This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010TN0180
Case T-180/10: Action brought on 16 April 2010 — Nickel Institute v Commission
Sag T-180/10: Sag anlagt den 16. april 2010 — Nickel Institute mod Kommissionen
Sag T-180/10: Sag anlagt den 16. april 2010 — Nickel Institute mod Kommissionen
EUT C 161 af 19.6.2010, p. 53–54
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
19.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 161/53 |
Sag anlagt den 16. april 2010 — Nickel Institute mod Kommissionen
(Sag T-180/10)
(2010/C 161/84)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Nickel Institute (Toronto, Canada) (ved lawyer K. Nordlander og solicitor H. Pearson)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Annullationspåstanden antages til realitetsbehandling. |
— |
Kommissionens beslutning SG.E3/HP/psi–Ares(2010)65824 af 8. februar 2010 om afslag på fuld aktindsigt i visse dokumenter, som sagsøgeren i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) havde begæret aktindsigt i, annulleres. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel. 263 TEUF påstand om, at Kommissionens beslutning SG.E3/HP/psi–Ares(2010)65824 af 8. februar 2010 om afslag på fuld aktindsigt i visse dokumenter, som sagsøgeren i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 har begæret aktindsigt i, annulleres. Beslutningen tiltrådte bl.a.:
— |
Beslutningen truffet af den fungerende generaldirektør for Kommissionens Juridiske Tjeneste om at give afslag på fuld aktindsigt i syv dokumenter, hvori denne tjeneste afgiver udtalelse om udkastet til Kommissionens direktiv 2008/58/EF (2). |
— |
Beslutningen truffet af direktøren for Direktorat D i GD Miljø om at give afslag på fuld aktindsigt i to dokumenter, hvori andre af Kommissionens generaldirektører afgiver udtalelse om udkastet til Kommissionens direktiv 2008/58/EF. |
— |
Den omstændighed, at Kommissionen ikke er i besiddelse af noget dokument, nogen optegnelse eller nogen skriftlig udveksling (herunder noget opfølgningsdokument eller nogen kommentarer hertil), hvori Den Juridiske Tjeneste afgiver sit synspunkt om udkastet til Kommissionens direktiv 2009/2/EF (3). |
Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort følgende anbringender gældende:
|
For det første har Kommissionens generalsekretær hvad angår flere af de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, anlagt et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 i sin fortolkning af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af juridisk rådgivning. |
|
Dernæst har Kommissionens generalsekretær hvad angår et af de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, anlagt et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 i sin fortolkning af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer. |
|
Endelig har Kommissionens generalsekretær anlagt et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet denne ikke identificerede og gav adgang til dokumenter, hvori Den Juridiske Tjeneste afgiver sit synspunkt om udkastet til Kommissionens direktiv 2009/2/EF. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
(2) Kommissionens direktiv 2008/58/EF af 21.8.2008 om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EUT L 246, s. 1).
(3) Kommissionens direktiv 2009/2/EF af 15.1.2009 om 31. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EUT L 11, s. 6).