Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0164

    Sag C-164/11: Sag anlagt den 5. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

    EUT C 186 af 25.6.2011, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.6.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 186/13


    Sag anlagt den 5. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

    (Sag C-164/11)

    2011/C 186/22

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls, som befuldmægtiget)

    Sagsøgte: Den Franske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2003/96/EF (1), idet den på trods af udløbet af den i direktivets artikel 18, stk. 10, andet afsnit, fastsatte overgangsperiode ikke har vedtaget de bestemmelser, der er nødvendige for at tilpasse sit system for beskatning af elektricitet til direktivets bestemmelser.

    Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    I stævningen har Kommissionen gjort gældende, at sagsøgte endnu ikke, på trods af udløbet af overgangsperioden den 1. januar 2009, har tilpasset alle dele af sit system for beskatning af elektricitet til direktivets bestemmelser. Ifølge de franske myndigheder gennemfører lov nr. 2010-1488 af 7. december 2010, der blev vedtaget og trådte i kraft efter udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, ovennævnte direktivs bestemmelser i national ret. Ifølge Kommissionen skal den gives medhold i sin påstand henset til forholdene i gældende national ret på tidspunktet for udløbet af fristen i den begrundede udtalelse.

    Kommissionen har anført, at Frankrig under alle omstændigheder stadig ikke har tilpasset alle dele af sit system for beskatning af elektricitet for at bringe det i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Sagsøger afviser derfor de nationale myndigheders argument om, at direktivet ikke forbyder afgiftsforhøjelser alt efter, hvilket geografisk område der er tale om. Direktivet opstiller derimod princippet om en enkelt sats for det samlede elforbrug i en medlemsstat og anfører udtømmende undtagelserne til dette princip i artikel 5, 14, 15 og 17.

    Kommissionen har desuden afvist det standpunkt, som de franske myndigheder forfægter, hvorefter denne »tariferingsdifferentiering« hverken medfører en risiko for svig, indebærer en ekstra byrde for de erhvervsdrivende eller udgør en hindring for adgangen til markedet for udenlandske leverandører.


    (1)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51).


    Top