DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

29. november 2007

Sag C-9/06 P

Tomás Salazar Brier

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), andet led, i vedtægtens bilag VII – begrebet »tjeneste for en anden stat««

Angående: Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. oktober 2005 i sag T-83/03, Salazar Brier mod Kommissionen (Sml. Pers. I-A, s. 311, og II, s. 1407), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Appellen forkastes.

Sammendrag

1.        Appel – anbringender – nye argumenter – formaliteten – grænser

(Domstolens statut, art. 58; Domstolens procesreglement, art. 113, stk. 2)

2.        Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]

1.        Det fremgår af artikel 58 i Domstolens statut, sammenholdt med artikel 113, stk. 2, i dens procesreglement, at en appellant under en appelsag kan påberåbe sig alle relevante argumenter, alene med forbehold af, at appellen ikke ændrer sagens genstand, således som den har foreligget for Retten.

2.        Selv om kompetencefordelingen staterne imellem varierer på grund af hver medlemsstats institutionelle opbygning, skal staten efter folkeretten anses for et enkelt retssubjekt. Det kræves derfor, at staten ved de øvrige stater og internationale organisationer er repræsenteret ved en enkel ordning om diplomatisk repræsentation, hvilket er en følge af den enhed, som den pågældende stat internationalt udgør.

Selv om det ikke, for at den pågældende tjenestemand kan anses for at have gjort tjeneste for »en anden stat«, er afgørende, at vedkommende er ansat af denne anden stats centraladministration, udgør vedkommendes ansættelsesforhold i denne anden stats Faste Repræsentation en afgørende betingelse.

Ansatte, som gør tjeneste for staten via dens centraladministration, og ansatte, som gør tjeneste for en selvstyrende region via dennes administration, må herved anses for at befinde sig i en udlændighedssituation som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i vedtægtens bilag VII, såfremt de formelt er integreret i nævnte stats Faste Repræsentation.

Ved fortolkningen af »tjeneste for en anden stat« i artikel 4, stk. 1. litra a), andet led, i vedtægtens bilag VII skal det alene anses for relevant, at tjenesten er udført i en medlemsstats Faste Repræsentation. Tjeneste udført for medlemsstaters politiske underenheders regeringer kan derfor ikke anses for tjeneste udført for en anden stat, hvis den pågældende ikke formelt er blevet integreret i statens Faste Repræsentation. Af samme grund kan tjeneste for et offentligt ejet selskab, som henhører under en af kategorierne for erhvervsdrivende selskaber, ikke anses for tjeneste for en stat.