EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.6.2026

COM(2026) 227 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Sveriges økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

{SWD(2026) 227 final}

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Sveriges økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)I forordning (EU) 2024/1263 præciseres det, at formålet med rammen for økonomisk styring er dels at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

(2)Den 16. juli 2025 vedtog Kommissionen sit forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509 3 . Formålet med dette forslag er at øge effektiviteten af Unionens finansiering ved at mindske fragmenteringen af den finansielle arkitektur og støtte medlemsstaternes bestræbelser på at samordne deres økonomiske politik i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF.

(3)Den 25. november 2025 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 2026, hvori Sverige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet 4 , en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den menneskelige kapital i Den Europæiske Union samt et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2026, hvori gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet 5 den 21. april 2026 og den fælles rapport om beskæftigelsen samt henstillingen om den menneskelige kapital den 9. marts 2026.

(4)Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke Unionens globale konkurrenceevne i de næste fem år. Heri peges der på tre omstillingsforudsætninger, nemlig innovation, dekarbonisering og konkurrenceevne, samt på sikkerhed som væsentlige katalysatorer for bæredygtig økonomisk vækst. Det europæiske semester er afstemt med konkurrenceevnekompasset, hvilket sikrer, at medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele Unionen.

(5)I 2026 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med genopretnings- og resiliensfacilitetens endelige gennemførelsesstadie 6 . Genopretnings- og resiliensplanerne har sammen med finansieringen inden for rammerne af samhørighedspolitikken spillet en afgørende rolle med hensyn til at opfylde de politiske prioriteter under det europæiske semester, idet planerne var nødvendige for at tage effektivt hånd om alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er udstedt i de seneste semesterforløb, og programmerne, som finansieres via den europæiske samhørighedspolitik, var nødvendige for at tage hensyn til de landespecifikke henstillinger. I takt med at genopretnings- og resiliensfaciliteten nærmer sig sin udløbsdato, er det fortsat vigtigt at opretholde momentum for de reformer og investeringer, som støttes og gennemføres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig dem, der bidrager til at håndtere de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger.

(6)Den 3. juni 2026 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Sverige 2026. Heri foretages der en vurdering af Sveriges fremskridt med efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Sveriges gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Sverige står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Sveriges fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(7)Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Sverige i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De væsentligste resultater af Kommissionens undersøgelse af de makroøkonomiske sårbarheder i Sverige med henblik på nævnte forordning blev offentliggjort den 20. maj 2026 7 . Den 3. juni 2026 konkluderede Kommissionen, at Sverige ikke længere er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er der stadig sårbarheder relateret til boligmarkedet og den store private gæld, men de er blevet mindre udtalte på det seneste. Den svenske økonomi er meget rentefølsom på grund af den udbredte anvendelse af realkreditlån til variabel rente, men den har vist sig at kunne modstå de højere renter i 2022 og 2023, som har fået boligpriserne til at falde. Boligpriserne har siden da ligget stabilt og ser ud til at være mindre overvurderede end tidligere. Den store erhvervsejendomssektor har vist tegn på forbedret refinansieringsevne, idet renterne er faldet, og adgangen til kapitalmarkedet er blevet forbedret. Husholdningernes gæld målt i BNP, som er faldet siden pandemien, fladede ud i 2025 og ventes at ligge stabilt. Boligmanglen kombineret med lempeligere krav til låntagere kan på sigt få boligpriserne og husholdningernes gæld til at stige. Bankerne er fortsat robuste med en lav andel af misligholdte lån. Der er for nylig truffet visse foranstaltninger til at gøre lejemarkedet mere fleksibelt, og reglerne vedrørende byggetilladelser er blevet revideret i 2025. Hvis boligudbuddet øges, der tages hånd om de skattemæssige incitamenter til at finansiere boligkøb med gæld og der træffes fornuftige makroprudentielle foranstaltninger, vil væksten i boligpriserne formodentlig kunne bremses yderligere, og husholdningernes gæld vil kunne nedbringes på varig basis. Det europæiske semester vil danne rammen for overvågning af fremskridtene med boligreformerne.

