61987J0301

++++

1 . Statsstoette - stoetteprojekter - manglende underretning - ivaerksaettelse foer Kommissionens endelige beslutning - Kommissionens paabudsbefoejelse - naegtelse af at efterkomme paabuddet - foelger

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2 og stk . 3 )

2 . Faellesskabsret - principper - retssikkerhed - statsstoette - undersoegelse af stoetteprojekter i Kommissionen - usaedvanlig varighed - begrundelse - holdningen hos vedkommende medlemsstat

( EOEF-Traktaten, art . 93 )

3 . Faellesskabsret - principper - ret til kontradiktion - anvendelse i administrative procedurer, der er indledt af Kommissionen - undersoegelse af stoetteprojekter - raekkevidde

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2 )

4 . Statsstoette - Kommissionens beslutning, der konstaterer, at en stoette, der ikke er givet underretning om, er uforenelig med faellesmarkedet - begrundelsespligt - raekkevidde

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 3, og art . 190 )

5 . Statsstoette - begreb - oekonomiske bidrag fra en medlemsstat til en virksomhed - vurderingskriterium - virksomhedens situation i forhold til de private kapitalmarkeder

( EOEF-Traktaten, art . 92 )

6 . Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette, der kan anses for forenelig med faellesmarkedet - Kommissionens skoensbefoejelser - henvisning til situationen i Faellesskabet - aendring af samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse

(( EOEF-Traktaten, art . 92, stk . 3, litra c ) ))

1 . Formaalet med pligten til at give underretning om stoetteprojekter ifoelge artikel 93, stk . 1, foerste punktum, er at sikre, at Kommissionen faar lejlighed til rettidigt og i Faellesskabets almindelige interesse at udoeve sin kontrol med enhver paataenkt indfoerelse eller aendring af stoetteforanstaltninger, mens forbuddet mod gennemfoerelse ifoelge artikel 93, stk . 3, sidste punktum, skal sikre, at en stoetteordning ikke udfolder sine virkninger, foer Kommissionen har haft en rimelig frist til at undersoege stoetteprojektet i detaljer og til eventuelt at indlede den i stk . 2 i samme artikel fastlagte procedure .

Denne ordning forudsaetter, for at kunne virke efter hensigten, at der kan traeffes foranstaltninger til imoedegaaelse af overtraedelse af enhver art af bestemmelserne i artikel 93, stk . 3, og at disse foranstaltninger af hensyn til en sikring af medlemsstaternes retmaessige interesser kan goeres til genstand for retslig efterproevelse . Naar Kommissionen derfor konstaterer, at en stoette er blevet indfoert eller aendret, uden at den har modtaget underretning herom, raader den over en paabudsbefoejelse . Den kan, efter at have givet vedkommende medlemsstat lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger, ved en midlertidig beslutning, indtil resultatet af undersoegelsen af stoetteforanstaltningen foreligger, paalaegge medlemsstaten straks at suspendere udbetalingen af stoetten og inden en vis frist give Kommissionen adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet . Kommissionen raader over den samme paabudsbefoejelse i forhold til medlemsstaten i tilfaelde af, at der er givet Kommissionen underretning om en stoetteforanstaltning, men vedkommende medlemsstat uden at afvente udfaldet af den i Traktatens artikel 93, stk . 2 og stk . 3, fastlagte procedure gennemfoerer stoetteforanstaltningen i strid med forbuddet i artiklens stykke 3 .

Naar vedkommende medlemsstat fuldt ud efterkommer Kommissionens paabud om at give de oenskede oplysninger, er Kommissionen forpligtet til at undersoege, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet, og derved foelge den i Traktatens artikel 93, stk . 2 og stk . 3, fastlagte procedure . Undlader medlemsstaten derimod trods Kommissionens paabud at give disse oplysninger, er Kommissionen befoejet til at afslutte proceduren og vedtage den beslutning, hvori det konstateres, at stoetteforanstaltningen paa grundlag af de oplysninger, den raader over, er forenelig eller uforenelig med faellesmarkedet . Denne beslutning kan eventuelt indeholde bestemmelser om, at et allerede udbetalt stoettebeloeb skal tilbagesoeges .

Undlader medlemsstaten trods Kommissionens paabud at suspendere udbetalingen af stoetten, har Kommissionen samtidig med at den fortsaetter undersoegelsen af stoetteforanstaltningens indhold adgang til direkte at anlaegge sag ved Domstolen med henblik paa at faa dom for denne overtraedelse af Traktaten . Denne soegsmaalsadgang bestaar i kraft af sagens uopsaettelighed, idet der er blevet vedtaget en paabudsbeslutning, efter at vedkommende medlemsstat er blevet opfordret til at fremsaette sine bemaerkninger og dermed efter afslutningen af en kontradiktorisk administrativ procedure, som det er tilfaeldet med soegsmaalsadgangen i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2, andet afsnit; en soegsmaalsadgang der blot er en variant af traktatbrudssoegsmaalet, der paa saerlig maade er tilpasset de saerlige problemer, statsstoette rejser for konkurrencen i faellesmarkedet .

2 . Kommissionen tilsidesaetter ikke det almindelige retssikkerhedsprincip, naar den efter ikke rettidigt, jfr . Traktatens artikel 93, stk . 3, at have modtaget underretning med henblik paa fremsaettelsen af bemaerkninger til stoetteprojekter og efter at have modtaget kun fragmentariske oplysninger giver sig tid til at overveje og undersoege forholdene, foer den tilstiller en medlemsstat en aabningsskrivelse som omhandlet i artikel 93, stk . 2 . Der kan heller ikke rejses kritik af, at den har ladet hengaa temmelig lang tid, foer den vedtog den endelige beslutning, naar den som foelge af vedkommende medlemsstats holdning kun meget sent har faaet forelagt samtlige de oplysninger, der er noedvendige for at undersoege stoettens forenelighed med faellesmarkedet .

