EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.8.2025

COM(2025) 456 final

2025/0251(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan

{SWD(2025) 245 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Udsigterne for Jordans økonomi er forbundet med store nedadgående risici i lyset af den fortsatte regionale ustabilitet og et skrøbeligt globalt udsyn. Jordans realvækst i BNP blev anslået til 2,5 % i 2024 og forventes at forblive stort set uændret i 2025. Inflationen forblev under 2 % ved udgangen af 2024 understøttet af lavere importpriser og fortsatte pengepolitiske stramninger fra centralbankens side i overensstemmelse med dollarbindingen. De potentielle afsmittende virkninger af nærliggende krige har imidlertid øget presset på Jordans sikkerhedsmæssige situation og økonomiske modstandsdygtighed og yderligere øget de nedadgående risici for landets udsigter. Mellemøsten har oplevet stigende ustabilitet på grund af krigen i Gaza, den skrøbelige våbenhvile i Libanon og Assad-regimets fald i Syrien. Eskaleringen af spændingerne mellem Israel og Iran i midten af 2025 forstyrrede rejseaktiviteterne og øgede usikkerheden med direkte konsekvenser for turismesektoren og sandsynlige negative virkninger for forbruger- og investortilliden. Selvom Jordans økonomiske baggrund forbliver stort set stabil, udgør den øgede volatilitet og geopolitiske uforudsigelighed en stadig større udfordring for landets fremtidige økonomiske og sociale stabilitet.

Desuden står landet over for dybt rodfæstede strukturelle udfordringer. Arbejdsløsheden er fortsat høj på 21,4 % og med endnu højere arbejdsløshed blandt unge, mens kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet er blandt den laveste i verden. Disse svagheder på arbejdsmarkedet begrænser fortsat Jordans vækstpotentiale og forhindrer en bredere økonomisk inklusion og social samhørighed. De finanspolitiske spændinger blev intensiveret i 2024 som følge af afsmittende virkninger fra regionale konflikter og faldende priser på vigtige eksportvarer. Selv om regeringen indførte foranstaltninger til at øge indtægterne og reducerede kapitaludgifterne, steg det generelle budgetunderskud stadig til 5,6 % af BNP. Den offentlige gæld steg en smule til 90,4 % af BNP (ekskl. Social Security Corporations beholdninger) 1 . Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg til næsten 6 % af BNP i 2024 som følge af lavere eksport og et fald i indtægterne fra turisme. Jordans strukturelle afhængighed af energi- og fødevareimport, kombineret med et svagt eksportgrundlag, påvirker fortsat de eksterne balancer negativt. Trods stabile reserver på omkring 21 mia. USD er der fortsat sårbarheder over for eksterne chok, hvilket understreger behovet for fortsat international finansiel støtte.

I de seneste år har Jordan arbejdet på at modernisere sin økonomiske struktur, navnlig gennem lanceringen af visionen for økonomisk modernisering (EMV) i 2022, som er en tiårig strategi, der har til formål at fremme investeringer, skabe arbejdspladser og hæve levestandarden. Med udgangspunkt i tidligere reformer, såsom Londoninitiativet fra 2018, fokuserer EMV på otte nøglesektorer og omfatter foranstaltninger til at øge den offentlige sektors effektivitet og borgernes engagement, og reformbestræbelserne støttes ligeledes gennem de på hinanden følgende IMF-programmer og EU's makrofinansielle bistand (MFA). Den første fase (2023-2025) nærmer sig sin afslutning og har lagt fundamentet for den fremtidige gennemførelse heraf. Der er sket fremskridt med disse reformbestræbelser på trods af en række overlappende eksterne chok, herunder den langvarige syriske flygtningekrise, covid-19-pandemien, globale forsyningsforstyrrelser som følge af Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og fornyede regionale spændinger efter Israel-Gaza-konflikten og handelsforstyrrelserne i Det Røde Hav. Selv om de seneste diplomatiske skridt hen imod Syriens reintegration har været positive, har de endnu ikke skabt de rette betingelser for en omfattende tilbagevenden af flygtninge fra Jordan.

I betragtning af en række eksterne chok og Jordans strategiske rolle i at fremme stabilitet i regionen har landet modtaget betydelig international støtte gennem forskellige internationale partnere i løbet af det seneste årti. Dette omfatter fire på hinanden følgende IMF-programmer siden 2012, fire makrofinansielle bistandsoperationer fra EU siden 2014, betydelig bistand fra USA og målrettet støtte til modtagelse af syriske flygtninge.

–De første tre MFA-programmer (MFA I: 180 mio. EUR MFA II: 200 mio. EUR MFA III: 500 mio. EUR + et supplerende beløb på 200 mio. EUR som reaktion på covid-19) ydede i alt 1,08 mia. EUR i lån mellem 2014 og 2023. Efter anmodning fra de jordanske myndigheder den 8. oktober 2023 vedtog EU desuden en ny MFA IV-operation i 2025 på 500 mio. EUR med planlagte udbetalinger i perioden 2025-2027. MFA IV vil blive udbetalt efter opfyldelse af de aftalte politiske betingelser i aftalememorandummet, der omfatter foranstaltninger inden for forvaltning af de offentlige finanser, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, social- og arbejdsmarkedspolitikker samt energi- og erhvervsklimaet.