(8)Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens vurdering og henstilling en henstilling om godkendelse af Sveriges nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag 8 . Planen dækker perioden 2025-2028 og fastsætter en budgetmæssig begrænsning i form af en maksimal vækstrate i nettoudgifterne over en periode på fire år. Rådets henstilling indeholdt følgende maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 4,0 % i 2025, 4,4 % i 2026, 4,4 % i 2027 og 4,6 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023 som basisår – på 10,7 % i 2025, 15,5 % i 2026, 20,6 % i 2027 og 26,1 % i 2028.

(9)Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at anmode om en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne 9 , og Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. Medlemsstaterne kan stadig anmode om aktivering af den nationale undtagelsesklausul på ethvert tidspunkt indtil 2028, hvis de opfylder kriterierne i artikel 26 i forordning (EU) 2024/1263.

(10)Den 30. april 2026 forelagde Sverige sin årlige statusrapport 2026 10 om overholdelsen af de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne og om gennemførelsen af reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den årlige statusrapport afspejler også Sveriges halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Sveriges genopretnings- og resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.

(11)I 2025 udgjorde realvæksten i BNP 1,5 %, og HICP-inflationen lå på 2,6 %. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes det reale BNP at stige med 1,8 % i 2026 og 2,2 % i 2027, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 1,5 % i 2026 og 1,8 % i 2027.

(12)Ifølge data fra Eurostat 11 faldt Sveriges offentlige underskud fra 1,5 % af BNP i 2024 til 1,3 % af BNP i 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 et underskud på 2,8 % af BNP i 2026 og 2,5 % af BNP i 2027. Stigningen i 2026 afspejler hovedsagelig betydelige diskretionære budgetudgifter, navnlig på forsvarsområdet.

(13)Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs 12 , som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, kontraktiv med 0,3 % af BNP i 2025. Den forventes at være ekspansiv med 1,9 % af BNP i 2026 og kontraktiv med 0,6 % af BNP i 2027.

(14)Ifølge data fra Eurostat 13 steg Sveriges offentlige gæld fra 34,2 % af BNP ved udgangen af 2024 til 35,1 % af BNP ved udgangen af 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes gældskvoten ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 at stige til 36,6 % ved udgangen af 2026 og yderligere til 37,7 % ved udgangen af 2027. Stigningen i gældskvoten i 2026 afspejler hovedsagelig stigningen i underskuddet.

(15)Ifølge data fra Eurostat 14 udgjorde Sveriges samlede offentlige forsvarsudgifter 2,9 % af BNP i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes de at udgøre 3,8 % af BNP i 2026.

(16)Unionen står fortsat over for en risiko for afbrydelser i energiforsyningen og høj prisvolatilitet, som forværres yderligere af geopolitiske spændinger, der påvirker de globale olie- og gasmarkeder. Erfaringerne fra energikrisen i 2022-2023 har vist, at brede og ikke-målrettede foranstaltninger har betydelige finanspolitiske omkostninger og er socialt og økonomisk ineffektive. Siden krigen brød ud i Mellemøsten i februar 2026, har Sverige vedtaget finanspolitiske foranstaltninger til at afbøde virkningerne af høje energipriser for husholdninger og virksomheder. Disse omfatter ikke-målrettede nedsættelser af punktafgifterne på benzin og diesel, som efter planen udløber henholdsvis den 30. september og den 30. november 2026, samt ikke-målrettet kontant støtte til husholdningernes gas- og elomkostninger i januar og februar 2026, som betales med tilbagevirkende kraft. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 forventes de finanspolitiske omkostninger ved disse foranstaltninger at udgøre 0,2 % af BNP i 2026 15 . Hvis foranstaltningerne forbliver i kraft indtil udgangen af 2026, vil de finanspolitiske omkostninger ifølge Kommissionens estimater udgøre 0,4 % af BNP i 2026.

(17)Ifølge Kommissionens beregninger steg Sveriges nettoudgifter med 2,2 % i 2025 og med 8,2 % samlet set i 2024 og 2025. Væksten i nettoudgifterne i 2025 er under den anbefalede maksimale vækstrate. For 2024 og 2025 samlet set ligger den kumulerede vækstrate for nettoudgifterne også under den anbefalede maksimale vækstrate.

