This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0432
Case C-432/12 P: Appeal brought on 24 September 2012 by Leifheit AG against the judgment of the General Court (Sixth Chamber) delivered on 12 July 2012 in Case T-334/10 Leifheit AG v Office for Harmonisation in the Internal Market (Trade Marks and Designs)
Sag C-432/12 P: Appel iværksat den 24. september 2012 af Leifheit AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. juli 2012 i sag T-334/10 — Leifheit AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sag C-432/12 P: Appel iværksat den 24. september 2012 af Leifheit AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. juli 2012 i sag T-334/10 — Leifheit AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
EUT C 355 af 17.11.2012, p. 12–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
- Date of document:
- 24/09/2012
- Date lodged:
- 24/09/2012
- Author:
- Domstolen
- Form:
- Retslige oplysninger
- Authentic language:
- tysk
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Case affecting:
-
- Annulment request 62010TJ0334
- Instruments cited in case law:
- Link
- EUROVOC descriptor:
|
17.11.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 355/12 |
Appel iværksat den 24. september 2012 af Leifheit AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. juli 2012 i sag T-334/10 — Leifheit AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-432/12 P)
2012/C 355/21
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Leifheit AG (ved Rechtsanwälte V. Töbelmann og G. Hasselblatt)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Vermop Salmon GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
1) |
Rettens dom af 12. juli 2012 i sag T-334/10 ophæves. |
|
2) |
Afgørelsen, der blev truffet den 12. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 924/2009-1), annulleres. |
|
3) |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for Domstolen, for Retten og for appelkammeret, samt appellantens omkostninger. Såfremt Vermop Salmon GmbH intervenerer i appelsagen, nedlægges der endvidere påstand om, at |
|
4) |
intervenienten tilpligtes at bære sine egne omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Rettens dom af 12. juli 2012 skal ophæves, fordi Retten på retligt fejlagtig måde har underkendt omfanget af den behandling, som appelkammeret skal foretage i klagesagen i henhold til artikel 63, stk. 1, og artikel 64, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (1).
Retten har set bort fra princippet om den funktionelle kontinuitet mellem Harmoniseringskontorets instanser og har underkendt, at også udtrykkeligt anførte anbringender ikke kan fritage appelkammeret for dets pligt til at foretage en omfattende efterprøvelse af den anfægtede afgørelse i faktisk og retlig henseende.
Retten støttede i sidste ende sin afgørelse på konstateringen om, at spørgsmålet om reel brug af det ældre varemærke er et særligt forudgående spørgsmål, som appelkammeret ikke nødvendigvis skal efterprøve.
Herved overså Retten, at dette spørgsmål med kravet om, at det bevises, at der er sket retsbevarende brug af det ældre varemærke, bliver en bestanddel af indsigelsesproceduren og som sådan henhører under den efterprøvelse, som appelkammeret skal foretage.
Retten tilsidesatte endvidere artikel 8, stk. 1, litra b, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker, idet den anvendte de almindelige principper for bedømmelsen af risikoen for forveksling på en retligt fejlagtig måde.
Navnlig lod Retten sig ved bedømmelsen af ligheden mellem tegnene lede af tommelfingerreglen om, at forbrugeren lægger mere vægt på den første del af et ord end på de andre bestanddele af varemærket, uden at efterprøve, om denne tommelfingerregel kunne anvendes på det foreliggende tilfælde.
Derudover tog Retten ikke tilstrækkeligt hensyn til appellantens anbringende vedrørende de faktiske omstændigheder med hensyn til varernes lighed. Retten overtog tværtimod appelkammerets argumenter uden at efterprøve rigtigheden heraf.
(1) EUT L 78, s. 1.