–Jordan gør også gode fremskridt under IMF's udvidede lånefacilitet på 1,2 mia. USD (2024-2027), som indtil nu har gennemført tre positive evalueringer (den seneste blev afsluttet i april 2025). Desuden godkendte IMF den 25. juni 2025 ca. 700 mio. USD under resiliens- og bæredygtighedsfaciliteten (RSF) til støtte for reformer, der skal håndtere klimarelaterede risici og risici forbundet med pandemiberedskab. 

–Selv om der fortsat er midlertidig usikkerhed omkring udbetalingen af USA's budgetstøtte i 2025, har Jordan med succes mobiliseret kritisk ekstern finansiering fra Verdensbanken og GCC-partnere.

Ud over kortsigtet finansiel bistand har Den Europæiske Union (EU) og Jordan et tæt og langvarigt partnerskab, der er forankret i associeringsaftalen mellem EU og Jordan, som har været i kraft siden 2002. Dette forhold er blevet stadig dybere i årenes løb og afspejler stærke politiske bånd, økonomisk samarbejde og fælles regionale interesser. I januar 2025 blev EU og Jordan enige om at styrke deres bånd gennem et strategisk og omfattende partnerskab, der har til formål at fremme fælles velstand, stabilitet og sikkerhed, og som er forankret i gensidig tillid og mangeårigt samarbejde. Dette fornyede partnerskab fokuserer på seks centrale søjler: politiske forbindelser og regionalt samarbejde, sikkerhed og forsvar, økonomisk modstandsdygtighed, handel og investeringer, humankapital, migration og beskyttelse af og støtte til flygtninge. Gennemførelsen heraf vil blive understøttet af en betydelig finansiel pakke (herunder gennem makrofinansiel bistand), der kombinerer kort- og langsigtet bistand for at fremme Jordans makroøkonomiske og strukturelle reformdagsordener, øge investeringsstøtten og yde målrettet bistand til opfyldelse af strategiske prioriteter.

I betragtning af deres udfordrende økonomiske situation og betydelige, uopfyldte finansieringsbehov anmodede de jordanske myndigheder i januar 2025 om en yderligere makrofinansiel bistandsoperation på 500 mio. EUR. Anmodningen understregede det forværrede økonomiske og politiske miljø og bemærkede, at den regionale uro blev intensiveret gennem hele 2024, hvilket forværrede den allerede usikre og ustabile globale situation. Desuden har denne udvikling lagt pres på de udenlandske direkte investeringer, eksporten, det indenlandske forbrug og de indenlandske indtægter, hvilket yderligere svækker Jordans økonomiske og finanspolitiske udsigter og øger risikoen for større eksterne finansieringsbehov. Den fornyede vold i regionen, herunder de eskalerende spændinger mellem Israel og Iran i midten af juni, førte til flysuspensioner i Jordan og vil sandsynligvis yderligere komplicere landets skrøbelige økonomiske genopretning, svække investor- og turisttilliden og bidrage til stadig mere usikre fremtidsudsigter.

På denne baggrund foreslår Europa-Kommissionen at yde yderligere finansiel støtte til Jordan i form af en ny makrofinansiel bistand med følgende karakteristika: 

–Efter en tilbundsgående vurdering af den politiske og økonomiske situation i Jordan fremsætter Kommissionen et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ny makrofinansiel bistand til Jordan på op til 500 mio. EUR. Den foreslåede makrofinansielle bistand vil hjælpe Jordan med at dække en del af landets overordnede resterende behov for ekstern finansiering, som er anslået til omkring 3,9 mia. USD, inden for rammerne af det nye IMF-program for perioden 2024-2027. Den vil også bidrage til at sikre de igangværende reformfremskridt.

–Udbetalingen vil ske i tre rater, idet frigivelsen af raterne er strengt knyttet til fremskridt med gennemførelsen af både IMF-programmet og en række yderligere politiske tiltag, der skal aftales mellem Kommissionen og myndighederne og opføres i et aftalememorandum. Aftalememorandummet kan i princippet omfatte politiske reformer, der dækker økonomisk styring (såsom forvaltning af de offentlige finanser og foranstaltninger til at styrke mobiliseringen af indenlandske indtægter), social- og arbejdsmarkedspolitikker, regeringsførelse, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, forsyningssektoren og erhvervsklimaet.

–Gennemførelsen af den foreslåede transaktion forventes at gå hånd i hånd med støtten gennem budgetstøttetransaktioner, som finansieres over instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa ("NDICI-GE").

–Som nærmere beskrevet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag, finder Kommissionen bl.a. på grundlag af vurderingen af den politiske situation foretaget af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, at de politiske og økonomiske forudsætninger for den foreslåede makrofinansielle bistandsforanstaltning er opfyldt.

