EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.4.2025

COM(2025) 144 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om den foreløbige evaluering af Det Europæiske Solidaritetskorps 2021-2027 og den endelige evaluering af Det Europæiske Solidaritetskorps 2018-2020

{SWD(2025) 75 final}

Indholdsfortegnelse

1.    INDLEDNING OG SAMMENFATNING AF VIGTIGSTE KONKLUSIONER    

2.    EVALUERINGSRAPPORTENS FORMÅL    

3.    GENNEMFØRELSE    

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps 2018-2020

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps 2021-2027

4.    VIGTIGSTE EVALUERINGSRESULTATER    

4.1Relevans, sammenhæng, virkningsfuldhed og effektivitet – i hvilket omfang har Det Europæiske Solidaritetskorps været en succes?

4.2EU-merværdi – Hvordan har Det Europæiske Solidaritetskorps gjort en forskel indtil videre, og for hvem?

5.    HENSTILLINGER    

6.    VEJEN FREM    

1.INDLEDNING OG SAMMENFATNING AF VIGTIGSTE KONKLUSIONER

Det Europæiske Solidaritetskorps er et EU-program, der giver unge mulighed for at bidrage til at opbygge et mere inklusivt samfund, støtte sårbare personer og reagere på samfundsmæssige udfordringer.

Det Europæiske Solidaritetskorps, der blev lanceret i december 2016, har eksisteret som sit eget EU-finansierede program siden oktober 2018 1 . Siden 2022 har programmet også finansieret volontørprojekter til støtte for humanitære bistandsaktioner i hele verden.

De foreliggende evalueringer har vist, at Det Europæiske Solidaritetskorps imødekommer det europæiske samfunds afgørende behov, navnlig med hensyn til at fremme deltagelse i det demokratiske liv samt inklusion og mangfoldighed. Programmet fremmer en følelse af fællesskab, puster nyt liv i lokale initiativer og fremmer et bredere globalt perspektiv. Deltagelse bidrager til forbedrede personlige, faglige og studiemæssige færdigheder samt social og samfundsmæssig bevidsthed. Programmet omfatter unge, der står over for en lang række udfordringer, og det skaber paneuropæiske netværk, der fører til langsigtede partnerskaber og relationer. Programmet har en høj tilfredshedsgrad blandt de enkelte deltagere, og de deltagende organisationer kan forbedre deres faglige færdigheder og øge deres organisatoriske virkningsfuldhed.

De vigtigste konklusioner af evalueringen kan sammenfattes som følger:

·Det Europæiske Solidaritetskorps reagerer effektivt på det europæiske samfunds skiftende behov og fremmer social samhørighed, individuel udvikling og inklusion.

·Programmet gavner enkeltpersoner, organisationer og lokalsamfund. Deltagerne vokser personligt og professionelt, hvilket fører til mere aktivt medborgerskab. Organisationer drager fordel af bedre projektstyring og inklusionspraksis, mens lokalsamfund oplever stærkere social samhørighed og interkulturel forståelse.

·Programmet er i god overensstemmelse med Kommissionens prioriteter om demokratisk deltagelse, inklusion, mangfoldighed og miljømæssig bæredygtighed.

·På trods af programmets bemærkelsesværdige effektivitet står det over for finansieringsbegrænsninger på grund af inflation og støtte til deltagere med færre muligheder, hvilket understreger behovet for bedre budgettilpasning til programmets ambitioner.

2. EVALUERINGSRAPPORTENS FORMÅL

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2021/888 ("forordningen") har Kommissionen foretaget en midtvejsevaluering af det nuværende program for Det Europæiske Solidaritetskorps og den endelige evaluering af programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps 2018-2020. Denne evaluering blev understøttet af en ekstern undersøgelse, høringer og konklusioner fra rapporter indsendt af medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet (disse rapporter beskriver programmets gennemførelse og virkning). Evalueringerne omfattede vurderinger af programmets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og merværdi.

Evalueringen har bekræftet den fortsatte relevans af programmet, der tilbyder muligheder for frivilligt arbejde i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter for perioden 2019-2024, herunder demokratisk deltagelse, mangfoldighed, inklusion og bæredygtighed. Med evalueringen er der også blevet afdækket nogle områder, hvor der kan ske forbedringer, bl.a.: i) bedre udpegelse af personer med færre muligheder for at lette deres inklusion i programmet, ii) bedre tilpasning af programmets finansiering til dets mål, iii) forbedring af IT- og overvågningsværktøjer og iv) en mere detaljeret og præcis kommunikation om formålet med indsatsområdet humanitær bistand. Denne rapport omfatter de vigtigste evalueringskonklusioner og forslag til henstillinger. Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder nærmere oplysninger om konklusionerne, høringerne og metoden.

