1.

bemærker, at indførelsen af AI på tværs af hele EU's sektor for finansielle tjenesteydelser har været omfattende og forskelligartet, idet finansieringsinstitutter, som har anvendt klassisk maskinlæring i en længere periode, nu gradvist eksperimenterer med anvendelsen af generativ AI, bl.a. store sprogmodeller (LLM'er) og andre grundmodeller, som et støtteværktøj; understreger, at de fleste tilfælde af brug af kunstig intelligens på nuværende tidspunkt har til formål at strømline bagvedliggende processer, idet de fleste applikationer er af simpel karakter og ikke udgør højrisikoinnovation; bemærker imidlertid, at anvendelsen af AI til at evaluere fysiske personers kreditværdighed eller fastsætte deres kreditvurdering, hvilket i øjeblikket defineres som udgørende en høj risiko i AI-forordningen, er udbredt og stigende; understreger, at indførelsen af fuldt autonome AI-systemer i finanssektoren bør være underlagt menneskeligt tilsyn (15) bemærker, at finansieringsinstitutter fortsat undersøger brugstilfælde, der involverer AI-modeller til almen brug, hvis større kompleksitet indebærer en højere operationel risiko og compliancerisiko, men bemærker også, at disse applikationer i vid udstrækning fortsat er i testfasen;

2.

mener, at AI giver EU's finansieringsinstitutter en stor mulighed for at udvikle mere innovative produkter, strømline driften og forbedre konkurrenceevnen på globalt plan; fremhæver, at anvendelsen af AI inden for finansielle tjenesteydelser har potentiale til at skabe samfundsmæssige fordele, bl.a. mere effektiv afsløring og forebyggelse af svig, kontroller af hvidvask af penge og sanktioner, kundestøtte, overvågning af transaktioner, personlig finansiel rådgivning, indsamling, analyse og rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige data, handelsmodeller og -strategier, bistand til overholdelse af lovgivningen, markedsovervågning og overvågning af misbrug; mener, at anvendelsen af AI i finanssektoren bør skabe en balance mellem innovation og konkurrenceevne på den ene side og risikostyring, forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet på den anden side; understreger, at fordelene ved anvendelse af AI inden for finansielle tjenesteydelser primært bør videregives til slutkunderne, f.eks. gennem lavere priser, bedre dækning, forbedret finansiel rådgivning, større finansiel inklusion og adgang og øget finansiel forståelse;

3.

bemærker, at der også er risici forbundet med anvendelsen af AI inden for finansielle tjenesteydelser; fremhæver, at disse risici inden LLM'ers nylige gennembrud skyldtes kvaliteten, nøjagtigheden og repræsentativiteten af de data, som modellerne blev trænet i, eftersom AI-output, der ikke kommer fra en LLM, kun er lige så pålideligt som datainput; understreger, at en ringe datakvalitet bl.a. kan føre til diskriminerende resultater, uhensigtsmæssigt salg og styrkede systemiske skævheder, mens uigennemsigtige og komplekse modeller kan give anledning til krænkelser af privatlivets fred og udelukkelse af sårbare forbrugere, f.eks. gennem prisdiskriminering, og derved forværre eksisterende risici eller skabe nye; understreger, at LLM'er indfører betydelige yderligere risici, som er vanskelige at måle, bl.a. modelhallucinationer, selv når uddannelsesdataene er af høj kvalitet; understreger, at sådanne risici og resultater skal afbødes effektivt; bemærker, at der er yderligere udfordringer i forbindelse med cybersikkerhedssårbarheder og AI-systemernes forklarlighed; understreger derfor, at det er nødvendigt at sikre robust dataforvaltning, streng afprøvning og dokumentation af AI-modeller sammen med et menneskes tilstedeværelse i kredsløbet og opretholdelse af en høj standard for anvendelse af AI-systemer i forbrugerorienterede applikationer;

4.