•Jordans økonomiske kontekst

Mellemøsten står over for voksende ustabilitet som følge af krigen i Gaza, en skrøbelig våbenhvile i Libanon, Syriens regimes fald og den nylige konflikt mellem Israel og Iran. Disse spændinger øger presset på Jordans sikkerhed og økonomi med stigende volatilitet og øgede nedadgående risici. Den økonomiske vækst faldt til 2,5 % år-til-år i 2024 (fra 2,9 % i 2023) på grund af den øgede usikkerhed som følge af ustabiliteten i regionen, herunder krigen i Israel-Gaza, samt afdæmpningen af den globale vækst. Vigtige sektorer som turisme og handel klarede sig fortsat relativt godt, på trods af forstyrrelser forbundet med krigen, og oversteg de oprindelige forventninger, understøttet af en stigning i antallet af regionale turister, der delvist opvejede faldet i antallet af besøgende fra Vesten. På trods af dette faldt turismeindtægterne med 2,3 % i 2024, og antallet af besøgende faldt med 3,9 %. De sektorer, der bidrog mest til den økonomiske vækst, var fremstillingsvirksomhed, landbrug, transport og kommunikation samt finansielle tjenesteydelser. Jordan indledte 2025 med vedvarende økonomisk vækst, stort set på linje med de 2,5 %, der blev registreret i 2024, hvilket skyldtes den fortsatte genopretning inden for turisme, fremstillingsvirksomhed og landbrug. Andet kvartal forventes dog at være påvirket af optrapningen af spændingerne mellem Israel og Iran, som førte til den midlertidige lukning af det jordanske luftrum. Denne forstyrrelse førte til suspension af flyvninger og forstyrrelser i fragttrafikken og forårsagede bredere usikkerhed, hvilket sandsynligvis har tynget investor- og forbrugertilliden.

Arbejdsløsheden er fortsat høj, på trods af et lille fald til 21,4 % i 2024 (fra 22,0 % i 2023). Arbejdsløsheden blandt mænd var på 18,3 % og blandt kvinder på 33,3 %. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat en betydelig udfordring og fortsætter ind i den unge voksenalder, da arbejdsløsheden for aldersgrupperne 15-19 år og 20-24 år var på henholdsvis 54,7 % og 46,4 %. Med kun 34,3 % er arbejdsstyrkedeltagelsen fortsat en stor udfordring, hvor både mænds og kvinders arbejdsstyrkedeltagelse er lav eller meget lav med henholdsvis 53,6 % og 14,8 %, hvilket skal sammenlignes med henholdsvis 72 % og 18 % i MENA-regionen.

Inflationspresset er begrænset i overensstemmelse med de seneste pengepolitiske beslutninger. Inflationen faldt til 1,6 % i 2024 i gennemsnit år-til-år (fra 2,1 % i 2023), selv om den steg i begyndelsen af 2025 (2,2 % i jan-feb 2025, år-til-år) i overensstemmelse med centralbankens pengepolitiske lempelse. Senest har de største årsager bag inflationen været priserne på husleje, kød og fjerkræ samt tobak og cigaretter. Der blev især registreret prisfald for beklædning, mejeriprodukter og olier, idet de to sidstnævnte havde bidraget til at drive inflationen i de foregående år. Siden september 2024 har Jordans centralbank (CBJ) sænket sin rente i 3 trin med 100 basispoint til 6,5 %, hvilket markerer afslutningen på den pengepolitiske stramningsfase, der begyndte 2,5 år tidligere. Mellem marts 2022 og juli 2023 blev hovedrenten hævet i 10 trin fra 2,5 % til 7,5 %. Eftersom den jordanske dinar er bundet til den amerikanske dollar, var centralbankens beslutning nødvendig for at følge Federal Reserves pengepolitiske stramning/lempelse og undgå et pres på kapitalstrømmene, og det hjalp også med at dæmpe inflationspresset.

Banksystemet er fortsat likvidt og velkapitaliseret. Kapitaldækningsgraden lå på 18 % i 2024 (mod 17,9 % i 2023), hvilket er et godt stykke over de krævede 12 %. Andelen af misligholdte lån steg en smule til 5,6 % i 2024 (fra 5,1 % i 2023), mens dækningsgraden for misligholdte lån var på 74,8 % i 2024. Bankernes rentabilitet forblev stabil med en afkastningsgrad på 1,2 %.