3 . Retten til kontradiktion under en hvilken som helst procedure, der indledes over for nogen, og som kan foere frem til en retsakt, der indeholder et klagepunkt mod denne, udgoer et grundlaeggende faellesskabsretligt princip, der skal overholdes, selv i tilfaelde, hvor der ikke foreligger regler for den paagaeldende procedure . Dette princip kraever ved Kommissionens undersoegelse af stoetteprojekter, at den beroerte medlemsstat saettes i stand til formaalstjenligt at kommentere indsigelser, som er fremsat af beroerte tredjemaend i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2, og som Kommissionen agter at laegge til grund for beslutningen . I det omfang, hvor medlemsstaten ikke har vaeret i stand til at kommentere saadanne oplysninger, kan Kommissionen ikke laegge dem til grund for sin beslutning mod denne stat uden at tilsidesaette retten til kontradiktion . En saadan tilsidesaettelse af retten til kontradiktion kan dog kun medfoere, at retsakten annulleres, hvis det maa antages, at proceduren ville have foert til et andet resultat, saafremt den paagaeldende mangel ikke havde foreligget .

4 . Naar en medlemsstat har ydet stoette uden forudgaaende underretning om stoetteprojektet til Kommissionen, kan Kommissionen ikke i den beslutning, hvori denne stoettes uforenelighed med faellesmarkedet konstateres, vaere forpligtet til at godtgoere den faktiske virkning, stoetten har haft for konkurrencen eller handelen mellem medlemsstaterne . Dersom det ikke forholdt sig saaledes, ville man begunstige de medlemsstater, der yder stoette under tilsidesaettelse af underretningspligten ifoelge artikel 93, stk . 3, paa de medlemsstaters bekostning, der giver underretning om en projekteret stoette .

5 . Det er ved afgoerelsen af, om oekonomisk stoette fra en medlemsstat til en virksomhed har karakter af statsstoette, kriteriet om en virksomheds mulighed for at skaffe sig de omhandlede beloeb paa kapitalmarkedet, der maa tillaegges betydning .

6.Kommissionen har ved vurderingen af en stoettes retmaessighed i henhold til Traktatens artikel 92, stk . 3, meget vide skoensbefoejelser bl.a . hvad angaar de oekonomiske og sociale faktorer, der kommer i betragtning paa faellesskabsplan . Kommissionen kan uden at overskride graenserne for sit skoen naa til det resultat, at en stoette ikke kan henfoeres under undtagelsesbestemmelsen i Traktatens artikel 92, stk . 3, litra c ), om stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller oekonomiske regioner, naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse, naar den paagaeldende stoette faktisk har nedbragt modtagervirksomhedens omkostninger og saaledes svaekket konkurrenceevnen for andre producenter i Faellesskabet, der derved har kunnet vaere noedt til at opgive at deltage paa markedet, ogsaa efter hidtil at have kunnet fortsaette driften i kraft af strukturaendringer og produktivitets - og kvalitetsforbedringer, som de havde finansieret af egne midler .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 4 . oktober 1987, har Den Franske Republik i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 87/585/EOEF af 15 . juli 1987 om den stoette, som den franske regering har ydet til virksomheden Boussac Saint Frères, der fremstiller tekstilvarer, beklaedning og papir ( EFT L 352, s . 42 ).

2 Det fremgaar af sagen, at de franske myndigheder i tidsrummet juni 1982 til august 1984 ydede finansiel stoette til en fransk producent af tekstilvarer, beklaedning og papir, Compagnie Boussac Saint Frères ( herefter benaevnt "CBSF "). Denne finansielle stoette blev ydet i form af kapitalindskud fra Institut de Développement Industriel ( herefter benaevnt "IDI "), der senere blev overtaget af selskabet Société de Participation et de Restructuration Industrielle ( herefter benaevnt "Sopari "), der paa sin side ydede CBSF nye kapitalindskud, rentelettede laan og nedsaettelse af socialsikringsbidrag i henhold til den franske sektorstoetteordning for tekstil - og beklaedningsindustrien .

3 Efter gentagne anmodninger fra Kommissionen gav den franske regering ved telex af 22 . marts 1984 og ved skrivelse af 23 . august 1984 Kommissionen meddelelse om, at der var blevet ydet CBSF oekonomisk stoette . Kommissionen fastslog efter en foerste undersoegelse, at den ikke paa forhaand havde faaet underretning om denne stoette, dengang projektet herom forelaa, og at stoetten derfor var ulovlig . Den konstaterede desuden, at stoetten i alle de forskellige former, den var bevilget i, var uforenelig med faellesmarkedet i henhold til EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1, og at stoetten ikke opfyldte de noedvendige betingelser for at kunne vaere omfattet af undtagelserne i samme artikels stk . 3 .

4 Kommissionen indledte ved skrivelse af 3 . december 1984 den i EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 2, foerste afsnit, omhandlede procedure og opfordrede herved den franske regering til at fremsaette sine bemaerkninger .

5 Den franske regering har fremsat sine bemaerkninger ved skrivelser af 4 . februar, 4 . juni og 11 . oktober 1985, 5 . februar, 19 . juni og 21 . juli 1986, 27 . marts og 21 . maj 1987 samt under tre moeder med repraesentanter for Kommissionen, den 18 . oktober 1985, den 14 . maj og den 4 . juli 1986 .

6 Den 15 . juli 1987 vedtog Kommissionen beslutning 87/585, der er genstand for naervaerende sag . Heri konstateres det, at de ydede oekonomiske bidrag udgoer stoette i Traktatens artikel 92, stk . 1' s forstand, at denne stoette er ulovlig, da den er ydet i strid med Traktatens artikel 93, stk . 3, og at den ikke kan anses for forenelig med faellesmarkedet i henhold til Traktatens artikel 92, stk . 3 . Ifoelge beslutningens artikel 2 skal en del af stoetten tilbagebetales, idet den franske regering er forpligtet til at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet med henblik herpaa . Kommissionen omtaler desuden i betragtningerne til beslutningen, at fire andre medlemsstater, en virksomhed og seks sammenslutninger af virksomheder har fremsat bemaerkninger som led i den procedure, der har foert til vedtagelsen af den anfaegtede beslutning .

