EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.11.2024

COM(2024) 531 final

2024/0301(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

{SWD(2024) 258 final}

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter retten for tjenesteudbydere, der er etableret i en medlemsstat, til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt måtte udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser dér. Når tjenesteudbyderen udstationerer sine arbejdstagere, skal denne overholde et sæt definerede arbejds- og ansættelsesvilkår, der er fastsat i direktiv 96/71/EF 1 , i den medlemsstat, hvortil udstationeringen sker. Dette skal sikre en minimumsbeskyttelse af de pågældende udstationerede arbejdstagere. Medlemsstaterne skal arbejde tæt sammen og yde hinanden gensidig bistand for at gøre det lettere at overvåge overholdelsen af disse arbejds- og ansættelsesvilkår. Det at undgå unødvendige administrative byrder for tjenesteudbyderne, beskytte udstationerede arbejdstagere og sikre effektiv overvågning bør således gå hånd i hånd og medvirke til et velfungerende indre marked.

Som fastsat i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/67/EU 2 må medlemsstaterne kun indføre administrative krav og kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, som er fastsat i nævnte direktiv og i direktiv 96/71/EF, hvis disse er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten. I denne forbindelse må medlemsstaterne indføre en forpligtelse for en tjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til at afgive en simpel erklæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder med de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU.

I ajourføringen af den nye industristrategi fra 2020 3 bekendtgjorde Kommissionen, at den vil samarbejde med medlemsstaterne om at udarbejde en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere. Dette samarbejde må ikke begrænse virkningen af EU's eksisterende retlige ramme for udstationering af arbejdstagere og den beskyttelse af arbejdstagerne, som den sikrer, i fare. Deltagelse skal være frivillig.

I sin meddelelse fra marts 2024 med titlen "Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan" 4 bekendtgjorde Kommissionen, at den vil fremme udbredt gennemførelse af et fælles elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere suppleret med udviklingen af en digital flersproget portal, hvor virksomheder kan indsende udstationeringserklæringer, for medlemsstater, der beslutter at anvende dette værktøj. Dette vil bidrage til at mindske den administrative byrde.

Bekendtgørelsen fulgte efter betænkeligheder, der blev udtrykt i evalueringen af gennemførelsen af direktiv 2014/67/EU. I gennemførelsesrapporten vedrørende direktiv 2014/67/EU 5 konkluderede Kommissionen, at der er nogle områder, som forskellige interessenter har gjort Kommissionen opmærksom på, og hvor det kan være nødvendigt at foretage ændringer. Disse omfatter en forenkling af de administrative kontrolsystemer, f.eks. ved indførelse af et fælles EU-indberetningssystem.

Formålet med dette forslag er at mindske den administrative byrde for virksomheder og nationale kompetente myndigheder ved på den ene side at fremme, hvor det er nødvendigt, indsendelsen af udstationeringserklæringer på en brugervenlig måde, på afstand og ved hjælp af elektroniske midler og på den anden side fremme det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne samt en effektiv overvågning af overholdelsen af forpligtelserne i direktiv 2014/67/EU og 96/71/EF.

Forslaget vil gøre det nemmere for medlemsstaterne at gennemføre effektive og passende inspektioner på deres område og dermed medvirke til beskyttelse af udstationerede arbejdstagere.

Siden januar 2023 har medlemsstaterne i ekspertgruppen rådgivet Kommissionen om en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere, navnlig med hensyn til de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen. På baggrund af rådgivning fra medlemsstaternes eksperter er der identificeret en fælles liste over oplysningskrav til erklæringen om udstationering af arbejdstagere. En oprindelig gruppe på ni medlemsstater har i mellemtiden erklæret, at de er enige i at harmonisere de oplysninger, de kræver fra tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til deres områder, med de oplysningskrav, der indgår i den fælles liste 6 .

En offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked ("IMI")

Forslaget indeholder en flersproget elektronisk offentlig brugerflade (dvs. en sikker webportal, hvor der anvendes en fælles elektronisk formular og kan ske automatisk overførsel af data), der er forbundet til informationssystemet for det indre marked ("IMI"), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 7 , ("den offentlige brugerflade"), som er til frivillig brug for medlemsstater, der modtager udstationerede arbejdstagere ("værtsmedlemsstaten"). Disse værtsmedlemsstater kan vælge at kræve af tjenesteudbydere, der er etableret i andre medlemsstater, at de anvender denne brugerflade til at afgive en simpel erklæring om udstationerede arbejdstagere (en "udstationeringserklæring") til deres ansvarlige nationale kompetente myndigheder med henblik på at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen. IMI er et flersproget elektronisk værktøj, der giver nationale, regionale og lokale myndigheder mulighed for at kommunikere hurtigt og nemt med deres EU-modparter. Et register i IMI vil gøre det muligt for nationale kompetente myndigheder at efterprøve detaljerne i de udstationeringserklæringer, som tjenesteudbyderne indsender. Anvendelsen af IMI vil gøre det muligt at genanvende eksisterende IT-løsninger og dermed bidrage til at reducere engangsomkostningerne til IT-udvikling.

Tjenesteudbydere anvender den offentlige brugerflade til at indsende en udstationeringserklæring til den kompetente nationale myndighed i værtsmedlemsstaten. Med henblik herpå vil en standardformular være tilgængelig på brugerfladen. Af denne standardformular vil det fremgå, hvilke relevante oplysninger der kunne være nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU. Den vil indeholde oplysninger relateret til tjenesteudbyderen, den udstationerede arbejdstager, udstationeringsopgaven, kontaktpersonen hos de kompetente myndigheder og tjenestemodtageren. Standardformularens specifikke indhold vil blive fastlagt i en gennemførelsesretsakt. Rådgivningen fra medlemsstaternes ekspertgruppe om, hvilke relevante oplysninger en sådan formular skal indeholde, vil blive taget i betragtning.

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at udforme standardformularen og foretage senere ændringer i den. Hvis en medlemsstat vurderer, at relevante oplysninger bør tilføjes eller ikkerelevante oplysninger fjernes fra standardformularen, på eller til anvendelse for den offentlige brugerflade, kan den indsende forslag til Kommissionen om ændring af standardformularen og medtagelse af oplysningskrav, som den mener er nødvendige, så længe de er berettigede og forholdsmæssige, for at udføre effektive kontroller på arbejdspladsen.

Medlemsstaterne kan beslutte, at visse oplysninger i standardformularen, som de ikke anser for at være relevante i betragtning af den nationale kontekst og den måde, de planlægger at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen på, ikke er nødvendige fra tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til deres område, når de udfylder formularen på den offentlige brugerflade. I så fald bør de underrette Kommissionen herom. I tilfælde af nye punkter, der følger af senere ændringer af standardformularen, vil de pågældende medlemsstater ikke behøve tilpasse deres nationale lovgivning til at omfatte sådanne punkter.

Kommissionens opsætning af den offentlige brugerflade med en flersproget standardformular til erklæringen om udstationering af arbejdstagere og tilgængeliggørelsen af denne brugerflade for nationale kompetente myndigheder berører ikke Kommissionens ansvar for at føre tilsyn med medlemsstaternes korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen, jf. artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, og dens beføjelser i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt medlemsstaternes forpligtelse til at overholde EU-retten.