I overensstemmelse med forordningen vil Kommissionen sende den foreløbige og endelige evaluering til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

3.GENNEMFØRELSE

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps 2018-2020

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps 2018-2020 havde et budget på 375,6 mio. EUR, der var afsat til frivilligt arbejde, solidaritetsprojekter, praktikophold og job for unge. Ved udgangen af 2020 havde programmet skabt muligheder for mere end 35 000 unge. Programmet omhandlede horisontale prioriteter såsom inklusion og klimaændringer og støttede projekter, der involverede unge.

Det Europæiske Solidaritetskorps' resultater i 2018-2020

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps 2021-2027

I perioden 2021-2027 vedrørende den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) fokuserer Det Europæiske Solidaritetskorps endnu mere på frivilligt arbejde og foreslår frivillige tiltag inden for humanitær bistand i lande uden for EU. Med et budget på 1 009 mio. EUR blev programmets gennemførelse forsinket mellem 2021 og 2022 på grund af den sene vedtagelse af forordningen i maj 2021 samt virkningerne efter covid-19. Som følge heraf blev de præstationsmål, der er fastsat i programerklæringen 2 , justeret i 2023 fra 270 000 til 185 000 deltagere. Programmet har bygget videre på de resultater, som dets forgænger har opnået i de første år, og på initiativet EU-bistandsfrivillige.

Det første år af den seneste FFR var udfordrende og komplekst. Sammen med den sene vedtagelse af programmets forordning og arbejdsprogram samt covid-19-pandemien var der uventede og ekstraordinære udfordringer i 2022 som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og virkningen af stigende inflation. Under programmet blev der hurtigt vedtaget fleksibilitetsforanstaltninger for at gøre det muligt i forbindelse med projekter på frivillig basis at omlægge dele af aktiviteterne med henblik på at yde kortsigtet støtte til Ukraine og dets befolkning. Inflationen blev også imødegået gennem en justering af enhedsraterne.

Det Europæiske Solidaritetskorps' resultater i 2021-2023

4.VIGTIGSTE EVALUERINGSRESULTATER

Med udgangspunkt i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering 3 bygger evalueringen på resultaterne af en ekstern undersøgelse. Den omfattede periode var 2018-2020 for det tidligere program og 2021-2023 for det nuværende program. Evalueringen viser en overordnet positiv vurdering på tværs af alle evalueringskriterier og støtter den fortsatte gennemførelse af Det Europæiske Solidaritetskorps.

4.1Relevans, sammenhæng, virkningsfuldhed og effektivitet – i hvilket omfang har Det Europæiske Solidaritetskorps været en succes?

Relevans

Det Europæiske Solidaritetskorps er yderst relevant for det europæiske samfunds skiftende behov. Programmet fremmer en bred vifte af muligheder for frivilligt arbejde i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter for perioden 2019-2024 såsom demokratisk deltagelse, inklusion, mangfoldighed og bæredygtighed.

Under programmet er der også et stærkt engagement med hensyn til at tilpasse prioriteterne til at opfylde presserende samfundsmæssige behov, hvilket fremgår af programmets hurtige reaktion på covid-19-pandemien og andre kriser. Der er dog plads til forbedringer med hensyn til at sikre en afbalanceret geografisk spredning af deltagerne og udvide inddragelsen af unge med færre muligheder.

Relevansen af Det Europæiske Solidaritetskorps' horisontale prioriteter ifølge deltagerne

Kilde: Undersøgelse af individuelle deltagere. Spørgsmål 102: "Det Europæiske Solidaritetskorps har flere prioriteter. I hvilket omfang opfylder de efter din mening samfundets behov og forventninger?"

Sammenhæng

Det Europæiske Solidaritetskorps har udvist stærk intern og ekstern sammenhæng (eller overensstemmelse) med EU's strategiske prioriteter, navnlig i forbindelse med inddragelse af unge og integration af andre EU-politikinitiativer.

