Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0369

    Sag T-369/11: Sag anlagt den 5. juli 2011 — Diadikasia Symbouloi Epicheiriseon mod Kommissionen m.fl.

    EUT C 282 af 24.9.2011, p. 29–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.9.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 282/29


    Sag anlagt den 5. juli 2011 — Diadikasia Symbouloi Epicheiriseon mod Kommissionen m.fl.

    (Sag T-369/11)

    2011/C 282/59

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Diadikasia Symbouloi Epicheiriseon AE (Chalandri, Grækenland) (ved advokat A. Krystallidis)

    Sagsøgte: Europa-Kommissionen, EU-delegationen i Tyrkiet (Ankara, Tyrkiet), og Central Finance & Contracts Unit (CFCU) (Ankara)

    Sagsøgernes påstande

    Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, der er lidt på grund af. den hævdede ulovlige afgørelse, som er truffet af en af de sagsøgte (EU-delegationen i Tyrkiet) den 5. april 2011 (og enhver efterfølgende afgørelse), om ikke at tildele kontrakten »Enlargement of the European Turkish Business Centres Network to Sivas, Antakya, Batman and Van — Europe Aid/128621/D/SER/TRtil« til konsortiet (1) på grund af påståede »urigtige erklæringer«.

    De sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

    1)

    Første anbringende om at de sagsøgte har krænket sagsøgerens berettigede forventning, idet de har tilsidesat artikel 10 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ved uventet at annullere beslutningen om at tildele det pågældende projekt til konsortiet på grund af. påståede »urigtige erklæringer«.

    2)

    Andet anbringende om at de sagsøgte har tilsidesat det almindelige retssikkerhedsprincip og bestemmelserne i artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, idet de har beskyldt sagsøgeren for at have afgivet falsk forklaring uden forinden at have identificeret nogen af de falske dokumenter.

    3)

    Tredje anbringende om at de sagsøgte har tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, idet de ikke har underrettet sagsøgeren om, at de havde til hensigt ikke at tildele kontrakten til Konsortiet, hvilket er i strid med artikel 16 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

    4)

    Fjerde anbringende om at de sagsøgte har undladt at begrunde hvilke dokumenter, sagsøgeren angiveligt skulle have forfalsket, hvilket er i strid med artikel 18 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

    5)

    Femte anbringende om at de sagsøgte har undladt at underrette sagsøgeren om mulighederne for at anfægte den beslutning, der er truffet vedrørende sagsøgeren, hvilket er i strid med artikel 11 og 19 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

    6)

    Sjette anbringende om at de sagsøgte misbrugte deres skønsmæssige beføjelser til at træffe afgørelse på baggrund af de oplysninger, der fremlægges for dem, og dermed misbrugte deres beføjelser, idet den begrundelse, der blev ført af den ordregivende myndighed, alene kunne anvendes med henblik på at afvise et tilbud under udbudsproceduren, for så vidt det ikke var i overensstemmelse med vurderingskriterierne, og ikke efter kontrakten var tildelt.


    (1)  »DIADIKASIA BUSINESS CONSULTANTS S.A. (GR) — WYG INTERNATIONAL LTD (UK) — DELEEUW INTERNATIONAL LTD (TR) — CYBERPARK (TR)«


    Top