er klar over, at finansieringsinstitutterne har anlagt en selektiv tilgang til udvikling, test og ibrugtagning af AI-systemer for at kunne sikre deres overholdelse af gældende tværgående og sektorspecifik lovgivning; understreger, at denne varsomme tilgang muligvis også kan være drevet af en udokumenteret kundeefterspørgsel, ændrede kundeforventninger og risikomæssige hensyn, som er blevet beskrevet ovenfor;

5.

fremhæver, at stigningen i anvendelsen af AI giver tilsynsmyndighederne udfordringer, især en mangel på tilstrækkelig AI-specifik ekspertise og tilstrækkelige tilsynsværktøjer til at vurdere avanceret maskinlæring og generative AI-modeller; opfordrer de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder til at tilpasse sig den stigende brug af AI inden for finansielle tjenesteydelser og til at overvåge, vurdere og afbøde risici for forbrugerne og den finansielle stabilitet og til samtidig at være opmærksomme på ikke at modvirke innovation gennem uforholdsmæssigt store overholdelsesbyrder eller alt for præskriptive reguleringsmæssige tilgange;

6.

bemærker, at koncentrationen blandt udbydere af AI-tjenester, der tilbyder investeringsrådgivning, kan føre til flokmentalitet drevet af lignende modeller og begrænsede datakilder; opfordrer indtrængende de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder til at overvåge disse risici og finansieringsinstitutterne for at tage højde herfor, når de udvikler AI-værktøjer;

7.

bemærker, at EU's finansielle aktører er afhængige af tredjepartsudbydere af teknologi til at hoste og udvikle deres AI-modeller, og fremhæver, at størstedelen af de finansielle virksomheder er afhængige af blot nogle få tredjepartsudbydere af teknologi til disse tjenester, hvilket kan føre til koncentrationsrisiko og forringe finansieringsinstitutternes forhandlingsposition, når de skal forhandle eller ændre kontraktforholdene for levering af AI-tjenester; advarer om, at afhængighed af et lille antal udbydere af en given tjeneste kan føre til systemiske risici i tilfælde af forstyrrelser hos disse udbydere, især hvis det ikke er muligt at migrere hurtigt til alternative udbydere;

8.

bemærker, at den nyligt vedtagne forordning om digital operationel modstandsdygtighed (DORA) kræver, at finansieringsinstitutter gennemfører foranstaltninger til at afbøde koncentrationsrisici, der hidrører fra tredjepartsudbydere af teknologi inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), bl.a. beredskabsplaner og ordninger for at sikre forretningskontinuitet; anmoder Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder om især at vurdere gennemførligheden af at anvende exitstrategierne og overgangsbestemmelserne i DORA på AI-modeller, der hostes af infrastruktur, som tilhører tredjepartsudbydere af teknologi, navnlig med hensyn til den væsentlige afhængighed af tredjepartsudbydere af teknologi i tredjelande med hensyn til at få adgang til AI-tjenester;

9.

understreger, at EU's virksomheder skal kunne benytte eksisterende cloud-infrastruktur til at udvikle og ibrugtage AI; opfordrer til aktivt at undersøge mulighederne for at styrke AI-modellernes og overholdelsesrammernes kompatibilitet og interoperabilitet med ligesindede internationale partneres AI-modeller og overholdelsesrammer, især dem, der stræber efter at tilvejebringe lige så robuste reguleringsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre, at EU's finansieringsinstitutter bevarer adgangen til AI-værktøjer og -leverandører, og med henblik på at udforme afbalancerede globale standarder, samtidig med at retssikkerheden for europæiske virksomheder beskyttes;

10.

støtter initiativer til at fremme AI og cloududvikling i EU, navnlig med henblik på at udvikle AI-tjenester, der er i fuld overensstemmelse med EU's rammer for databeskyttelse og grundlæggende rettigheder, samtidig med at den strategiske autonomi og modstandsdygtighed styrkes;

11.