Programmet supplerer EU-programmer som Erasmus+, men de faktiske synergier er noget begrænsede, hvilket tyder på, at der er behov for en mere struktureret indsats. En eventuel integration af Det Europæiske Solidaritetskorps i Erasmus+ kan give både muligheder og udfordringer. Integration kan øge den administrative effektivitet og ressourcefleksibilitet, men der er bekymring for, at det kan udvande Det Europæiske Solidaritetskorps' unikke fokus på frivilligt arbejde og solidaritet og potentielt svække dets grundlæggende værdier og virkning.

Eksternt er Det Europæiske Solidaritetskorps godt afstemt med andre EU-politiske initiativer, navnlig dem, der har til formål at forbedre unges deltagelse og demokratiske engagement. Fordelene ved denne afstemning kunne forbedres yderligere ved at etablere et struktureret samarbejde fra begyndelsen af det næste program. Desuden kunne programmet i betragtning af de beskæftigelsesmæssige fordele for sårbare unge knyttes bedre sammen med EU's ungdomsbeskæftigelsesinitiativer.

Virkningsfuldhed

Det Europæiske Solidaritetskorps styrker social samhørighed og interkulturel forståelse og tackler lokale udfordringer, især i områder med fald i det lokale frivillige arbejde. Programmet fremmer med succes samfundsengagement, ledelsesudvikling og samarbejdsnetværk. Inddragelsen af internationale frivillige har været afgørende i fjerntliggende eller socioøkonomisk dårligt stillede områder, men programmet stod over for visse organisatoriske udfordringer med hensyn til at tilpasse sig disse områders specifikke behov. De vigtigste virkninger for samfundet omfatter:

ohåndtering af lokale udfordringer ved at afhjælpe manglen på frivillige og forbedre livskvaliteten, navnlig i landdistrikter og socioøkonomisk ugunstigt stillede områder. Inddragelse af internationale frivillige har været afgørende i disse regioner, idet den har fremmet fællesskabsånden og imødekommet specifikke lokale behov

oen forbedret udviklingen af lokalsamfundet ved at styrke den sociale samhørighed og den interkulturelle forståelse i lokalsamfundene. Der var imidlertid udfordringer for programmet i fjerntliggende områder.

Programmet har konsekvent opfyldt målene for deltagere med færre muligheder 4 (34 % i 2021 og 30 % hvert år siden 2022). Den nuværende metode til udpegelse af sådanne deltagere gør det imidlertid vanskeligt at vurdere programmets resultater på dette område.

På indsatsområdet humanitær bistand er der sket en betydelig stigning i interessen i forhold til initiativet EU-bistandsfrivillige. Der blev modtaget mere end 42 000 interessetilkendegivelser inden maj 2023, hvilket tyder på en vellykket lancering med høj synlighed. I alt var der ved udgangen af 2023 indgivet næsten 104 000 interessetilkendegivelser, hvilket langt oversteg det oprindelige mål på 1 955 udsendelser for hele programmeringsperioden 2021-2027. Dette tyder på, at indsatsområdets nuværende budget er utilstrækkeligt til at opfylde dette høje efterspørgselsniveau.

Effektivitet

Programmet har nydt godt af forbedret omkostningseffektivitet i forhold til den foregående periode. Der er dog mærkbare forskelle i omkostningseffektiviteten på tværs af programmets foranstaltninger, hvilket tyder på, at effektiviteten på nogle områder kan drage fordel af målrettede finansielle strategier. 

Finansieringen har vist sig at være meget begrænset i betragtning af programmets ambitioner og mål. På trods af et højere årligt budget sammenlignet med 2018-2020 (22 %) har inflationen påvirket programmets evne til at nå sine mål. Budgetbevillingerne skal derfor tilpasses de unges faktiske behov og ambitionen om at fremme solidaritet. Situationen forværres af den store efterspørgsel efter programmet. Sammenlignet med programperioden 2018-2020 har det nuværende program formået at være omtrent dobbelt så omkostningseffektivt med hensyn til deltageromkostninger med en omkostning på 4 054 EUR pr. deltager, når der korrigeres for inflation.

Desuden anvender nogle lande ikke hele deres planlagte budget, hvilket påvirker programmets samlede resultater. I modsætning hertil kan lande med større efterspørgsel ikke bruge mere end 100 % af deres tildelte budget.

Der er sket betydelige forbedringer med hensyn til måling og overvågning. Ikke desto mindre er der stadig udfordringer, navnlig med de nye IT-værktøjer, der ikke fuldt ud har opfyldt brugernes behov. Desuden skal den praktiske anvendelse af resultatindikatorer finpudses for fuldt ud at tage højde for programmets virkning. Det er også vigtigt at overvåge den geografiske balance i deltagelsen og spredningen af fordele på tværs af de deltagende lande.

