1)

Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 (1) af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (herefter »arveretsforordningen«) fortolkes således, at en aftale om dødsgave, der er indgået mellem to tyske statsborgere, der har deres sædvanlige opholdssted i Tyskland, vedrørende en fast ejendom beliggende i Østrig, hvorefter gavemodtageren efter gavegiverens død skal have et obligationsretligt krav over for boet vedrørende tinglysning af sin ejendomsret på grundlag af denne aftale og gavegiverens dødsattest, dvs. uden skifterettens medvirken, er en aftale om arv i denne bestemmelses forstand?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende:

Skal arveretsforordningens artikel 83, stk. 2, fortolkes således, at bestemmelsen også regulerer gyldigheden af et lovvalg, der blev truffet før den 17. august 2015, vedrørende en aftale om dødsgave, der skal kvalificeres som aftale om arv som omhandlet i arveretsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b)?