This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52026PC0104
Proposal for a COUNCIL DECISION on the position to be taken on behalf of the European Union in the Committee of the Parties of the Council of Europe Convention on Preventing and Combating Violence Against Women and Domestic Violence, on the participation of non-governmental organisations as observers in meetings of the Committee, with regard to matters related to institutions and public administration of the Union
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Komitéen af Kontraherende Parter i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet til ikkestatslige organisationers deltagelse som observatører på Komitéens møder for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Komitéen af Kontraherende Parter i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet til ikkestatslige organisationers deltagelse som observatører på Komitéens møder for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning
COM/2026/104 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2026
COM(2026) 104 final
2026/0064(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Komitéen af Kontraherende Parter i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet til ikkestatslige organisationers deltagelse som observatører på Komitéens møder for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Komitéen af Kontraherende Parter 1 ("Komitéen") for Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen" eller "konventionen") i forbindelse med den planlagte vedtagelse af udkastet til afgørelse om deltagelse af ikkestatslige organisationer (NGO'er) som observatører på møder i Komitéen af Kontraherende Parter i Istanbulkonventionen (IC-CP (2026)1 prov). Det fremgår af forretningsordenen, at Komitéens har mulighed for at give repræsentanter for civilsamfundet, navnlig NGO'er, der er aktive inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, adgang til at deltage som observatører på sine møder på ad hoc-basis (regel 2, stk. 3, litra c)). I udkastet til afgørelse fastlægges en procedure for anvendelse af disse regler i praksis ved at fastlægge en procedure for NGO'ers adgang til Komitéens møder og præcisere kriterierne for vurdering af anmodninger om deltagelse.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Istanbulkonventionen
Istanbulkonventionen indeholder et omfattende og ensartet sæt regler, der skal forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet i og uden for Europa. Konventionen trådte i kraft den 1. august 2014. EU undertegnede konventionen i juni 2017 og afsluttede tiltrædelsesproceduren med deponering af to godkendelsesinstrumenter den 28. juni 2023, hvorved konventionen trådte i kraft for EU den 1. oktober 2023. EU har tiltrådt konventionen for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens enekompetence, nemlig spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning 2 og spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og non-refoulement 3 . Alle EU-medlemsstater har undertegnet konventionen, og 22 har ratificeret den 4 .
2.2.Komitéen af Kontraherende Parter
Komitéen 5 består af repræsentanter for de stater, der er part i konventionen. Parterne skal bestræbe sig på at udnævne deres repræsentanter blandt eksperter af højeste rang inden for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet 6 . Komitéens opgaver er beskrevet i forretningsordenens regel 1. Den 1. oktober 2023 blev EU part i Istanbulkonventionen og dermed medlem af Komitéen (konventionens artikel 67, stk. 1).
Komitéen vedtog i henhold til konventionens artikel 67, stk. 3, sin forretningsorden 7 på sit første møde den 4. maj 2015. I forretningsordenens regel 2, stk. 3, litra c), er det fastsat, at Komitéens kan give repræsentanter for civilsamfundet, navnlig ikkestatslige organisationer, der er aktive inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, adgang til at deltage som observatører på sine møder på ad hoc-basis.
2.3.Den påtænkte afgørelse om NGO'ers deltagelse som observatører på Komitéens møder
Efter en NGO's anmodning om at deltage som observatør på et møde i Komitéen blev der afholdt en indledende drøftelse om Komitéens behandling af sådanne anmodninger på Komitéens 18. møde den 5.-6. juni 2025 på grundlag af dokument IC-CP (2025) 12. På grundlag af disse drøftelser fremlagde sekretariatet for Komitéen dokument IC-CP (2025) 31 i oktober 2025, der skitserer en mulig procedure for at give NGO'er adgang til sine møder, og som indeholder en liste over kriterier for vurdering af anmodninger, der skal danne grundlag for drøftelserne på det næste møde i Komitéen. De indledende drøftelser og skriftlige bemærkninger fra delegationerne førte til enighed på mødet i Rådets Gruppe vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP) den 26. november 2025 om en række punkter, som Kommissionen skal gå videre med på EU's vegne under drøftelserne på næste møde i Komitéen. Disse omfattede forslag til de kriterier, der skal anvendes ved godkendelse af NGO'er som observatører, nødvendigheden af en klar og enkel godkendelsesprocedure (herunder en skriftlig procedure som skitseret i IC-CP (2025) 12, s. 6), og det anførtes, at observatørers deltagelse bør ske på ad hoc-basis og begrænses til Komitéens tematiske drøftelser og dermed være klart adskilt fra drøftelserne om og vedtagelsen af henstillinger og konklusioner rettet til parterne vedrørende deres gennemførelse af konventionen. COREPER godkendte efterfølgende dette den 28. november 2025 (WK 15858/25).
På det 19. møde i Komitéen den 11. december 2025 gav Kommissionen udtryk for den aftalte holdning, der skal indtages. Det blev på mødet besluttet, at Komitéens sekretariat skulle indarbejde disse punkter i et udkast til afgørelse, der skulle vedtages ved en skriftlig procedure.