understreger, at sektoren for finansielle tjenesteydelser er særdeles gennemreguleret og er underlagt flere forskellige sektorspecifikke retsakter på både nationalt plan og EU-plan, som pålægger aktørerne at styre risici på en række områder – bl.a. databeskyttelse, datahistorik, datakvalitet, datastyring, operationel modstandsdygtighed, outsourcing, modelrisiko, diskriminerende resultater og markeds- og kreditrisici – og som tilsammen udgør rammen for ibrugtagning og styring af AI inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser (16); understreger imidlertid vigtigheden af løbende at overvåge huller i lovgivningen og nye brugstilfælde af AI inden for finansiering, navnlig med henblik på at beskytte forbrugernes rettigheder og retten til privatlivets fred;

12.

bemærker, at EU har vedtaget en mere risikobaseret tilgang til AI-regulering i forhold til andre jurisdiktioner; understreger, at dette kan skabe udfordringer for vedtagelsen og udviklingen af AI inden for finansielle tjenesteydelser, men også giver mulighed for at opbygge tillid og støtte innovation, forudsat at rammen præciseres og gennemføres på en måde, der fremmer retssikkerhed, proportionalitet og markedstillid; anerkender, at AI-forordningen endnu ikke er fuldt ud gennemført, og at dens praktiske konsekvenser endnu ikke er blevet vurderet;

13.

erindrer om, at AI-forordningen udtrykkeligt tager højde for den gældende EU-ret om finansielle tjenesteydelser og søger at undgå overlapning af krav, navnlig med hensyn til interne styrings- og kvalitetsstyringsprocesser, ved at give mulighed for begrænsede undtagelser for finansieringsinstitutter, såfremt er fastsat tilsvarende krav i EU-retten om finansielle tjenesteydelser; udtrykker bekymring over, at der ikke desto mindre er reguleringsmæssige overlapninger og mangel på tilstrækkelig vejledning om fortolkningen af disse reguleringsmæssige overlapninger og vekselvirkninger, hvilket medfører unødig kompleksitet, overholdelsesbyrder og retsusikkerhed og dermed hindrer udbredelsen af AI i sektoren for finansielle tjenesteydelser; understreger vigtigheden af at garantere en juridisk, lovgivningsmæssig og administrativ ramme, der er baseret på sikkerhed, forudsigelighed og stabilitet; bemærker, at en udvidende fortolkning af AI-forordningen snarere end en forholdsmæssig fortolkning kan risikere at føre til urimelige overholdelseskrav for finansieringsinstitutter og skabe retsusikkerhed; anerkender den udfordring, der skyldes, at tilsynsorganerne har forskellige juridiske fortolkninger af og forventninger til anvendelsen af EU-retten, hvilket resulterer i en fragmentering af det indre marked; anmoder Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder om at identificere og løse eventuelle uoverensstemmelser i løbet af gennemførelsen af AI-forordningen og som en del af den kommende digitale omnibuspakke;

14.

støtter anbefalingerne i AI-forordningen om at udpege kompetente finansielle myndigheder som markedsovervågningsorganer for AI-systemer, der anvendes inden for finansielle tjenesteydelser, og som anses for at være forbundet med en høj risiko; bemærker imidlertid, at andre nationale kompetente myndigheder vil være ansvarlige for at føre tilsyn med AI-systemer, der ikke er højrisikosystemer; erkender de udfordringer, der opstår som følge af at have flere tilsynsmyndigheder med kompetencer med hensyn til anvendelsen af gældende EU-ret; erkender endvidere de udfordringer, der opstår som følge af de forskellige tilsynsmyndigheders forskelligartede retlige fortolkninger og forventninger, som kan føre til fragmentering af det indre marked;

15.

opfordrer tilsynsmyndighederne til at styrke koordineringen, samarbejdet og informationsudvekslingen for at undgå overlappende jurisdiktionskrav; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen og tilsynsmyndighederne til at styrke samarbejdet med de internationale partnere i globale standardiseringsfora for at sikre overensstemmelse og undgå fragmentering af de reguleringsmæssige tilgange samt sikre, at EU kan følge med og tilpasser sig den globale reguleringsmæssige udvikling;