7 Vedroerende sagens forhistorie, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

8 Den franske regering har stoettet sin annullationspaastand paa anbringender om overtraedelse af procedurereglerne i henhold til Traktatens artikel 93, mangelfuld begrundelse, fejlagtig anvendelse af Traktatens artikel 92 samt tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet .

A - Virkningerne af den manglende underretning

9 Indledningsvis undersoeges et spoergsmaal, Kommissionen har rejst . Den har gjort gaeldende, at Domstolen har fastslaaet, at de klare, praeceptive bestemmelser i artikel 93, stk . 3, er umiddelbart anvendelige, og en tilsidesaettelse af disse bestemmelser medfoerer derfor i og for sig, at en stoetteforanstaltning er ulovlig . Denne ulovlighed overfloediggoer enhver behandling af realiteten, og giver Kommissionen befoejelse til at anordne tilbagesoegning af stoetten . Paa baggrund heraf har Kommissionen fastslaaet, at den franske regerings indsigelser mod den del af den anfaegtede beslutning, hvori Kommissionen konstaterer, at den omhandlede stoette er i strid med Traktatens artikel 92, ikke skal paakendes af Domstolen .

10 Den franske regering har gjort gaeldende, at en eventuel tilsidesaettelse af procedurereglerne i artikel 93, stk . 3, ikke er tilstraekkelig til at goere de omhandlede oekonomiske foranstaltninger retsstridige, saaledes at der hermed foreligger tilstraekkeligt grundlag for tilbagesoegning af stoetten . Kommissionen burde under alle omstaendigheder have gennemfoert en undersoegelse af indholdet af de kritiserede foranstaltninger .

11 Det maa fastslaas, at begge de naevnte synspunkter hver for sig vil kunne give anledning til store vanskeligheder ved gennemfoerelsen . For paa den ene side foerer Kommissionens synspunkt til, at det anerkendes, at stoette, der er forenelig med faellesmarkedet, vil kunne forbydes paa grund af formelle fejl . Paa den anden side kan den franske regerings synspunkt om, at Kommissionen, saafremt der foreligger en stoette, der er indfoert eller aendret af en medlemsstat i strid med den i Traktatens artikel 93, stk . 3, fastlagte procedure, kun har de samme rettigheder og forpligtelser som dem, den besidder i tilfaelde af en forskriftsmaessigt paa projektstadiet meddelt stoette, ikke laegges til grund . En saadan fortolkning ville nemlig foere til en begunstigelse af en tilsidesaettelse fra vedkommende medlemsstats side af naevnte artikels stk . 3, der dermed ville miste sin tilsigtede virkning .

12 Paa baggrund af denne argumentation maa dette spoergsmaal undersoeges ved en analyse af de befoejelser og det ansvar, som henholdsvis Kommissionen og medlemsstaterne har ved en indfoerelse eller aendring af stoetteforanstaltninger .

13 Foerst bemaerkes, at bestemmelserne i artiklerne 92, 93 og 94, der er indeholdt i Traktatens tredje afdeling, der baerer overskriften "Statsstoette", fastlaegger ordninger, hvorefter Kommissionen skal kunne vaere i stand til, paa grundlag af de oplysninger, den raader over, at afgoere, om de paatalte oekonomiske foranstaltninger udgoer stoette i disse artiklers forstand .

14 Dernaest bemaerkes, at Raadet hidtil ikke i henhold til Traktatens artikel 94 har vedtaget forordninger med henblik paa anvendelsen af Traktatens artikler 92 og 93 .

15 Der maa herudover henvises til Domstolens praksis . Domstolen fastslog i dom af 22 . marts 1977, Steinike og Weinlig ( 78/76, Sml . s . 595 ), at forbuddet i artikel 92, stk . 1, hverken er absolut eller ubetinget, da navnlig dennes artikels stk . 3 tillaegger Kommissionen et vidt skoen ved afgoerelsen af, om en stoette kan tillades ved undtagelser fra det almindelige forbud i stk . 1 . Bedoemmelsen i saadanne tilfaelde af en statsstoettes forenelighed eller uforenelighed med faellesmarkedet rejser problemer, der indebaerer hensyntagen til og vurdering af sammensatte oekonomiske omstaendigheder, som hurtigt kan aendre sig .

16 Dette er grunden til, at der i Traktatens artikel 93 er fastlagt en saerlig procedure, hvorigennem Kommissionen loebende skal undersoege og kontrollere stoetteforanstaltninger . For saa vidt angaar nye stoetteforanstaltninger, som medlemsstaterne paataenker at gennemfoere, er der fastlagt en procedure, hvis afvikling foer gennemfoerelsen af de paataenkte foranstaltninger er en forudsaetning for disses lovlighed . Med bestemmelserne i Traktatens artikel 93 om en loebende undersoegelse og kontrol i Kommissionen af stoetteforanstaltninger, er det meningen at sikre, at konstateringen af en stoettes eventuelle uforenelighed med faellesmarkedet, med forbehold af Domstolens proevelsesret, fastslaas gennem afviklingen af en egnet procedure, hvis gennemfoerelse henhoerer under Kommissionens kompetence .