De offentlige finanser udviser sårbarheder, selv om IMF's overordnede vurdering af den offentlige gælds bæredygtighed er positiv. Det offentlige underskud nåede op på 5,6 % af BNP i 2024, hvilket er højere end i det foregående år (fra 5,1 % af BNP i 2023). Det primære underskud (ekskl. rentebetalinger på offentlig gæld) udgjorde 0,1 % af BNP (0,4 % af BNP i 2023). De løbende udgifter udgjorde 89,9 % af de offentlige udgifter. Ud over rentebetalinger (20 % af de løbende udgifter) var de vigtigste udgiftskomponenter militærudgifter (29,6 %), aflønning af ansatte i den civile sektor (19,3 %) og pensioner (16,3 %). Offentlig gæld udgjorde 90,4 % af BNP (eksklusive den gæld, der indehaves af Social Security Investment Fund, SSIF) i 2024, hvilket er en smule højere end de 89,2 % af BNP i 2023. Inklusive SSIF-gælden udgjorde den offentlige gæld 116,8 % af BNP i 2024, hvilket skal sammenholdes med 113,8 % i 2023. Jordans offentlige gæld vurderes af IMF til at være holdbar med høj sandsynlighed (artikel IV, juni 2025). Selv om den høje offentlige gæld gør Jordan sårbar over for en stramning af de finansielle forhold, udgør den store andel af gælden på lempelige vilkår en vigtig stødpude. Desuden har Jordan betydelige buffere: valutareserver svarende til 7,7 måneders import, og aktiverne i Social Security Investment Fund nåede 40 procent af BNP. Risikoen for statslig stress vurderes som moderat af IMF.

Jordans eksterne situation er fortsat skrøbelig, men valutareserverne er tilstrækkelige. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster (inklusive tilskud) steg til 5,9 % af BNP i 2024 (fra 3,6 % i 2023), da overskuddet på tjenestebalancen faldt, mens vareunderskuddet og underskuddet på den primære indkomst steg. De vigtigste indenlandske eksportvarer var kemikalier og mineraler (30 % af vareeksporten), hovedsagelig med Indien og de arabiske lande som destination, samt tøj (20 %), der fortrinsvis blev eksporteret til USA. De største vareimportgrupper var transportudstyr og reservedele (10 % af vareimporten), hovedsagelig fra Kina, USA og Sydkorea, olieprodukter (6 %), hovedsagelig fra Saudi-Arabien og Indien, og tekstiler (5 %) fra Asien. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster blev fortsat afbødet af stærke sekundære indkomststrømme: pengeoverførsler nåede op på 6,8 % af BNP i 2024, mens programfinansiering (Verdensbanken, IMF og anden bilateral/multilateral støtte) nåede op på 4,2 % af BNP. De udenlandske direkte investeringer faldt til 3,3 % af BNP i 2024. Den jordanske centralbanks bruttovalutareserver forblev stærke og over 100 % af IMF's indikator for reservetilstrækkelighed.

Udsigterne for de næste par år er usikre. Fremadrettet forventede IMF i juni 2025 en beskeden stigning i væksten i 2025 og de følgende år, men denne prognose ligger forud for konflikten mellem Israel og Iran. De regionale krige udgør en betydelig nedadgående risiko for udsigterne, især på grund af det øgede usikkerhedsniveau i regionen og den mulige fremtidige indvirkning på den vigtige turismesektor, yderligere forstærket af den nylige konflikt mellem Israel og Iran. Underskuddet på betalingsbalancen og det offentlige budgetunderskud forventes at forblive store og afspejler underliggende strukturelle problemer, som gør det vanskeligt at øge skatteindtægterne og mindske handelsunderskuddet på holdbar vis. I betragtning af den store offentlige gældsbyrde er det nødvendigt at fortsætte den finanspolitiske konsolidering, ud over de igangværende økonomiske moderniseringsbestræbelser for at forbedre erhvervsklimaet og fremme væksten i den private sektor, herunder ved at tiltrække udenlandske direkte investeringer.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet er overholdt, eftersom målsætningerne om at opretholde kortsigtet makroøkonomisk stabilitet i Jordan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste årsager er budgetbegrænsningerne på nationalt plan og behovet for en stærk koordinering mellem donorerne for at maksimere bistandens omfang og virkning.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: Det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

På grundlag af IMF's prognoser i forbindelse med den udvidede lånefacilitet har Kommissionen fastslået, at beløbet for den foreslåede nye makrofinansielle bistand vil svare til 14,6 % af det anslåede resterende finansieringsbehov i perioden 2025-2027. Dette er i overensstemmelse med almindelig praksis for byrdefordeling i forbindelse med MFA-transaktioner (for et land med en associeringsaftale er 60 % den øvre grænse ifølge Økofinrådets konklusioner af 8. oktober 2002), når der tages hensyn til tilsagn om bistand til Jordan fra andre bilaterale og multilaterale donorer. Når der tages hensyn til EU's samlede støtte til Jordan gennem forskellige instrumenter (inklusive den foreslåede MFA, MFA IV, EU's budgetstøtte og EIB-lån og eksklusive bilateral støtte fra medlemsstaterne) vil den dække omkring 35,4 % af det anslåede resterende eksterne finansieringsbehov. EU's samlede støtte inklusive budgetstøtte og EIB-lån til Jordan forventes at være større end tidligere.

