Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0720

    Sag T-720/18: Sag anlagt den 10. december 2018 — AMVAC Netherlands mod EFSA

    EUT C 65 af 18.2.2019, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.2.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 65/40


    Sag anlagt den 10. december 2018 — AMVAC Netherlands mod EFSA

    (Sag T-720/18)

    (2019/C 65/52)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: AMVAC Netherlands BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne C. Mereu, M. Grunchard og S. Englebert)

    Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

    Sagsøgerens påstande

    EFSA’s afgørelse af 1. oktober 2018, meddelt sagsøgeren den 2. oktober 2018, om vurderingen af en anmodning om fortrolig behandling i forbindelse med ansøgningen om fornyelse af godkendelsen for ethoprophos som aktivstof annulleres.

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende vedrørende kompetencemangel

    Sagsøgeren gør gældende, at de dokumenter, der skal offentliggøres som følge af den anfægtede afgørelse, skal offentliggøres i renset form alene af den grund, at sagsøgte har foretaget en handling (forslag til klassificering af et stof), som ligger klart uden for dens tildelte kompetence.

    2.

    Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundlæggende EU-retlige principper

    Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse er truffet efter en procedure, hvorunder sagsøgerens ret til forsvar ikke er blevet iagttaget.

    3.

    Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 63 i forordning nr. 1107/2009 (1)

    Sagsøgeren gør gældende, at dele af de dokumenter, der skal offentliggøres som følge af den anfægtede afgørelse, indeholder oplysninger, som er resultatet af en fejlbehæftet og partisk vurdering, og at offentliggørelse af dokumenterne vil skade sagsøgerens forretningsmæssige interesser.


    (1)  – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).


    Top