17 Desuden er det ved Domstolens dom af 9 . oktober 1984 ( Heineken, 91/83 og 127/83, Sml . s . 3435 ) fastslaaet, at formaalet med artikel 93, stk . 3, foerste punktum, er at sikre, at Kommissionen faar lejlighed til rettidigt og i Faellesskabets almindelige interesse at udoeve sin kontrol med enhver paataenkt indfoerelse eller aendring af stoetteforanstaltninger . Traktatens artikel 93, stk . 3, sidste punktum, skal beskytte den ved denne artikel indfoerte kontrolordning, der paa afgoerende maade tjener til at sikre, at faellesmarkedet virker efter hensigten . Det i denne artikel fastlagte forbud skal sikre, at en stoetteordning ikke udfolder sine virkninger, foer Kommissionen har haft en rimelig frist til at undersoege stoetteprojektet i detaljer og til eventuelt at indlede den i stk . 2 i samme artikel fastlagte procedure .

18 Den netop beskrevne ordning forudsaetter for at kunne virke efter hensigten, at der kan traeffes foranstaltninger til imoedegaaelse af overtraedelse af enhver art af bestemmelserne i Traktatens artikel 93, stk . 3, og at disse foranstaltninger af hensyn til en sikring af medlemsstaternes retmaessige interesser kan goeres til genstand for retslig efterproevelse . Naar henses til denne ordnings opbygning, maa det noedvendigvis anerkendes, at det kan vaere noedvendigt at traeffe retssikrende foranstaltninger, naar praksis vedroerende stoette i visse medlemsstater bevirker, at den ordning, der er indfoert ved Traktatens artikler 92 og 93, ikke kan virke efter hensigten .

19 Naar Kommissionen derfor konstaterer, at en stoette er blevet indfoert eller aendret, uden at den har modtaget underretning herom, kan den efter at have givet vedkommende medlemsstat lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger hertil ved en midlertidig beslutning, indtil resultatet af undersoegelsen af stoetteforanstaltningen foreligger, paalaegge medlemsstaten straks at suspendere udbetalingen af stoetten og inden en vis frist at give Kommissionen adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet .

20 Kommissionen raader over den samme befoejelse i forhold til medlemsstaterne i tilfaelde af, at der er givet Kommissionen underretning om en stoetteforanstaltning, men vedkommende medlemsstat uden at afvente udfaldet af den i Traktatens artikel 93, stk . 2 og stk . 3, fastlagte procedure gennemfoerer stoetteforanstaltningen i strid med forbuddet i artiklens stk . 3 .

21 Naar vedkommende medlemsstat fuldt ud efterkommer Kommissionens paalaeg, er Kommissionen forpligtet til at undersoege, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet og derved foelge den i Traktatens artikel 93, stk . 2 og stk . 3, fastlagte procedure .

22 Undlader medlemsstaten trods Kommissionens paalaeg at give de oenskede oplysninger, er Kommissionen befoejet til at afslutte proceduren og vedtage den beslutning, hvori det konstateres, at stoetteforanstaltningen paa grundlag af de oplysninger, den raader over, er forenelig eller uforenelig med faellesmarkedet . Denne beslutning kan eventuelt indeholde bestemmelser om, at et allerede udbetalt stoettebeloeb skal tilbagesoeges .

23 Undlader medlemsstaten at suspendere udbetalingen af stoetten, maa det anerkendes, at Kommissionen har adgang til, samtidig med at den fortsaetter undersoegelsen af stoetteforanstaltningens indhold, direkte at anlaegge sag ved Domstolen med henblik paa at faa dom for den overtraedelse af Traktaten, der hermed maa antages at foreligge . Denne soegsmaalsadgang bestaar i kraft af sagens uopsaettelighed, idet der er blevet vedtaget en paabudsbeslutning, efter at vedkommende medlemsstat er blevet opfordret til at fremsaette sine bemaerkninger og dermed efter afslutningen af en kontradiktorisk administrativ procedure som det er tilfaeldet med soegsmaalsadgangen i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2, andet afsnit . Denne soegsmaalsadgang er blot en variant af traktatbrudssoegsmaalet, der paa saerlig maade er tilpasset de saerlige problemer, statsstoette rejser for konkurrencen i faellesmarkedet .

24 I den foreliggende sag staar det fast, at Kommissionen om end kun subsidiaert har gennemfoert en undersoegelse af stoettens forenelighed med faellesmarkedet . Denne undersoegelse kan derfor paakendes under naervaerende sag .

B - Overtraedelse af procedurereglerne

25 Den franske regering har med sine anbringender herom foerst og fremmest gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat det almindelige retssikkerhedsprincip ved ikke at handle i rimelig god tid, naar henses til de detaljerede oplysninger, der rettidigt var meddelt den af de franske myndigheder . Den har desuden gjort gaeldende, at der i det foreliggende tilfaelde har vaeret tale om en tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, idet Kommissionen ikke underrettede den om de bemaerkninger, der var fremsat af andre interesserede parter, og som den havde modtaget i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2 .

26 Vedroerende det foerste klagepunkt bemaerkes foerst, at det fremgaar af sagen, at de franske myndigheder gav de foerste oplysninger, som Kommissionen flere gange havde anmodet om, efter at stoerstedelen af den omhandlede stoette var blevet udbetalt . Det staar dermed fast, at Kommissionen ikke rettidigt, jfr . Traktatens artikel 93, stk . 3, blev underrettet med henblik paa fremsaettelsen af bemaerkninger til stoetteprojekterne til fordel for CBSF . De oplysninger, den franske regering gav Kommissionen i marts 1984, var i oevrigt meget fragmentariske . Det var saaledes foerst den 23 . august 1984, det lakonisk blev bekraeftet, at IDI og dernaest Sopari havde foretaget kapitalindskud i CBSF .

