52025PC0821

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 17.6.2025

COM(2025) 821 final

2025/0172(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Den russiske invasion af Ukraine har understreget behovet for et stærkere EU-marked for forsvarsprodukter, der kan understøtte medlemsstaternes forsvarsberedskab over for nye sikkerhedstrusler. Den igangværende konflikt har blotlagt visse sårbarheder i det europæiske forsvarslandskab og understreget vigtigheden af en sammenhængende og modstandsdygtig forsvarsindustriel base. Et velfungerende EU-marked for forsvarsmateriel er afgørende for at sikre, at medlemsstaterne har adgang til de nødvendige forsvarskapabiliteter, -teknologier og -produkter til at reagere effektivt på aktuelle og fremtidige sikkerhedsudfordringer.

Det skiftende geopolitiske landskab har haft betydelig indvirkning på EU's forsvarsmarked med forstyrrelser af forsyningskæderne, øget efterspørgsel efter forsvarsprodukter og et stigende behov for interoperable og innovative løsninger. Den eksisterende lovgivning af EU's forsvarsmarked er imidlertid ikke tilpasset de aktuelle udfordringer, hvilket hæmmer medlemsstaternes evne til at reagere hurtigt og effektivt på nye trusler. Den eksisterende ramme, som er udviklet i fredstid, er ofte langsom til at imødekomme medlemsstaternes presserende behov og skaber ikke de nødvendige incitamenter til at foretage investeringer i forsvarsforskning og -udvikling, især ikke til at fremme forsvarsinvesteringer på mindst 800 mia. EUR over de næste fire år som anført i den fælles hvidbog om forsvarsberedskab 1 .

Som reaktion på disse udfordringer skal EU tage skridt til at styrke EU-markedet for forsvarsprodukter og fremme en mere integreret og konkurrencedygtig forsvarsindustriel base. Ved at skabe et mere robust og modstandsdygtigt forsvarsmarked i EU og udvikle den nødvendige infrastruktur kan EU støtte medlemsstaternes forsvarsberedskab, fremme europæisk strategisk autonomi og bidrage til et mere stabilt og sikkert europæisk sikkerhedsmiljø.

Dette forslag er en del af omnibuspakken om forsvarsberedskab. Ud over forenklingen af den eksisterende forordning, som er indeholdt i de andre retsakter, omfatter dette forslag indførelsen af en særlig hasteprocedure for udstedelse af tilladelser i forbindelse med forsvarsberedskab.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget har til formål at tilpasse bestemmelserne om EU's forsvarsmarked til det nuværende sikkerhedsscenario ved at indføre målrettede tilpasninger, der forenkler de administrative procedurer, mindsker bureaukratiet og skaber mere fleksible løsninger. Ved at strømline procedurerne og mindske de bureaukratiske forhindringer søges der med forslaget at skabe et mere fleksibelt og smidigt EU-forsvarsmarked, der er bedre rustet til at støtte medlemsstaternes forsvarsberedskab og fremme udviklingen af en konkurrencedygtig og innovativ europæisk forsvarsindustri.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget bidrager til at nå målene om at styrke EU's forsvarskapacitet og styrke den strategiske autonomi og samtidig støtte udviklingen af innovative og bæredygtige forsvarsteknologier. Den hasteprocedure for udstedelse af tilladelser, der indføres med dette forslag, vil lette en hurtig udrulning af forsvarsberedskabsprojekter og forventede forsvarsinvesteringer på mindst 800 mia. EUR over de næste fire år og sikre, at EU's forsvarsindustri hurtigt kan reagere på nye sikkerhedsudfordringer samt bidrage til at beskytte europæiske borgere. Ved at strømline tilladelsesproceduren vil dette forslag også bidrage til at reducere den administrative byrde og forsvarsvirksomhedernes omkostninger, så de kan fokusere på at opfylde EU-medlemsstaternes behov for at få udviklet banebrydende teknologier og skabt job af høj kvalitet.

De foreslåede foranstaltninger vil også bidrage til EU's modstandsdygtighed og strategiske autonomi ved at sikre forsyningssikkerheden for vigtige forsvarsrelaterede teknologier, hvilket er afgørende for at understøtte udviklingen af EU's forsvarskapabiliteter og for den offentlige orden og sikkerhed. Ved at fremme udviklingen af en stærk og innovativ forsvarsindustri skal dette forslag bidrage til at mindske EU's afhængighed af leverandører fra tredjelande og øge EU's evne til at reagere på nye sikkerhedsudfordringer.

