Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52025IE0634

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — En udfordring for det indre marked: en europæisk forsvarspolitik, der stemmer godt overens med borgernes behov (initiativudtalelse)

EESC 2025/00634

EUT C, C/2026/4, 16.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4/oj

Date of document:
18/09/2025; afstemningsdato
Date of vote:
18/09/2025
Date lodged:
23/01/2025
Author:
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:
Section for the Single Market, Production and Consumption, EESC_INT
Rapporteur:
Angelo PAGLIARA
Form:
Initiativudtalelse
Term of office:
2015-2020
Internal reference:
AVIS-SECTION 2025/0634 FIN, INT/1081
Session:
599
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Instruments cited:
European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven

C/2026/4

16.1.2026

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

En udfordring for det indre marked: en europæisk forsvarspolitik, der stemmer godt overens med borgernes behov

(initiativudtalelse)

(C/2026/4)

Ordfører:

Angelo PAGLIARA

Rådgiver

Simone D'ALESSANDRO (for ordføreren)

Vedtaget på plenarforsamlingen

23.1.2025

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 52, stk. 2

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

2.9.2025

Vedtaget på plenarforsamlingen

18.9.2025

Plenarforsamling nr.

599

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

134/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU gentager, at styrkelsen af Den Europæiske Unions forsvarskapacitet skal ske med respekt for EU's grundlæggende værdier, dvs. med økonomisk, social og territorial samhørighed i centrum, sådan som det er fastsat i artikel 3 i TEU. Forsvarspolitikken vil kun få den ønskede virkning, hvis den er en del af et europæisk projekt, der er orienteret mod borgernes velfærd.

1.2.

 EØSU mener, at EU af hensyn til sin sikkerhed bør have en fælles forsvarspolitik som led i en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og opbygge en stærk europæisk forsvarssøjle, så man går væk fra de nationale modeller og får fjernet den deraf følgende opsplitning af udgifterne. De lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger, der er nødvendige i den forbindelse, bør vedtages hurtigst muligt og inden for en fælles ramme, bl.a. under hensyntagen til risiciene for de europæiske lande, der grænser op til Rusland og Belarus.

1.3.

 EØSU opfordrer til, at der vedtages en integreret tilgang til europæisk sikkerhed, der ikke kun omfatter militære behov, men også sociale, industrielle, miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter. Unionens modstandsdygtighed er nemlig helt afhængig af robuste offentlige systemer og borgernes tillid. De europæiske borgeres trivsel i den aktuelle geopolitiske situation kan ikke garanteres uden tilstrækkelig forsvarskapacitet og samfundsmæssigt beredskab. Ægte modstandsdygtighed bygger på kapacitet til at kunne reagere på aggression udefra og på, at de offentlige systemer er stærke nok til at beskytte borgerne i alle livets aspekter.

1.4.

 EØSU understreger, at det haster med at styrke det indre marked ved at overvinde fragmenteringen af forsvarsmarkedet, hvilket kan gøres gennem fremme af en fælles europæisk industripolitik, der styrker industriens konkurrenceevne under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, effektivitet og bæredygtighed. Udvalget opfordrer desuden til, at der indføres specifikke fælles finansieringsinstrumenter.

1.5.

 EØSU anbefaler, at forsvarsinvesteringerne går til at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB), og at arbejdsmarkedets parter og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inddrages aktivt som nøgleaktører i de lokale produktionskæder. Det er vigtigt at fremme kvalificeret beskæftigelse og forhindre dumping og skadelige udflytninger, så man sikrer positive virkninger for hele Europas produktionsstruktur.

1.6.

 EØSU mener, at det er vigtigt med effektiv koordinering mellem de europæiske finansieringsinstrumenter og EU's finanspolitiske ramme. Desuden bør der fastlægges regler, som gør det muligt at undtage strategiske investeringer, herunder på forsvarsområdet, fra beregningen af underskud ved hjælp af finanspolitiske beskyttelsesklausuler, der er forenelige med EU's mål.

1.7.

 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed vedrørende forsvarsmidlernes oprindelse, anvendelse og forvaltning, således at stigningen i udgifterne ikke sker på bekostning af andre grundlæggende EU-mål, offentlige tjenester og sundhedsvæsenet.

1.8.

