt og grøntsager, men alene at kræve, at denne angivelse fremgår af visse medier, der ledsager disse produkter, når disse medier foreligger.

25

Dernæst bemærkes, at gennemførelsesforordningens artikel 8 blot henviser til, at overensstemmelseskontrollen foretages af frugt og grøntsager i alle handelsled, og henviser til artikel 113 og 113a i forordning nr. 1234/2007 uden at henvise til noget ledsagedokument eller til en forpligtelse til at udstede et sådant dokument.

26

Desuden begrænser artikel 113a i forordning nr. 1234/2007, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, sig til at opstille generelle regler vedrørende handelsnormer og overensstemmelseskontrol med disse, uden at der stilles krav om udstedelse af et ledsagedokument.

27

Endelig bestemmer artikel 113, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007, sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, i det væsentlige, at Kommissionen kan vedtage særlige handelsnormer for frugter og grøntsager, såsom jordbær og tomater. Disse normer kan vedrøre visse egenskaber ved disse produkter, såsom deres emballering, transport, præsentation, afsætning, oprindelse eller mærkning, og er for så vidt angår jordbær og tomater fastsat i del 7 og 10 i del B i bilag I til gennemførelsesforordning nr. 543/2011. I henhold til artikel 113, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007 påhviler det medlemsstaterne at foretage kontrol af produkternes overensstemmelse med de nævnte normer. Ingen af disse bestemmelser fastsætter imidlertid en forpligtelse for den pågældende erhvervsdrivende til at udstede et ledsagedokument.

28

Følgelig kan hverken artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 eller artikel 113 og 113a i forordning nr. 1234/2007 fortolkes således, at de pålægger en erhvervsdrivende at udstede et ledsagedokument, som skal angive oprindelseslandet for de varer, som denne markedsfører.

29

Som Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg, forholder det sig imidlertid således, at hvis der udstedes et ledsagedokument, skal dette dokument angive oprindelseslandet, og denne forpligtelse finder anvendelse uafhængigt af den omstændighed, at angivelsen af oprindelseslandet allerede fremgår af emballage, fakturaer eller en seddel anbragt i transportmidlet.

30

I denne henseende skal det præciseres, at kravet om angivelse af et produkts oprindelsesland på fakturaer og ledsagedokumenter, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, skal læses i lyset af tiende betragtning til denne forordning, for så vidt som det har til formål at lette gennemførelsen af overensstemmelseskontrollen ved at give kontrolløren visse grundlæggende oplysninger om dokumenter, der ikke er bestemt for forbrugeren.

31

I henhold til artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 foretages overensstemmelseskontrollen efter metoderne i punkt 2 i bilag V til denne forordning ved hjælp af en vurdering af prøver, der udtages tilfældigt forskellige steder i det parti, der skal kontrolleres. I denne henseende fremgår det af dette punkt i bilag V, at denne kontrol gennemføres i flere på hinanden følgende trin, der i det væsentlige består af et første trin om identifikation af de partier, der skal kontrolleres, eller, når der er tale om en forsendelse, der består af flere partier, dannelse af et helhedsindtryk af forsendelsen, og et andet trin om udlevering af de produkter, som skal kontrolleres, og et tredje og sidste trin om fysisk kontrol af disse produkter.

32

For så vidt angår en forsendelse, der består af flere partier, præciseres det i punkt 2.3 i bilag V til forordningen, dels at kontrolløren skal danne sig et helhedsindtryk af forsendelsen ved hjælp af ledsagedokumenter eller erklæringer angående forsendelserne, dels at kontrolløren derpå fastslår, i hvilken grad partierne er i overensstemmelse med oplysningerne i disse dokumenter.

33

Eftersom ledsagedokumentet udgør et af de to referencedokumenter, på grundlag af hvilke kontrolløren danner sig et helhedsindtryk over de partier, som skal kontrolleres, kan enhver angivelse af oprindelsesland i disse dokumenter, som afviger fra den, der er anført på emballagen for de varer, der indgår i de partier, der skal kontrolleres, forringe dette helhedsindtryk og dermed være til skade for overensstemmelseskontrollens effektivitet.

34

Det skal desuden bemærkes, at det i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 påhviler de erhvervsdrivende at give kontrolorganerne de oplysninger, disse organer finder nødvendige for at tilrettelægge og udføre overensstemmelseskontrollen.

35

Selv om ledsagedokumentet eller erklæringerne angående forsendelserne i denne sammenhæng udgør de referencedokumenter, som nøjagtigt skal afspejle angivelserne på emballagen for de partier, der skal kontrolleres, forholder det sig ikke desto mindre således, at hverken artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, denne forordnings artikel 11, stk. 4, eller punkt 2.3 i bilag V til denne forordning begrænser de bevisformer, som den erhvervsdrivende kan anvende med henblik på at gøre det muligt for kontrolløren at danne sig et helhedsindtryk over den pågældende forsendelse.

36

Selv om det således er afgørende, at ledsagedokumentet ikke er behæftet med fejl, og at den økonomiske aktør giver kontrolløren korrekte oplysninger, således at denne kan foretage en korrekt identifikation af de partier, der skal kontrolleres, står det principielt denne erhvervsdrivende frit for så vidt angår de beviser, der skal fremlægges for denne kontrollør, med henblik på at give denne mulighed for at danne sig et pålideligt helhedsindtryk af forsendelsen og de partier, som den består af.

37

Det følger heraf, at hvis et ledsagedokument indeholder en fejlagtig angivelse af et produkts oprindelsesland, påhviler det den erhvervsdrivende, som er indehaver af produktet, på enhver måde at fjerne den tvivl, som kontrolløren måtte have om dette produkts nøjagtige oprindelse så hurtigt som muligt.