Den 27. januar 2026 fremlagde Komitéens sekretariat udkastet til afgørelse om NGO'ers deltagelse som observatører på møder i Komitéen af Kontraherende Parter i Istanbulkonventionen (IC-CP (2026) 1 prov) ("den påtænkte retsakt"). Sekretariatet opfordrede parterne til at godkende forslaget ved en skriftlig procedure. Det blev desuden oplyst, at medmindre der senest den 26. marts 2026 blev indgivet skriftlige indsigelser til sekretariatet, ville den påtænkte retsakt blive betragtet som vedtaget.
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
Det fremgår af forretningsordenen, at Komitéens har mulighed for at give repræsentanter for civilsamfundet, navnlig NGO'er, der er aktive inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, adgang til at deltage som observatører på sine møder på ad hoc-basis (regel 2, stk. 3, litra c)). I den påtænkte retsakt fastlægges en procedure for anvendelse af disse regler i praksis ved nærmere at beskrive proceduren for NGO'ers adgang til Komitéens møder og præcisere kriterierne for vurdering af anmodninger om deltagelse.
For det første foreslås det med hensyn til proceduren for NGO'ers adgang til Komitéens møder, at beslutningen om at give en specifik NGO adgang til at deltage som ad hoc-observatør træffes af alle medlemmer af Komitéen. Med henblik herpå tilrettelægger Komitéens sekretariat efter modtagelse af en anmodning fra en NGO og forud for det relevante møde en skriftlig procedure med anmodning om godkendelse fra alle Komitéens medlemmer. Hvis der ikke gøres indsigelse som led i denne procedure, underretter sekretariatet NGO'en om, at den har fået tilladelse til at deltage som ad hoc-observatør. Hvis der gøres indsigelse, bør afgørelsen om optagelse træffes på det relevante møde i Komitéen i overensstemmelse med forretningsordenen. Eventuelle indsigelser bør være velbegrundede, knyttet til adgangskriterierne og fremsættes inden for en bestemt frist. Hvis det er muligt, vil den relevante NGO straks blive underrettet om afgørelsen og i tilfælde af en positiv afgørelse blive indbudt til at deltage i det relevante dagsordenspunkt på det pågældende møde i Komitéen.
For det andet foreslås det med hensyn til deltagelse, at adgangen til at deltage begrænses til udvalgets tematiske debatter og finder sted ved fysisk fremmøde. Godkendelsens omfang beskrives i afgørelsen om tildeling af ad hoc-observatørstatus, og udtrykket "ad hoc" (som anvendt i regel 2, stk. 3, litra c), i udvalgets forretningsorden) kan betyde, at der kan gives tilladelse til mere end ét møde, hvis den tematiske debat, der blev givet tilladelse til, finder sted på flere møder.
For det tredje foreslås følgende kriterier for vurdering af anmodninger om deltagelse: a) rettidig indgivelse af en behørigt begrundet anmodning fra den organisation, der anmoder om ad hoc-adgang (mindst fire uger før mødet), b) organisationens tilslutning til Europarådets værdier, c) organisationens aktiviteter inden for vold mod kvinder og vold i hjemmet og relevansen af dens arbejde for den tilsynsaktivitet, der udføres af Komitéen, og d) organisationens registrering i eller udførelse af aktiviteter i Europarådets medlemsstater eller lande, der har været eller har udtrykt interesse i at blive part i Istanbulkonventionen.
Det foreslås, at EU's holdning bør være ikke at modsætte sig vedtagelsen af udkastet til afgørelse om deltagelse af NGO'er på Komitéens møder som beskrevet i dokument IC-CP(2026)1 prov. Udkastet til afgørelse afspejler de punkter, som Unionen rejste på Komitéens møde den 11. december 2025, herunder navnlig at NGO'ernes deltagelse bør begrænses til de tematiske drøftelser. Den foreslåede procedure forekommer rimelig, effektiv og tilstrækkelig klar, og de foreslåede kriterier er hensigtsmæssige og udformet med henblik på at sikre, at relevante NGO'er accepteres.
4.Retsgrundlag
4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1.Principper
Det fremgår af artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at Rådet vedtager afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også retsakter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 8 .
4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Komitéen er et organ, der er nedsat ved Istanbulkonventionen. Den retsakt, som Komitéen skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt får bindende virkning i henhold til folkeretten. Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for konventionen. Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
4.2.Materielt retsgrundlag
4.2.1.Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsageligt af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der træffes i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.
Hvis den påtænkte retsakt samtidigt har flere formål eller elementer, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, skal det materielle retsgrundlag for en afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, undtagelsesvis omfatte de dertil svarende forskellige retsgrundlag.