 EØSU opfordrer til, at der oprettes et interinstitutionelt integreret sikkerhedsobservatorium (med deltagelse af EØSU, RU, Kommissionen og Europa-Parlamentet), der skal overvåge virkningen af de europæiske forsvarspolitikker på territorialt plan og systematisk indsamle oplysninger om offentlighedens opfattelse og tilliden i befolkningen.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

 Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i februar 2022 og de seneste måneders geopolitiske begivenheder har tvunget EU-institutionerne til at sætte det europæiske forsvar i centrum for den politiske dagsorden. Krigen har klart vist, at Europa er afhængig af støtte fra USA til at garantere sit forsvar, ligesom den har afsløret hullerne i den europæiske kapacitet. Samtidig har den bekymrende usikkerhed om de transatlantiske forbindelser gjort det tydeligt, at Unionen er nødt til hurtigt og resolut at tackle en lang række udfordringer og potentielle trusler inden for militær, handel, teknologi og forsyning. I den situation bør der være særlig fokus på de EU-medlemsstater, der grænser op til Rusland og Belarus, da risikoen for akutte kriser og hybride trusler er størst for dem.

2.2.

 EU har uden held gjort adskillige forsøg på at opnå integration på forsvarsområdet. Det allerførste var Det Europæiske Forsvarsfællesskab i 1954. Formålet med denne udtalelse er at bidrage til den europæiske debat, eftersom der på baggrund af den geopolitiske situation er behov for en resolut indsats for at styrke et fælles forsvarssystem. Men samtidig skal der tages stilling til, hvordan man kan investere i det fælles forsvar, fuldføre det indre marked, uden at det får negative følger for den sociale samhørighed og investeringerne i EU-borgernes velfærd, samt sikre, at traktaterne overholdes.

2.3.

 I artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) understreges det, at Unionens mål er at fremme borgernes velfærd, økonomisk og social samhørighed og en afbalanceret og harmonisk udvikling i medlemsstaterne. Det forventes derfor, at disse aspekter integreres i den europæiske forsvarspolitik, og at politikken understøtter opnåelsen af disse mål, så EU-borgerne er sikret et fredeligt liv i sikkerhed.

2.4.

 Denne udtalelse ligger i forlængelse af mange andre dokumenter, som EØSU tidligere har vedtaget eller er i gang med at udarbejde vedrørende forsvar og sikkerhed og især nogle udtalelser, der behandler emnet i dybden og i detaljer (1). Disse udtalelser giver et samlet og sammenhængende billede af forsvarets rolle i at sikre europæisk suverænitet, der er i overensstemmelse med værdierne om fred, demokrati og social retfærdighed.

2.5.

 Unionens evne til at styrke sit fælles forsvar og tackle geopolitiske og industrielle udfordringer hænger tæt sammen med indsatsen for at øge den europæiske integration. EØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til at se nærmere på alle de mekanismer, der er fastsat i traktaterne, med henblik på hurtigst muligt at indlede en institutionel reformproces og afslutte integrationsprocessen.

2.6.

 De politiske debatter og splittelsen i EU i forbindelse med Kommissionens seneste forsvarsforslag viser, at balancen mellem forsvarsudgifter og sociale investeringer er afgørende. En militært stærkere Union bør også være en mere retfærdig, sammenhængende og modstandsdygtig Union for borgerne.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

 Draghirapporten (2) viser, at 78 % af de europæiske militærudgifter i 2022 og 2023 blev brugt på leverandører uden for EU, og at 63 % gik til USA. Denne afhængighed begrænser EU's strategiske autonomi, øger de geopolitiske risici og gør europæisk sikkerhed sårbar over for tredjeparters industrielle og politiske valg. Desuden står medlemsstaternes spredte indkøb i vejen for, at der skabes et indre marked for forsvarsmateriel, hvilket stiller den europæiske industri ringere i forhold til de store globale magter og forhindrer, at der kan fastlægges de fælles standarder, der nødvendige for interoperabilitet og industriel effektivitet.

3.2.

 Den manglende koordinering af indkøb af forsvarsmateriel forvrider det indre marked, favoriserer industrier uden for Europa og begrænser væksten i produktion og forskning i Europa. Ifølge det italienske observatorium for offentlige finanser var EU's samlede militærudgifter i 2024 betydeligt større end Ruslands målt i købekraftsparitet (3), men fraværet af en fælles strategi blandt medlemsstaterne mindsker den overordnede effektivitet. Fragmenteringen af produktion og indkøb betyder, at ressourcerne ikke kan anvendes strategisk, og dermed bliver den europæiske forsvarssektor mindre konkurrencedygtig end den mere centraliserede russiske sektor. På den baggrund udgør den manglende standardisering af tekniske krav og våbensystemer en konkret hindring for interoperabilitet, logistisk effektivitet og nedbringelse af omkostningerne (i denne sammenhæng er det lige så vigtigt at sikre tilpasning til NATO's standarder). For at mindske denne afhængighed og styrke EU's strategiske autonomi er det først og fremmest nødvendigt at fremskynde fuldførelsen af det indre marked for forsvarsmateriel ved at harmonisere reglerne, investere i forskning og udvikling, forbedre interoperabiliteten mellem de nationale systemer og etablere en stabil fælles indkøbsmekanisme, der gør det muligt for medlemsstaterne at prioritere europæiske leverandører og undgå, at ressourcerne spredes.

