—

Kommissionen er underlagt en pligt til på kompetent vis at opfylde sine forpligtelser ifølge traktaterne. Kommissionen havde muligheden samt de nødvendige oplysninger og ressourcer til at vurdere den tidligere ordning som en del af sin vurdering ved udstedelsen af afgørelsen og som påkrævet i lovgivningen. Kommissionen undlod i strid med de standarder, der i henhold til traktaterne forventes af denne, at opfylde denne forpligtelse ved ikke at foretage en uafhængig vurdering af den tidligere ordning.

—

Kommissionen begik en åbenbar faktisk fejl ved at fastslå, at den tidligere ordning blev absorberet af den nuværende ordning. Det er åbenbart, at der ikke fandt nogen absorption sted, og at der i stedet på alle relevante tidspunkter i sagen var to helt særskilte ordninger, som hver især krævede sin egen vurdering for at fastslå, om statsstøttereglerne var overholdt.

—

Kommissionen undlod at foretage en korrekt anvendelse af de passende bindende retningslinjer fra Kommissionen, hvorved den handlede i strid med EU-retten. Ydermere fastslog Kommissionen, at der ikke var noget behov for at vurdere den tidligere ordning, fordi den tidligere ordning efter denne institutions opfattelse var blevet absorberet af den nuværende ordning. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen ved at fastslå dette handlede i strid med EU-retten.

—

Kommissionen har ikke givet en begrundelse, der er tilstrækkelig til at sætte sagsøgerne i stand til at forstå det grundlag, på hvilket Kommissionen traf afgørelsen. Det fremgår ikke klart af afgørelsen, (i) ud fra hvilke grunde Kommissionen fastslog, at den tidligere ordning blev absorberet af den nuværende ordning, og (ii) på hvilket grundlag én ordnings absorption ind i en anden udelukker behovet for en vurdering af, hvorvidt den første ordning overholder statsstøttereglerne. Begge disse punkter var hovedkonklusioner, der førte til Kommissionens vedtagelse af afgørelsen. Følgelig er sagsøgerne blevet frataget deres grundlæggende ret til at modtage en afgørelse, der giver dem mulighed for at forstå, hvordan og hvorfor Kommissionen er nået frem til de i afgørelsen udtrykte konklusioner.

—

Kommissionen er i henhold til artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forpligtet til at håndtere sagsøgernes interesser ifølge afgørelsen på en upartisk og retfærdig måde. Kommissionen tilsidesatte denne forpligtelse ved urigtigt at vægte Kommissionens og Spaniens interesser højere end sagsøgernes interesser.

—

Kommissionen så bort fra sagsøgernes interesser ved ikke at tilvejebringe en uafhængig vurdering af den tidligere ordning, hvorved den tilsidesatte proportionalitetsprincippet.