Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0043

    Sag T-43/16: Sag anlagt den 29. januar 2016 — 1&1 Telecom mod Kommissionen

    EUT C 106 af 21.3.2016, p. 44–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.3.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 106/44


    Sag anlagt den 29. januar 2016 — 1&1 Telecom mod Kommissionen

    (Sag T-43/16)

    (2016/C 106/52)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: 1&1 Telecom GmbH (Montabaur, Tyskland) (ved advokat J. Murach og solicitor P. Alexiadis)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Europa-Kommissionens afgørelse af 19. november 2015, som blev vedtaget af generaldirektøren for konkurrence vedrørende implementeringen af ikke-MNO løsning i sag COMP/M.7018 — Telefónica Deutschland/E-Plus (»fusionsafgørelsen«), hvorved skrivelsen om frivillige forpligtelser blev erklæret i overensstemmelse med de endelige tilsagn og EU-retten, annulleres.

    Kommissionen tilpligtes at anmode TEF DE om at udfærdige en ny skrivelse med frivillige forpligtelser, der er snævert begrænset til det tilsagn, selskabet påkræves, som det er fastsat i punkt 78 i de endelige tilsagn som godkendt ved fusionsafgørelsen.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger i henhold til artikel 87 i den konsoliderede udgave af Rettens procesreglement.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Kommissionen ved at vedtage afgørelsen begik åbenbare retlige fejl, idet traktaterne, Den Europæiske Unions fusionsforordning (»EF-fusionsforordningen«), fusionsafgørelsen og de endelige tilsagn ikke gav mulighed for den ved afgørelsen godkendte klausul 2.3 i skrivelsen om frivillige forpligtelser.

    2.

    Andet anbringende om, at Kommissionen ved at vedtage afgørelsen foretog en urigtig anvendelse af sine beføjelser, idet den tog hensyn til forhold, som ikke havde forbindelse med konkurrence, hvilket er i strid med traktaterne, EF-fusionsforordningen og fusionsafgørelsen.


    Top