This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52026IP0017
P10_TA(2026)0017 – Case of Joseph Figueira Martin in the Central African Republic – European Parliament resolution of 22 January 2026 on the case of Joseph Figueira Martin in the Central African Republic (2026/2572(RSP))
P10_TA(2026)0017 — Sagen om Joseph Figueira Martin i Den Centralafrikanske Republik — Europa-Parlamentets beslutning af 22. januar 2026 om sagen om Joseph Figueira Martin i Den Centralafrikanske Republik (2026/2572(RSP))
P10_TA(2026)0017 — Sagen om Joseph Figueira Martin i Den Centralafrikanske Republik — Europa-Parlamentets beslutning af 22. januar 2026 om sagen om Joseph Figueira Martin i Den Centralafrikanske Republik (2026/2572(RSP))
EUT C, C/2026/3693, 5.8.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3693/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/3693 |
5.8.2026 |
P10_TA(2026)0017
Sagen om Joseph Figueira Martin i Den Centralafrikanske Republik
Europa-Parlamentets beslutning af 22. januar 2026 om sagen om Joseph Figueira Martin i Den Centralafrikanske Republik (2026/2572(RSP))
(C/2026/3693)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at Joseph Figueira Martin, en EU-borger med dobbelt belgisk/portugisisk statsborgerskab og humanitær forsker, der arbejder for den ikkestatslige organisation FHI 360, blev kidnappet den 26. maj 2024 i Den Centralafrikanske Republik (CAR) af Wagnergruppen, mens han arbejdede på et udviklingsprojekt, og blev senere udleveret til de centralafrikanske myndigheder; |
|
B. |
der henviser til, at han blev holdt i isolation i Office central de répression du banditisme (OCRB) i Bangui i en Wagner-drevet facilitet og blev tortureret; der henviser til, at han var tilbageholdt i over et år under umenneskelige forhold uden adgang til lægebehandling og uden rettergang; |
|
C. |
der henviser til, at en straffedomstol i Bangui den 4. november 2025 kendte Martin skyldig i lovovertrædelser, herunder medvirken til kriminel sammensværgelse og undergravning af statens sikkerhed, idømte ham 10 års tvangsarbejde og pålagde ham at betale 50 mio. CFA-francs i erstatning og civil erstatning på grundlag af grundløse anklager; |
|
1. |
minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2025 (1) krævede øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Martin; beklager dybt de centralafrikanske myndigheders fortsatte manglende efterlevelse af dette krav, hvilket forværrer hans situation yderligere; |
|
2. |
kræver, at de centralafrikanske myndigheder løslader Martin øjeblikkeligt og betingelsesløst; understreger, at den fortsatte frihedsberøvelse af en EU-borger under disse omstændigheder stadig er uacceptabel i lyset af alvorlige bekymringer med hensyn til retssikkerhed og en retfærdig rettergang; |
|
3. |
opfordrer indtrængende de centralafrikanske myndigheder til straks at give tilladelse til medicinsk evakuering af Martin i betragtning af den alvorlige forværring af hans helbred og den omstændighed, at han har fået synsnedsættelse, og i mellemtiden at sikre øjeblikkelig og uhindret adgang til specialiseret lægebehandling, herunder af uafhængige læger, og til juridisk bistand, konsulær bistand og familiebesøg i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen, NF/HR og Rådet til i samråd med Belgien og Portugal at indføre målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver, mod alle personer, der er ansvarlige for den vilkårlige tilbageholdelse, mishandlingen og domfældelsen af Martin, hvis de centralafrikanske myndigheder fortsætter med at krænke hans rettigheder; |
|
5. |
opfordrer til en ad hoc-mission fra Parlamentet til Den Centralafrikanske Republik for at vurdere Martins situation og øge presset for at få ham løsladt; |
|
6. |
insisterer på, at enhver retssag, herunder enhver appelsag, nøje overholder de garantier for en retfærdig rettergang, der er nedfældet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Den Centralafrikanske Republiks nationale retlige rammer, da en overtrædelse heraf udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder; |
|
7. |
gentager sin opfordring til Rådet om at opføre Wagnergruppen på listen over terrororganisationer; |
|
8. |
understreger, at EU og dets medlemsstater har pligt til at beskytte humanitære hjælpearbejdere og udviklingsarbejdere under alle omstændigheder, og fordømmer vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller retsforfølgning af dem; understreger, at sådanne handlinger krænker den humanitære folkeret og humanitære hjælpearbejderes rettigheder; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Centralafrikanske Republiks regering og parlament, Den Afrikanske Union og De Forenede Nationer. |
(1) Vedtagne tekster, P10_TA(2025)0162.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3693/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)