(18)Ifølge Kommissionens beregninger forventes Sveriges nettoudgifter at stige med 6,5 % i 2026 og med 15,3 % samlet set i 2024, 2025 og 2026. Den forventede vækst i nettoudgifter i 2026 ligger over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 1,0 % af BNP på årsbasis. For 2024, 2025 og 2026 samlet set ligger den forventede kumulerede vækstrate for nettoudgifterne under den anbefalede maksimale vækstrate. Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk, på en meningsfuld måde og i rette tid for at sikre et bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af Unionens finansieringsinstrumenter, herunder også i forbindelse med det europæiske semester.

(19)Hvad angår tempoet for gennemførelsen af programmer vedrørende samhørighedspolitikken, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), ligger Sverige over gennemsnittet for EU både med hensyn til projektudvælgelse og udbetalinger. Det er vigtigt at opretholde det nuværende momentum og samtidig sikre, at investeringerne skaber størst mulige konkrete resultater. Sverige har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og vækst. Nogle områder kan dog kræve yderligere opmærksomhed med hensyn til gennemførelsen, såsom bæredygtig byudvikling og cirkulær økonomi. Det er vigtigt, at de nye investeringer, som Sverige har udpeget i sin midtvejsgennemgang af midlerne under samhørighedspolitikken, navnlig investeringer knyttet til de fem prioriteter i forordningen om midtvejsgennemgangen 16 , gennemføres hurtigt og effektivt.

(20)Sverige står over for en række udfordringer i forbindelse med boligmarkedet og det høje gældsniveau, reduktionen af drivhusgasemissioner, udbredelsen af vedvarende energi knyttet til elnettets kapacitet og transmissionsbegrænsninger, uddannelsessystemet og elevernes forværrede uddannelsesresultater samt færdighedskløften, som er mest udtalt for personer med ugunstig socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund.

(21)Huslejereguleringen i Sverige er den strengeste i OECD, idet markedet er opdelt mellem regulerede lejligheder med huslejer under markedsniveau og nyere boliger med huslejer på markedsniveau. Denne struktur skaber lange ventelister til regulerede lejligheder med begrænsede fordelingsmekanismer til fordel for dem, der har størst behov, hæmmer boligbyggeriet og begrænser arbejdskraftens mobilitet. Data om byggetilladelser bekræfter alvorligheden af nedgangen i byggeriet og peger på en stabilisering på et lavt niveau. En betydelig stigning i byggeriet, navnlig i byområder, ville være nødvendig for at forhindre, at manglen på boliger øges, sammen med bestræbelser på at nedbringe de gennemsnitlige behandlingstider for zonering og tilladelser, der bygger på og udvider de seneste indsatser på dette område. Det private gældsniveau er blandt de højeste i EU. Den gunstige beskatning af realkreditlån, navnlig det betydelige rentefradrag på realkreditlån, giver fortsat stærke incitamenter for husholdningers optagelse af lån. Effektive reformer kan mindske incitamenterne til gældsopbygning og forbedre prisoverkommeligheden.

(22)Med sin nuværende politik er Sverige ikke på rette vej til at nå EU-målene for 2030 for reduktion af drivhusgasemissioner. Landets drivhusgasemissioner steg i 2024, hovedsagelig som følge af vejtransport og mobile ikke-vejgående maskiner. Det afspejler navnlig de seneste politiske ændringer, herunder lavere forpligtelser til blandet anvendelse af biobrændstoffer og reducerede afgifter på flydende brændstoffer, som har ført til en stigning i drivhusgasemissioner. Desuden er Sveriges kulstofoptag fortsat utilstrækkeligt til at opfylde EU-målet for 2030 for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Der vil være behov for yderligere politiske tiltag for at nå disse mål, herunder gennem brændstofbeskatning og incitamenter til bæredygtig skovforvaltning.