27 Paa baggrund af disse omstaendigheder kunne Kommissionen fornuftigvis give sig tid til at overveje og undersoege forholdene i de tre maaneder, der forloeb fra den 23 . august 1984 og til den fremkom med aabningsskrivelsen den 3 . december 1984 . Desuden maa det fastslaas, at en del af de oplysninger, der tilgik Kommissionen, blev berigtiget og suppleret gentagne gange af den franske regering . Foerst ved skrivelserne af 27 . marts og 21 . maj 1987 gav denne Kommissionen de noedvendige oplysninger og tilstillede den definitivt det materiale, som gjorde det muligt for Kommissionen at vedtage beslutningen af 15 . juli 1987 .

28 Ganske vist gik der temmelig lang tid mellem paa den ene side den franske regerings foerste brev af 22 . marts 1984 og Kommissionens aabningsskrivelse af 3 . december 1984, og paa den anden side mellem aabningsskrivelsen og beslutningen af 15 . juli 1987, men Kommissionen raadede dog foerst fra den 21 . maj 1987 over alle de oplysninger, der var noedvendige for at tage stilling til stoettens forenelighed med faellesmarkedet . Paa baggrund heraf maa det fastslaas, at Kommissionen ikke ved sin adfaerd har tilsidesat det almindelige retssikkerhedsprincip .

29 Vedroerende det andet klagepunkt om tilsidesaettelse af retten til kontradiktion skal fremhaeves, at det af Domstolens faste praksis ( jfr . Domstolens dom af 10 . juli 1986, Kongeriget Belgien mod Kommissionen, 234/84, Sml . s . 2263, og 40/85, Sml . s . 2321, og Domstolens dom af 11 . november 1987, Den Franske Republik mod Kommissionen 259/85, Sml . s . 4393 ) fremgaar, at retten til kontradiktion under en hvilken som helst procedure, der indledes over for nogen, og som kan foere frem til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, udgoer et grundlaeggende faellesskabsretligt princip, der skal overholdes, selv i tilfaelde, hvor der ikke foreligger regler for den paagaeldende procedure .

30 Domstolen fastslog i de naevnte domme, at det naevnte princip kraever, at den beroerte medlemsstat saettes i stand til at kommentere indsigelser, som er fremsat af beroerte tredjemaend i henhold til artikel 93, stk . 2, og som Kommissionen agter at laegge til grund for beslutningen . Domstolen understregede, at i det omfang, hvor medlemsstaten ikke har vaeret i stand til at kommentere saadanne oplysninger, kan Kommissionen ikke laegge dem til grund for sin beslutning imod denne stat .

31 En saadan tilsidesaettelse af retten til kontradiktion kan dog kun medfoere, at retsakten annulleres, hvis det maa antages, at proceduren ville have foert til et andet resultat, saafremt den paagaeldende mangel ikke havde foreligget . Det maa i den forbindelse fastslaas, at de omhandlede bemaerkninger, som er blevet fremlagt efter anmodning fra Domstolen, ikke indeholder supplerende oplysninger ud over dem, som Kommissionen allerede raader over, og som den franske regering havde kendskab til . Den omstaendighed, at den franske regering ikke fik mulighed for at tage stilling til de naevnte bemaerkninger, kan herefter ikke antages at have haft betydning for udfaldet af den administrative procedure . Anbringendet herom maa derfor forkastes .

C - Begrundelsen til den anfaegtede beslutning

32 Den franske regering har gjort gaeldende, at begrundelsen til den anfaegtede beslutning er mangelfuld, dels fordi den ikke indeholder nogen vurdering af den faktiske virkning for konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater af den allerede udbetalte stoette, dels fordi den maa forekomme selvmodsigende, naar henses til lukningen af produktionsanlaeg . Den franske regering har herudover rejst kritik af begrundelsen til beslutningen, idet den har gjort gaeldende, at den er baseret paa en fejlagtig vurdering af CBSF' s markedsandel og af handelsstroemmene mellem medlemsstater . Dette sidste klagepunkt vedroerer i alt vaesentligt ogsaa spoergsmaalet om de oekonomiske tilskuds forenelighed med faellesmarkedet, hvorfor det vil blive undersoegt samtidig med sagsoegerens anbringende om overtraedelse af artikel 92 .

33 Det foerste klagepunkt kan ikke anerkendes . For dersom Kommissionen i beslutningen havde vaeret forpligtet til at godtgoere den faktiske virkning af allerede ydet stoette, ville det vaere ensbetydende med, at man begunstigede de medlemsstater, der yder stoette under tilsidesaettelse af underretningspligten ifoelge artikel 93, stk . 3, paa de medlemsstaters bekostning, der giver underretning om en projekteret stoette . Det har derfor ikke kunnet kraeves, at begrundelsen til den anfaegtede beslutning indeholdt en ajourfoert vurdering vedroerende virkningerne af de indfoerte stoetteforanstaltninger, som Kommissionen ikke havde modtaget underretning om paa projektstadiet .

34 Vedroerende det andet klagepunkt har den franske regering specielt gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning er selvmodsigende for saa vidt som der deri tages hensyn til de kapacitetsnedskaeringer, der skyldtes lukning af produktionsanlaeg, der kort tid forinden var blevet overfoert til andre producenter, mens der bortses fra dem, naar kapacitetsnedskaeringerne sker inden for CBSF selv .

35 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at beslutningen i betragtningerne indeholder en indgaaende analyse af kapacitetsnedskaeringerne . Kommissionen naevner saaledes for det foerste, at CBSF' s produktion i tekstil - og beklaedningssektoren omfatter et stort forskelligartet produktsortiment, og at aendringer i kapaciteten i bedste fald kun angiver en underliggende generel tendens . Hertil foejes, at efterspoergslen inden for nogle af tekstilindustriens delsektorer, f.eks . hoer og bomuld, som er af stor betydning for CBSF, er faldet betydeligt, saaledes at virksomhederne i EF som helhed har maattet tilpasse sig denne nye situation . Kommissionen anfoerer endvidere, at visse nedskaeringer skyldes afskaffelse af helt umoderne udstyr, som i visse tilfaelde stammer fra tiden foer Foerste Verdenskrig . Yderligere bemaerker Kommissionen, at man maa sammenholde tallene for kapacitetsnedskaeringer med virksomhedens faktiske omsaetning ( i faste 1982-priser ), og at den egentlige nedskaering herefter er langt mindre . Afslutningsvis anfoeres, at da syvogtyve produktionsanlaeg er blevet overdraget til andre producenter, der i et vist omfang fortsat producerer tekstiler, kan det ikke haevdes, at der er sket noget egentligt fald i den interne produktion . Og endelig, at tretten af de naevnte anlaeg kort efter overdragelsen maatte lukkes og tekstilproduktionen standses endeligt .

