Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TA0703

Sag T-703/14: Rettens dom af 26. januar 2017 — Diktyo Amyntikon Viomichanion Net mod Kommissionen (Voldgiftsklausul — Firerob-kontrakt indgået som led i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) — støtteberettigede omkostninger — anmodning om tilbagebetaling af beløb udbetalt til sagsøgeren — delegation af beføjelser — antagelse til realitetsbehandling — misbrug af rettighederne i henhold til kontrakten — berettiget forventning — proportionalitet)

EUT C 78 af 13.3.2017, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 78/20


Rettens dom af 26. januar 2017 — Diktyo Amyntikon Viomichanion Net mod Kommissionen

(Sag T-703/14) (1)

((Voldgiftsklausul - Firerob-kontrakt indgået som led i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - støtteberettigede omkostninger - anmodning om tilbagebetaling af beløb udbetalt til sagsøgeren - delegation af beføjelser - antagelse til realitetsbehandling - misbrug af rettighederne i henhold til kontrakten - berettiget forventning - proportionalitet))

(2017/C 078/26)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Diktyo Amyntikon Viomichanion Net AEVE (Kaisariani, Grækenland) (ved advokaterne K. Damis og E. Chrysochoïdou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, M. Konstantinidis og A. Kyratsou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om, dels at det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine kontraktforpligtelser ved at udstede debetnota nr. 3241409008 af 25. juli 2014, og at de af sagsøgeren anmeldte omkostninger inden for rammerne af kontrakt FP7-SME-2007-222303 vedrørende gennemførelsen af projektet »FIREROB — Autonomous Fire-Fighting Robotic Vehicle« er støtteberettigede, dels at Kommissionen tilpligtes at udstede en kreditnota på 64 574,73 EUR.

Konklusion

1)

Formalitetsindsigelsen forkastes.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i denne sag, for så vidt som den vedrører en anmodning om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger 37 247,05 EUR tillagt renter at regne fra den 9. september 2014.

3)

Europa-Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kontrakten FP7-SME-2007-222303 vedrørende gennemførelsen af projektet »FIREROB — Autonomous Fire-Fighting Robotic Vehicle« ved at anmode Diktyo Amyntikon Viomichanion Net AEVE om at tilbagebetale den et beløb, der overstiger 9 007 EUR tillagt renter at regne fra den 9. september 2014.

4)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

5)

Kommissionen bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Diktyo Amyntikon Viomichanion Nets omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

6)

Diktyo Amyntikon Viomichanion Net bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.


(1)  EUT C 448 af 15.12.2014.


Top