Mindskelse af den administrative byrde for tjenesteudbydere

Interessenter har konsekvent understreget, at forpligtelsen og kravene til at udarbejde en udstationeringserklæring udgør et væsentligt rapporteringskrav for virksomheder i det indre marked. Dette betragtes som en af de væsentligste administrative hindringer for udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked.

En strømlining af indberetningsforpligtelserne og proceduren for indsendelse af udstationeringserklæringer vil væsentligt mindske den administrative byrde for virksomheder, herunder SMV'er, og understøtte, at medlemsstaterne udfører effektive og tilstrækkelige inspektioner.

En flersproget offentlig brugerflade, hvor der anvendes en standardformular, vil gøre det muligt for udstationerende virksomheder at udarbejde deres udstationeringserklæringer på ét sted og med samme sæt af ønskede oplysninger i alle de deltagende medlemsstater, dvs. i de medlemsstater, der anvender den offentlige brugerflade, som de udstationerer arbejdstagere til. De kan udarbejde udstationeringserklæringen på deres eget sprog og således overvinde sprogbarrieren, som udstationerende virksomheder (tjenesteudbydere) regelmæssigt støder på, når de udfylder udstationeringserklæringer i det erklæringssystem, der anvendes af den medlemsstat, hvortil de udstationerer arbejdstagere.

Forslaget bidrager til Kommissionens tilsagn om at reducere rapporteringskrav, der følger af EU-lovgivningen. I sin meddelelse "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 8 understregede Kommissionen, hvor vigtigt det er at have en lovramme, der sikrer, at målene nås med færrest mulige omkostninger. Den har derfor forpligtet sig til at sætte skub i bestræbelserne på at rationalisere og forenkle rapporteringskravene med det formål at mindske den tilhørende administrative byrde med 25 % uden at undergrave de dermed forbundne politiske målsætninger. Hjælpepakken for SMV'er 9 uddybede dette tiltag og angav indførelsen af et elektronisk format for erklæringen om udstationering af arbejdstagere som et eksempel på, hvordan anvendelsen af digital teknologi kan mindske den administrative byrde og forbedre modstandsdygtigheden.

Beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder

Indsendelse af udstationeringserklæringen via den offentlige brugerflade vil også muliggøre en bedre og mere ensartet anvendelse af direktiv 96/71/EF. At fremme indberetning om og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere er endnu et element i EU-lovgivningen, der sikrer fair mobilitet.

Eftersom tjenesteudbydere ikke længere vil skulle opfylde forskellige nationale krav, der fremgår af de nationale brugerflader og de deltagende medlemsstaters udstationeringserklæringsformularer, vil den offentlige brugerflade, der anvender en standardformular, bidrage til at reducere antallet af tilfælde med manglende overholdelse af udstationeringsreglerne. Dette vil også resultere i øget gennemskuelighed i forbindelse med udstationering.

På denne baggrund gør initiativet det nemmere for medlemsstaterne at udføre effektive, tilstrækkelige og målrettede inspektioner, som derved bidrager til beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder og til fair mobilitet generelt.

Endvidere vil muligheden for at sende en kopi af erklæringen til den udstationerede arbejdstager gøre udstationerede arbejdstagere til informerede aktører i processen og dermed hjælpe dem med at udøve deres rettigheder. Denne mulighed eksisterer ikke i de nationale erklæringssystemer i dag.

Mindskelse af den administrative byrde for medlemsstaternes myndigheder og fremme af administrativt samarbejde

Direktiv 2014/67/EU indførte regler om administrativt samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for overvågning af overholdelsen af reglerne om udstationering af arbejdstagere. Dette administrative samarbejde gennemføres gennem IMI. IMI spiller derfor en vigtig rolle med hensyn til at understøtte det styrkede administrative samarbejde, der ligger til grund for direktivet.

Modulet for anmodning om udstationering af arbejdstagere er hovedmodulet i IMI for administrativt samarbejde, jf. direktiv 2014/67/EU og direktiv 96/71/EF. Det understøtter gensidig bistand ved at gøre det muligt for en myndighed i en medlemsstat at anmode om oplysninger eller bistand fra en myndighed i en anden medlemsstat.

I dag må nationale kompetente myndigheder, der anmoder om gensidig bistand fra en anden medlemsstat, påtage sig en betydelig administrativ byrde for at fremsætte en anmodning om oplysninger gennem IMI. På nuværende tidspunkt skal oplysninger om en specifik udstationering, som udløser en anmodning om gensidig assistance i IMI, indtastes manuelt i IMI af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, før anmodningen om assistance kan fremsættes. Dette skyldes, at erklæringer modtages gennem medlemsstaternes systemer, der ikke er forbundet til IMI. Med henblik på at fremme det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og forenkle anmodninger om gensidig bistand bør oplysninger, der er angivet i udstationeringserklæringer, gøres tilgængelige direkte i IMI. Dette er for tiden tilfældet for vejtransportsektoren, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 10 pålagde Kommissionen at udvikle en flersproget offentlig brugerflade, som vejtransportvirksomheder har adgang til, og via hvilken de kan indsende og ajourføre oplysninger om udstationering og indsende andre relevante dokumenter til IMI, om nødvendigt. Medlemsstaterne skulle så udveksle data og oplysninger, indgå i et administrativt samarbejde og yde gensidig bistand via IMI.

Hvis den administrative procedure for erklæringen om udstationerede arbejdstagere inden for andre sektorer, i tilfælde hvor en sådan indberetningsforpligtelse er berettiget og forholdsmæssig, blev bragt i overensstemmelse med proceduren for udstationering af førere i vejtransportsektoren, ville det mindske den administrative byrde for offentlige forvaltninger. I dag må de kompetente myndigheder administrere og betjene to forskellige systemer til deres overvågningsopgaver, idet de anvender IMI til erklæringen om udstationering af førere i vejtransportsektoren og nationale indberetningssystemer i forbindelse med udstationering i andre sektorer. Hvis de to systemer blev tilpasset hinanden, kunne det strømline anvendelsen af databaser og interne administrative procedurer for de nationale kompetente myndigheder og dermed sikre de nationale kompetente myndigheder en mere effektiv mekanisme til overvågning og kontrol af overholdelsen af gældende udstationeringsregler.

Deltagende medlemsstater har gavn af omkostnings- og tidsbesparelser. Endvidere gør anvendelsen af IMI-systemet det muligt for medlemsstaterne at nedlægge deres selvstændige nationale erklæringssystemer, hvis de ønsker det, hvorved de sparer omkostningerne ved at betjene og vedligeholde disse systemer. De få medlemsstater, der endnu ikke anvender digitale løsninger til deres indberetningsforpligtelser, kan anvende IMI-systemet uden at skulle investere tid og ressourcer i udviklingen af et elektronisk nationalt erklæringssystem. De medlemsstater, der vedligeholder deres nationale databaser, ville drage fordel af muligheden for at forbinde disse med den offentlige brugerflade.

