This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CA0216
Case C-216/19: Judgment of the Court (Sixth Chamber) of 17 December 2020 (request for a preliminary ruling from the Verwaltungsgericht Berlin — Germany) — WQ v Land Berlin (Reference for a preliminary ruling — Common agricultural policy — Regulation (EU) No 1307/2013 — Rules for direct payments to farmers under support schemes — Basic payment scheme — First sentence of Article 24(2) — Concept of ‘eligible hectare at the farmer’s disposal’ — Illegal use of the area concerned by a third party — Article 32(2)(b)(ii) — Application for activation of payment entitlements for a wooded area — Meaning of ‘any area which gave a right to payments in 2008’ — Single payment scheme or single area payment scheme)
Sag C-216/19: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2020 — WQ mod Land Berlin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitik – forordning (EU) nr. 1307/2013 – regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger – grundbetalingsordning – artikel 24, stk. 2, første punktum – begrebet »støtteberettiget hektar »til rådighed« for landbrugeren« – en tredjemands ulovlige udnyttelse af det pågældende areal – artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) – ansøgning om aktivering af betalingsrettigheder for et areal med skovrejsning – begrebet »areal, der i 2008 gav ret til betalinger« – enkeltbetalingsordning eller generel arealbetalingsordning)
Sag C-216/19: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2020 — WQ mod Land Berlin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitik – forordning (EU) nr. 1307/2013 – regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger – grundbetalingsordning – artikel 24, stk. 2, første punktum – begrebet »støtteberettiget hektar »til rådighed« for landbrugeren« – en tredjemands ulovlige udnyttelse af det pågældende areal – artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) – ansøgning om aktivering af betalingsrettigheder for et areal med skovrejsning – begrebet »areal, der i 2008 gav ret til betalinger« – enkeltbetalingsordning eller generel arealbetalingsordning)
EUT C 53 af 15.2.2021, p. 4–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
15.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 53/4 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2020 — WQ mod Land Berlin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)
(Sag C-216/19) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitik - forordning (EU) nr. 1307/2013 - regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger - grundbetalingsordning - artikel 24, stk. 2, første punktum - begrebet »støtteberettiget hektar »til rådighed« for landbrugeren« - en tredjemands ulovlige udnyttelse af det pågældende areal - artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) - ansøgning om aktivering af betalingsrettigheder for et areal med skovrejsning - begrebet »areal, der i 2008 gav ret til betalinger« - enkeltbetalingsordning eller generel arealbetalingsordning)
(2021/C 53/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: WQ
Sagsøgt: Land Berlin
Konklusion
1) |
Artikel 24, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 skal fortolkes således, at det i det tilfælde, hvor en støtteansøgning indgives af både ejeren af landbrugsarealer og en tredjemand, der uden retligt grundlag faktisk anvender disse arealer, alene er ejeren af disse arealer, som »råder over« de støtteberettigede hektar, der svarer til de sidstnævnte arealer, som omhandlet i denne bestemmelse. |
2) |
Artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1307/2013, navnlig udtrykket »ethvert areal, der i 2008 gav ret til betalinger i henhold til enkeltbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og afsnit IVa, i forordning (EF) nr. 1782/2003« [af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008], skal fortolkes således, at det i forbindelse med en ansøgning om aktivering af udtagningsrettigheder for et areal med skovrejsning er påkrævet, at det pågældende areal i 2008 skal have været genstand for en støtteansøgning i henhold til artikel 22 i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 479/2008, og at der efterfølgende skal have været foretaget en kontrol af støtteberettigelsen i henhold til denne forordnings artikel 23 samt i givet fald en kontrol på stedet i henhold til den nævnte forordnings artikel 25. Alle de øvrige betingelser, der i samme forordnings afsnit III og IVa er fastsat for at modtage en direkte betaling, skal desuden være opfyldt. |