16.

bemærker, at databeskyttelsesforordningen og de deri fastsatte krav om dataminimering, formålsbegrænsning, kundesamtykke og finansieringsinstitutters behandling af personoplysninger skaber begrænsninger for brugen af AI inden for finansielle tjenesteydelser; mener, at der er behov for at finde den rette balance mellem at høste fordelene ved brugen af AI inden for finansielle tjenesteydelser og beskytte forbrugernes data;

17.

beklager, at EU halter bagefter med hensyn til innovation og investeringer inden for AI, hvilket illustreres af de 33 mia. EUR i venturefinansiering, som EU's virksomheder, der udvikler grundmodeller, modtog mellem 2018 og 2023 sammenlignet med de over 120 mia. EUR, som deres amerikanske modparter modtog (17); mener, at sektoren for finansielle tjenesteydelser, som er den sektor, der har brugt flest penge på IKT-tjenester og -produkter, har potentiale til at fungere som katalysator for mobilisering af private investeringer i AI; opfordrer til, at der på baggrund af de langsomme investeringer i AI i EU's finanssektor er behov for et ambitiøst forslag for at sætte gang i det europæiske venturekapitalmiljø som en del af den europæiske opsparings- og investeringsunion;

18.

opfordrer Kommissionen til at yde klar og praktisk vejledning, der er udviklet i samråd med de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder og interessenter, om anvendelsen af den eksisterende lovgivning vedrørende finansielle tjenesteydelser med hensyn til brugen af AI; mener, at en sådan vejledning bør sigte mod at muliggøre brugen af AI inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser på en etisk, ansvarlig og gennemsigtig måde; opfordrer til konsekvente definitioner og forenkling af de reguleringsmæssige rammer for at undgå overlappende krav, herunder krav om rapportering af risikovurdering, og advarer mod en universaltilgang, der pålægger mindre og mellemstore finansieringsinstitutter en uforholdsmæssig stor byrde; understreger behovet for en god balance mellem ansvarlig brug af AI og tilstrækkelig plads til innovation;

19.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan AI-drevne værktøjer kan anvendes på finansielle markeder, f.eks. inden for formidling, porteføljepleje og automatisering af overholdelsen, for at bidrage til målene for opsparings- og investeringsunionen, herunder ved at bistå detailinvestorer med at træffe informerede investeringsbeslutninger, forbedre den finansielle uddannelse, fremme innovation blandt virksomheder, mindske markedsfragmenteringen og sikre et sikkert miljø for forbrugerne; understreger, at opfyldelsen af disse mål kræver en teknologineutral reguleringsmæssig ramme;

20.

mener, at sektorspecifik lovgivning, der regulerer anvendelsen af AI inden for finansielle tjenesteydelser, hovedsagelig er tilstrækkelig til at dække udbredelsen af AI i dens nuværende form; understreger, at der bør foretages løbende overvågning for at fastslå, om der er overlapninger eller mangler i den nuværende lovgivning om finansielle tjenesteydelser, der finder anvendelse på udbredelsen af AI; mener, at yderligere lovgivning vil tilføje kompleksitet og usikkerhed og i sidste ende vil kunne fratage sektoren fordelene ved at benytte sig af AI; understreger, at afhængighed af de nuværende rammer kræver løbende tilsynsmæssig opmærksomhed, effektiv håndhævelse og klar ansvarsfordeling for at sikre overholdelse, navnlig i grænseoverskridende situationer eller situationer, hvor AI-udbredelsen er blevet outsourcet, samt overvågning og vurdering af eventuelle fremtidige huller, der opstår som følge af ny udvikling inden for AI, hvis de skaber betydelige risici for forbrugerne og den finansielle stabilitet; råder på kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere indbyrdes for at undgå overregulering af relevant lovgivning og modvirke, at der opstår nye hindringer på grænseoverskridende markeder; bemærker, at Kommissionen i henhold til AI-forordningen kan vurdere listen over højrisikosystemer i bilag III til AI-forordningen;