IMI-systemet giver også mulighed for generering af statistikker, hvorved den nationale politikudformning understøttes, og der skabes et solidt grundlag for arbejdstilsynenes arbejde, herunder deres risikoanalyser.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den frie udveksling af tjenesteydelser er et grundlæggende princip for Den Europæiske Unions indre marked, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Direktiv 96/71/EF gennemfører dette princip vedrørende udstationering af arbejdstagere med det formål at sikre lige vilkår for virksomheder og respekt for arbejdstageres rettigheder. I artikel 3 i direktiv 96/71/EF er der fastsat en kerne af klart definerede arbejds- og ansættelsesvilkår, som tjenesteudbyderen i den medlemsstat, til hvilken udstationeringen finder sted, er forpligtet til at overholde for at sikre en minimumsbeskyttelse af de pågældende udstationerede arbejdstagere.

Direktiv 2014/67/EU har til formål at lette den frie udveksling af tjenesteydelser og det indre markeds funktion samt at sikre overholdelse af et passende niveau for beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder som led i udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne, navnlig håndhævelsen af de centrale arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skal leveres, jf. artikel 3 i direktiv 96/71/EF. I den forbindelse fastlægger direktiv 2014/67/EU en fælles ramme for en række passende bestemmelser, foranstaltninger og kontrolmekanismer, der er nødvendige for en bedre og mere ensartet gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv 96/71/EF i praksis.

For at sikre, at de materielle regler om arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal overholdes med hensyn til udstationerede arbejdstagere, anvendes korrekt og er underlagt tilsyn, gives der ved direktiv 2014/67/EU medlemsstaterne mulighed for at indføre visse administrative krav og kontrolforanstaltninger over for tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser, forudsat at disse er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten. I denne forbindelse må en medlemsstat indføre en forpligtelse for en tjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til at afgive en simpel erklæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder med de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU.

Forslaget er i overensstemmelse med disse bestemmelser, da det hverken ændrer den retlige ramme for udstationering af arbejdstagere, jf. direktiv 2014/67/EU og 96/71/EF, eller går på kompromis med det hermed forbundne niveau for beskyttelse af udstationerede arbejdstagere. Det letter indsendelsen af nødvendige udstationeringserklæringer, når det kræves, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU og i henhold til den procedure, der er fastlagt i artikel 9, stk. 4, og letter det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne og en effektiv overvågning af overholdelsen af forpligtelserne i direktiv 2014/67/EU og direktiv 96/71/EF.

Forslaget supplerer reglerne for udstationering af førere i vejtransportsektoren. De nye regler for udstationering af førere i vejtransportsektoren, jf. direktiv (EU) 2020/1057, blev vedtaget i juli 2021 som en del af mobilitetspakken og har været gældende siden den 2. februar 2022. Kommissionen forvalter en flersproget portal, der er forbundet til IMI, for vejtransportvirksomheder, der skal overholde disse nye regler. Portalen gør det muligt for vejtransportvirksomheder at indsende udstationeringserklæringer via IMI til de(n) medlemsstat(er), hvortil deres førere udstationeres. Forslaget vil tilpasse den administrative procedure for erklæringen om udstationerede arbejdstagere i andre sektorer, så den stemmer overens med proceduren for udstationering af førere i vejtransportsektoren.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget bidrager til to af Kommissionens prioriteter, navnlig skabelse af "et dybere og mere retfærdigt indre marked" og fremme af "beskæftigelse, vækst og investeringer" gennem forenkling af den lovgivningsmæssige ramme og rationalisering af rapporteringskravene.

Forslaget støtter taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked ("SMET") i dens bestræbelser på at mindske den administrative byrde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. I SMET arbejder Kommissionen og medlemsstaterne sammen om at gøre de administrative krav i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, herunder indberetningsforpligtelsen, lettere. Der vil blive taget hensyn til den bedste praksis, som er identificeret gennem SMET, under udviklingen af den offentlige brugerflade.

I oktober 2023 opfordrede Det Europæiske Råd alle relevante institutioner til at arbejde videre med at forenkle lovgivningen og mindske den unødige administrative byrde 11 . I april 2024 opfordrede Det Europæiske Råd endvidere Kommissionen til at mindske den administrative byrde og efterlevelsesbyrden betydeligt for virksomheder og nationale myndigheder som del af en bedre og mere intelligent lovramme 12 .

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 17. februar 2022 om bekæmpelse af ikketoldmæssige og ikkeskattemæssige hindringer i det indre marked 13 Kommissionen til at indføre en digital formular til erklæringen om udstationering af arbejdstagere og etablere en enkel, brugervenlig og interoperabel digital formular, der er tilpasset europæiske virksomheders og navnlig SMV'ers behov.

Forslaget stemmer endvidere overens med målet med forordningen om et interoperabelt Europa, som har til formål at styrke grænseoverskridende interoperabilitet og samarbejde i den offentlig sektor i hele Unionen. For at tage højde for grænseoverskridende interoperabilitet er den offentlige brugerflades tekniske specifikationer og krav underlagt en interoperabilitetsvurdering, og der tages hensyn til at genanvende fælles interoperabilitetsløsninger.

Endelig er initiativet og gennemførelsen af den digitale formular til erklæringen om udstationering af arbejdstagere i Unionen i overensstemmelse med den løbende udvikling af den europæiske ramme for digital identitet og den europæiske digitale identitetstegnebog 14 . Tjenesteudbydere kunne f.eks. anende den europæiske digitale identitetstegnebog, når den engang er tilgængelig, til at identificere sig, og udstationerede arbejdstagere kunne modtage en kopi af en udstationeringserklæring i deres tegnebog.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er, som det er tilfældet for IMI-forordningen, artikel 114 i TEUF. Forslaget har til formål at understøtte det indre markeds funktion (artikel 26 i TEUF). Selv om medlemsstaterne ikke er forpligtet til at stille den offentlige brugerflade, som dette forslag vedrører, til rådighed, vil medlemsstaternes forventede tilslutning understøtte en tilpasning af proceduren og af kravene til indberetningen om udstationering af arbejdstagere i de deltagende medlemsstater. Endvidere vil medlemsstater, der beslutter at anvende den offentlige brugerflade, blive pålagt at sikre, at tjenesteudbyderne er i stand til at overholde deres forpligtelse til at udarbejde en udstationeringserklæring ved hjælp af den fælles brugerflade. Med den offentlige brugerflade som eneste portal for udstationeringserklæringer og standardformularen fastsættes ens vilkår for udstationeringserklæringer i de medlemsstater, der vælger at anvende den offentlige brugerflade.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Formålet med denne forordning, nemlig at oprette en flersproget elektronisk offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI, med henblik på at mindske den administrative byrde for tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til en deltagende medlemsstat, samtidig med at den fremmer en bedre og mere ensartet anvendelse og håndhævelse af direktiv 96/71/EF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor, på grund af dets omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af instrument

Forslaget indeholder en ændring af bilaget til IMI-forordningen. Den mest hensigtsmæssige retsakt er derfor en forordning. Kommissionens indsendelse, opbevaring og behandling af erklæringen på den offentlige brugerflade og udvekslingen af oplysninger som led i effektivt administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne skal ske under overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, og skal fastsættes i EU-retten.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

–et webinar i samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) den 17. februar 2022 med henblik på at informere medlemsstaternes kompetente myndigheder og arbejdsmarkedsparter om projektet og indsamle deres tilbagemeldinger

–møder og interviews med interesserede myndigheder og relevante interessenter i medlemsstaterne i perioden februar-april 2022

–en workshop om brugeroplevelse den 27. april 2022 med tjenesteudbydere, der var udpeget af arbejdsmarkedsparterne, med henblik på at indsamle oplysninger om den administrative erfaring med at udstationere arbejdstagere

–en teknisk workshop med relevante repræsentanter fra medlemsstaternes myndigheder den 28. april 2022 med henblik på at drøfte gennemførelsesmuligheder

–møder med arbejdsmarkedsparterne den 30. november 2021, den 8. december 2021, den 8. februar 2022, den 2. juni 2022 og den 11. maj 2023

–en teknisk undersøgelse for medlemsstaterne mellem den 9. juni og den 6. juli 2022

–en onlinehøring med arbejdsmarkedsparterne den 29. april 2024 vedrørende den elektroniske erklæring om udstationering af arbejdstagere.