Forslaget er i overensstemmelse med EU's politikker inden for sikkerhed, sundhed og miljø, da det ikke sænker standarderne, men sigter mod at fremskynde procedurer. Forslaget berører ikke det kontrolniveau, der er fastsat i de aktuelle tilladelsesprocedurer.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 114 i TEUF. De foranstaltninger, der foreslås i denne forordning, har til formål at bevare et velfungerende indre marked, navnlig det EU-markedet for forsvarsprodukter. I lyset af den aktuelle geopolitiske situation er EU's medlemsstater nødt til hurtigt at øge deres forsvarsberedskab. Med henblik herpå er der behov for investeringer i forsvarsberedskab for at EU's forsvarsmarked kan være velfungerende (såsom produktionsanlæg, testfaciliteter og den nødvendige infrastruktur). Disse udviklingsprojekter, der har til formål at øge medlemsstaternes eller EU's forsvarsberedskab, kræver, at der gives flere tilladelser. Hvis visse dele af det indre marked har adgang til en meget kortere tilladelsesprocedure, vil det udgøre en alvorlig risiko for et velfungerende indre marked. Dette forslag sikrer, at behandlingen af tilladelsesprocedurer for forsvarsberedskabsprojekter foregår hurtigt og ensartet i alle medlemsstater.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Målene med forslaget kan ikke opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, da problemerne er af grænseoverskridende karakter. Forsvarsindustrien er stærkt integreret og internt forbundet, og virksomhederne opererer på tværs af flere medlemsstater og forlader sig på komplekse forsyningskæder, der går ud over de nationale grænser. De foreslåede aktioners fokus ligger på områder, hvor der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-plan på grund af størrelsesordenen, hastigheden og omfanget af den nødvendige indsats. Ved at indføre en hasteprocedure for udstedelse af tilladelser på EU-plan sigter forslaget mod at skabe lige vilkår for forsvarsvirksomheder, der opererer i EU, og sikre, at de hurtigt og effektivt kan øge den forsvarsindustrielle produktion. EU's kollektive forsvarsindsats kræver en koordineret tilgang, og den foreslåede mekanisme vil lette en hurtig udrulning af forsvarsberedskabsprojekter.

Manglende koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til behandling af tilladelsesprocedurer for forsvarsberedskabsprojekter kan føre til et reguleringsmæssigt kapløb mod bunden eller til, at visse dele af det indre marked opnår en konkurrencemæssig fordel. Dette ville ikke være ønskeligt, da det ville påvirke forsyningssikkerheden for forsvarsprodukter negativt og potentielt bringe EU's evne til at reagere på nye sikkerhedstrusler i fare. Den foreslåede mekanisme påvirker ikke det faktuelle grundlag for udstedelse af de relevante tilladelser, men etablerer derimod et centralt kontaktpunkt i hver medlemsstat og en mere fleksibel måde at behandle ansøgninger om tilladelser på. Det vil gøre det muligt for forsvarsvirksomheder at opnå de relevante tilladelser mere effektivt, samtidig med at det sikres, at de nødvendige miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandarder overholdes.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går længere, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå de tilsigtede mål på europæisk plan, og hvad der er strengt nødvendigt med henblik herpå.

I betragtning af den hidtil usete geopolitiske situation, den betydelige trussel mod Unionens sikkerhed og det hidtil usete omfang af investeringer i forsvar over de næste fire år står den foreslåede politiske tilgang i rimeligt forhold til omfanget og alvoren af de konstaterede problemer. Forslaget har til formål at styrke medlemsstaternes forsvarsberedskab gennem foranstaltninger til at sikre et velfungerende EU-forsvarsmarked i lyset af den massive og presserende forøgelse af forsvarsproduktionskapaciteten.