•Valg af retsakt

Projektfinansiering eller teknisk bistand vil ikke være egnet eller tilstrækkeligt til at opfylde de makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter er, at den vil lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af en hensigtsmæssig overordnet politisk ramme kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Jordan under andre EU-instrumenter med et mere snævert sigte.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

Den makrofinansielle bistand ydes som en integreret del af den internationale støtte til den økonomiske stabilisering af Jordan, herunder fra IMF. For at forberede dette forslag om makrofinansiel bistand rådførte Kommissionen sig med IMF, som udbetaler et betydeligt finansieringsprogram. Den 2. juli 2025 hørte Kommissionen Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (suppleanter), som tilsluttede sig udkastet til forslag. Den har desuden været i løbende kontakt med de jordanske myndigheder.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

I overensstemmelse med kravene i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 7 ("finansforordningen") har Kommissionens tjenestegrene foretaget en operationel vurdering af Jordans finansielle og administrative kredsløb forud for gennemførelsen af MFA IV. Formålet var at sikre, at landets procedurer for forvaltning af programbistand, herunder makrofinansiel bistand, giver tilstrækkelige garantier for forsvarlig økonomisk forvaltning. I oktober 2024 modtog Kommissionen den endelige rapport om den operationelle vurdering, som blev udarbejdet af et konsulentfirma. I rapporten bemærkedes det, at der er gjort tydelige fremskridt med hensyn til systemer til forvaltning af de offentlige finanser og andre finansielle kredsløb siden 2020, hvor den sidste øvelse blev gennemført. Rapporten konkluderede, at status for Jordans finansielle kredsløb og procedurer anses for at være gunstig for en makrofinansiel bistandsoperation. Da den operationelle vurdering blev foretaget for mindre end et år siden, og dens resultater stadig er gyldige, mener Kommissionen ikke, at der er behov for en ny vurdering for den foreslåede MFA V-operation.

•Konsekvensanalyse

EU's makrofinansielle bistand er et ekstraordinært nødinstrument, der tager sigte på at håndtere alvorlige betalingsbalanceproblemer i ikke-EU-lande. Dette forslag om makrofinansiel bistand er derfor ikke underlagt et krav om gennemførelse af en konsekvensanalyse efter Kommissionens retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015) 111 final), da det ud fra et politisk perspektiv er bydende nødvendigt at skride hastigt til værks i en situation, som kræver en hurtig reaktion.

Mere generelt bygger Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand på erfaringer fra efterfølgende evalueringer foretaget i forbindelse med tidligere aktioner i EU's naboområde. Den nye MFA-transaktion og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som er knyttet til den, bidrager til at dække Jordans finansieringsbehov på kort sigt og vil samtidig støtte politiske tiltag, der tager sigte på at styrke betalingsbalancesituationen og den finansielle holdbarhed på mellemlang sigt såvel som bæredygtig vækst og vil således supplere det program, der er vedtaget af IMF's bestyrelse. De politiske betingelser bør være rettet mod nogle af de grundlæggende svagheder, der i årenes løb har vist sig i Jordans økonomi og økonomiske styring. Mulige konditionalitetsområder kan i princippet omfatte reformer til forbedring af den økonomiske styring, herunder forvaltning af offentlige finanser og skatteforvaltning, social- og arbejdsmarkedspolitik, erhvervsklima samt energi og grøn omstilling.

•Grundlæggende rettigheder

Lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan komme i betragtning til makrofinansiel bistand. Det er en forudsætning for at yde makrofinansiel bistand, at det bistandsberettigede land respekterer effektive, demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet, samt sikrer respekt for menneskerettighederne.

Jordan har fortsat sin politiske reformindsats for at styrke det parlamentariske demokrati og retsstatsprincippet. I 2021 iværksatte Jordan ved hjælp af ændringer af valgloven en politisk moderniseringsproces med henblik på at fremme kvinders og unges deltagelse i det politiske liv, afskaffe stammementalitet og tilskynde til dannelsen af landsdækkende programbaserede politiske partier. I 2023 ændrede regeringen arbejdsmarkedsloven i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder. På trods af en meget udfordrende situation er Jordan fortsat fast besluttet på at fremme reformer mod et mere effektivt demokratisk politisk system baseret på retsstaten og respekt for menneskerettighederne. I denne sammenhæng anses de politiske forudsætninger for makrofinansiel bistand for at være opfyldt.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede MFA-transaktion på op til 500 mio. EUR i lån til Jordan forventes at blive udbetalt i tre rater, der frigives over en periode på op til 2,5 år. Lånene vil blive ydet inden for rammerne af garantien for foranstaltninger udadtil med en tilførsel på 9 %, som programmeres under NDICI-GE svarende til et samlet beløb på 45 mio. EUR (budgetpost 14 02 01 70 "NDICI – tilførsler til den fælles hensættelsesfond"). Lånene ydes i form af amortiseringslån med en henstandsperiode og efterfølgende afdrag i lige store trancher over en lang periode. En sådan lånestruktur vil være til gavn for både modtageren, da den letter tilbagebetalingen, og EU-budgettet, da eventualforpligtelserne fordeles over en længere periode.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand på op til 500 mio. EUR til rådighed for Jordan i form af lån, som vil bidrage til at dække Jordans resterende eksterne finansieringsbehov i hele rådighedsperioden. Bistanden vil efter planen blive udbetalt i tre rater, forudsat at de politiske foranstaltninger, der er knyttet til hver rate, er blevet fuldt ud gennemført rettidigt. Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.