Projektet med en elektronisk erklæring om udstationering af arbejdstagere blev også drøftet med medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne på ELA-forummet om udstationering af arbejdstagere den 13. marts 2023 og den 11. april 2024.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er udpeget efter en proces med intern kontrol af eksisterende indberetningsforpligtelser og baseret på erfaringerne fra gennemførelsen af den relevante lovgivning. Da dette er et skridt i processen med løbende vurdering af de rapporteringskrav, der følger af EU-lovgivningen, vil kontrollen med sådanne byrder og deres indvirkning på interessenterne fortsætte.

Kommissionen modtog bidrag fra ekspertgruppen om en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere, som rådgiver Kommissionen om samarbejdet med at udvikle og gennemføre en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere. Gruppens arbejde udføres under fuld overholdelse af direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU.

•Konsekvensanalyse - byrdereduktion

Kommissionen har ikke foretaget en konsekvensanalyse af dette målrettede initiativ. Kommissionen foretog imidlertid en analyse med henblik på at måle den administrative byrde i forbindelse med indberetning af udstationerede arbejdstagere i de 27 EU-medlemsstater, som resulterede i en detaljeret omkostningsmodel for de forskellige indberetningsprocedurer. I analysen, der fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, blev der også set på de mulige besparelser i tid og ressourcer ved at indføre en standardformular til erklæringen om arbejdstagere, der skal udstationeres, baseret på forskellige gennemførelsesmuligheder, herunder en flersproget elektronisk brugerflade, der er forbundet til IMI, og ved at tage forskellige grader af medlemsstatsdeltagelse i betragtning. Analysen peger på, at effekten på EU-plan af et fælles system til indberetning af udstationerede arbejdstagere afhænger af udformningen af det fælles system og af mængden af udstationeringserklæringer, der vil være omfattet af det nye system.

Den gennemsnitlige reduktion af den tid, det tager at udfylde en udstationeringserklæring ved at anvende standardformularen, er estimeret til ca. 73 % af den gennemsnitlige tid, der på nuværende tidspunkt kræves i EU. Byrdereduktionen varierer alt efter medlemsstaternes anvendelse af standardformularen.

Forslaget vedrører begrænsede og målrettede ændringer af eksisterende administrativ praksis for medlemsstater, der frivilligt vælger at deltage, og af eksisterende lovgivning, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 om oprettelse af informationssystemet for det indre marked ("IMI"). Formålet med forslaget er at stille en flersproget elektronisk brugerflade, der er forbundet til IMI, til rådighed for indberetningen af udstationerede arbejdstagere inden for andre økonomiske sektorer, som det allerede er blevet gjort for vejtransportsektoren, med henblik på at støtte gennemførelsen af direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU, som forbliver uændrede.

De foreslåede ændringer påvirker ikke EU's politik, men danner blot grundlag for at udvikle en frivillig teknisk løsning (en offentlig brugerflade) for indsendelse af erklæringer om udstationerede arbejdstagere, hvor der anvendes en standardformular, og for at lette udvekslingen af oplysninger mellem de nationale forvaltninger. Udvekslingen og den dokumentation, der var indsamlet af ekspertgruppen om en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere, indgik i udarbejdelsen af dette forslag. Forslaget vil hjælpe med at mindske den administrative byrde for kompetente nationale myndigheder og virksomheder ved at øge tilgængeligheden og udvekslingen af oplysninger om udstationerede arbejdstagere.

Det kan konkluderes, at der ikke var behov for en konsekvensanalyse, da ændringen er af begrænset omfang, er målrettet og består af tekniske ændringer af eksisterende lovgivning.

•Målrettet regulering og forenkling

Dette er et Refit-forslag, der har til formål at mindske byrden for medlemsstaternes offentlige forvaltninger og virksomheder.

Rapporteringskravene i forbindelse med udstationering af arbejdstagere vedrører et stort antal virksomheder. 2022-data fra de tidligere erklæringsværktøjer, som er de senest tilgængelige data, peger på omkring 1,9 mio. udstationerede arbejdstagere, 2,3 mio. udstationeringserklæringer og 4,7 mio. udstationeringer i EU. At dømme ud fra udviklingen i antallet af udstationeringer og udstationerede arbejdstagere med undtagelse af vejgodstransport, for hvilken erklæringer nu skal indsendes gennem en central EU-portal for vejtransportvirksomheder, peger de tilgængelige oplysninger på en vækst på 14 % i antallet af udstationeringer mellem 2021 og 2022 15 .

Alle 27 medlemsstater har oprettet et præindberetningsværktøj for tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstat. Medlemsstaternes systemer varierer imidlertid i udformning og krav og er ikke forbundet. Overholdelsen af de nødvendige administrative erklæringsprocedurer medfører derfor en betragtelig administrativ byrde for de udstationerende virksomheder. Den deraf følgende stigning i transaktionsomkostninger kan under visse forhold væsentligt hindre eller begrænse udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne - især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

En erhvervsundersøgelse om situationen på det indre marked, der blev gennemført i 2024, viste, at 46,1 % af mere end 1 000 adspurgte virksomheder mente, at der var væsentlige problemer/usikkerheder forbundet med midlertidig udstationering af arbejdstagere til et andet land 16 . Den estimerede indsats, der skulle til for at indberette en udstationering, svingede mellem 21 minutter i Estland og Slovakiet og 87 minutter i Grækenland. I Italien krævede det 61 minutter. I en nylig undersøgelse af betydningen af den administrative byrde for SMV'ers udstationering af medarbejdere på tværs af grænsen i grænseområder angav alle respondenter manglen på rationalisering af nationale udstationeringsprocedurer i EU som en af de største byrder 17 .

Rapporteringskravene spiller en nøglerolle med hensyn til at sikre både en korrekt håndhævelse og passende overvågning af lovgivningen. Rapporteringskravene kan imidlertid også pålægge interessenterne uforholdsmæssigt store byrder, navnlig når det gælder SMV'er og mikrovirksomheder. Kumuleringen af sådanne krav over tid kan føre til overflødige eller overlappende forpligtelser eller utilstrækkelige indsamlingsmetoder.