36 Det bemaerkes, at den franske regering ikke kan begraense sig til over for denne indgaaende redegoerelse at erklaere, at beslutningen er selvmodsigende og samtidig undlade at fremfoere andre argumenter end dem, Kommissionen allerede har behandlet i betragtningerne til den anfaegtede beslutning . Beslutningen er paa dette punkt udtrykkelig og detaljeret nok til, at det har vaeret muligt for den franske regering at goere sig bekendt med og vurdere Kommissionens grunde og for Domstolen at efterproeve beslutningens lovlighed . Dette mod begrundelsen rettede anbringende skal derfor forkastes .

D - Anvendelsen af Traktatens artikel 92

37 Den franske regering har principalt anfoert, at de omtvistede oekonomiske foranstaltninger ikke udgoer stoette, ikke paavirker samhandelen mellem medlemsstater og ikke ved at begunstige visse virksomheder fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen . Subsidiaert har den anfoert, at stoetteforanstaltningerne er forenelige med faellesmarkedet, hvorved der henvises til Traktatens artikel 92, stk . 3, litra a ) og c ), og at de er i overensstemmelse med de forskellige retningslinjer og meddelelser, Kommissionen har udsendt i 1971, 1977 og 1984 .

38 Den franske regering har til stoette for dette principale anbringende i foerste raekke gjort gaeldende, at de omtvistede kapitalindskud, rentelettede laan og nedskaeringer af socialsikringsbidrag ikke udgoer stoette, idet de er blevet ydet CBSF inden for rammerne af en markedsoekonomi og er blevet gennemfoert sideloebende med private kapitalindskud . De franske myndigheder har saaledes besluttet at yde CBSF oekonomisk bistand side om side med private investorer paa grundlag af en markedsanalyse og en evaluering af virksomheden, hvorigennem dennes rentabilitet i en overskuelig fremtid efter en strukturomlaegning kunne anses for sikker . Strukturomlaegningen bestod bl.a . i afskaffelse af overkapacitet, personalenedskaeringer, omlaegning af urentabel og saerlig saarbar produktion til rentabel virksomhed, rationalisering af produktionen og forbedring af produktiviteten .

39 Det er ved afgoerelsen af, om foranstaltninger som de omhandlede har karakter af statsstoette, det i Kommissionens beslutning angivne kriterium, som den franske regering i oevrigt ikke har bestridt, der skal laegges til grund, og det er altsaa virksomhedens mulighed for at skaffe sig de omhandlede beloeb paa kapitalmarkedet, der maatte tillaegges betydning .

40 I det foreliggende tilfaelde fremgaar det af sagen, dels at selskabet i 1981 oekonomisk var saaledes stillet, at der ikke kunne forventes en acceptabel forrentning af den investerede kapital i en overskuelig fremtid, dels at CBSF i betragtning af selskabets utilstraekkelige selvfinansieringsgrad ikke ville have vaeret i stand til at skaffe sig de noedvendige midler paa kapitalmarkedet . Det maa endvidere konstateres, at de foerste private investeringer, der i oevrigt omfattede meget mindre beloeb end de offentlige indskud, foerst gennemfoertes efter at de offentlige tilskud var blevet ydet . De kapitalindskud, CBSF modtog fra Sopari efter overfoersel fra IDI, udgoer derfor statsstoette i Traktatens artikel 92, stk . 1' s forstand .

41 Paa samme maade forholder det sig med de rentelettede laan og nedskaeringen af socialsikringsbidrag, idet ogsaa disse har gjort det muligt for CBSF at undgaa omkostninger, der normalt skulle have vaeret afholdt af virksomhedens egen kapital; disse laan og nedsaettelser har altsaa hindret, at markedskraefterne kom til at virke paa saedvanlig maade .

42 Den franske regering har yderligere gjort gaeldende, at de oekonomiske foranstaltninger ikke paavirker samhandelen og ikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen mellem medlemsstater . CBSF' s markedsandel udgoer saaledes mindre end 0,5% af det europaeiske tekstilmarked, hvor omsaetningen ligger paa ca . 115 milliarder ECU . CBSF' s eksport faldt med 33% og steg ikke mellem 1982 og 1986, for de af Kommissionen anvendte statistiske oplysninger omfatter produktionssektorer inden for CBSF, der ikke havde modtaget stoette fra det offentlige; desuden er der ikke i disse tal taget hensyn til konjunkturstigningen i hoersektoren i aarene 1983 og 1984 .