(23)Sverige er stadig den medlemsstat, der har den største andel af vedvarende kilder i sit endelige energiforbrug. Begrænsninger i elnettets kapacitet og transmission hæmmer imidlertid den yderligere udbredelse af vedvarende energikilder. Det er afgørende at fjerne disse begrænsninger, da Sveriges endelige elforbrug forventes at stige betydeligt frem mod 2045 som følge af de øgede elektrificeringsbehov i industri og transport. En bedre udnyttelse af Sveriges uudnyttede muligheder inden for vedvarende energi kan bidrage til den igangværende elektrificering af industrier i den sydlige del af landet og støtte den innovative grønne industrielle udvikling og dekarboniseringen i den nordlige del.

(24)De nuværende tilladelsesprocedurer hæmmer nye store projekter inden for ren industri og udvidelsen af Sveriges produktionskapacitet for vedvarende energi. Langvarige og komplekse procedurer skaber bl.a. investeringsusikkerhed og hæmmer udbredelsen af projekter for hav- og landvindenergi. Sverige vil have gavn af at udvide og bygge videre på de nyligt vedtagne målrettede lokale kompensationsordninger og af yderligere fjernelse af hindringer, som følger af ineffektive tilladelsesprocedurer og kommunernes vetoret.

(25)I lyset af den afgørende rolle, som menneskelig kapital spiller med hensyn til at øge Unionens konkurrenceevne og strategiske autonomi, henstillede Rådet i 2026, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til hurtigt at håndtere de strukturelle udfordringer relateret til menneskelig kapital for så vidt angår færdigheder og uddannelse, som hæmmer konkurrenceevnen. De landespecifikke henstillinger, som rettes til Sverige i 2026, kan bidrage til gennemførelsen af Rådets henstilling om den menneskelige kapital i Unionen.

(26)Selv om svenske elever præsterer over EU-gennemsnittet i grundlæggende og digitale færdigheder, er uddannelsesresultater i de grundlæggende færdigheder faldet siden 2018. Skolesystemet sikrer ikke lige adgang og lige muligheder, hvilket kommer til udtryk ved, at dårlige præstationer inden for grundlæggende færdigheder især er udtalt for elever med migrantbaggrund eller med ugunstig socioøkonomisk baggrund, og de er også mere tilbøjelige til at være koncentreret på visse skoler. Elever fra dårligt stillede miljøer er også underrepræsenteret i privatdrevne skoler, som i gennemsnit er mere rundhåndede i deres karaktergivning, og hvis elever dermed har større sandsynlighed for at opfylde adgangskravene til videregående uddannelse. En betydelig andel af eleverne afslutter obligatorisk skolegang med karakterer, der er for lave eller ufuldstændige, hvilket betyder, at de ikke kvalificeres til gymnasieniveau og senere til efteruddannelse og videregående uddannelse. Den vedvarende mangel på kvalificerede lærere, navnlig på skoler og i førskoleundervisning og børnepasning med et stort antal elever fra dårligt stillede grupper, udgør en risiko for kvaliteten og ligheden i uddannelsessystemet og forværrer yderligere de faldende uddannelsesresultater. Sverige vil have gavn af at bygge videre på de seneste reformforslag, der tager sigte på at afhjælpe de underliggende årsager til de negative tendenser med hensyn til lighed og resultater.

(27)På trods af indsatsen er der fortsat mangel på arbejdskraft og kompetencer i visse sektorer og erhverv, bl.a. professioner inden for sundhed, it og uddannelse, og denne mangel forværres yderligere af mismatch mellem uddannelse og erhvervsuddannelse på den ene side og arbejdsmarkedets behov på den anden side. Dette har en negativ indvirkning på Sveriges konkurrenceevne og fører til strukturel arbejdsløshed. I flere regioner, såsom i de tyndtbefolkede nordlige områder, er der mangel på arbejdskraft, mens der er overskud af arbejdskraft i andre regioner, hvilket viser behovet for at forbedre arbejdskraftens mobilitet og offentlige tjenester og infrastruktur, så arbejdstagerne kan flytte til regioner, hvor de tilgængelige jobmuligheder passer bedre til deres kompetencer. På trods af den stigende deltagelse i erhvervsuddannelse står denne fortsat over for udfordringer med at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, og procentdelen af kandidater, der arbejder i job, som svarer til deres uddannelse og oplæring, er faldende. Virkningen af de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en hurtigere integration af personer fra sårbare grupper, navnlig personer fra dårligt stillede miljøer og med migrantbaggrund, på arbejdsmarkedet, har indtil videre været begrænset, og Sverige har fortsat den højeste arbejdsløshedsprocent i EU blandt personer født uden for EU. Det lavere uddannelsesniveau og de begrænsede færdigheder blandt personer fra sårbare grupper reducerer yderligere deres beskæftigelsesegnethed,