Kommissionen ser det derfor som en prioritet at strømline indberetningsforpligtelserne og mindske den administrative byrde. Forslaget vil rationalisere indberetningsforpligtelserne ved hjælp af en kombination af foranstaltninger:

–konsolidering af indberetning, der for tiden foretages i forskellige systemer og med varierende krav

–digitalisering af fremsendelsen af oplysninger.

•Grundlæggende rettigheder

Den foreslåede forordning vedrører behandlingen af personoplysninger. Behandling af personoplysninger kræver, at der sikres fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette forslag tager fuldt hensyn til disse retlige krav.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har begrænsede budgetmæssige virkninger for Kommissionen. Baseret på en indledende periode på fem år med fuld implementering og vedligeholdelse af den offentlige brugerflade stammer virkningerne for budgettet hovedsagelig fra følgende arbejde:

–udvikling af løsninger: 1,3 mio. EUR

–vedligeholdelse af løsninger: 0,7 mio. EUR

–støtte: 0,7 mio. EUR

–uddannelse: 0,2 mio. EUR

–infrastruktur: 0,1 mio. EUR

hvilket beløber sig til ca. 3 mio. EUR for fem år. De løbende udgifter efter fuld implementering estimeres til 0,5 mio. EUR pr. år.

For så vidt angår personalebehov vil fuld implementering af den offentlige brugerflade kræve 1,5 fuldtidsækvivalenter, og den løbende vedligeholdelse 0,5 fuldtidsækvivalenter.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2024/0301 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 18 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Informationssystemet for det indre marked ("IMI"), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 19 , bør anvendes så meget som muligt til det administrative samarbejde og den gensidige bistand, herunder mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU 20 og 96/71/EF 21 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. I overensstemmelse med direktiv 2014/67/EU, navnlig artikel 6, skal medlemsstaterne arbejde tæt sammen og yde hinanden gensidig bistand uden unødigt ophold for at lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af nævnte direktiv og direktiv 96/71/EF i praksis.

(2)Direktiv 2014/67/EU har til formål at lette den frie udveksling af tjenesteydelser og det indre markeds funktion samt at sikre overholdelse af et passende niveau for beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder som led i udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne, navnlig håndhævelsen af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skal leveres, jf. artikel 3 i direktiv 96/71/EF. I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/67/EU må medlemsstaterne kun indføre administrative krav og kontrolforanstaltninger, i det omfang det er nødvendigt for at sikre effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, som er fastsat i nævnte direktiv og i direktiv 96/71/EF, og forudsat at disse er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten. Hvis dette er tilfældet, har medlemsstaterne i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU mulighed for at indføre en forpligtelse for en tjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til at afgive en simpel erklæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder for at kunne kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen. Det er fortsat medlemsstaternes ansvar at beslutte, under hensyntagen til overvejelserne om berettigelse og forholdsmæssighed, i hvilke tilfælde der skal opkræves en udstationeringserklæring, og hvilke oplysninger en sådan erklæring skal indeholde.

(3)Alle medlemsstater har gjort brug af muligheden for at indføre en indberetningsforpligtelse for tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til deres medlemsstat, men de nationale systemer er meget forskellige, hvad angår udformning, krav og funktionalitet. At betjene disse forskellige systemer resulterer i en betragtelig administrativ byrde for de tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere. Interessenter har løbende understreget, at erklæringen om udstationering af arbejdstagere udgør en væsentlig indberetningspligt, og at den er blandt de væsentligste administrative hindringer for udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked.

(4)Rapporteringskrav spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre både en grundig overvågning og en korrekt håndhævelse af lovgivningen. Det er imidlertid vigtigt at strømline disse krav for at sikre, at de opfylder det formål, de var beregnet til, og for at begrænse den administrative byrde. Indberetningsforpligtelserne og -kravene i forbindelse med indsendelse af udstationeringserklæringer til de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/67/EU, bør derfor forenkles i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 22 for i væsentlig grad at mindske den administrative byrde for tjenesteudbydere, der er etableret i andre medlemsstater og udstationerer arbejdstagere til værtsmedlemsstater, samt for nationale kompetente myndigheder.

(5)Mindskelse af den administrative byrde for tjenesteudbydere og nationale kompetente myndigheder skal foregå under overholdelse af kravene til tilfredsstillende arbejdsvilkår og social beskyttelse af udstationerede arbejdstagere. Ved at lette medlemsstaternes effektive overvågning af overholdelsen af reglerne og styrke gensidigt administrativt samarbejde forbedres beskyttelsen af arbejdstageres rettigheder.

(6)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1024/2012 kan der indføres tekniske foranstaltninger for at gøre det muligt for eksterne aktører at interagere med IMI. En sådan interaktion bør understøttes af en flersproget elektronisk offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI ("den offentlige brugerflade"), via hvilken tjenesteudbydere indsender udstationeringserklæringer til de medlemsstater, der anvender den offentlige brugerflade ("deltagende medlemsstater"). Disse medlemsstater bør så, om nødvendigt, anvende de oplysninger, der er modtaget gennem IMI, til at fremsætte begrundede anmodninger i IMI-udstationeringsmodulerne i overensstemmelse med forpligtelsen til at yde gensidigt administrativt samarbejde og gensidig bistand, jf. artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU.

(7)En forenkling af processen med at sende og ajourføre udstationeringserklæringer, der følger af etableringen af en sådan offentlig brugerflade, bør mindske administrative hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser, herunder virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat med deres egne arbejdstagere.

(8)Forenklingen af processen med at sende og ajourføre udstationeringserklæringer bør fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af direktiv 96/71/EF og dets håndhævelse i praksis og dermed reducere antallet af tilfælde med manglende overholdelse af udstationeringsreglerne, der skyldes forskellige procedurer for indsendelse af udstationeringserklæringerne. Det vil gøre det lettere for medlemsstaterne at foretage effektive og tilstrækkelige inspektioner og dermed medvirke til beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder.

(9)En forenkling af processen med at sende og ajourføre udstationeringserklæringer bør mindske den administrative byrde for nationale kompetente myndigheder, der anmoder om gensidig bistand fra andre medlemsstater. For at sikre, at de ansvarlige nationale kompetente myndigheder kan yde hinanden gensidig bistand uden unødigt ophold, og for at forenkle anmodninger om gensidig bistand, bør oplysninger, der gives i udstationeringserklæringer, gøres tilgængelige direkte i IMI, hvorved anvendelsen af direktiv 2014/67/EU og direktiv 96/71/EF i praksis lettes, og det relaterede administrative samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne støttes, hvilket medvirker til et velfungerende indre marked.

(10)Kommissionen bør etablere en offentlig brugerflade til frivillig brug for medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan beslutte at kræve af tjenesteudbydere, at de anvender den elektroniske brugerflade til at afgive en udstationeringserklæring til deres ansvarlige nationale kompetente myndigheder for at overholde de berettigede og forholdsmæssige forpligtelser, der er indført af de pågældende medlemsstater, til at indberette udstationering af arbejdstagere. Denne offentlige brugerflade bør støtte medlemsstaterne i deres opgave med at sikre, at de procedurer og formaliteter, der vedrører udstationering af arbejdstagere, kan gennemføres af virksomheder på en brugervenlig måde, på afstand og ved hjælp af elektroniske midler, og dermed lette indsendelsen af udstationeringserklæringer, når det kræves.