3.3.

 EU har brug for en robust forsvarsramme for at kunne håndtere såvel umiddelbare kriser som udfordringer på lang sigt. Dette kræver et stærkt industrigrundlag, der kan understøtte den teknologiske udvikling, sikre strategisk autonomi og garantere, at investeringer har en positiv indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Uden en klar industripolitik risikerer forsvarsplanerne at være ineffektive. EØSU understreger, at der er behov for at øge investeringerne i industripolitikker ved bl.a. at oprette en europæisk statsfond til at finansiere fælles strategiske projekter.

3.4.

 Desuden bør EØSU og Regionsudvalget inddrages i en strategi for den europæiske forsvarsindustri på en struktureret måde, der fremmer etableringen af modstandsdygtige regionale produktionskæder. Beskæftigelsespotentialet ved industriel omstilling kan kun omsættes til stabile kvalitetsjob, hvis man undgår udflytninger og social dumping og sikrer retfærdige og inklusive vilkår for alle europæiske økonomiske aktører.

3.5.

 EØSU mener, at de lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke det europæiske forsvar, bør træffes inden for en fællesskabsramme. Et fælles finansieringssystem, hvor udgifterne koordineres, og ressourcerne optimeres, vil gøre det muligt at styrke det indre marked, undgå spild, maksimere virkningen af investeringerne og dermed mindske afhængigheden af ikkeeuropæiske leverandører. De seneste makroøkonomiske prognoser viser, at forsvarsudgifterne alene ikke vil have væsentlige strukturelle virkninger for økonomien. Derfor bør udgifternes effekt vurderes som led i en bredere strategi, der også omfatter koordinerede offentlige investeringer på det sociale område og i industrien (4).

3.6.

 I løbet af et årti er militærudgifterne i Europa steget med 50 % i gennemsnit, fra 145 mia. EUR i 2014 til 215 mia. EUR i 2023 (5). EØSU understreger, at en styrkelse af EU's forsvarskapacitet også er en mulighed for at puste nyt liv i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base. Ifølge nogle analyser, herunder Draghirapporten og Kommissionens økonomiske forårsprognose 2025, vil koordinerede stigninger i forsvarsudgifterne kunne bidrage til vækst i BNP, jobskabelse og innovation. For eksempel anslår en simulering ved brug af QUEST-modellen, at en gradvis stigning i medlemsstaternes forsvarsudgifter til op til 1,5 % af BNP frem mod 2028 vil kunne betyde en forøgelse af EU's BNP med omkring 0,5 % ved udgangen af den målte periode med en parallel stigning på ca. 2 procentpoint i den offentlige gældskvote. Disse udgifter har dog ikke pr. automatik den ønskede virkning. Virkningen er stærkt afhængig af graden af koordinering inden for industrien og udviklingen af et integreret indre marked for forsvarsmateriel. Uden en fælles strategi er der en risiko for, at den økonomiske multiplikatoreffekt af forsvarsudgifterne fortsat vil være lille på grund af den store andel af import fra lande uden for EU, sådan som nye input-output-analyser har påvist. Fælles standarder, interoperabilitet og fælles indkøbsmekanismer er afgørende for at sikre, at forsvarsinvesteringerne skaber varige fordele og bidrager meningsfuldt til EU's strategiske autonomi.

3.7.

 Investeringerne i forsvarssektoren bør foregå som led i en strategi, der har til formål at styrke Europas produktionskæder, stimulere innovation og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Øget koordinering inden for industrien på europæisk plan i form af fælles standarder, interoperabilitet og fælles indkøb vil kunne bidrage til at øge den økonomiske multiplikatoreffekt af forsvarsudgifterne. Sker dette ikke, er der en risiko for, at effekten også fremover vil være begrænset på grund af den store andel af import fra lande uden for EU, sådan som nylige input-output-analyser har påvist (6). Udvikling af et indre marked for forsvarsmateriel må derfor være en prioritet for at understøtte EU's strategiske autonomi.

3.8.

 Data fra den seneste levevilkårsrapport fra 2024 viser en generel forværring: 19,1 % af de europæiske husstande har svært ved at klare de daglige udgifter (16,8 % i 2020), andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse er steget til 16,5 % (fra 14,3 % i 2019), indkomstforskellen er steget fra 28,7 % til 29,6 %, andelen af personer, der lider alvorlige materielle og sociale afsavn, er steget fra 6,7 % til 6,8 %, og 33,5 % af husstandene kan ikke betale uforudsete udgifter (steget fra 30,2 % i 2020). Den forventede levetid faldt fra 81,3 år i 2019 til 80,1 år i 2023 (7). Denne forværring bekræftes også af Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse fra 2024, som viser, at EU-borgernes største bekymringer er stigningerne i priser og leveomkostninger (42 %) og den økonomiske situation (41 %). Disse tal understreger, at der er sket en forværring af de sociale forhold, som uden en indsats for at forbedre dem risikerer at undergrave selve grundlaget for den europæiske sikkerhed.

3.9.

 En styrkelse af det europæiske sundhedssystem bør ses som en grundpille for det europæiske forsvarssystem. De seneste tilgængelige rapporter viser, at der fortsat er nogle strukturelle udfordringer i de nationale sundhedssystemer i form af mangel på personale, utilstrækkelig infrastruktur og uligheder i adgangen til tjenester (8). I den nuværende geopolitiske situation er behovet for at øge investeringerne i sundhed efter EØSU's opfattelse ikke foreneligt med den eksisterende stabilitets- og vækstpagt, der udgør en hindring for opfyldelsen af Unionens mål om sikkerhed og social modstandsdygtighed.

3.10.

 I krisetider er det afgørende, at den europæiske befolkning og civilsamfundet støtter op om institutionerne. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et interinstitutionelt observatorium bestående af EØSU, RU, Kommissionen og Europa-Parlamentet, der specifikt skal have til opgave at overvåge, hvordan europæiske beslutninger opfattes i medlemsstaterne, og fremme et fælles europæisk forsvarskoncept, hvor de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige dimensioner forenes. Gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed og borgerengagement er afgørende forudsætninger for borgernes tillid til EU-institutionerne. Uden tillid er der en risiko for, at selv de mest avancerede sikkerhedspolitikker mister effektivitet og legitimitet. Observatoriet bør bidrage til at overvåge ikke blot den territoriale indvirkning, men også offentlighedens tillid til og samfundets opfattelse af europæiske forsvarsvalg.

3.11.

 EØSU understreger, at Europas sikkerhed bygger på en integreret tilgang, hvor forsvarskapacitet flankerer EU's bløde magt i form af samarbejde, diplomati, fremme af udvikling og stabilitet. Det er helt afgørende, at denne balance bevares og styrkes, hvis EU skal spille en troværdig og selvstændig rolle på den globale scene.

Bruxelles, den 18. september 2025.

Oliver RÖPKE

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)   EUT C 100 af 16.3.2023, s. 132; EUT C, C/2024/4663, 9.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4663/oj; EUT C, C/2024/4662, 9.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4662/oj; EUT C, C/2025/2013, 30.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2013/oj; EUT C, C/2024/2489, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2489/oj; EUT C, C/2024/4056, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4056/oj; EUT C 486 af 21.12.2022, s. 168; EUT C, C/2025/5162, 28.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5162/oj.

(2)   Draghirapporten om EU's konkurrenceevne.

(3)   Facciamo chiarezza: nel 2024 la spesa militare europea eccedeva quella russa del 58 %.

(4)   Kommissionen (2025), The economic impact of higher defence spending, særligt kapitel i den økonomiske forårsprognose 2025.

(5)  Stamegna, M., Bonaiuti, C., Maranzano, P., & Pianta, M. (2024). The economic impact of arms spending in Germany, Italy, and Spain. Peace Economics, Peace Science and Public Policy, 30(4), 393-422.

(6)  Stamegna, M., Bonaiuti, C., Maranzano, P., & Pianta, M. (2024). The economic impact of arms spending in Germany, Italy, and Spain. Peace Economics, Peace Science and Public Policy, 30(4), 393-422.

(7)   Key figures on European living conditions – 2024-udgaven.

(8)   Key figures on European living conditions – 2024-udgaven.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Top