This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61996TO0107
Order of the President of the Court of First Instance of 21 October 1996.#Pantochim SA v Commission of the European Communities.#State aid - Administrative procedure pending - Application for an interim order directing the Commission to require a Member State to modify the conditions for the grant of aid - Interim order involving a measure beyond the Commission's powers - Dismissal of the application.#Case T-107/96 R.
Kendelse afsagt af Præsidenten for Retten i Første Instans den 21. oktober 1996.
Pantochim SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Statstøtte - Verserende administrativ procedure - Begæring om at Kommissionen som en foreløbig forholdsregel tilpligtes at pålægge en medlemsstat at ændre betingelserne for tildeling af støtte - Påbud om en foranstaltning, der ikke er omfattet af Kommissionens kompetence - Begæringen ikke taget til følge.
Sag T-107/96 R.
Kendelse afsagt af Præsidenten for Retten i Første Instans den 21. oktober 1996.
Pantochim SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Statstøtte - Verserende administrativ procedure - Begæring om at Kommissionen som en foreløbig forholdsregel tilpligtes at pålægge en medlemsstat at ændre betingelserne for tildeling af støtte - Påbud om en foranstaltning, der ikke er omfattet af Kommissionens kompetence - Begæringen ikke taget til følge.
Sag T-107/96 R.
Samling af Afgørelser 1996 II-01361
ECLI identifier: ECLI:EU:T:1996:151
Kendelse afsagt af Præsidenten for Retten i Første Instans den 21. oktober 1996. - Pantochim SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Statstøtte - Verserende administrativ procedure - Begæring om at Kommissionen som en foreløbig forholdsregel tilpligtes at pålægge en medlemsstat at ændre betingelserne for tildeling af støtte - Påbud om en foranstaltning, der ikke er omfattet af Kommissionens kompetence - Begæringen ikke taget til følge. - Sag T-107/96 R.
Samling af Afgørelser 1996 side II-01361
Saerlige rettergangsformer - foreloebige forholdsregler - begaering om, at Kommissionen tilpligtes at paabyde en medlemsstat at aendre vilkaarene for en stoette - afvisning
(EF-traktaten, art. 92, art. 93, stk. 2 og 3, og art. 186)
En begaering om, at det som en foreloebig forholdsregel bestemmes, at Kommissionen skal give en medlemsstat paabud om at lade den sagsoegende virksomhed vaere omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, der er genstand for en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, selv om den paagaeldende medlemsstat ikke forudgaaende havde givet underretning om ordningen, kan ikke tages til foelge, allerede fordi den foranstaltning, der begaeres, aabenbart falder uden for den kompetence, der tilkommer Kommissionen under en administrativ procedure i henhold til artikel 93, stk. 2, hvorfor den ville vaere i strid med faellesskabsreglerne om statsstoette. Naar Kommissionen under en saadan procedure fastslaar, at der er blevet indfoert en stoette, som den ikke forinden har faaet underretning om i overensstemmelse med traktatens artikel 93, stk. 3, kan den som foreloebig foranstaltning kun give en medlemsstat paabud om omgaaende at suspendere udbetalingen af stoetten og om inden for en vis frist at give den adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet.
En begaering om foreloebige forholdsregler, der har samme indhold og samme virkninger som den foranstaltning, Kommissionen ifoelge sagsoegeren har undladt at traeffe, skal afvises. Det ville stride mod de ved traktaten tilsigtede principper om kompetencefordelingen mellem Faellesskabets forskellige institutioner, hvis dets retsinstanser paalaegger Kommissionen at imoedekomme den fremsatte begaering om foreloebige forholdsregler.
Da den begaerede forholdsregel indebaerer, at Retten saetter sit skoen i stedet for Kommissionens baade for saa vidt angaar den paastaaede stoetteforanstaltning og med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt den eventuelt skal finde anvendelse i forhold til sagsoegeren, indtil institutionens beslutning foreligger, ville Rettens afgoerelse ikke vaere rettet til Kommissionen, men til den beroerte medlemsstat.