(11)Der bør anvendes interoperable og genanvendelige løsninger, jf. forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet 23 , da de kan gøre det lettere for tjenesteudbydere at identificere sig. Arbejdstagere bør kunne modtage notifikationer om udstationeringserklæringer, der vedrører dem, via den europæiske digitale identitetstegnebog, når den foreligger 24 .

(12)Den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, er en teknisk foranstaltning, der er stillet til rådighed af Europa-Kommissionen til frivillig brug for medlemsstaterne. Inden medlemsstaterne kræver, at tjenesteudbyderne indberetter de relevante oplysninger via den omtalte brugerflade, bør medlemsstaterne sikre, at et sådant krav er fastsat i national lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Med henblik på at sikre en gnidningsløs anvendelse af den offentlige brugerflade bør medlemsstaterne, når som helst efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, informere Kommissionen om deres interesse i at anvende den flersprogede elektroniske offentlige brugerflade.

(13)Kommissionen bør i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Unionen og alle medlemsstater er parter i, sikre tilgængeligheden af den offentlige brugerflade og dens indhold for personer med handicap, i det omfang det er relevant under hensyntagen til tilgængelighedskravene, der er fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2019/882 25 .

(14)Tjenesteudbydere bør kunne indsende udstationeringserklæringer til de nationale kompetente myndigheder i en deltagende medlemsstat, hvortil en arbejdstager udstationeres, dvs. værtsmedlemsstaten, ved at anvende en flersproget standardformular, der ligger på nævnte offentlige brugerflade.

(15)Kommissionen modtog input om de nationale indberetningsforpligtelser og -systemer samt om de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, fra ekspertgruppen om en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere. Kommissionen er blevet rådgivet af ekspertgruppen om, hvilke oplysningskrav der efter dens mening bør medtages i en fælles formular til erklæringen om udstationering af arbejdstagere. I lyset af denne rådgivning og for at kunne modtage de oplysninger, der kunne være nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, bør standardformularen, der anvendes via den elektroniske brugerflade, indeholde oplysninger, der vedrører tjenesteudbyderen, den udstationerede arbejdstager, udstationeringsopgaven, kontaktpersonen for de kompetente myndigheder og modtageren af tjenesteydelsen. Standardformularen bør være tilgængelig på alle EU-sprog. Medlemsstaterne kan beslutte, at visse oplysninger i standardformularen, som de ikke anser for at være relevante i betragtning af den nationale kontekst og den måde, de planlægger at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen på, ikke er nødvendige fra tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til deres område, når de udfylder formularen på den elektroniske offentlige brugerflade.

(16)Hvad angår udarbejdelse og senere ændringer af standardformularen, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 26 . Hvis en medlemsstat vurderer, at visse oplysninger bør tilføjes eller fjernes fra standardformularen, eller at standardformularen på anden vis bør ændres, bør den kunne anmode Kommissionen om at ændre standardformularen i overensstemmelse hermed.

(17)Anvendelsen af den offentlige brugerflade med en standardformular, der indeholder et fælles og fyldestgørende sæt af relevante oplysninger, der kan være nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, vil reducere forskellene i medlemsstaternes gældende regler og bestemmelser. Det bør være tilstrækkeligt, at tjenesteudbydere overholder indberetningsforpligtelserne i de medlemsstater, der anvender den offentlige brugerflade. Der bør ikke indføres yderligere oplysningskrav på nationalt plan i disse medlemsstater. Opsætningen af den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, med dens standardformular og tilgængeliggørelsen af denne brugerflade for nationale kompetente myndigheder medvirker til og støtter en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger, hvilket sikrer et velfungerende indre marked.

(18)Med oprettelsen af en offentlig brugerflade tilvejebringes en strømlinet ramme for udstationeringserklæringer, der givermedlemsstaterne betydelige incitamenter til at deltage. Den er i tråd med medlemsstaternes egne interesser i at fremme administrativt samarbejde, forenkle administrative procedurer og beskytte arbejdstagernes rettigheder. Når den offentlige brugerflade er oprettet og viser sit værd og sine fordele, bør alle medlemsstater overveje at anvende den. Jo flere medlemsstater, der anvender den offentlige brugerflade, jo mindre vil den administrative byrde være for tjenesteudbydere og nationale kompetente myndigheder, og jo større vil rammerne for et effektivt administrativt samarbejde om at beskytte arbejdstagernes rettigheder være.

(19)Med henblik på at kunne kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen kan der som følge af de oplysningskrav, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra a) i direktiv 2014/67/EU, være visse relevante personoplysninger, der skal angives i erklæringen om udstationering af arbejdstagere. Behandling af personoplysninger bør udføres i overensstemmelse med EU-retten vedrørende beskyttelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 27 og (EU) 2018/1725 28 . Med henblik på at præcisere ansvaret for behandling af personoplysninger , der er indsendt via den offentlige brugerflade, bør den, der skal betragtes som den dataansvarlige for personoplysningerne, angives i denne forordning. Forordning (EU) nr. 1024/2012 finder anvendelse på de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger i IMI.

(20)Oplysningerne fra udstationeringserklæringen bør gemmes på den offentlige brugerflade i en periode på maksimalt 36 måneder efter udstationeringsperiodens slutdato med henblik på genanvendelse i senere udstationeringserklæringer.

(21)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 5. september 2024.

(22)Hvis arbejdsmarkedets parter spiller en rolle med hensyn til at overvåge overholdelsen af udstationeringsreglerne, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at forsyne nationale arbejdsmarkedsparter med de relevante oplysninger, der udveksles via IMI, alene med det formål at kontrollere, om udstationeringsreglerne overholdes, under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. De relevante oplysninger bør gives til arbejdsmarkedets parter på anden måde end via IMI.

(23)Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ("ELA") bør støtte medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder og tjenesteudbydere i implementeringen og anvendelsen af den offentlige brugerflade i overensstemmelse med dens mandat i henhold til forordning (EU) 2019/1149 29 .

(24)Denne forordning bør ikke berøre direktiv 2014/67/EU og direktiv 96/71/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
En offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked

1.Med henblik på at bidrage til et velfungerende indre marked ved at mindske administrative hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser, samtidig med, at medlemsstaternes effektive overvågning af overholdelsen af EU-lovgivning, der har til formål at sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere, lettes, og det dermed forbundne administrative samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne støttes, opretter Kommissionen en flersproget offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked ("IMI"), jf. forordning (EU) nr. 1024/2012, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere ("den offentlige brugerflade").

2.Medlemsstaterne kan vælge at anvende denne offentlige brugerflade.

3.Gennem en medlemsstats lovgivning kan det fastsættes, at tjenesteudbydere kan indberette udstationeringen af arbejdstagere, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/67/EU, ved at indsende en erklæring, der er baseret på en flersproget standardformular, via den offentlige brugerflade. Hvis en medlemsstat giver mulighed for at anvende den offentlige brugerflade, skal den pågældende erklæring erstatte enhver allerede eksisterende erklæring, der kræves i henhold til national lovgivning.