Udbetalingerne under den foreslåede MFA-transaktion vil være betinget af positive programrevisioner inden for rammerne af IMF-programmet. Derudover vil Kommissionen og de jordanske myndigheder blive enige om et bestemt sæt strukturreformforanstaltninger, som vil blive opført i et aftalememorandum. Disse reformforanstaltninger skal understøtte myndighedernes reformdagsorden og supplere de programmer, der aftales med IMF, Verdensbanken og andre donorer samt de politiske programmer som led i EU's budgetstøtte. De skal stemme overens med de vigtigste reformprioriteter, som EU og Jordan har aftalt i associeringsaftalen, partnerskabsprioriteterne og den tilknyttede pagt, det strategiske og omfattende partnerskab, Jordans vision om modernisering og andre nationale strategier.

2025/0251 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure 8 , og

ud fra følgende betragtning[er]:

(1)Forbindelserne mellem Den Europæiske Union ("Unionen") og Det Hashemitiske Kongerige Jordan ("Jordan") udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Unionen og Jordan undertegnede en associeringsaftale den 24. november 1997, som trådte i kraft den 1. maj 2002 9 . Inden for rammerne af denne associeringsaftale har Unionen og Jordan gradvist etableret et frihandelsområde over en overgangsperiode på 12 år. Derudover trådte en aftale om yderligere liberalisering af landbrugsprodukter i kraft i 2007. I 2010 indgik Unionen og Jordan et partnerskab med "avanceret status", som indebærer et større samarbejde på flere områder. I december 2009 blev en protokol om tvistbilæggelsesordninger for handel mellem Unionen og Jordan paraferet, og den 1. juli 2011 trådte den i kraft. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af associeringsaftalen, prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan, der blev vedtaget for 2022-2027, og det strategiske og omfattende partnerskab, der blev underskrevet i januar 2025.

(2)Siden 2011 har Jordan iværksat en række politiske reformer for at styrke det parlamentariske demokrati og retsstaten. Der er oprettet en forfatningsdomstol og en uafhængig valgkommission, og det jordanske parlament har vedtaget en række større love, bl.a. valgloven og loven om politiske partier samt love om decentralisering og kommuner. Der er blevet vedtaget lovgivningsmæssige forbedringer med hensyn til domstolenes uafhængighed og kvinders rettigheder.

(3)Den jordanske økonomi er blevet hårdt ramt af langvarig regional ustabilitet, navnlig konflikten i Syrien og konflikten i Israel-Gaza samt sikkerhedsforstyrrelser i Det Røde Hav. Disse ustabiliteter har skabt yderligere usikkerhed, undergravet investorernes tillid, forstyrret handelsruter og svækket turismen. Disse udfordringer er kommet oven i de vedvarende økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien, globale prischok efter Ruslands invasion af Ukraine og højere låneomkostninger som følge af strammere globale finansielle forhold. På det seneste udgør den øgede usikkerhed i det globale miljø også en yderligere udfordring. Jordan har undgået en fornyet økonomisk nedgang, delvist takket være føringen af sunde makroøkonomiske politikker og reformer, men genopretningen er fortsat træg. Arbejdsløsheden er fortsat høj, især blandt unge og kvinder, og det finanspolitiske og eksterne finansieringspres tynger fortsat økonomien.

(4)Konflikten i Israel-Gaza sammen med den fornyede vold i regionen, navnlig de eskalerende spændinger mellem Israel og Iran i midten af juni 2025, førte til flysuspensioner i Jordan og vil sandsynligvis yderligere komplicere landets skrøbelige økonomiske genopretning, svække investor- og turisttilliden og bidrage til en stadig mere usikker fremtid. De sociale spændinger i Jordan er fortsat lave, men kan stige, hvis de igangværende konflikter eskalerer yderligere. Desuden risikerer klimaforandringer at forværre Jordans allerede alvorlige vandmangel, hvilket kan skade væksten og lægge yderligere pres på de offentlige finanser.

(5) I januar 2024 nåede de jordanske myndigheder og IMF til enighed om et økonomisk tilpasningsprogram støttet af en fireårig udvidet lånefacilitet på 1,2 mia. USD, som i øjeblikket er ved at blive gennemført. Pr. juli 2025 har Jordans resultater under den udvidede lånefacilitet været stærke, idet alle kvantitative resultatkriterier og strukturelle benchmarks er opfyldt i de første tre programgennemgange (juli og december 2024 samt april 2025), hvilket har udløst udbetalinger på i alt 391 mio. USD ud af de godkendte 1,2 mia. USD.

