Appel iværksat den 19. november 2015 af Koninklijke Philips Electronics NV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. september 2015 i sag T-92/13, Koninklijke Philips Electronics NV mod Europa-Kommissionen

(Sag C-622/15 P)

(2016/C 027/29)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Koninklijke Philips Electronics NV (ved advocaten E. Pijnacker Hordijk, J.K. de Pree og S. Molin)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for søgsmålet fremsat følgende anbringender og fremført følgende argumenter:

Retten begik en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 TEUF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1), idet den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at anse salget af billedrør (»CRT«), fremstillet af LPD Group under Philips Group (og LGE Group), for salg inden for koncernen, og idet den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at medtage værdien af direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter (»DSTP«) ved beregningen af KPNV’s bøde, når det drejede sig om datterselskaber af KPNV’s efterfølgende salg af computerskærme og farvefjernsyn med CRT, leveret af LPD Group.

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke tilsidesatte KPNV’s ret til forsvar, da den — selv under den foreliggende sags omstændigheder — valgte ikke at inkludere LPD Group i den administrative procedure og at udstede en klagepunktsmeddelelse til selskabet med den begrundelse, at KPNV har en almindelig pligt til omhu og i selskabets forretningsbøger og arkiver at dokumentere LPD Group’s aktiviteter — selv i tilfælde af, at LPD går konklurs.

Retten anlagde et urigtigt skøn, idet den gengav KPNV’s anbringende vedrørende behandlingen af DSTP urigtigt og dermed undlod at tage stilling til et af KPNV’s principale anbringender med hensyn til afgørelsen. Appellanten har ydermere gjort gældende, at selskabet blev frataget beskyttelsen af det grundlæggende princip om ligebehandling, idet Retten ikke anerkendte, at der blev anvendt forskellige retlige standarder for forskellige virksomheder ved fastlæggelsen af grundlaget for bødens beregning. Denne forskelsbehandling medførte en betydelig højere bøde for KPNV.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).