•Valg af instrument

Kommissionen foreslår en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet. Dette er det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da kun en forordning med dens ensartede anvendelse, bindende karakter og direkte anvendelighed kan sikre den nødvendige grad af ensartethed, der er nødvendig for at fremme udrulningen af forsvarsberedskabsprojekter.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

•Høringer af interessenter

Processen for høring af interessenter var omfattende og omfattede en offentlig spørgeskemaundersøgelse, der var åben indtil den 22. april 2025, samt en række målrettede møder med medlemsstaterne, relevante virksomheder, repræsentanter fra Unionen og andre centrale interessenter. Gennem denne høringsproces og Kommissionens erfaringer med gennemførelsen af den relevante lovgivning blev de vigtigste forhindringer og udfordringer for EU's lovgivningsmæssige ramme identificeret. På grundlag af det værdifulde input, der er modtaget, og Kommissionens ekspertise har de forslag, der er skitseret i denne forordning, til formål at løse disse centrale problemer og forbedre den overordnede effektivitet af EU's regelsæt.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant

•Konsekvensanalyse

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 6. marts 2025 Kommissionen til at fremskynde "arbejdet [...] på alle områder for på afgørende vis at øge Europas forsvarsberedskab inden for de næste fem år". Desuden opfordrede Det Europæiske Råd i samme konklusioner udtrykkeligt Kommissionen til hurtigt at følge op med forenklingsinitiativer om sikkerhed og forsvar.

På grund af forslagets hastende karakter, som har til formål at støtte en hurtig tilpasning af den europæiske forsvarsindustri til det nye geopolitiske miljø og støtte et land i krig siden begyndelsen af 2023, var det ikke muligt at foretage en konsekvensanalyse forud for vedtagelsen af omnibuspakken om forsvarsberedskab. Senest 3 måneder efter vedtagelsen af dette forslag vil Kommissionen fremlægge et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene for i detaljer at begrunde denne lovgivningsmæssige foranstaltning og forklare, om den er hensigtsmæssig med henblik på at nå de fastlagte politikmål i overensstemmelse med de relevante regler om bedre regulering.

Forslaget vedrører begrænsede og målrettede ændringer af lovgivningen. De er baseret på erfaringer med gennemførelse af lovgivningen. Ændringerne har ikke nogen væsentlig indvirkning på politikken, men sikrer alene en mere effektiv gennemførelse. Da ændringerne er målrettede, og der ikke foreligger relevante politiske valgmuligheder, er det ikke nødvendigt med en konsekvensanalyse. I vedlagte meddelelse ses der imidlertid på elementer vedrørende virkningen af den slags foranstaltninger, herunder analysen af resultaterne af en offentlig EU-undersøgelse, der er foretaget i denne forbindelse.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget om at oprette et centralt kontaktpunkt for tilladelsesrelaterede procedurer for forsvarssektoren sammen med en hasteprocedure forventes at have en positiv indvirkning ved at minimere overholdelsesomkostningerne for SMV'er, store virksomheder og andre interessenter i forsvarssektoren. Ved at oprette et centralt kontaktpunkt i medlemsstaterne vil virksomhederne ikke længere skulle forholde sig til flere myndigheder og administrative organer for at opnå tilladelser, hvilket reducerer den tid og de ressourcer, der bruges på administrative opgaver. Denne forenkling af de administrative procedurer vil mindske usikkerheden betydeligt og give forsvarsvirksomhederne større sikkerhed og forudsigelighed og give dem mulighed for at planlægge deres forsvarsberedskabsaktiviteter med større tiltro.

Hasteproceduren, som forudsætter, at der gives en tilladelse, hvis der ikke modtages noget svar inden for den fastsatte frist, vil også fremskynde proceduren for udstedelse af tilladelse, hvilket vil gøre det muligt for forsvarsvirksomheder at påbegynde deres projekter tidligere, mindske forsinkelser og minimere de dermed forbundne omkostninger. Denne strømlinede proces vil styrke konkurrenceevnen i EU's forsvarssektor, navnlig blandt SMV'er, som vil være i stand til at reagere hurtigere på ændrede markedsvilkår og ændrede kundebehov. En mere effektiv og forudsigelig procedure for udstedelse af tilladelse vil gøre EU's forsvarssektor mere attraktiv for investorer både fra EU og uden for EU, hvilket kan føre til yderligere investeringer og vækst i sektoren.

Dette vil lette handel i forsvarssektoren, navnlig for SMV'er, som lettere vil kunne eksportere deres produkter og tjenesteydelser, hvilket vil bidrage til vækst i den internationale handel. Oprettelsen af et centralt kontaktpunkt og en hasteprocedure vil også lette samarbejdet mellem EU's forsvarsvirksomheder og deres internationale partnere og fremme udviklingen af fælles projekter og samarbejde, samtidig med at der sikres overholdelse af internationale aftaler og forholdsmæssige krav med henblik på at minimere den administrative byrde for SMV'er og andre interessenter.

•Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Efter anmodning fra en medlemsstat vil bistand til kapacitetsopbygning til støtte for at oprette eller drive et centralt kontaktpunkt være berettiget til finansiering under programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), når det er vedtaget og inden for den aftalte bevillingsramme for programmet. Støtten til kapacitetsopbygning i medfør af dette forslag falder ind under anvendelsesområdet for støttetiltag under EDIP. På grund af de begrænsede budgetmæssige konsekvenser vil der ikke blive udarbejdet en finansieringsoversigt.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Ikke relevant

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Ved denne forordning indføres der strømlinede tilladelsesprocedurer for forsvarsberedskabsprojekter. Alle forsvarsberedskabsprojekter vil drage fordel af, at medlemsstaterne udpeger en national kompetent myndighed, som skal fungere som centralt kontaktpunkt med ansvar for at koordinere og facilitere tilladelsesprocedurer, yde vejledning til økonomiske aktører og sikre, at oplysningerne er offentligt tilgængelige, og at alle dokumenter kan indgives digitalt. Med forordningen fastsættes detaljerede frister for tilladelsesprocedurerne. Forslaget er i overensstemmelse med anden EU-lovgivning om tilladelser.

2025/0172 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen står over for en akut og voksende trussel som understreget i den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 3 , og det hænger sammen med, at en fuldskalakonflikt er tilbage i Europa. Som reaktion på denne eskalerende udfordring er det bydende nødvendigt, at Unionen tager afgørende skridt for at styrke sit forsvarsberedskab. Det haster med at øge det europæiske forsvarsberedskab, så det kan sikres, at Europa har en stærk og tilstrækkelig europæisk forsvarsposition senest i 2030. På grundlag af fremskrivningerne af den gradvise udbredelse af de instrumenter, der er foreslået under ReArm Europe-planen/Beredskab 2030, kan forsvarsinvesteringerne nå op på mindst 800 mia. EUR over de næste fire år. Behovet for at øge Unionens forsvarsproduktionskapacitet er et afgørende aspekt af denne indsats, så den kan reagere effektivt på nye sikkerhedstrusler. For at nå dette mål er det afgørende, at lovgivningen forenkles og harmoniseres. Unionen kan ved at strømline og tilpasse de lovgivningsmæssige rammer skabe et gunstigere miljø for forsvarsindustrierne med hensyn til at drive, innovere og producere nødvendige kapabiliteter, der kan garantere europæisk sikkerhed og forsvarsberedskab.

(2)I den forbindelse skal forsvarsberedskab forstås som medlemsstaternes evne til at foregribe, forhindre og reagere på forsvarsrelaterede kriser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF 4 ved en proaktiv og koordineret tilgang. Dette omfatter, at der sikres adgang til den forsvarsindustrielle kapacitet, som er nødvendig for at erhverve og vedligeholde de nødvendige ressourcer, kapabiliteter og infrastrukturer med henblik på at reagere effektivt på sådanne kriser.

(3)Etablering eller udvidelse af faciliteter, infrastruktur og virksomhedsaktiviteter i forbindelse med forsvarsberedskabet kræver ofte, at der ansøges om flere relevante tilladelser og godkendelser. De eksisterende tilladelsesprocedurer for vurderinger på tværs af forskellige områder er ofte langtrukne og besværlige. Disse procedurer mangler i øjeblikket EU-dækkende bestemmelser om hasteprocedurer, der er specifikke for forsvarsberedskabsaktiviteter, hvilket er til hinder for en rettidig udvidelse af forsvarsproduktionen og den tilhørende infrastruktur samt forsvarsberedskabsaktiviteter og -investeringer, der er afgørende for at opfylde de nye sikkerhedskrav.

(4)De nationale tilladelsesprocedurer garanterer, at forsvarsberedskabsprojekter er sikre, og at de opfylder de miljømæssige, sociale og øvrige sikkerhedskrav. I Unionens miljøret fastsættes der fælles betingelser for indholdet af de nationale tilladelsesprocedurer, hvilket sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau og mulighed for en bæredygtig udnyttelse af Unionens potentiale i hele værdikæden for råstoffer.

(5)Samtidig undergraver uforudsigeligheden, kompleksiteten og den ofte alt for lange varighed af de nationale tilladelsesprocedurer imidlertid den investeringssikkerhed, som er nødvendig for at styrke medlemsstaternes forsvarsberedskab på en effektiv måde. Strukturen og varigheden af en tilladelsesprocedure for relevante projekter kan også variere meget fra medlemsstat til medlemsstat. For at sikre og fremskynde deres gennemførelse bliver virkningsfuld, bør medlemsstaterne derfor anvende strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer for forsvarsberedskabsprojekter.

(6)Selv om visse medlemsstater har truffet eller sandsynligvis vil træffe foranstaltninger til at fremskynde tilladelsesprocedurerne for forsvarsindustrien, kan dette gøres på forskellige måder, som kan lede til hindringer for, at det indre marked er velfungerende på forsvarsområdet. Forskellige nationale lovgivninger inden for planlægningstilladelsesprocedurer for forsvarsprojekter har vist sig at være flaskehalse for relevante europæiske forsyningskæder for forsvarsprodukter. For at sikre det indre markeds funktion, er det nødvendigt at fastlægge harmoniserede regler for fremskyndelse af tilladelsesprocedurer.

(7)Selv om EU-institutionerne kan udstikke vejledninger og rammer, ligger ansvaret for at godkende og facilitere hastetilladelsesprocedurer primært hos medlemsstaterne. Medlemsstaterne er bedst i stand til at gennemføre de ændringer, der passer til deres specifikke forvaltningsmæssige og lovgivningsmæssige landskaber.

(8)Der er et presserende behov for at mindske kompleksiteten og varigheden af tilladelsesprocedurerne for forsvarsberedskabsprojekter. Ved at etablere nationale rammer for udstedelse af tilladelser, der giver førsteprioritet til disse projekter og sikrer en hurtig behandling heraf, sigter Unionen mod at øge sin forsvarsproduktionskapacitet og sit forsvarsberedskab senest i 2030.

(9)For at tackle disse udfordringer bør forsvarsindustrien kunne drage nytte af regler, der har vist sig at være effektive til at strømline industrielle tilladelsesprocedurer. Der sigtes mod at reducere tilladelsesfristerne for forsvarsindustriens aktiviteter, herunder for opførelse af nye anlæg og tilhørende infrastruktur, udvidelse af eksisterende faciliteter, etablering af prøvningssteder, uddannelse og certificering, og samtidig udbygge og udvide de gældende bestemmelser.

(10)Det er en integreret del af tilladelsesproceduren, at EU-retten overholdes, bl.a. for så vidt angår virkningerne for vand, affaldshåndtering, luft, økosystemer, levesteder, arkæologisk beskyttelse, biodiversitet og beskyttelse af fugle, også for forsvarssektoren. Disse regler er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, der skal garantere, at negative virkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at tilladelsesprocedurerne for forsvarsberedskabsprojekter er forudsigelige og rettidige, bør det imidlertid tilstræbes at udnytte ethvert potentiale for at strømline de påkrævede vurderinger og tilladelser uden at sænke f.eks. miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at de nødvendige vurderinger samles for at forhindre unødvendig overlapning.

(11)For at lette en effektiv og rettidig behandling af administrative ansøgninger om tilladelse i forbindelse med forsvarsberedskabsaktiviteter og opskalering af forsvarsproduktionen skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente nationale myndigheder indfører hasteprocedurer. Disse myndigheder bør sørge for den hurtigst mulige juridiske behandling af disse ansøgninger og dermed muliggøre en rettidig reaktion på de forsvarsberedskabsmæssige behov.

(12)Oprettelsen af et centralt kontaktpunkt for industriens ansøgninger om tilladelser i forbindelse med forsvarsaktiviteter har til formål at strømline kommunikationen, nedbringe den administrative byrde og yderligere fremskynde tilladelsesproceduren med klare og juridisk bindende frister og dermed skabe en effektiv vej for industriens forsvarsrelaterede ansøgninger. Desuden vil det skabe vished for investorerne, idet der sikres en hurtig behandling af ansøgninger om tilladelser, og risiciene for investeringer i forbindelse med langtrukne procedurer begrænses.

(13)For at fremskynde opnåelsen af fuld driftskapacitet hos de centrale kontaktpunkter bør medlemsstaterne så vidt muligt udnytte muligheden for komplementaritet med eksisterende centrale kontaktpunkter, f.eks. med dem, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 5 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 6 .