HENSTILLER, at Sverige i 2026 og 2027 træffer foranstaltninger med henblik på at: 

1.i lyset af den væsentlige forventede afvigelse fra det anbefalede loft over nettoudgifterne, som Kommissionen forventer for 2026, sikre, at nettoudgifterne overholder de maksimale vækstrater som henstillet af Rådet den 21. januar 2025; styrke forsvarsberedskabet og samtidig garantere udgiftseffektivitet og gradvist tilpasse budgettet til strukturelt højere forsvarsudgifter; sikre, at alle foranstaltninger, som træffes for at afbøde konsekvenserne af stigende energipriser, er af midlertidig karakter, fokuserer på at beskytte sårbare husstande eller på at dække behovene hos energiintensive selskaber og fastholder incitamentet til energibesparelser, samtidig med at det sikres, at deres finanspolitiske omkostninger er forenelige med forpligtelserne i henhold til EU's finanspolitiske ramme

2.sikre videreførelsen af de reformer og investeringer, der er gennemført inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten; opretholde gennemførelsestempoet for programmerne vedrørende samhørighedspolitikken, hvor det er relevant med udgangspunkt i omfordelingen til strategiske prioriteter og fleksibiliteten som led i midtvejsgennemgangen inden for rammerne af samhørighedspolitikken

3.øge effektiviteten på boligmarkedet, bl.a. ved at indføre reformer af markedet for lejeboliger; stimulere investeringer i boligbyggeri og fjerne strukturelle hindringer for at afhjælpe mangler, navnlig i byområder; reducere incitamenterne til gældsopbygning, bl.a. ved at afskaffe eller begrænse skattefradraget for rentebetalinger på realkreditlån

4.sikre gennemførelsen af reduktion af drivhusgasemissioner og opfyldelsen af mål for fjernelse ved navnlig at reducere emissionerne fra vejtransport; udvide og opgradere energitransmissionsnettene; fremskynde og strømline tilladelsesprocedurerne for udbredelse af vedvarende energi, navnlig for offshore- og onshorevindenergi, og undgå omgørelse af godkendelser

5.forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig for elever med ugunstig socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund, afhjælpe manglen på kvalificerede lærere og sikre lighed i skolesystemet; udvikle arbejdsstyrkens færdigheder og afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer gennem målrettede aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og gennem støtte og incitamenter til bedre integration på arbejdsmarkedet, navnlig for personer med ugunstig socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1176/oj ).

(3)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (COM(2025) 565 final). Den foreslåede forordning er i øjeblikket genstand for forhandlinger mellem fælleslovgiverne.

(4)    EUT C, C/2026/2434, 28.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2434/oj .

(5)    Rådets henstilling af 21. april 2026 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2026/2434, 28.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2434/oj .

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ).

(7)    SWD(2026) 143 final.

(8)    Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Sveriges nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/644, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/644/oj ).

(9)    Meddelelse fra Kommissionen om tilpasning til øgede forsvarsudgifter inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten (C(2025) 2000 final af 19.3.2025).

(10)    De årlige statusrapporter 2026 findes på: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en .

(11)    Eurostat – euroindikatorer, 22.4.2026.

(12)    Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem, der finansieres nationalt, og dem, der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(13)    Eurostat – euroindikatorer, 22.4.2026.

(14)    Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service (COFOG).

(15)    Situationen på skæringsdatoen for Kommissionens forårsprognose 2026 (4. maj 2026).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1914 af 18. september 2025 om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen.