Appel iværksat den 26. maj 2016 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 16. marts 2016 i sag T-103/14, Frucona Košice a.s. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-300/16 P)

(2016/C 260/43)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, T. Maxian Rusche, B. Stromsky og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Frucona Košice a.s.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Subsidiære påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Ifølge Kommissionen bør den appellerede dom ophæves af de følgende grunde vedrørende for det første anvendeligheden af princippet om den private kreditor og for det andet anvendelsen af princippet om den private kreditor.

Med hensyn til anvendeligheden af princippet om den private kreditor har Kommissionen fremsat tre anbringender. For det første en fejlagtig fortolkning af den omtvistede afgørelse, for det andet en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 107, stk. 1, TEUF vedrørende anvendeligheden af princippet om den private kreditor og for det tredje en fejlagtig anvendelse af princippet om res judicata.

Den appellerede dom giver udtryk for det synspunkt, at princippet om den private kreditor finder anvendelse, selv hvor medlemsstaten under den administrative procedure har argumenteret på grundlag af detaljerede argumenter om, at den offentlige myndighed ikke handlede på grundlag af overvejelser, der ville styre en privat markedsdeltager, så længe en interesseret part hævder det modsatte. Kommissionens forståelse af retspraksis er, at medlemsstatens stillingtagen er af grundlæggende betydning for så vidt angår anvendeligheden af princippet om den private kreditor.

Med hensyn til anvendelsen af princippet om den private kreditor vil Kommissionen gøre to anbringender gældende. For det første en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF vedrørende anvendelsen af princippet om den private kreditor. For det andet begik Retten en fejl ved fortolkningen af forpligtelsen til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af den angivelige statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

Retten pålagte Kommissionen ex officio at genskabe den adfærd, en ideel, rationel og fuldt informeret hypotetisk privat kreditor ville have udvist. Endvidere skulle denne forpligtelse eksistere uafhængigt af, hvad den berørte medlemsstat faktisk foretog sig eller gav udtryk for. Kommissionens forståelse af retspraksis er, at den ikke kræver af Kommissionen, at den selv skal indsamle de beviser og oplysninger, som en rationel privat kreditor ville have indsamlet, før den foretager sin vurdering, når den omhandlede offentlige myndighed ikke har gjort dette. Kommissionens opgave er derimod begrænset til at kontrollere, om den offentlige myndighed på grundlag af dens adfærd og de beviser og oplysninger, som den faktisk havde til rådighed, da den traf sin beslutning, subjektivt set opførte sig som en privat kreditor, der befinder sig i en situation, som ligger så tæt som muligt på den situation, den offentlige myndighed var i, da den nåede frem til beslutningen om at iværksætte den omhandlede foranstaltning.