(14)Endvidere bør medlemsstaterne yde den nødvendige administrative støtte til forsvarsberedskabsprojekter på deres område for at lette rettidig og effektiv gennemførelse heraf, og der bør lægges særlig vægt på, hvilke behov små og mellemstore virksomheder og midcapselskaber, der er involveret i disse projekter, har, samt ydes bistand til overholdelse af de gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser, offentligheden bør informeres for at øge opbakningen til projekterne, og der bør ydes vejledning til projektiværksættere gennem hele tilladelsesproceduren.

(15)Kommissionen kan tilbyde støtte til kapacitetsopbygning til det centrale kontaktpunkt, herunder teknisk bistand, uddannelse, overvågning og evaluering, med henblik på at udvikle og styrke de færdigheder, procedurer og ressourcer, som de centrale kontaktpunkter skal udvikle med henblik på denne forordning. Medlemsstaterne kan anmode om denne støtte, og den vil være omfattet af anvendelsesområdet støttetiltag under programmet for den europæiske forsvarsindustri [henvisning indsættes, når EDIP er vedtaget].

(16)For at sikre klarhed om, hvorvidt forsvarsberedskabsprojekter har opnået tilladelse, og for at mindske virkningsfuldheden af potentielt uberettigede retssager, uden at dette undergraver en effektiv domstolsprøvelse, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter løses rettidigt. Til dette formål bør medlemsstaterne sørge for, at projektiværksættere har adgang til enkle tvistbilæggelsesprocedurer, og at forsvarsberedskabsprojekter er genstand for hastebehandling i alle administrative og judicielle procedurer samt tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører projekterne, i det omfang national ret indeholder bestemmelser om en sådan hastebehandling.

(17)For at give projektiværksættere og andre investorer den fornødne sikkerhed og vished med henblik på at styrke udviklingen af forsvarsberedskabsprojekter bør medlemsstaterne sørge for, at tilladelsesproceduren i forbindelse med denne type projekter ikke overskrider en fastsat frist.

(18)Denne forordning berører ikke de forpligtelser, der følger af folkeretten, hvor det er relevant.

(19)Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af tiltagets omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"forsvarsberedskabsprojekt": en række aktiviteter, investeringer og foranstaltninger, der sigter mod at øge en eller flere medlemsstaters forsvarsberedskab, bl.a. gennem udvikling af forsvarsindustrien

2)"forsvarsindustri": alle virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og fremstilling af forsvarsrelaterede produkter som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF 7

3)"forsvarsberedskab": en eller flere medlemsstaters beredskab til at reagere på en krise som defineret i artikel 1, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF 8 , der vedrører forsvar

4)"midcapselskab": et midcapselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 9

5)"små midcapvirksomheder": virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling (EU) 2025/1099 10

6)"tilladelsesprocedure": en procedure, der omfatter alle relevante tilladelser, herunder tilladelser, der er nødvendige for at bygge, udvide, omdanne og drive forsvarsberedskabsprojekter, og alle de nødvendige administrative skridt fra anerkendelse af, at ansøgningen er fuldstændig, til det pågældende centrale kontaktpunkts meddelelse af den endelige afgørelse om den pågældende ansøgning

7)"projektiværksætter": enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et forsvarsberedskabsprojekt

8)"små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF 11 .

Artikel 2
Centralt kontaktpunkt

1.Senest den... [3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] opretter eller udpeger hver medlemsstat én myndighed som centralt kontaktpunkt på det relevante forvaltningsmæssige niveau.

2.Det centrale kontaktpunkt er ansvarligt for at lette og koordinere tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter og for at give oplysninger om strømlining af de administrative procedurer i overensstemmelse med artikel 3, herunder oplysninger til projektiværksætteren om, hvornår en ansøgning anses for at være fuldstændig i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6.

3.Det centrale kontaktpunkt, der oprettes eller udpeges i henhold til stk. 1, er projektiværksætterens eneste kontaktpunkt i tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter. Det underretter projektiværksætteren om den endelige afgørelse i proceduren.

4.Projektiværksætteren skal have mulighed for at indsende alle de dokumenter, der er relevante for tilladelsesproceduren, i elektronisk form.

5.De kompetente myndigheder sikrer, at der tages hensyn til alle relevante undersøgelser, der er foretaget, eller godkendelser eller tilladelser, der er udstedt, for et givet projekt, og at der ikke kræves gentagelse af undersøgelser, godkendelser eller tilladelser, medmindre EU-retten eller national ret kræver det.