38

I denne sammenhæng tilkommer det i det foreliggende tilfælde den forelæggende ret at afgøre, om omstændigheder, såsom angivelsen af oprindelseslandet på produkternes emballage, på fakturaerne og på et reklameskilt, der er anbragt synligt i transportmidlet, kan fjerne den tvivl, som kontrolløren har kunnet nære under kontrollen, og dermed, om de kan mindske den eventuelle forringelse af det helhedsindtryk af forsendelsen, som kontrolløren har dannet sig.

39

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt et ledsagedokument skal indeholde en angivelse af varens oprindelsesland, selv når varen transporteres mellem enheder, der tilhører den samme erhvervsdrivende, bl.a. mellem en distributionsplatform og et salgssted, fremgår det klart af ordlyden af artikel 8 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 og af artikel 113a, stk. 2, i forordning nr. 1234/2007, at handelsnormerne gælder »i alle handels(/afsætnings)led«. Sidstnævnte forordnings artikel 113a, stk. 3, præciserer endvidere dels, at indehaveren af frugt og grøntsager, som der er fastsat handelsnormer for, kun må frembyde sådanne produkter eller udbyde dem til salg eller levere eller afsætte dem på en hvilken som helst måde inden for EU, såfremt de er i overensstemmelse med disse normer, dels at indehaveren er ansvarlig for at sikre en sådan overensstemmelse.

40

I denne forbindelse er det tilstrækkeligt at bemærke, at udtrykket »i alle handels(/afsætnings)led«, som ikke er ledsaget af nogen begrænsning, skal forstås bredt. Eftersom formålet med overensstemmelseskontrollen er at kontrollere, at de markedsførte produkter er i overensstemmelse med de fastsatte handelsnormer, skal disse kontroller principielt foretages i alle handels(/afsætnings)led vedrørende disse produkter, dvs. på ethvert tidspunkt i den periode, der strækker sig fra fremstillingen af de nævnte produkter til detailsalget heraf, hvilket omfatter transport af de samme produkter mellem distributionsplatformen og detailsalgsstedet.

41

Denne fortolkning understøttes i øvrigt af logikken bag den ordning, der er indført ved gennemførelsesforordning nr. 543/2011. For det første indeholder artikel 4 med overskriften »Undtagelser fra og fritagelser for anvendelsen af handelsnormer« en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor produkterne ikke er omfattet af forpligtelsen til at overholde handelsnormerne. Det er tilstrækkeligt at fastslå, at transport af produkter mellem distributionsplatformen og detailsalgsstedet ikke er opført blandt de tilfælde, der er opregnet i denne bestemmelse. Den omstændighed, at en distributionsplatform og detailsalgssted tilhører den samme virksomhed eller to forskellige økonomiske enheder, er ligeledes uden betydning.

42

For det andet skal det bemærkes, at punkt 2.2 i bilag V til gennemførelsesforordning nr. 543/2011 præciserer, at overensstemmelseskontrol kan udføres under pakning, på forsendelsesstedet, under transport, på bestemmelsesstedet samt i engros- og detailleddet. Det må derfor fastslås, at gennemførelsen af denne kontrol ikke er begrænset til det ene tilfælde, hvor produkterne flyttes mellem forskellige juridiske personer, eller alene er underlagt de tilfælde, hvor ejendomsretten til produkterne overdrages. Det væsentlige er, således som det er fastsat i artikel 113a, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007, at indehaveren af produkterne, der i artikel 3, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 er defineret som den person, der fysisk er i besiddelse af de berørte produkter, er ansvarlig for, at disse produkter overholder normerne. Den omstændighed, at et produkt kontrolleres ved en intern transport mellem to enheder, der tilhører samme erhvervsdrivende, er således uden betydning.

43

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 4, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, sammenholdt med denne forordnings artikel 8 og artikel 113 og 113a i forordning nr. 1234/2007, skal fortolkes således, at kontrollen med, om frugt og grøntsager er i overensstemmelse med handelsnormerne, ikke kræver, at indehaveren af disse produkter udsteder et ledsagedokument. Når denne indehaver udsteder et sådant dokument, skal denne imidlertid i alle handels(/afsætnings)led vedrørende disse produkter angive de pågældende produkters navn og oprindelsesland, uafhængigt af den omstændighed, at de angivelser udenpå, som kræves i henhold til gennemførelsesforordning nr. 543/2011, allerede er anbragt med synlig skrift, der ikke kan slettes, på en af siderne af produkternes emballage, på et reklameskilt, som er anbragt synligt i det transportmiddel, hvormed de transporteres, samt på de fakturaer, som leverandøren af disse produkter har udstedt.

44

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 5, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, sammenholdt med denne forordnings artikel 8 og artikel 113 og 113a i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 af 14. april 2008, skal fortolkes således, at kontrollen med, om frugt og grøntsager er i overensstemmelse med handelsnormerne, ikke kræver, at indehaveren af disse produkter udsteder et ledsagedokument. Når denne indehaver udsteder et sådant dokument, skal denne imidlertid i alle handels(/afsætnings)led vedrørende disse produkter angive de pågældende produkters navn og oprindelsesland, uafhængigt af den omstændighed, at de angivelser udenpå, som kræves i henhold til gennemførelsesforordning nr. 543/2011, allerede er anbragt med synlig skrift, der ikke kan slettes, på en af siderne af produkternes emballage, på et reklameskilt, som er anbragt synligt i det transportmiddel, hvormed de transporteres, samt på de fakturaer, som leverandøren af disse produkter har udstedt.