43 Det bemaerkes, at den anfaegtede beslutning indeholder en analyse af alle de naevnte faktorer . Beslutningens begrundelse indeholder nemlig en undersoegelse af tekstil - og beklaedningsmarkedet i Frankrig . Det konstateres foerst, at den franske tekstil - og beklaedningsindustri tegner sig for ca . 20% af vaerditilvaeksten inden for disse sektorer i EF og deltager saerdeles aktivt i denne samhandel, idet den eksporterer ca . 40% af sin samlede produktion til andre medlemsstater; dernaest oplyses, at CBSF er Frankrigs tredjestoerste producent af tekstilvarer og beklaedning med en omsaetning i 1986 paa 4,7 milliarder FF, heraf 56% inden for tekstilvarer og beklaedning . CBSF er den femtestoerste tekstilvirksomhed i EF og deltager i samhandelen inden for EF, idet den eksporterer 16% af sin produktion af tekstilvarer til andre medlemsstater og yderligere 9% til tredjelande . Herudover konstaterer Kommissionen i beslutningen, at det er den periode, hvori stoetten blev bevilget, der skal laegges vaegt paa ved afgoerelsen af, om de oekonomiske bidrag er forenelige med faellesmarkedet . I naevnte periode, dvs . fra juli 1982 til udgangen af 1984, steg eksporten af tekstilvarer til de oevrige medlemsstater med 32%, og CBSF havde over halvdelen af sin omsaetning paa omraadet tekstil - og beklaedningsvarer .

44 Kommissionen anfoerer desuden i begrundelsen til beslutningen bl.a ., at tilskuddet, der skulle genoprette CBSF' s oekonomiske situation, nedbragte de omkostninger, virksomheden normalt ville have haft, i en saadan grad, at der blev tale om en fordel i konkurrencen, hvorfor selskabets konkurrenter maa anses for beroert af stoetten . Den anfaegtede stoette har ved den nedbringelse af CBSF' s normale rationaliserings - og moderniseringsomkostninger, den medfoerte, paavirket samhandelen mellem medlemsstater og fordrejet eller truet med at fordreje konkurrencen .

45 Det maa fastslaas, at Kommissionens synspunkter under ét kan danne grundlag for den konklusion, Kommissionen er naaet til, og hvorefter der har vaeret tale om en ulovlig stoette . Sagsoegerens anbringender vedroerende spoergsmaalet om tilskuddenes stoettekarakter og deres uforenelighed med faellesmarkedet, herunder sagsoegerens i beslutningens begrundelse omtalte indsigelser, skal derfor forkastes .

46 Den franske regering har subsidiaert anmodet Domstolen om at tage stilling til, om den anfaegtede stoette er lovlig i henhold til bestemmelserne i Traktatens artikel 93, stk . 3 . Den har i den forbindelse gjort gaeldende, at det ikke kan bestrides, at CBSF er blevet bragt paa fode, og at stoetteforanstaltningerne har lettet udviklingen og omlaegningen af virksomhedens industrielle aktiviteter, hvorved der henvises til Traktatens artikel 92, stk . 3, litra c ).

47 Den franske regering har dernaest anfoert, at tilskuddet til CBSF er ydet i omraader, hvor tallene for underbeskaeftigelse er langt hoejere end den gennemsnitlige underbeskaeftigelse i Faellesskabet, jfr . Traktatens artikel 92, stk . 3, litra a ).

48 Den franske regering har endelig anfoert, at tilskuddene er i overensstemmelse med de mange betingelser, der dels er fastsat i de af Faellesskabet fastlagte retningslinjer for stoette til tekstil - og beklaedningsindustrien, som blev tilstillet samtlige medlemsstater i 1971 og 1977, dels er fastsat i den franske ordning fra 1984 for stoette til tekstil - og beklaedningsindustrien .

49 Sagsoegerens argumentation kan ikke anerkendes . Det bemaerkes, at Kommissionen ved vurderingen af en stoettes retmaessighed i henhold til Traktatens artikel 92, stk . 3, har meget vide skoensbefoejelser, bl.a . hvad angaar de oekonomiske og sociale faktorer, der kommer i betragtning paa faellesskabsplan .

50 Kommissionen har i den forbindelse uden at overskride graenserne for sit skoen kunnet naa til det resultat, at den til CBSF ydede stoette ikke kunne henfoeres under undtagelsesbestemmelsen i Traktatens artikel 92, stk . 3, litra c ), om stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller oekonomiske regioner, naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse . Faktisk har de omhandlede former for stoette nedbragt CBSF' s omkostninger og saaledes svaekket konkurrenceevnen for andre producenter i Faellesskabet, der derved har kunnet vaere noedt til at opgive at deltage paa markedet ogsaa efter hidtil at have kunnet fortsaette driften i kraft af strukturaendringer og produktivitets - og kvalitetsforbedringer, som de havde finansieret af egne midler .

51 Vedroerende argumentet om anvendelse af Traktatens artikel 92, stk . 3, litra a ), bemaerkes, at Kommissionen skal tage hensyn til de oekonomiske forhold i de beroerte omraader paa baggrund af forholdene i hele Faelleskabet . Af de statistiske oplysninger, Kommissionen og intervenienten har fremlagt, og som den franske regering ikke har bestridt, fremgaar, at de omraader, hvor de af CBSF' s produktionsanlaeg, til fordel for hvilke stoetten er blevet ydet, er beliggende, ikke er omraader, hvor levestandarden er usaedvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskaeftigelse .

52 Den franske regering har til stoette for sin argumentation paa grundlag af de af Kommissionen udarbejdede retningslinjer for tekstilsektoren i 1971 og 1977 gjort gaeldende, at de oekonomiske foranstaltninger gjorde det muligt at gennemfoere strukturaendringer inden for CBSF og bl.a . foerst og fremmest en nedskaering af produktionskapaciteten og personale og for det andet en omlaegning af urentabel eller udsat tekstilproduktion til anden rentabel tekstilproduktion samt endelig en oeget produktivitet ved hjaelp af avanceret teknologi . De anfaegtede oekonomiske foranstaltninger har altsaa ikke holdt CBSF kunstigt i live og vil derfor ikke kunne anses for at vaere stoetteforanstaltninger med henblik paa at redde en virksomhed .

53 Kommissionen har i den forbindelse anfoert, at CBSF ikke har vaeret underkastet en tilbundsgaaende omlaegning, hvorved virksomhedens konkurrenceevne kunne genskabes ved en tilpasning af virksomhedens stoerrelse og organisatoriske forhold . Virksomhedens levedygtighed beror ikke paa private investeringer, og de omtvistede oekonomiske foranstaltninger er derfor redningsforanstaltninger, der ikke ifoelge retningslinjerne for tekstilindustrien kan komme i betragtning .

