1)

Er det i overensstemmelse med artikel 4 og artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU (1) af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (herefter »direktiv 2012/12/EU«), retten til frihed og sikkerhed som omhandlet i artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), retten til forsvar i chartrets artikel 48, stk. 2, og retten til en retfærdig rettergang i chartrets artikel 47, når nationale myndigheder ikke skriftligt, under en tilbageholdelse, meddeler en anholdt person alle (eller samtlige) de i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2012/12/EU omhandlede informationer (navnlig om retten til aktindsigt i materiale i sagen), og heller ikke gør det muligt at anfægte undladelsen af at fremlægge disse informationer i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/13/EU? Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, spørges, om en sådan tilsidesættelse af EU-retten på et hvilket som helst tidspunkt i straffesagen kan påvirke lovligheden af den personlige frihedsberøvelse med anholdelse og varetægtsfængsling samt lovligheden af opretholdelsen af tilbageholdelsen?

2)

Er en national bestemmelse såsom § 172, stk. 3, i den slovakiske straffelov, som — uden at tage hensyn til princippet om individuelle straffe — straffer ulovlig handel med narkotika, og hvorefter en domstol ikke kan idømme en kortere fængselsstraf end minimumsstraffen på 20 år, i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA (2) af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor, princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 82 og 83 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, retten til retfærdig rettergang i chartrets artikel 47, princippet om, at straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen i chartrets artikel 49, stk. 3, og proportionalitetsprincippet, enhedsprincippet, effektivitetsprincippet samt princippet om EU-rettens forrang? Er det med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål relevant, at den ulovlige narkotikahandel ikke er foretaget af en kriminel organisation i EU-retlig forstand?