4.2EU-merværdi – Hvordan har Det Europæiske Solidaritetskorps gjort en forskel indtil videre, og for hvem?

For mere end halvdelen af organisationerne og deltagerne er Det Europæiske Solidaritetskorps den eneste mulighed for frivilligt arbejde og solidaritetsaktiviteter (se diagrammet nedenfor).

Kilde: Offentlig høring

De deltagende organisationer og enkeltpersoner udvider deres fokus ud over lokale spørgsmål og bliver bevidste om, hvordan deres indsats bidrager til det bredere europæiske landskab. Desuden smitter den positive holdning til EU klart af på de involverede samfund og samfundsgrupper.

Styrkelse af demokrati og aktivt medborgerskab

Programmet spiller en central rolle i at afbøde EU-fjendtlige og antidemokratiske følelser takket være dets stærke internationale netværk, der strækker sig fra nationale myndigheder til samfundsorganisationer, ned til lokalsamfundet og enkeltpersoner.

Forbindelsen mellem frivilligt arbejde og et bredere samfundsmæssigt, politisk og medborgerskabsmæssigt engagement er meget velkendt. Programmet fremmer en bredere samfundsmæssig deltagelse, da unge, der deltager i solidaritetsaktiviteter, har en tendens til at udvikle en stor interesse for samfundet og politik.

Styrkelse af unge

Som følge af programmets bidrag til mål såsom styrkelse af demokratiet, aktivt medborgerskab, solidaritet og personlig og faglig udvikling bidrager Det Europæiske Solidaritetskorps til at styrke unges indflydelse ved at give mange fordele ud over de nationale grænser. Programmet styrker den europæiske identitet og fremmer støtte til europæiske værdier såsom demokrati og menneskerettigheder. 

Programmet skaber omfattende paneuropæiske netværk og fremmer langsigtede partnerskaber, der fremmer videndeling og samarbejdsinitiativer i og uden for Europa.

Lettere overgang fra uddannelse til beskæftigelse

Det Europæiske Solidaritetskorps overstiger den forventede virkning ved at hjælpe unge, der oplever hindringer for beskæftigelse på trods af deres uddannelsesmæssige resultater. Programmet appellerer til dem, der er i starten af deres karrierer, og det medvirker til at bygge bro mellem akademisk studie og professionel praksis, øge deltagernes færdigheder og give dem værdifuld erfaring. Selv om det ikke er et direkte mål, tackler Det Europæiske Solidaritetskorps kløften mellem ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

5.HENSTILLINGER

Inkludering af personer med færre muligheder

Den nuværende metode med at overvåge personer med færre muligheder afhænger enten af organisationers og nationale agenturers rapportering i forbindelse med frivillige aktiviteter eller af egenrapportering i solidaritetsprojekterne, hvilket skaber uoverensstemmelser.

Henstillinger: 

·yderligere præcisere, hvordan definitionen af unge med færre muligheder bør fortolkes

·øge kendskabet til gennemførelsesretningslinjerne – strategien for inklusion og mangfoldighed under Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps 5

·gennemføre strategier til bedre udpegelse af personer med færre muligheder, inden de deltager i projekter

·skabe flere muligheder for kapacitetsopbygning i organisationer ved at indarbejde situationseksempler og øvelser for bedre at udpege og integrere deltagere med færre muligheder

·inddrage inklusions- og mangfoldighedsmedarbejdere fra de nationale agenturer i tilrettelæggelsen af disse øvelser for at sikre, at de er i overensstemmelse med målene i inklusions- og mangfoldighedsstrategien.

Håndtering af forskelle i den geografiske fordeling af resultater og virkninger

Der er behov for bedre overvågning af programmets geografiske spredning for præcist at vurdere, hvordan dets fordele fordeles, og for at gennemføre programmets solidaritetsmål.

Henstillinger:

·fortsætte med at forbedre overvågningsmekanismerne for at følge, hvor de frivillige aktiviteter finder sted

·hvis der konstateres geografiske ubalancer, tilskynde organisationer fra underrepræsenterede regioner til at deltage.

Forbedring af visumordningerne for ikke-EU-statsborgere

Frivillige og organisationer har fremhævet vedvarende problemer med visumordninger for ikke-EU-borgere.

