1)

Kan den nationale domstol, der skal tage stilling til et EF-design, og som i henhold til designforordningens (1) artikel 82, stk. 5, har international kompetence til at behandle søgsmål vedrørende krænkelser af EF-design, anvende den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor designdomstolen har sit hjemsted (lex fori) med henblik på bedømmelsen af afledte krav, der er opstået på det nationale område?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Kan »stedet, hvor [krænkelsen] har fundet sted«, som omhandlet i Domstolens domme i de forenede sager C-24/16, C-25/16 (Nintendo/BigBen (2)) med henblik på fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på afledte krav i henhold til artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (»Rom II«) (3) (herefter »Rom II-forordningen«) også være i den medlemsstat, på hvis område der befinder sig forbrugere, som en reklame på internettet henvender sig til, og hvor varemærkeforfalskede genstande bringes i omsætning som omhandlet i designforordningens artikel 19, hvis det alene er genstandenes udbud og overgang til omsætning, der anfægtes, og gælder dette tillige, når de internettilbud, hvorved genstandene udbydes og bringes i omsætning, udgår fra en anden medlemsstat?