21.

opfordrer de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder til at støtte en ansvarlig udbredelse af AI ved at fremme en ensartet fortolkning og en forholdsmæssig anvendelse af de gældende bestemmelser; mener, at tilstrækkelig regulering af udbredelsen af AI i sektoren for finansielle tjenesteydelser understøtter udbredelsen af og den samfundsmæssige tillid til AI; understreger, at tilsynsmyndighedernes indstilling og tilgang er lige så vigtig som selve reglerne; anbefaler, at tilsynsindsatsen prioriterer håndgribelige, operationelle risici, hvor de er konstateret, frem for abstrakte eller teoretiske bekymringer, samtidig med at der opretholdes en aktiv og forholdsmæssig tilgang til tilsyn ved at afbalancere innovation og forbrugerbeskyttelse for at håndtere uforudsete risici, der opstår som følge af den stigende udbredelse af AI-teknologier; understreger vigtigheden af en effektiv overvågning og håndtering af AI-relaterede risici, bl.a. dem, der vedrører uigennemsigtighed, markedskoncentration og tab af ansvarlighed, og som kan påvirke den finansielle stabilitet;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne adgangsbarrierer i EU for AI-drevne innovative finansielle virksomheder, bl.a. gennem strømlinet licensudstedelse, grænseoverskridende scaleupvirksomheder og inddragelse i tilsynsmæssige innovationscentre;

23.

støtter forskning i de miljømæssige virkninger af anvendelsen af AI med fokus på ressourceintensitet og langsigtet bæredygtighed for at øge gennemsigtigheden og bistå finansieringsinstitutterne med at vurdere disse aspekter og deres eget miljøaftryk;

24.

mener, at den stigende brug af AI, som kan have konsekvenser for jobmarkedet for finansielle tjenesteydelser, kræver stærke AI-færdigheder, digitale færdigheder og talentinddragelse, der understøttes af både initiativer til opkvalificering i den offentlige sektor og markedsbaserede løsninger; støtter industriens bestræbelser og målrettede initiativer, herunder offentlig-private partnerskaber og omskolingsprogrammer, for at opbygge tekniske og etiske AI-kompetencer, især vedrørende rettigheder og risici, for arbejdsstyrken i finanssektoren; understreger vigtigheden af at udvikle AI-strategier, der øger produktiviteten og samtidig understøtter medarbejdernes tilpasning, opkvalificering og omfordeling og sikrer meningsfuld menneskelig overvågning og kontrol; efterlyser større klarhed omkring kravene i AI-forordningen, således at finansieringsinstitutterne kan overholde kravene til AI-færdigheder; understreger endvidere vigtigheden af at sikre og fremme lige adgang til AI-værktøjer og -tjenester, herunder for befolkningsgrupper med ringere digitale kompetencer;

25.

opfordrer Kommissionen og de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder til at vurdere merværdien af AI-specifikke reguleringsmæssige sandkasser, innovationsknudepunkter og grænseoverskridende testmiljøer for finansielle tjenesteydelser med henblik på at muliggøre eksperimenter med AI-drevet finansiel innovation, både for at hjælpe nystartede virksomheder med at teste deres produkter og for at give etablerede institutioner mulighed for at undersøge ny anvendelse i et kontrolleret miljø, samtidig med at forbrugerbeskyttelsen og markedsintegriteten beskyttes; mener, at en korrekt udnyttelse af reguleringsmæssige AI-sandkasser kan tilvejebringe det strukturerede og overvågede testmiljø, der er nødvendigt for at fremme innovation og ansvarlig udbredelse af AI inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser; opfordrer de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder til at styrke tilsynsværktøjer og tilsynsteknologi (SupTech) gennem anvendelsen af AI og integrere dem i de daglige tilsynsaktiviteter for at forbedre effektiviteten af det finansielle tilsyn; bemærker, at disse værktøjer har til formål at støtte og ikke erstatte menneskelige tilsynsmyndigheder;

°

° °

26.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.