(6)I april 2025 vedtog Unionen et fjerde program for makrofinansiel bistand (MFA-IV) 10 på 500 mio. EUR i form af lån som svar på en anmodning fra Jordan i oktober 2023. Udbetalingerne er planlagt til 2025-2027 efter opfyldelse af de aftalte politiske betingelser i aftalememorandummet, der omfatter foranstaltninger inden for forvaltning af de offentlige finanser, regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, social- og arbejdsmarkedspolitik, energi og erhvervsklima. MFA IV følger af en række af tre tidligere MFA-programmer (MFA I: 180 mio. EUR MFA II: 200 mio. EUR MFA III: 500 mio. EUR + et supplerende beløb på 200 mio. EUR som reaktion på covid-19) ydede i alt 1,08 mia. EUR i lån mellem 2014 og 2023.

(7)Siden starten på den syriske krise i 2011 har Unionen stillet omkring 3,5 mia. EUR til rådighed for Jordan under forskellige instrumenter (herunder 1,08 mio. EUR under de tre MFA-transaktioner) for at hjælpe landet med at bevare økonomisk stabilitet, fastholde politiske og økonomiske reformer og adressere de humanitære, udviklingsmæssige og sikkerhedsmæssige behov. Derudover har Den Europæiske Investeringsbank siden 2011 ydet projektlån på omkring 2,4 mia. EUR til Jordan.

(8)For perioden 2021-2024 beløber EU's vejledende bilaterale tildeling (tilskud) under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI-GE) til Jordan sig til omkring 360 mio. EUR, som suppleres med EU-støtte til Jordan med henblik på at håndtere konsekvenserne af krisen i Syrien (214 mio. EUR mellem 2021 og 2023) samt andre regionale og tematiske programmer. Mellem 2014 og 2020 har EU primært ydet støtte til Jordan gennem det europæiske naboskabsinstrument for 765 mio. EUR. I samme periode har Jordan modtaget yderligere 126 mio. EUR via naboskabsinvesteringsplatformen, hvorigennem der er rejst omkring 580 mio. EUR i investeringer. I 2021 iværksatte EU under den økonomiske plan og investeringsplanen (EIP) mere end 20 flagskibsprojekter i Jordan med tilsagn om ca. 461 mio. EUR (via tilskud, blandingsfinansiering og garantier) og mobiliserede omkring 4 760 mia. EUR i samlede investeringer.

(9)På grund af den fortsat vanskelige økonomiske situation og de ringe udsigter anmodede Jordan i januar 2025 EU om yderligere makrofinansiel bistand.

(10)Eftersom Jordan er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(11)Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(12)Eftersom der stadig er et resterende eksternt finansieringsbehov på Jordans betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens yderligere makrofinansielle bistand til Jordan, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på Jordans anmodning til Unionen om støtte til landets økonomiske stabilisering. Unionens øgede makrofinansielle bistand vil støtte Jordans økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(13)Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Jordan og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(14)Unionens makrofinansielle støtte forventes at gå hånd i hånd med gennemførelsen af budgetstøtten under NDICI-GE som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 11 .

(15)Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en fuldstændig, kvantitativ vurdering af Jordans resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere de programmer og midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet tages der også højde for forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Jordan og merværdien af Unionens samlede engagement.

(16)Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål for og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne aktioner og andre af Unionens relevante politikker.

(17)Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Jordan. Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(18)Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Jordans tilslutning til værdier, som landet har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(19)Det bør være en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Jordan og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør regelmæssigt føre kontrol med dels at forudsætningen opfyldes, dels at målene nås.

(20)For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Jordan vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør en låneaftale, som indgås mellem Kommissionen og de jordanske myndigheder, indeholde bestemmelser, der giver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mulighed for at foretage efterforskninger, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 12 og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2185/966 13 , samt Kommissionen og Revisionsretten for at udføre revisioner og Den Europæiske Anklagemyndighed for at udøve sine kompetencer med hensyn til ydelse af makrofinansiel bistand i og efter tilrådighedsstillelsen.

(21)Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse (som budgetmyndighed).

(22)Størrelsen af den hensættelse, der kræves til Unionens makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme. 

(23)Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(24)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 14 .

(25)Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen tillægges beføjelse til at forhandle disse betingelser med de jordanske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. I betragtning af den potentielt store betydning, bistand har, bør undersøgelsesproceduren som fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011 finde anvendelse. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Jordan bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 500 mio. EUR til rådighed for Jordan ("Unionens makrofinansielle bistand") for at støtte Jordans økonomiske stabilisering og en omfattende reformdagsorden. Bistanden skal bidrage til at dække Jordans betalingsbalancebehov som angivet i IMF-programmet.

2.Hele Unionens makrofinansielle bistand ydes til Jordan i form af lån.

3.Kommissionen tillægges beføjelse til på vegne af Unionen at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til Jordan.

4.Kommissionen forvalter frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Jordan, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Jordan.

5.Kommissionen holder regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i god tid disse institutioner med den relevante dokumentation.

6.Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på to et halvt år regnet fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

7.Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Jordans finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter til at nedsætte størrelsen af bistanden eller suspendere eller annullere den. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 2

1.Det er en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne.

2.Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten kontrollerer, at disse forudsætninger overholdes i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand.