Henstillinger:

·styrke samarbejdet med de relevante nationale organer for at strømline visumleveringsprocessen for deltagere fra lande uden for EU

·arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/801 6 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse i overensstemmelse med Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet (2022/C157/01) 7 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union.

Tilpasning af finansiering til målene

Finansieringen af Det Europæiske Solidaritetskorps ligner finansieringen af et pilotprogram, og den er for lav til at opnå det, det var meningen med det.

Henstillinger:

·fremover – uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme – overveje en bedre tilpasning af det samlede budget til programmets mål

·overveje at planlægge årlige budgetforhøjelser i stedet for et fast budget for at gøre programmet mere modstandsdygtigt over for økonomiske chok

·foretage en årlig revurdering af enhedsomkostningernes egnethed, således at programmet kan imødekomme organisationernes og deltagernes behov uden at gå på kompromis med projekternes kvalitet

·i forbindelse med fastlæggelsen af det fremtidige program sammen med de deltagende lande undersøge muligheden for at rekalibrere kriterierne for tildeling af midler

·være bedre til at integrere programmet i andre politiske initiativer. Frivillige kunne f.eks. drage større fordel af initiativer, der har til formål at støtte jobskifte og behovene hos unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og andre sårbare unge

·maksimere og videreudvikle synergier med andre programmer for at få mest muligt ud af den eksisterende finansiering og opfylde fælles mål.

Styrkelse af IT-værktøjer

IT-værktøjer, der ikke let kan anvendes af brugerne, eller som er ramt af nedetid, udgør udfordringer for en effektiv gennemførelse af programmet og indebærer risici såsom tab af data og forsinket rapportering.

Henstillinger: 

·gennemføre omfattende brugertest med en forskelligartet gruppe af slutbrugere for at afdække problemer med anvendelighed og tilgængelighed og sikre, at IT-værktøjer opfylder alle interessenters behov 

·yderligere forenkle de IT-værktøjer og -formularer, der anvendes af organisationer, når de ansøger om finansiering

·sikre, at der er indført beredskabsforanstaltninger for at opretholde dataintegriteten og -kontinuiteten, når rapporteringsværktøjer ikke er tilgængelige.  

Tilpasning af området for humanitær bistand

Der er plads til yderligere præcisering og formidling af formålet med indsatsområdet humanitær bistand til interessenter for bedre at kunne håndtere deres forventninger. Desuden gør indsatsområdets højere aldersgrænse på 35 år i forhold til 30 år for programmets andre frivillige aktiviteter og solidaritetsaktiviteter programmet mindre sammenhængende og forvirrende for interessenterne.

Henstillinger:

·klart meddele de deltagende organisationer, at indsatsområdets formål er at tilbyde individuel mobilitet og læring til frivillige, som ikke bør forventes at have faglige færdigheder og erfaring

·overveje at tilpasse aldersgrænsen for indsatsområdet humanitær bistand til resten af programmet, da efterspørgslen fra personer mellem 30 og 35 år ikke er høj (kun 3 % af indsatsområdets samlede registranter).

6.VEJEN FREM

Evalueringens resultater bekræfter, at Det Europæiske Solidaritetskorps spiller en afgørende rolle og i nogle lande er det eneste alternativ til frivilligt arbejde og solidaritet. Selv om der er udpeget en række områder, hvor der kan ske forbedringer, er den samlede evaluering på tværs af de fem kriterier (relevans, effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng, EU-merværdi) positiv, og den danner grundlag for at videreudvikle programmets gennemførelse under FFR for 2021-2027 og indlede overvejelser om det fremtidige program under FFR for 2028-2034.

(1)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 af 2. oktober 2018 om fastlæggelse af den retlige ramme for Det Europæiske Solidaritetskorps.

(2)

 EU (2024), European Solidarity Corps Performance, https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/eu-budget/performance-and-reporting/programme-performance-statements/european-solidarity-corps-performance_en#mff-2014-2020--european-solidarity-corps. 

(3)

  https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/planning-and-proposing-law/better-regulation-why-and-how/better-regulation-guidelines-and-toolbox_en .

(4)

Se den fuldstændige definition af unge med færre muligheder i artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps.

(5)

      https://erasmus-plus.ec.europa.eu/document/implementation-guidelines-erasmus-and-european-solidarity-corps-inclusion-and-diversity-strategy .

(6)

 EUT L 132, 2016/801, 21.5.2016, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ%3AJOL_2016_132_R_0002 .

(7)

  EUT C, C/2022/157/01, 11.4.2022, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022H0411(01) .