6.Medlemsstaterne sørger for, at det centrale kontaktpunkt og alle kompetente myndigheder, der er ansvarlige for et hvilket som helst trin i tilladelsesprocedurerne, herunder alle proceduremæssige trin, råder over et tilstrækkeligt antal velkvalificerede medarbejdere og de fornødne finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, herunder, hvis det er relevant, til opkvalificering og omskoling, med henblik på en effektiv varetagelse af deres opgaver i henhold til denne forordning.

7.De myndigheder, der er involveret i tilladelsesproceduren, og andre berørte myndigheder specificerer og formidler kravene til og alle de oplysninger, som projektiværksætteren anmodes om, til det berørte centrale kontaktpunkt, inden tilladelsesproceduren påbegyndes.

8.Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen bistå myndighederne i den pågældende medlemsstat med kapacitetsopbygning til støtte for gennemførelsen af denne forordning, navnlig med at oprette eller drive et centralt kontaktpunkt.

Artikel 3
Adgang til oplysninger online

Medlemsstaterne giver offentlig adgang til følgende oplysninger om tilladelsesprocedurer, der er relevante for forsvarsberedskabsprojekter, online og på en centraliseret og lettilgængelig måde:

a)de centrale kontaktpunkter, jf. artikel 2, stk. 1

b)tilladelsesproceduren, herunder oplysninger om tvistbilæggelse vedrørende tilladelsesproceduren, inklusive, hvor det er relevant, alternative tvistbilæggelsesmekanismer, hvis sådanne procedurer indgår i national ret

c)finansierings- og investeringstjenester

d)finansieringsmuligheder fra Unionen eller medlemsstaterne

e)erhvervsstøttetjenester vedrørende bl.a. selskabsskatteangivelse, lokal skattelovgivning eller arbejdsret.

Artikel 4
Fremskyndelse af gennemførelsen

Medlemsstaterne yder administrativ støtte til forsvarsberedskabsprojekter på deres område og lægger særlig vægt på SMV'er og midcapselskaber, herunder små midcapvirksomheder, der er involveret i disse projekter, ved bl.a. at yde:

a)bistand med hensyn til overholdelse af gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser

b)bistand til projektiværksættere til at informere offentligheden

c)bistand til projektiværksættere under tilladelsesproceduren, navnlig til SMV'er og små midcapvirksomheder.

Artikel 5
Tilladelsesprocedurens varighed

1.Tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter, herunder for udstedelse af den relevante tilladelse, må ikke overstige [60] dage.

2.Hvor et forsvarsberedskabsprojekt kræver opførelse af flere faciliteter eller enheder på én lokalitet, kan projektiværksætteren og det centrale kontaktpunkt aftale at opdele projektet i flere mindre projekter med henblik på at overholde de gældende frister.

3.I helt særlige tilfælde, hvor arten, kompleksiteten, beliggenheden eller omfanget af det foreslåede forsvarsberedskabsprojekt kræver det, kan en medlemsstat forlænge den i stk. 1 omhandlede frist med højst 30 dage, inden den udløber, ud fra en individuel vurdering af den konkrete sag.

4.Hvis en medlemsstat finder, at forsvarsberedskabsprojektet indebærer ekstraordinære risici for arbejdstagernes eller den brede befolknings sundhed og sikkerhed, og hvis der er behov for mere tid til at fastslå, at der er truffet foranstaltninger til at tackle identificerbare risici, kan den pågældende medlemsstat forlænge den i stk. 1 omhandlede frist med 60 dage inden for 30 dage efter indledningen af tilladelsesproceduren.

5.Ved anvendelse af stk. 3 og 4 underretter det centrale kontaktpunkt projektiværksætteren skriftligt om årsagerne til forlængelsen og om den dato, hvor den samlede afgørelse forventes at foreligge.

