Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0533

    Sag C-533/11: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — direktiv 91/271/EØF — rensning af byspildevand — dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud — manglende opfyldelse — artikel 260 TEUF — økonomiske sanktioner — pålæggelse af et fast beløb og en tvangsbøde)

    EUT C 367 af 14.12.2013, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.12.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 367/3


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

    (Sag C-533/11) (1)

    (Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 260 TEUF - økonomiske sanktioner - pålæggelse af et fast beløb og en tvangsbøde)

    2013/C 367/04

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wils og A. Marghelis samt S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved C. Pochet og M. Neumann samt T. Materne, som befuldmægtigede, bistået af avocats A. Lepièce, E. Gillet, J. Bouckaert og H. Viaene)

    Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved C. Murrell, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson, QC)

    Sagens genstand

    Traktatbrud — utilstrækkelig opfyldelse af Domstolens dom af 8. juli 2004, sag C-27/03, Kommissionen mod Belgien, ikke trykt i Samling af Afgørelser, vedrørende manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist af bestemmelserne i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40) — tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, 2. pkt, og artikel 5, stk. 2 og 3, i nævnte direktiv — beregning af sanktioner: samtidig betaling af en tvangsbøde og et fast beløb

    Konklusion

    1)

    Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet det ikke har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af dommen af 8. juli 2004 i sag C-27/03, Kommissionen mod Belgien, hvori det blev fastslået, at Kongeriget Belgien havde tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27. februar 1998.

    2)

    Kongeriget Belgien betaler Europa-Kommissionen et fast beløb på 10 mio. EUR, der skal indbetales på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«.

    3)

    I tilfælde af at det i punkt 1 fastslåede traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, pålægges det Kongeriget Belgien at betale Kommissionen, på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«, en tvangsbøde på 859 404 EUR pr. halvårs forsinkelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dommen i sagen Kommissionen mod Belgien, fra datoen for afsigelsen af denne dom og indtil den fuldstændige opfyldelse af førnævnte dom i sagen Kommissionen mod Belgien, idet bødens faktiske beløb skal beregnes ved udløbet af hver seks-måneders periode ved nedsættelse af det samlede beløb vedrørende sådanne perioder med en procentdel svarende til det antal personækvivalenter, som er blevet bragt i overensstemmelse med dommen i sagen Kommissionen mod Belgien, indtil udløbet af en sådan periode i forhold til antallet af personækvivalenter, som ikke er i overensstemmelse med denne dom på datoen for dens afsigelse.

    4)

    Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

    5)

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.


    (1)  EUT C 25 af 28.1.2012.


    Top