Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0135

    Sag T-135/17: Sag anlagt den 28. februar 2017 — Scor mod Kommissionen

    EUT C 144 af 8.5.2017, p. 50–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.5.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 144/50


    Sag anlagt den 28. februar 2017 — Scor mod Kommissionen

    (Sag T-135/17)

    (2017/C 144/69)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Scor SE (Paris, Frankrig) (ved advokaterne N. Baverez, N. Autet, M. Béas og G. Marson)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Litra »i) Den ubegrænsede garanti til Caisse Centrale de Réassurance (CCR) i forbindelse med dennes genforsikringsaktiviteter vedrørende risikoen for naturkatastrofer i Frankrig« i statsstøttesag SA.37649 (2013/CP); SA.45860 (2016/PN); SA.45860 (2016/N) — Frankrig af 26. september 2016, C(2016) 5995 final annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 134 i Rettens procesreglement.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse hviler på et urigtigt retsgrundlag med henblik på at vurdere foreneligheden af garantien til Caisse Centrale de Réassurance.

    2.

    Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med flere begrundelsesmangler.

    3.

    Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. Dette anbringende er opdelt i to led:

    Første led om retlige fejl vedrørende anvendelsen af proportionalitetsprøvelsen.

    Andet led om garantiens uforholdsmæssige karakter.

    4.

    Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens processuelle rettigheder.


    Top