4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Hovedformålet med den påtænkte retsakt er at vejlede om, hvordan regel 2, stk. 3, litra c), i Komitéens forretningsorden skal anvendes i praksis, idet der fastsættes en procedure for godkendelse af NGO'ers anmodninger om deltagelse som observatører på Komitéens møder og de kriterier, der skal anvendes til at vurdere sådanne anmodninger. Hvad angår det materielle retsgrundlag har EU tiltrådt Istanbulkonventionen for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens enekompetence, nemlig spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning 9 og spørgsmål vedrørende samarbejde i straffesager, asyl og non-refoulement 10 . EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen blev opdelt i to adskilte rådsafgørelser for at tage højde for Danmarks og Irlands særlige stilling med hensyn til afsnit V i TEUF. Afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Komitéen i forbindelse med den påtænkte retsakt, er derfor opdelt i to parallelle afgørelser. Retsgrundlaget for denne afgørelse vedrører spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning. Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 336 i TEUF.
4.3.Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 336 sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
2026/0064 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Komitéen af Kontraherende Parter i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet til ikkestatslige organisationers deltagelse som observatører på Komitéens møder for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 336 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("konventionen") blev indgået af Unionen i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2023/1075 11 for så vidt angår Unionens institutioner og offentlige forvaltning og ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1076 12 for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement, for så vidt som disse spørgsmål falder ind under Unionens enekompetence, og trådte i kraft for Unionen den 1. oktober 2023.
(2)Komitéen af Kontraherende Parter ("Komitéen") er et organ, der indgår i konventionens tilsynsmekanisme. Komitéen har i henhold til konventionens artikel 67, stk. 3, vedtaget sin egen forretningsorden ("forretningsordenen") 13 . I forretningsordenen er det fastsat, at Komitéens kan give repræsentanter for civilsamfundet, navnlig ikkestatslige organisationer, der er aktive inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, adgang til at deltage som observatører på sine møder på ad hoc-basis (regel 2, stk. 3, litra c)). I regel 2, stk. 3, litra d), er det endvidere fastsat, at observatører ikke har stemmeret eller ret til godtgørelse af udgifter.
(3)Efter at en ikkestatslig organisation (NGO) havde anmodet om at deltage i et udvalgsmøde som observatør, blev det klart, at proceduren og kriterierne for NGO'ers adgang til møder som ad hoc-observatører skulle fastlægges med henblik på gennemførelsen af forretningsordenen. Udvalgets behandling af sådanne anmodninger blev drøftet på udvalgets 18. og 19. møde i juni 2025 og december 2025.
(4)Den 27. januar 2026 fremlagde Komitéens sekretariat på grundlag af drøftelserne i Komitéen et udkast til afgørelse om NGO'ers deltagelse som observatører på møder i Komitéen af Kontraherende Parter i Istanbulkonventionen (IC-CP (2026) 1 prov) ("den påtænkte retsakt"). Sekretariatet opfordrede parterne til at godkende forslaget ved en skriftlig procedure. Det blev desuden oplyst, at medmindre der senest den 26. marts 2026 blev indgivet skriftlige indsigelser til sekretariatet, ville den påtænkte retsakt blive betragtet som vedtaget.
(5)For så vidt angår den foreslåede procedure fastsættes det i den påtænkte retsakt, at udvalget skal træffe afgørelse om NGO'ers adgang som ad hoc-observatører ved en skriftlig procedure, der tilrettelægges af sekretariatet forud for det relevante møde, idet der træffes afgørelse på selve det relevante møde i tilfælde af indsigelser. Deltagelsen skal begrænses til udvalgets tematiske debatter og kan strække sig over flere møder. Kriterierne for vurdering af anmodninger om deltagelse bør omfatte rettidig indgivelse af anmodningen, organisationens tilslutning til Europarådets værdier, dens aktiviteter inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og dens registrering i eller gennemførelse af aktiviteter i Europarådets medlemsstater eller lande, der har været eller har udtrykt interesse i at blive part i Istanbulkonventionen.
(6)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, bør fastlægges, da den påtænkte retsakt får bindende virkning for Unionen.
(7)For at gennemføre forretningsordenen, der giver NGO'er mulighed for at deltage som observatører på udvalgets møder på ad hoc-basis, er Komitéen nødsaget til at træffe afgørelse om en procedure for at give NGO'er adgang til sine møder og nå til enighed om en liste over kriterier for vurdering af anmodninger herom. Den foreslåede procedure forekommer rimelig, effektiv og tilstrækkelig klar, og de foreslåede kriterier synes hensigtsmæssige og udformet med henblik på at sikre, at kun relevante NGO'er accepteres som observatører.
(8)Unionens holdning bør derfor være ikke at modsætte sig vedtagelsen af udkastet til afgørelse som anført i dokument IC-CP(2026)1 prov,
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Komitéen af Kontraherende Parter, der er nedsat i henhold til konventionens artikel 67, skal være ikke modsætte sig vedtagelsen af udkastet til afgørelse om ikkestatslige organisationers deltagelse som observatører på de møder, der afholdes af Komitéen af Kontraherende Parter i Istanbulkonventionen [IC-CP(2026)1 prov].
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
[…]
Formand