3.Denne artikels stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU 15 .

Artikel 3

1.Kommissionen aftaler i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, økonomisk-politiske og finansielle betingelser med de jordanske myndigheder, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet"), der skal indeholde en tidshorisont for opfyldelsen af disse betingelser. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 4, omhandlede aftaler eller overenskomster, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Jordan gennemfører med støtte fra IMF.

2.Betingelserne i stk. 1 har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til offentlig økonomistyring i Jordan, herunder med henblik på anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens eksterne politik skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres i retning af disse mål.

3.De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale i overensstemmelse med artikel 223 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 16 , der indgås mellem Kommissionen og de jordanske myndigheder.

4.Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er opfyldt, herunder om Jordans økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 4

1.Med forbehold af de betingelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i tre lånerater. Raternes størrelse fastsættes i det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

2.Unionens makrofinansielle bistand finansieres om nødvendigt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/947.

3.Kommissionen træffer afgørelse om frigivelse af raterne på følgende betingelser:

a)forudsætningen i artikel 2, stk. 1

b)der foreligger vidnesbyrd om en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politikprogram, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-låneaftale,

c)de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet er gennemført på tilfredsstillende vis.

Anden rate frigives i princippet ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første rate. Tredje rate frigives i princippet ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af anden rate.

4.Såfremt de i denne artikels stk. 3, første afsnit, omhandlede betingelser ikke opfyldes, skal Kommissionen midlertidigt suspendere eller ophæve udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I givet fald underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til denne suspension eller ophævelse.

5.Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Jordans centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der aftales i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler overføres fra Jordans centralbank til Jordans finansministerium som den endelige modtager.

Artikel 5.

1.Med henblik på finansiering af Unionens makrofinansielle bistand i form af lån tillægges Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner i overensstemmelse med artikel 223 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2.Kommissionen indgår en låneaftale med Jordan om det i artikel 1 omhandlede beløb. Låneaftalen skal indeholde bestemmelser om rådighedsperioden og de nærmere vilkår for støtten inden for rammerne af den makrofinansielle bistand, der ydes i form af lån, herunder i forbindelse med de interne kontrolsystemer. Lånene ydes på vilkår, der sætter Jordan i stand til at tilbagebetale lånet over en længere periode, herunder med mulighed for henstand. Den maksimale løbetid for hver udbetaling af lånene er 35 år fra udbetalingsdatoen.

3.Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 6.

1.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 17 .

2.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres ved direkte forvaltning.

3.Inden gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand undersøger Kommissionen ved hjælp af en operationel vurdering, om Jordan råder over forsvarlige finansielle ordninger, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.

Artikel 7

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 8

1.Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en evaluering af denne gennemførelse. I rapporten:

a)gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Jordan

b)vurderes Jordans økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede økonomisk-politiske og finansielle betingelser

c)redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Jordans aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.

2.Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

X en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 18  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

X begrænset varighed

–Gældende i to et halvt år fra aftalememorandummets ikrafttræden som angivet i afgørelsens artikel 1, stk. 4.

–Finansielle virkninger i 2027 for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der er søgt om / Ikke relevant

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–XForslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

 
3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 

i mio. EUR (tre decimaler)

4.Digitale dimensioner

Ikke relevant for dette politiske initiativ.

4.1.Krav af digital relevans

4.2.Data

4.3.Digitale løsninger

4.4.Vurdering af interoperabilitet

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

(1)    Gælden, inklusive Social Security Corporations beholdninger, nåede op på 114,7 % af BNP.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2025/793 af 14. april 2025 om yderligere makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (EUT L 2025/793, 22.4.2025, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2025/793/oj  ).

(3)    EFT L 129 af 15.5.2002, s. 3, (http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2002/357(1)/oj). 

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2016/2371/EU af 14. december 2016 om yderligere makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (EUT L 352 af 23.12.2016, s. 18, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/2371/oj).

(5)    Evalueringen blev gennemført af eksterne konsulenter og afsluttet i maj 2025. Offentliggørelsen af den efterfølgende evaluering sammen med Kommissionens arbejdsdokument (SWD) forventes at finde sted i anden halvdel af 2025.

(6)    Efterfølgende evaluering af: MFA Operations to the Southern Neighbourhood Countries of Tunisia and Jordan (2016-2019), september 2021, findes på (kun på engelsk): https://commission.europa.eu/about-european-commission/departments-and-executive-agencies/economic-and-financial-affairs/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities/joint-ex-post-evaluation-macro-financial-assistance-mfa-operations-tunisia-and_en

(7)    EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV).

(8)    Europa-Parlamentets holdning af ... og Rådets afgørelse af …

(9)    EFT L 129 af 15.5.2002, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2002/357(1)/oj .

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2025/793 af 14. april 2025 om yderligere makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (EUT L 2025/793, 22.4.2025, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2025/793/oj  ).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/o).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/883/oj).

(13)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1939/oj).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

(15)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/427/oj).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(17)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(18)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(19)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(20)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(21)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(22)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(23)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.