6.Senest 15 dage fra modtagelsen af ansøgningen om tilladelse skal det berørte centrale kontaktpunkt anerkende, at ansøgningen er fuldstændig, og om denne forordning finder anvendelse, eller, hvis projektiværksætteren ikke har fremsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, anmode projektiværksætteren om at indgive en fuldstændig ansøgning uden unødig forsinkelse, hvori det specificeres, hvilke oplysninger der mangler. Hvis den indgivne ansøgning for anden gang anses for at være ufuldstændig, kan det centrale kontaktpunkt senest [15] dage efter den anden indgivelse fremsætte endnu en anmodning om oplysninger. Det centrale kontaktpunkt må ikke anmode om oplysninger på områder, der ikke er omfattet af den første anmodning om oplysninger, og har kun ret til at anmode om yderligere dokumentation for at komplettere de identificerede manglende oplysninger. Datoen for det omhandlede centrale kontaktpunkts anerkendelse af, at ansøgningen er fuldstændig, gælder som startdato for tilladelsesproceduren for den pågældende ansøgning.

7.De i denne artikel fastsatte frister for en hvilken som helst af tilladelsesprocedurerne berører ikke eventuelle kortere frister, som medlemsstaterne måtte fastsætte.

8.Hvis det centrale kontaktpunkt ikke underretter projektiværksætteren om resultatet af tilladelsesproceduren inden for den frist, der er fastsat i stk. 1, og eventuelt forlænget i overensstemmelse med stk. 3 og 4, anses de tilladelser, der er omfattet af ansøgningen, for at være givet. Det centrale kontaktpunkt sender straks en skriftlig bekræftelse til projektiværksætteren, hvoraf det fremgår, at tilladelserne implicit er blevet givet på grundlag af den indgivne ansøgning.

Artikel 6
Planlægning

1.Nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for lokal-/regionalplanlægning — herunder arealudlæg, fysisk planlægning og arealanvendelse — skal, i det omfang det er relevant, i de pågældende planer indarbejde bestemmelser om udvikling af forsvarsberedskabsaktiviteter og -projekter samt den nødvendige infrastruktur. For at lette udviklingen af forsvarsberedskabsprojekter sikrer medlemsstaterne, at alle relevante oplysninger om lokal-/regionalplanlægning er tilgængelige online i overensstemmelse med artikel 3.

2.Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af forsvarsberedskabsprojekter og den dertil krævede infrastruktur, skal underkastes en vurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF 12 og i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF 13 , skal disse vurderinger kombineres. I relevante tilfælde skal den kombinerede vurdering også omfatte indvirkningen på potentielt berørte vandområder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 14 . I relevante tilfælde skal medlemsstaterne vurdere eksisterende og fremtidige aktiviteters indvirkninger på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU 15 , og disse indvirkninger skal ligeledes medtages i den kombinerede vurdering. Det forhold, at vurderinger kombineres i henhold til dette stykke, må ikke have indflydelse på deres indhold eller kvalitet. Den kombinerede vurdering foretages inden for de frister, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 7
Prioriteret status for forsvarsberedskabsprojekter

Alle tvistbilæggelsesprocedurer, sagsanlæg, ankesager og retsmidler samt administrative procedurer i forbindelse med forsvarsberedskabsprojekter ved eventuelle nationale domstole, retsinstanser, organer eller nævn, herunder vedrørende mægling eller voldgift, hvis sådanne findes i national ret, hastebehandles, såfremt og i det omfang national ret vedrørende relevante tilladelsesprocedurer indeholder bestemmelser om sådan hastebehandling, og forudsat at enkeltpersoners eller lokalsamfunds gældende ret til et forsvar respekteres. Projektiværksættere af forsvarsberedskabsprojekter deltager i sådanne hasteprocedurer, hvor det er relevant.

Artikel 8
UNECE-konventionernes anvendelsesområde

Denne forordning berører, hvor det er relevant, ikke forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev undertegnet den 25. juni 1998 i Århus, eller forpligtelserne i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, som blev undertegnet den 25. februar 1991 i Esbo, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, som blev undertegnet den 21. maj 2003 i Kyiv.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder kun anvendelse på ansøgninger om tilladelser for forsvarsberedskabsprojekter, der indgives efter denne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030, JOIN(2025) 120 final af 19. marts 2025.

(2) Fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030, JOIN(2025) 120 final af 19. marts 2025.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/81/oj).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (EØS-relevant tekst) (EUT L, 2024/1735, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1735/oj).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/43/oj).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/81/oj).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/697/oj).

(9) Kommissionens henstilling (EU) 2025/1099 af 21. maj 2025 om definitionen af små midcapvirksomheder (EUT L, 2025/1099, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2025/1099/oj).

(10) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ( EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/42/oj).

(12) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/43/oj).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/60/oj).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/89/oj).

Choose the experimental features you want to try