Artikel 2
Funktionerne i den offentlige brugerflade

1.Den offentlige brugerflade indeholder følgende funktionaliteter:

a)oprettelse af en konto, der giver sikker adgang til det område, der er forbeholdt tjenesteudbyderen

b)hensigtsmæssig logning af brugeraktiviteter

c)oprettelse, indsendelse og håndtering af udstationeringserklæringer

d)videresendelse af en kopi af udstationeringserklæringen til den udstationerede arbejdstager

e)tilgængeliggørelse i IMI af indsendte oplysninger for de nationale kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten med henblik på administrativt samarbejde, jf. punkt 6 og 7 i bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012

f)levering til en eller flere nationale myndigheder i værtsmedlemsstaten, som er kompetente myndigheder i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/67/EU, af yderligere udstationeringserklæringer direkte i det nationale back-end system på forespørgsel af omtalte medlemsstat.

2.Kommissionen er ansvarlig for udviklingen, vedligeholdelsen og driften af den offentlige brugerflade.

3.Kommissionen skal sikre adgang til den offentlige brugerflade og dens indhold for personer med handicap.

Artikel 3
Medlemsstaternes anvendelse af den offentlige brugerflade

1.En medlemsstat, der beslutter at anvende den offentlige brugerflade, skal informere Kommissionen herom seks måneder før den dato, fra hvilken den agter at anvende den offentlige brugerflade.

2.En medlemsstat, der beslutter at anvende den offentlige brugerflade, skal i god tid før anvendelse af denne vedtage de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige, for at tjenesteudbydere, der udstationerer arbejdstagere til den pågældende medlemsstat, kan anvende den offentlige brugerflade, og for at kravene på den offentlige brugerflade og i standardformularen til erklæringen om udstationering af arbejdstagere kan overholdes.

3.Medlemsstater, der anvender den offentlige brugerflade, må ikke indføre yderligere indberetningsforpligtelser eller informationskrav for tjenesteudbydere, der indsender udstationeringserklæringer via den offentlige brugerflade.

4.En liste over medlemsstater, der anvender den offentlige brugerflade, jf. stk. 3, gøres offentligt tilgængelig af Kommissionen på den offentlige brugerflade.

5.En medlemsstat kan ophøre med at anvende den offentlige brugerflade. Den pågældende medlemsstat skal informere Kommissionen herom seks måneder før den planlagte slutdato for anvendelsen af den offentlige brugerflade.

Artikel 4
Standardformular

1.Uden at det berører stk. 5, skal standardformularen indeholde oplysninger, der vedrører:

a)tjenesteudbyderen

b)den udstationerede arbejdstager

c)udstationeringsopgaven

d)den kontaktperson, der samarbejder med de kompetente myndigheder

e)modtageren af tjenesteydelsen.

2.Kommissionen udarbejder den standardformular, der er omhandlet i stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 8, stk. 2.

3.En medlemsstat, der vælger at anvende den offentlige brugerflade, kan beslutte ikke at anmode om alle de oplysninger, der er indeholdt i standardformularen, og underretter Kommissionen herom.

4.Medlemsstaterne kan fremsende forslag til Kommissionen om ændring(er) af standardformularen. Kommissionen undersøger sådanne forslag med henblik på en eventuel ændring af standardformularen.

5.Kommissionen kan, baseret på et forslag fra en medlemsstat eller på eget initiativ, foreslå en ændring af standardformularen i overensstemmelse med den procedure, der er omtalt i denne artikels stk. 2.

Artikel 5
Behandling og opbevaring af personoplysninger

1.Med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, kan de i stk. 2 og 3 omhandlede personoplysninger behandles via den offentlige brugerflade.

2.Kommissionen betragtes som dataansvarlig, jf. artikel 3, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725, med henblik på:

a)at sørge for sikkerheden på og tilgængeligheden af den offentlige brugerflade

b)at behandle identitets- og kontaktoplysningerne for den person, der indsender erklæringen om udstationering af arbejdstagere.

3.Tjenesteudbyderen betragtes som dataansvarlig, jf. artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679, for behandling af:

a)tjenesteudbyderens identitet og kontaktoplysninger

b)en udstationeret arbejdstagers identitet

c)en elektronisk kontaktadresse, f.eks. en e-mailadresse, på en udstationeret arbejdstager med henblik på at informere arbejdstageren om, at en erklæring for den pågældende arbejdstager er indsendt

d)adressen på den udstationerede arbejdstagers arbejdssted

e)identitet og kontaktoplysninger for kontaktpersonen hos tjenesteudbyderen.

4.Hvis en medlemsstat også modtager udstationeringserklæringer i dens nationale back-end-system gennem den offentlige brugerflade, betragtes den kompetente nationale myndighed som dataansvarlig, jf. artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679, for så vidt angår behandlingen af personoplysninger indeholdt i disse udstationeringserklæringer.

5.Det skal sikres, at oplysninger på den offentlige brugerflade, der vedrører en udstationering, som er indsendt via den offentlige brugerflade, automatisk slettes 36 måneder efter udstationeringsperiodens slutdato.

6.På den offentlige brugerflade skal det være muligt at slette alle de personoplysninger, der er lagret dér og i tjenesteudbyderens konti, når de ikke længere er nødvendige til de formål, hvortil de blev indsamlet og behandlet.

7. Den offentlige brugerflade skal muliggøre, at der sendes en påmindelse til tjenesteudbyderen om at gennemgå og om nødvendigt slette alle personoplysninger, jf. stk. 6.

8.En medlemsstat kan give den nationale kompetente myndighed tilladelse til på andre måder end via IMI at give nationale arbejdsmarkedsparter relevante oplysninger, der er tilgængelige i IMI, i det omfang det er nødvendigt og udelukkende for at kontrollere, om udstationeringsreglerne overholdes, og i overensstemmelse med national ret og praksis, forudsat at oplysningerne vedrører en udstationering på den pågældende medlemsstats område.

Artikel 6
Behandling af oplysninger, der er indsendt via IMI 

Oplysninger, der er indsendt via den offentlige brugerflade, gøres tilgængelige i IMI for de ansvarlige kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1.

Artikel 7
Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkt 17:

"17. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om en offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012."

Artikel 8
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 9
Evaluering

Kommissionen forelægger en rapport om erfaringerne med anvendelsen af denne forordning senest [fem år efter forordningens ikrafttræden]. Rapporten skal navnlig gøre rede for, i hvilket omfang forordningens gennemførelse har vist sig vellykket med hensyn til at mindske den administrative byrde for fri udveksling af tjenesteydelser, lette medlemsstaternes effektive overvågning af overholdelsen af EU-lovgivning, der har til formål at sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere, og støtte det dermed forbundne administrative samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Artikel 10
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft tre måneder efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 30  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

At udvide den vellykkede anvendelse af en offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI, til indsendelse af udstationeringserklæringer i vejtransportsektoren til også at omfatte andre økonomiske sektorer.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr.

–at mindske den administrative byrde for tjenesteudbydere, der indsender udstationeringserklæringer, ved at nedbringe de gennemsnitlige overholdelsesomkostninger for virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til medlemsstater, der frivilligt gør brug af den offentlige brugerflade forbundet til IMI, med mindst 50 % inden udgangen af 2026

–at lette det administrative samarbejde mellem medlemsstater, der kræver udstationeringserklæringer, ved at muliggøre indsendelse af udstationeringserklæringer til deltagende medlemsstater gennem den offentlige brugerflade og automatiseret import af administrative oplysninger om udstationerede arbejdstagere i IMI inden udgangen af 2025

–at gøre det muligt for medlemsstaterne at nedbringe omkostningerne til udviklingen og driften af nationale indberetningsportaler ved at få interesserede medlemsstater til frivilligt at gøre brug af den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, inden udgangen af 2026.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

For offentlig forvaltning og arbejdstilsyn i deltagende medlemsstater:

–nedbringelse af omkostningerne ved at anvende IMI, da manuel indtastning af oplysninger om udstationering ikke længere er nødvendig

–nedbringelse af løbende vedligeholdelsesomkostninger, da det ikke længere er nødvendigt at vedligeholde nationale IT-komponenter med samme funktionalitet som den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI

–bedre overholdelse, dvs. mere fuldstændige og nøjagtige oplysninger om udstationeringer, hvilket gør effektiv overvågning og kontrol mulig.

For tjenesteudbydere:

–nedbringelse af overholdelsesomkostninger ved at etablere en fælles portal og proces for erklæringer for deltagende medlemsstater, ved at mindske forskellene mellem de nødvendige oplysningsfelter ved udstationering til flere deltagende medlemsstater og ved at nedbringe oversættelsesomkostningerne gennem anvendelse af en flersproget offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

–anvendelse af en offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI, inden udgangen af 2025

–mindst ni medlemsstater, der modtager mindst en tredjedel af alle udstationerede arbejdstagere i EU, beslutter frivilligt at anvende den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, inden udgangen af 2026

–mindst en tredjedel af udstationeringserklæringerne i EU indsendes via den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, og overholdelsesomkostninger i forbindelse med erklæringer, der er indsendt via den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, reduceres med mindst 50 %.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Inden efteråret 2025: Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik på at udarbejde standardformularen til den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI.

Inden udgangen af 2025: Kommissionen gør den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, tilgængelig online.

Inden midten af 2026: En første gruppe medlemsstater beslutter frivilligt at anvende den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, og tilpasser om nødvendigt deres erklæringssystemer og national lovgivning i overensstemmelse hermed.

Fra og med 2026: Kommissionen vedligeholder og forbedrer løbende den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående):

–koordinering af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

–effektivitetsgevinster på EU-plan ved implementering af en offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI, i stedet for udvikling og drift af separate nationale IT-komponenter med samme funktionalitet

–deltagende medlemsstaters anvendelse af en fælles formular gennem koordinering på EU-plan.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende):

–effektivere beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder som følge af effektiv koordinering mellem medlemsstaterne via IMI

–omkostningsbesparelser for medlemsstaterne

–færre udgifter til overholdelse af reglerne for virksomheder, hvorved hindringerne for det indre marked for tjenesteydelser mindskes.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

–Erfaringer fra anvendelsen af den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, til indberetning om udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren:

–påvist anvendelighed af en offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI, til oprettelse, indsendelse og håndtering af udstationeringserklæringer

–påvist lettelse af processen med at indsende udstationeringsoplysninger til de nationale kompetente myndigheder samt potentiale for en mindskelse af den administrative byrde

–en plan for projektgennemførelse og en genanvendelig teknisk løsning

–påvist sandsynlighed for bedre overholdelse af udstationeringsindberetningsforpligtelser.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Initiativet finansieres gennem programmet for det indre marked og starter under den nuværende flerårige finansielle ramme.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

–Finansieringen af initiativet var allerede forudset, da det blev annonceret i ajourføringen af industristrategien fra 2020 og understreget i meddelelsen "30 år med det indre marked". Under programmet for det indre marked er finansieringen for 2024 og 2025 derfor allerede planlagt.

–Der er intet behov for yderligere budgetmidler gennem omfordeling.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024 til 2025

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 31   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier til rådighed

– privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier til rådighed

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring under "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Direkte forvaltning for budgetgennemførelsen og PM2-metodologien for projektgennemførelsen er valgt af følgende årsager:

–projektet vil kræve udvikling, genanvendelse og tilpasning/konfiguration af Kommissionens eksisterende IT-systemer, som udvikles internt

–anvendelsen af PM2-metodologien stemmer overens med virksomhedspolitikken for implementering af IT-projekter og er et fornuftigt valg for projekter med denne grad af kompleksitet.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Vigtigste konstaterede risici og kontrolsystemer til modvirkning:

–Risiko: Ændringer i kravene sent i projektet kan forsinke projektgennemførelsen og øge omkostningerne.
Modvirkning: Gennemførelse af arbejdsgangen for ændringsanmodninger, hvor der sikres vurdering og forretningsgodkendelse. Gennemførelse af trinvise løsninger efterfulgt af løbende forbedringer.

–Risiko: Kun få medlemsstater deltager i projektet, hvilket begrænser de forventede fordele.
Modvirkning: Udformning i fællesskab med medlemsstaterne og løbende samråd med Kommissionens ekspertgruppe om en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere for at sikre, at projektresultaterne opfylder mange medlemsstaters forventninger.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR,

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte     

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/71/oj).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") ( EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/67/oj).

(3)    COM(2021) 350 final.

(4)    COM(2024) 131 final.

(5)    COM(2019) 426 final.

(6)    Erklæringen blev præsenteret på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) den 24. maj 2024 (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10061-2024-INIT/en/pdf).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1, ELI:. http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1024/oj).

(8)    COM(2023) 168 final.

(9)    COM(2023) 535 final.

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2020/1057/oj).

(11)    EUCO 14/23.

(12)    EUCO 12/24.

(13)    2021/2043(INI).

(14)    Forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet (EUT L, 2024/1183, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1183/oj).

(15)    De Wispelaere, F., De Smedt L., & Pacolet, J. (2023), Posting of workers: Collection of data from the prior declaration tools - Reference year 2022, Network Statistics FMSSFE, på vegne af Europa-Kommissionen. Til sammensætningen af disse oplysninger leverede 24 medlemsstater (delvise) oplysninger om udefra kommende udstationeringer og udstationerede arbejdstagere, mens offentligt tilgængelige oplysninger blev anvendt for yderligere en medlemsstat.

(16)    2024 Single Market Survey: Overcoming Obstacles, Developing Solutions, Eurochambres, 2024.

(17)    "Influence of administrative burdens on the cross-border posting of employees by SMEs in border regions", Michael Holz, Annette Icks, IfM-Materialien No. 299, 2023.

(18)    EUT C af , s. .

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1, ELI:. http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1024/oj).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") ( EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/67/oj).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/71/oj).

(22)    COM(2023) 168 final.

(23)    Forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet (EUT L, 2024/1183, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1183/oj).

(24)    Forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet (EUT L, 2024/1183, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1183/oj).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/882/oj).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1149/oj).

(30)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(31)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(32)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(33)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(34)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(35)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(36)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(37)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(38)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(39)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål".

(40)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(41)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer; og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(42)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(43)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(44)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.