This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015TN0532
Case T-532/15 P: Appeal brought on 11 September 2015 by Z against the judgment of the Civil Service Tribunal of 30 June 2015 in Case F-64/13, Z v Court of Justice
Sag T-532/15 P: Appel iværksat den 11. september 2015 af Z til prøvelse af Personalerettens dom af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen
Sag T-532/15 P: Appel iværksat den 11. september 2015 af Z til prøvelse af Personalerettens dom af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen
EUT C 16 af 18.1.2016, p. 39–40
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
18.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 16/39 |
Appel iværksat den 11. september 2015 af Z til prøvelse af Personalerettens dom af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen
(Sag T-532/15 P)
(2016/C 016/49)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Z (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat F. Rollinger)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol
Appellantens påstande
— |
Appelskriftet fremmes til realitetsbehandling og der gives dom efter påstanden. |
— |
Følgelig ophæves Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen. |
— |
Appellanten gives medhold i sine påstande i stævningen i første instans i sag F-64/13. |
— |
Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
— |
Appellanten forbeholder sig alle øvrige rettigheder, anbringender og retsskridt. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat seks anbringender.
1. |
Første anbringende om tilsidesættelse af den grundlæggende ret til kontradiktion. |
2. |
Andet anbringende om en retlig fejl, for så vidt som det anbringende, der vedrørte klageudvalgets manglende kompetence og ulovligheden af artikel 4 i Domstolens afgørelse af 4. maj 2004 (1), blev forkastet i åbenbar strid med legalitetsprincippet, princippet om sproglig fortolkning og princippet om Den Europæiske Unions normhieraki. |
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler, især for så vidt angår Personalerettens begrænsede prøvelse af bedømmelsesrapporternes indhold. |
4. |
Fjerde anbringende om en retlig fejl, for så vidt som Personaleretten i den appellerede dom ikke tog stilling til begæringen om bevisoptagelse og tilrettelæggelse af sagen. |
5. |
Femte anbringende om den uberettigede afvisning af at efterprøve, om de kritikpunkter, som appellanten havde fremført, kunne tages til følge, samt den manglende hensyntagen til de af bedømmelsesudvalget fremsatte bemærkninger. |
6. |
Sjette anbringende om en retlig fejl derved, at Personaleretten i den appellerede dom lagde til grund, at appellanten havde været forpligtet til at forelægge en ansøgning i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, med henblik på at få erstatning for, at bedømmelsesrapporten var blevet udarbejdet for sent. |
(1) Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 4.5.2004 om udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.