54 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at Kommissionen med foeje i beslutningen har betonet, dels at der i Faellesskabets tekstil - og beklaedningsindustri har vaeret et generelt fald i produktionen som foelge af det konkurrencemaessige pres udefra, dels, at den samlede beskaeftigelse i denne sektor mellem 1975 og 1985 er blevet reduceret med naesten 40 %. Nedskaeringerne inden for CBSF skyldes saaledes tildels den generelle udvikling paa markedet i en sektor, hvor efterspoergselen er faldet betydeligt . Paa den anden side har CBSF ikke gennemfoert strukturomlaegninger, men blot afskaffet et foraeldet produktionsapparat, der stammede fra tiden foer Foerste Verdenskrig, og for sent ved investeringer i avanceret teknologi moderniseret produktionsanlaeg for fortsat at kunne udnytte dem, men uden at de ved disse aendringer blev i stand til at genoprette den konkurrenceevne, der var gaaet tabt for mange aar siden . Formaalet med de af Kommissionen paatalte oekonomiske foranstaltninger var kunstigt at holde liv i CBSF' s virksomhed, selv om virksomheden var paa falittens rand . Det kan ikke paaregnes, at denne virksomhed i en overskuelig fremtid vil kunne fortsaette driften paa et holdbart grundlag uden nye stoetteforanstaltninger, idet der herved navnlig maa henses til den eksisterende overkapacitet i den sektor, beslutningen vedroerer .

55 Det staar desuden fast, at oekonomiske foranstaltninger ikke hurtigt har kunnet skaffe CBSF en saadan placering i konkurrencen, at det blev muligt for virksomheden at klare sig paa det internationale tekstilmarked .

56 Det skal tilfoejes, at den stoette, der er ydet til CBSF, ikke opfylder flere af de betingelser, der gjaldt for anvendelsen i 1984 af en fransk ordning om stoette til tekstil - og beklaedningsindustrien i form af nedskaering af socialsikringsbidrag . For saa vidt angaar betingelsen om, at stoette kun kunne ydes til investeringsformaal, og kun saafremt virksomheden var i stand til at finansiere mindst 50% af investeringernes beloeb med egenkapital, skal det saaledes bemaerkes, at det af sagens oplysninger, der ikke er blevet bestridt, fremgaar, at den stoette, der er blevet ydet indtil 1986, oversteg de investeringer, CBSF havde foretaget i tekstilsektoren .

57 Naar henses til de oplysninger, Kommissionens beslutning indeholder vedroerende tekstil - og beklaedningsindustriens situation i Faellesskabet og i Frankrig, samhandelen inden for Faellesskabet og den paastaaede omstrukturering inden for CBSF, maa det fastslaas, at Kommissionen ikke har overskredet graenserne for sit skoen ved konstateringen af, at de omhandlede stoetteforanstaltninger ikke kunne henfoeres under undtagelsesbestemmelserne i Traktatens artikel 92, stk . 3 .

58 Af det anfoerte foelger, at anbringendet om anvendelse af Traktatens artikel 92 skal forkastes .

E - Anbringendet om tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet

59 Den franske regering har anfoert, at den anfaegtede beslutning udgoer en tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet, dels fordi der i beslutningen hverken tages hensyn til de omstruktureringsomkostninger, CBSF har afholdt, eller til den kendsgerning, at CBSF uden en oekonomisk sanering ville vaere blevet afviklet med store tab for kreditorerne og samfundet til foelge, dels fordi den af Kommissionen kraevede tilbagesoegning ikke staar i noget rimeligt forhold til de indgreb i konkurrencen, som Kommissionen mener at have konstateret .

60 Dette anbringende kan ikke anerkendes . For som paavist af Kommissionen i beslutningen har den stoette, der er blevet ydet, ikke kunnet anses som et tiltag til en virkelig strukturomlaegning inden for CBSF . Denne virksomhed har blot moderniseret produktionsanlaeggene uden indgribende aendringer heraf ved en udskiftning af totalt foraeldet produktionsudstyr og en tilpasning af sin produktionsteknik og sine produktionsmetoder til en teknisk udvikling, der i den oevrige tekstilindustri i Faellesskabet var blevet gennemfoert flere aar tidligere . Naar henses til de oplysninger, beslutningen indeholder om personale - og kapacitetsnedskaeringerne, har Kommissionen med foeje kunnet naa til det resultat, at stoetten ikke var omstruktureringsinvestering, og har kunnet undlade i beslutningen at tage hensyn til omkostningerne ved den paastaaede omstrukturering .

61 Som omtalt af Kommissionen i beslutningen blev ud af syvogtyve produktionsanlaeg med en samlet arbejdsstyrke paa 4 730 personer, der var blevet overdraget til uafhaengige virksomheder, tretten produktionsanlaeg med et personale paa 3 153 ansatte, dvs . 66,66% af det samlede antal overfoerte ansatte, lukket, og deres tekstilproduktion definitivt indstillet . Efter Kommissionens opfattelse maa den stoette, der blev ydet for at lette disse tretten overfoersler, anses for at vaere blevet ophaevet . Den har saaledes kun kraevet tilbagesoegning af ca . 33% af den samlede stoette og har dermed overholdt proportionalitetsprincippet .

62 Herefter skal ogsaa sagsoegerens sidste anbringende forkastes .

63 Da ingen af den franske regerings anbringender har kunnet laegges til grund, vil Kommissionen vaere at frifinde i det hele .

Sagens omkostninger

64 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Da Den Franske Republik i alt vaesentligt har tabt sagen, paalaegges det den at betale sagens omkostninger, herunder de af intervenienten afholdte omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger .