EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.9.2024

COM(2024) 703 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Anden rapport om gennemførelsen af den flerårige plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, og om delegeringen af beføjelser til Kommissionen i henhold til denne flerårige plan

{SWD(2024) 703 final}

KONKLUSIONER

Både havmiljøet i Østersøen og fiskebestandene i Østersøen er blevet endnu ringere siden den første rapport 1 . Gennemførelsen af den flerårige plan for Østersøen (i det følgende benævnt "den flerårige plan") 2 har bidraget til et fald i fiskeritrykket. Ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) er andre dødelighedsfaktorer end fiskeri dog blevet fremherskende for visse bestande, navnlig for de to torskebestande, der fortsat ligger på historisk lave biomasseniveauer. Flere sildebestande er også i en problematisk tilstand.

De hørte parters samlede vurdering viser forskellige holdninger blandt interessenter og medlemsstater til den flerårige plan. Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) 3 ser værdi i den flerårige plan, men er skuffet over resultaterne. De fleste i industrien har et negativt syn på den flerårige plan, men der er også nogle, der har en neutral holdning. NGO'erne er delt mellem negative og positive synspunkter, ligesom de tre medlemsstater, der har svaret.

Kommissionen mener fortsat, at den flerårige plan har vist sig at være et nyttigt redskab til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik 4 , navnlig med henblik på fastsættelse af fiskerimuligheder. Som nævnt i den første rapport indeholder den flerårige plan regler for regionalt tilpasset fiskeriforvaltning. For fiskebestande med en datarig vurdering (eller en MSY-vurdering (maksimalt bæredygtigt udbytte)) giver den flerårige plan mulighed for at anvende øvre grænser, når de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) fastsættes, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet for sundere bestande. For bestande, hvis biomasse ligger under minimumsniveauerne, skaber den flerårige plan et sikkerhedsnet. Sikkerhedsnettet sikrer, at kvoterne for disse bestande reduceres mest muligt, og at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at genopbygge dem.

Kommissionen er af den opfattelse, at visse vanskelige afgørelser truffet af Rådet om Østersøens bestande blev muliggjort takket være de rammer, der er indført ved den flerårige plan, som kombinerer både et sikkerhedsnet og fleksibilitet. Uden en flerårig plan kunne det have været vanskeligt for Rådet at nå til enighed om afhjælpende foranstaltninger for at hjælpe svage bestande med at komme på fode igen, og kvoterne ville sandsynligvis være blevet fastsat på et højere niveau. På den anden side gav den flerårige plan også mulighed for fleksibilitet for sundere bestande ved at gøre det muligt at anvende det øvre FMSY-interval under visse betingelser. Den flerårige plan har sikret, at alle former for fiskeri i dag enten forvaltes i overensstemmelse med MSY, eller at der træffes foranstaltninger for at bringe dem tilbage til MSY. Sunde bestande er det eneste grundlag for fiskerierhvervets og tilknyttede sektorers rentabilitet på lang sigt.

På trods af at TAC'erne bliver fastsat til eller under FMSY på tidspunktet for fastsættelse, er mange fiskebestande blevet mindre, og deres alders-/størrelsesfordeling er blevet forringet. Dette har haft en negativ indvirkning på det berørte fiskeri. Desuden bliver det en stadig større udfordring at anvende reglerne i den flerårige plan og bestræbe sig på at forvalte alle bestande på FMSY i forbindelse med blandet fiskeri med et stigende antal svage bestande. Forringelsen af fiskebestandene skyldes, at Østersøens økosystem oplever grundlæggende forandringer og ikke er i balance. Desuden er der tegn på betydelig fejlrapportering af fangster af pelagiske arter, hvilket både kan i) svække nøjagtigheden og pålideligheden af vurderingerne af pelagiske bestande og ii) bidrage til overfiskeri. Endelig fastsætter Rusland selv sine TAC'er, som ikke er i overensstemmelse med MSY og ikke overholder den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.

Kommissionen er dog fortsat af den opfattelse, at den flerårige plan udgør et stabilt langsigtet instrument til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik i Østersøen. Den flerårige plan: i) giver mindre usikkerhed ved fastsættelse af kvoter, ii) gør det muligt at vedtage afhjælpende foranstaltninger for bestande under pres (herunder i tilfælde af fiskeriforbud), iii) gør kvotefastsættelsesprocessen mere gennemsigtig for interessenter og medlemsstater og iv) giver fiskeindustrien mulighed for bedre at planlægge sit fiskeri.

1.Indledning

I henhold til den flerårige plan skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den flerårige plans resultater og indvirkning på bestandene og fiskeriet, der udnytter disse bestande, navnlig for så vidt angår opfyldelsen af dens mål. Den første rapport blev offentliggjort i 2020, og denne anden rapport fokuserer på den relevante udvikling siden da. Den omfatter også rapporteringsforpligtelsen i henhold til artikel 16, stk. 2, i den flerårige plan om delegationen af beføjelser, der er tillagt Kommissionen.

Den flerårige plans mål er at i) bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål, ii) sikre, at fiskebestandene genoprettes til og opretholdes over niveauer, der kan producere maksimal bæredygtig fangst, iii) bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og reducere uønskede fangster og til at gennemføre landingsforpligtelsen for de relevante arter og v) indføre en økosystembaseret tilgang for at minimere fiskeriaktiviteters negative indvirkning på miljøet. Den flerårige plan indeholder regler for fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande med en MSY-vurdering. Den indeholder også specifikke regler om kontrol og giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om i) visse bifangstbestande, ii) undtagelser fra landingsforpligtelsen og iii) visse tekniske foranstaltninger.

Den flerårige plan omfatter i) torsk, sild og brisling som målarter, og ii) bifangster af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar 5 . Målarterne repræsenterer omkring 95 % af de samlede fangster i Østersøen. 6 Rådets forordninger om årlige fiskerimuligheder i Østersøen fastsætter TAC'er og kvoter for målbestandene samt for rødspætte og laks.

Denne rapport er baseret på i) den seneste ICES-rådgivning for de relevante bestande i Østersøen 7 , ii) dets økosystem 8 og fiskerioversigter 9 , iii) analysen foretaget af Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) af de nationale rapporter for 2021 om både landingsforpligtelsen 10 og den økonomiske årsberetning for 2023 11 og iv) oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af. Desuden blev gruppen af Østersømedlemsstater 12 , BSAC og deres respektive medlemmer hørt 13 Finally, the first. Endelig skal det bemærkes, at første og anden rapport 14  on the implementation of the Technical Measures Regulation (EU) 2019/1241 om gennemførelsen af forordning (EU) 2019/1241 om tekniske foranstaltninger 15 w ogsåblev taget i betragtning.

2.Udviklingen på relevante områder

Denne rapport redegør for udviklingen i gennemførelsen af den flerårige plan siden 2020 på følgende fem områder: fiskeriniveauer, udsmid, den økosystembaserede tilgang, regionalt samarbejde og socioøkonomiske aspekter.

2.1.Fiskerimuligheder fastsat siden 2020

Siden 2014 har der ikke foreligget en MSY-vurdering for torsk i den østlige del af Østersøen eller for sild i Den Botniske Bugt ved fastsættelsen af TAC'en for 2021 eller for torsk i den vestlige del af Østersøen for 2024.

I de fire TAC-fastsættelser for fangstårene 2021-2024 var det nødvendigt at fastsætte i alt 32 TAC'er, der var omfattet af den flerårige plan. 18 af disse kræver ikke specifikke bemærkninger, mens 14 gør 16 .

Ud af det første sæt på 18 tilfælde foreslog Kommissionen TAC'er på eller under FMSY-niveau i 17 tilfælde. Da begge torskebestande befinder sig i en alvorlig situation og er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter fladfisk, foreslog Kommissionen systematisk TAC'er for rødspætte i den lave ende af FMSY, for 2024 endda under rådgivningen fra ICES. Med hensyn til sild i Rigabugten for 2024 foreslog Kommissionen i overensstemmelse med den flerårige plan og i betragtning af sit forslag om at forbyde det målrettede fiskeri efter sild i den centrale del af Østersøen en TAC, som Kommissionen anså for at ligge i det øverste område af FMSY. Ud af de ovennævnte 18 tilfælde fulgte Rådet Kommissionens forslag i 9 sager. I de øvrige 9 tilfælde forhøjede den TAC'en inden for de gældende FMSY-intervaller i den flerårige plan (sild i den centrale del af Østersøen for 2022 og 2023, sild i Rigabugten for 2024 17 , rødspætte for 2021 og 2022 og brisling hvert år).

De 14 tilfælde, der indgår i særlige sammenhænge, er sild i den vestlige del af Østersøen og begge torskebestande i hele perioden samt sild i Den Botniske Bugt og den centrale del af Østersøen for 2024.

2.1.1.Sild i den vestlige del af Østersøen

Siden 2018 har ICES anslået, at gydebiomassen for sildebestanden i den vestlige del af Østersøen ligger under referencepunktet Blim, som er det laveste sikkerhedspunkt, under hvilket bestanden kan have svært ved at komme sig i tide, og under hvilket dens reproduktionsevne kan blive reduceret, således at den ikke vil kunne komme sig over dette niveau det følgende år. ICES har derfor anbefalet at indstille alt fiskeri efter sild i den vestlige del af Østersøen. TAC'en blev reduceret betydeligt i 2019 og 2020 (i alt - 82 % i forhold til TAC'en for 2018). Eftersom biomassen kun var ca. halvdelen af minimumsreferenceværdien, foreslog Kommissionen for 2021 at halvere TAC-niveauet, hvilket Rådet tilsluttede sig. Da situationen næsten ikke blev bedre, foreslog Kommissionen for 2022 at forbyde det målrettede fiskeri og fastsætte en lavere TAC (50 % af TAC'en for 2021) for uundgåelige bifangster i andet fiskeri. Rådet nåede til enighed om at indføre en undtagelse for visse ikkeindustrielle kystfiskere. For 2023 nåede Rådet til enighed om den foreslåede videreførelse af 2022-reglerne. I betragtning af bestandens kritiske tilstand foreslog Kommissionen for 2024 at ophæve undtagelsen for ikkeindustrielle fiskere og fastsætte en lavere TAC for bifangst. Rådet traf imidlertid afgørelse om en fuldstændig videreførelse og bevarede således undtagelsen.

2.1.2.Torsk i den østlige del af Østersøen

Siden 2019 har ICES anslået, at biomassen for torskebestanden i den østlige del af Østersøen er under Blim og rådede derfor til at indstille alt fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen. Siden fangståret 2020 har Rådet besluttet at forbyde det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen. TAC'en for uundgåelige bifangster i andet fiskeri har også været uændret på 595 ton siden 2021. Desuden er lystfiskeri blevet forbudt i det vigtigste udbredelsesområde, og der har været en firemåneders sommerlukning af gydeområderne med en undtagelse for visse ikkeindustrielle kystfiskere, som Rådet siden 2021 har udvidet til at omfatte fiskeri efter visse typer af pelagiske arter. I betragtning af denne alvorlige situation blev den flerårige plan og den tidligere Europæiske Hav- og Fiskerifond ændret i 2020 for at styrke visse forvaltningsforanstaltninger og give operatørerne mulighed for at oplægge deres fartøjer. 18

2.1.3.Torsk i den vestlige del af Østersøen

Torsken i den vestlige del af Østersøen har siden 2020 været kendetegnet ved stigende usikkerhed i bestandsvurderingen. Dette resulterede i en degradering af rådgivningen for 2024. Desuden har ICES siden 2021 ikke længere været i stand til at yde særskilt rådgivning om fangst fra erhvervsfiskeri og fangst fra lystfiskeri.

For 2021 foreslog Kommissionen en TAC (- 11 %) i det nedre FMSY-interval, fordi i) gydebiomassen skønnes endnu ikke at være genoprettet over referencepunktet MSY Btrigger, som er et sikkerhedspunkt, under hvilket der skal træffes passende forvaltningsforanstaltninger, og ii) for at undgå, at fiskeriindsatsen i underafsnit 24 flyttes til underafsnit 22-23, hvor der blev indført en lukning af sommergydepladser for målrettet torskefiskeri på grund af den store forekomst af torsk fra den østlige del af Østersøen i dette område. Kommissionen foreslog også, at fangstbegrænsningen for lystfiskeri og lukningen af forårsgydepladser i underafsnit 22-23 bibeholdes uændret, og at lukningen af sommergydepladser i underafsnit 24 forlænges med to måneder for at bringe den i overensstemmelse med lukningen af sommergydepladser i underafsnit 25-26. Rådet nåede til enighed, men forhøjede TAC'en med + 5 % (4 000 ton), forlængede lukningen af sommergydepladserne i underafsnit 24 med kun én måned og indførte en undtagelse fra lukningerne af gydeområderne i underafsnit 22-24 for fiskeri efter visse pelagiske arter.

For 2022 og lige siden har ICES anslået, at bestandens størrelse faktisk har været under Blim i mere end 10 år. ICES reducerede derfor sin fangstrådgivning. Desuden var ICES ikke længere i stand til at give særskilt rådgivning om fangst fra erhvervsfiskeri og fangst fra lystfiskeri. Kommissionen foreslog at forbyde det målrettede fiskeri efter torsk i den vestlige del af Østersøen og fastsætte en lavere TAC (- 92 %) for uundgåelige bifangster i andre fiskerier. Desuden foreslog den i) at tilføje to uger til lukningen af forårsgydepladserne, ii) også at lade den gælde for lystfiskere, iii) at reducere fangstbegrænsningen for lystfiskeri uden for dette forbud til én torsk pr. dag og iv) at forbyde visse catch and release-teknikker for lystfiskeri. Rådet fulgte Kommissionen, men begrænsede nedsættelsen af TAC'en til - 88 % (489 ton), udvidede undtagelsen fra lukningen af forårsgydepladser til at omfatte visse skrabere til fiskeri af toskallede bløddyr og regulerede ikke catch and release-teknikkerne for lystfiskeri.

For 2023 øgede ICES sin fangstrådgivning, samtidig med at det anslog, at bestandens biomasse var på et historisk lavt niveau, og fremhævede, at dets kortsigtede prognose var meget usikker. Rådet nåede til enighed om den foreslåede fuldstændige videreførelse af TAC'en for 2022 og ledsageforanstaltningerne.

For 2024 nedjusterede ICES sin rådgivning til forsigtighedsbaseret rådgivning. Fangstrådgivningen var på kun 24 ton, hvilket ikke var nok til at dække bifangster fra andre fiskerier. Kommissionen foreslog at forbyde alt lystfiskeri efter torsk og at nedsætte TAC'en for bifangster (- 72 %). Rådet tilsluttede sig forbuddet, men begrænsede nedsættelsen af TAC'en til - 30 % (136 ton).

2.1.4.Sild i Den Botniske Bugt og den centrale del af Østersøen for 2024

For 2024 anslog ICES, at biomassen for sild i Den Botniske Bugt var faldet til under Btrigger og sild i den centrale del af Østersøen endda under Blim. ICES anførte endvidere, at sandsynligheden for, at biomassen for begge bestande falder/forbliver under Blim, var større end 5 %. På grundlag af artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan foreslog Kommissionen at forbyde det målrettede fiskeri efter begge bestande og fastsætte en TAC for uundgåelige bifangster i andet fiskeri. Rådet besluttede at holde det målrettede fiskeri åbent, at fastsætte TAC'en i det nedre FMSY-interval (henholdsvis - 31 % og - 43 %), og at indføre en lukning af gydeområderne på en måned for fiskeri med flydetrawl i forvaltningsområdet for sild i den centrale del af Østersøen.

2.1.5.Sammenfatning

I hele perioden blev TAC'erne for de bestande, der har en MSY-vurdering (dvs. alle bestande undtagen torsk i den vestlige del af Østersøen for 2024 og torsk i den østlige del), fastsat i overensstemmelse med FMSY på tidspunktet for fastsættelsen af TAC'en, undtagen for sild i den vestlige del af Østersøen. De dermed forbundne fangstmængder er imidlertid næsten halveret siden 2017, og visse fiskerier har været lukket siden 2020 (torsk i den østlige del af Østersøen) eller 2022 (torsk i den vestlige del og sild i den vestlige del).

BSAC og dets medlemmer giver udtryk for de samme negative holdninger til den flerårige plans rolle med hensyn til fastsættelsen af TAC'er som i den første rapport. To medlemmer udtrykker bekymring over, at MSY-referencepunkterne er ukorrekte og/eller for lave. De tre medlemsstater, der har svaret, er delt mellem positive og negative vurderinger. Desuden påpeger nogle, at i) ikkefiskerirelaterede aspekter ikke synes at blive taget tilstrækkeligt i betragtning i MSY-tilgangen, ii) der bør tages hensyn til forholdet mellem arterne, og iii) der vil være behov for større fleksibilitet.

Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at det uden den flerårige plan ville have været vanskeligere at nå til enighed om TAC'er, der er sammenhængende og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål.

2.2.Landingsforpligtelse og udsmid

Et af hovedformålene med den reviderede fælles fiskeripolitik er at gennemføre landingsforpligtelsen og gradvist eliminere udsmid ved at undgå og reducere uønskede fangster. Landingsforpligtelsen gælder for arter, der forvaltes af en TAC. I Østersøen trådte landingsforpligtelsen i kraft den 1. januar 2015 for torsk, sild, brisling og laks, og den 1. januar 2017 for rødspætte. For at lette gennemførelsen tillægges Kommissionen ved artikel 7 i den flerårige plan beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om visse undtagelser. I november 2020 blev der tilføjet et retsgrundlag til den flerårige plan for vedtagelse af undtagelser begrundet i høj overlevelsesrate for østersølaks 19 .

ICES anslår 20 , at udsmidspraksis ikke har ændret sig meget, siden landingsforpligtelsen trådte i kraft. Udsmid af pelagiske arter er fortsat meget lavt, og officielt rapporterede udsmid for de andre fiskerier er blevet reduceret betydeligt, selv om det ulovlige udsmid fortsætter. I sin evaluering af medlemsstaternes årsrapporter for 2021 om landingsforpligtelsen 21 anførte STEFC, at gennemførelsen generelt fortsat var svag, og at risikoen for manglende overholdelse i 2021 fortsat var høj eller meget høj for flere fiskerier i Østersøen. Det skal bemærkes, at undtagelsen fra den generelle "tolerancemargen" i artikel 13 i den flerårige plan for usorterede landinger vil blive udfaset senest i januar 2028 22 .

De hørte interessenter, der gav deres mening til kende, havde forskellige holdninger til udsmid. En af de medlemsstater, der svarede, har ingen holdning, og de to andre samt nogle af industriens medlemmer mener ikke, at dette er et problem. Andre dele af industrien og nogle NGO'er er enige med ICES og STECF. Næsten alle hørte interessenter er af den opfattelse, at den flerårige plan ikke har bidraget til at reducere udsmid, og at den flerårige plan ikke gør det muligt at tage hensyn til situationen for blandet fiskeri. BSAC tilføjer, at udsmidspraksis ikke har været tilstrækkeligt kontrolleret.

Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at det fortsatte problem med udsmid primært er et kontrol- og håndhævelsesspørgsmål, der skal løses inden for rammerne af EU's fiskerikontrolordning.

2.3.En økosystembaseret tilgang

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik skal den fælles fiskeripolitik gennemføre en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning for at mindske fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem. I henhold til artikel 3, stk. 3, i den flerårige plan skal den flerårige plan være i overensstemmelse med EU's miljølovgivning og navnlig med målet om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020 som krævet i havstrategirammedirektivet 23 .

Havstrategirammedirektivet definerer 11 kvalitative deskriptorer til bestemmelse af god miljøtilstand. Formålet med den flerårige plan er at sikre, at deskriptor 3 (den mest relevante i forbindelse med fiskeriforvaltning) opfyldes, og bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i forhold til den rolle, som fiskeriet spiller 24 . Deskriptor 3 er direkte knyttet til fastsættelsen af fiskerimuligheder 25 . Det første kriterium vedrører fiskeritrykket, det andet vedrører biomassen, og det tredje vedrører alders- og størrelsesfordelingen. De to første kriterier er omfattet af reglerne for fastsættelse af TAC'er i den flerårige plan. Med hensyn til det tredje kriterium offentliggjorde ICES særlig rådgivning i februar 2024, som identificerer indikatorer, men kunne ikke fastsætte tærskler eller foreslå forvaltningsmuligheder 26 .

Fiskeriets indvirkning på bestanden af marsvin i Østersøen, der er opført som kritisk truet 27 , giver fortsat anledning til bekymring. Efter to fælles henstillinger fra Baltfish blev der vedtaget lovgivning 28 for at beskytte marsvin, men Kommissionen mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger.

ICES bekræfter, at økosystemet i Østersøen netop nu gennemgår en grundlæggende forandring og ikke er i balance. Mange arter og habitater i Østersøen er på grund af menneskelig påvirkning af havmiljøet ikke i en god miljøtilstand 29 . De fem væsentligste belastninger af Østersøen er: i) næringsstofberigelse og organisk berigelse, ii) fiskeri, iii) indførelse af forurenende stoffer, iv) indførelse af ikkehjemmehørende arter og v) afskrabning og tab af substrat.

De hørte interessenter mener, om end ofte af meget forskellige årsager, at den flerårige plan ikke har bidraget til – eller endda har været kontraproduktiv for – gennemførelsen af den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning. Nogle understreger imidlertid, at den flerårige plan har potentiale til at gøre det, hvis den blev (korrekt) gennemført. Alle interessenter er enige om, at økosystemet har en betydelig indvirkning på fiskebestandene.

2.4.Regionalt samarbejde

Som anført i den første rapport er de væsentligste regionaliseringsværktøjer under den nuværende fælles fiskeripolitik i) de institutionaliserede regionale rådgivende råd, som skal høres om forskellige emner og kan vedtage henstillinger om et hvilket som helst emne, og ii) de relevante medlemsstaters vedtagelse af fælles henstillinger til Kommissionen om vedtagelse af delegerede retsakter.

De hørte interessenter er fortsat ikke overbeviste om merværdien af den flerårige plan med hensyn til at styrke det regionale samarbejde, bortset fra to af de tre medlemsstater, der har svaret. BSAC nævner navnlig mangel på ressourcer.

Kommissionen mener fortsat, at den flerårige plan udgør den nødvendige retlige ramme for et styrket regionalt samarbejde, navnlig gennem fælles forslag og høring af de rådgivende råd og andre interessenter om spørgsmål, der påvirker Østersøen. Baltfish kunne f.eks. have mere detaljerede drøftelser med interessenterne, når de udarbejder fælles henstillinger.

Det skal bemærkes, at bestandene af torsk, sild fra den centrale del af Østersøen, brisling og laks deles med Rusland. EU og Rusland blev i 2009 enige om at samarbejde om forvaltningen af fiskebestande gennem et fælles udvalg 30 . Dette udvalg har ikke holdt møde siden 2019 på grund af covid-19-pandemien og Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine. Hver part fastsætter selv sine TAC'er, da det ikke har været muligt at nå til enighed om en fordelingsordning. EU anvender den tidligere Internationale Østersøfiskerikommissions andele 31 , mens Rusland har fastsat sine TAC'er meget højere i mange år. Desuden fortsætter Rusland i strid med ICES' rådgivning med at fiske efter torsk, om end på et lavere niveau end tidligere, og har stort set ikke sænket sin TAC for sild i den centrale del af Østersøen. Rusland har ikke sendt nogen data til ICES siden 2022.

2.5.Socioøkonomisk udvikling

Generelt har fiskeriet i Østersøen været rentabelt i perioden 2013-2021. Ikke desto mindre var en række østersøflådesegmenter – navnlig ikkeindustrielle kystflåder – i denne periode ikke i stand til at dække driftsomkostningerne, og de fleste socioøkonomiske indikatorer viste en nedadgående tendens, ofte betydelig 32 . Der er endnu ikke indberettet data om udviklingen siden 2021, men den miljømæssige situation, det forhold, at det kun er rødspættebestandene og sildene i Rigabugten, der klarer sig godt, og de forskellige negative konsekvenser af Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine har bestemt haft en negativ indvirkning.

Med undtagelse af én respondent er interessenterne enige i, at den socioøkonomiske udvikling har været negativ, dog med betydelige forskelle mellem sektorerne ifølge de fleste respondenter. BSAC og dets medlemmer hævder fortsat, at der er en årsagssammenhæng med den flerårige plan på grund af den negative udvikling i bestandene, som tilskrives planen. De tre medlemsstater, der har svaret, har ikke identificeret en sådan årsagssammenhæng.

Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at nedgangen i fiskebestandene og fiskeriet ikke skyldes gennemførelsen af den flerårige plan, men ændringer i hele økosystemet. ICES henviser til den løbende fejlrapportering om arter, som også kan have negative virkninger. Kun et sundt økosystem og bæredygtigt fiskeri kan sikre blomstrende fiskersamfund på lang sigt.

3.Delegation af beføjelser til Kommissionen i henhold til den flerårige plan

I den flerårige plan tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om bevarelsesforanstaltninger for bifangstarter (artikel 6), landingsforpligtelsen (artikel 7) og tekniske foranstaltninger (artikel 8), for så vidt de ikke er omfattet af forordningen om tekniske foranstaltninger.

Beføjelsen i artikel 6 er aldrig blevet anvendt. I rapporteringsperioden blev artikel 7 anvendt to gange til at opretholde en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for østersølaks 33 . Artikel 8 er ikke blevet anvendt, fordi det meste af indholdet siden august 2019 er blevet erstattet af den beføjelse, der tillægges ved den mere specifikke forordning om tekniske foranstaltninger. Endelig skal det bemærkes, at de berørte medlemsstater indtil videre ikke har fremlagt de oplysninger, der er nødvendige for at kunne revurdere en undtagelse, der er blevet givet for rødspætte, inden udgangen af 2020 34 .

(1)

     COM(2020) 494 final af 14.9.2020.

(2)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

(3)

      https://www.bsac.dk/about/ .

(4)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).     

(5)

     For østersølaks foreslog Kommissionen (COM(2011) 470 final af 12.8.2011) og trak derefter en flerårig plan tilbage (2020/C 321/03, EUT C 321 af 29.9.2020, s. 37) efter en negativ vurdering fra ICES (ICES Advice 2020 – sr.2020.02 ( https://doi.org/10.17895/ices.advice.6008 ).

(6)

     ICES-rådgivning 2022 – Baltic Sea Ecoregion Fisheries Overview, version 2 af 6. februar 2023, s. 5 ( https://doi.org/10.17895/ices.advice.21646934 ).

(7)

      https://www.ices.dk/advice/Pages/Latest-Advice.aspx .

(8)

     ICES-rådgivning 2022 – Baltic Sea Ecoregion Ecosystem Overview af 15. december 2022 ( https://doi.org/10.17895/ices.advice.21725438 ).

(9)

   Jf. fodnote 6.

(10)

     STECF's 69. plenarmøderapport (PLEN-22-01), punkt 6.1, s. 16-31; ad hoc-rapport med titlen "Evaluation of Member States' Annual Reports on the Landing Obligation (for 2021), March 2022", baggrundsdokument til plenarmøderapporten.

(11)

   STECF 23-07, The Annual Economic Report of the EU Fishing Fleet.

(12)

   Aftalememorandum om principper og arbejdsmetoder i Forummet for Fiskeri i Østersøen (Baltfish) af 13. december 2013, http://www.bsac.dk/BSAC-Resources/Documents-section/BALTFISH , i det følgende benævnt "Baltfish".

(13)

   Spørgeskemaet og svarene findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2024) 703, der ledsager denne rapport. 

(14)

     COM(2021) 583 final af 23.9.2021 og COM(2024) 349 final af 30.7.2024.

(15)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

(16)

     Bilaget til det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport, indeholder en detaljeret oversigt. 

(17)

   Da Rådet besluttede at holde det målrettede fiskeri efter sild i den centrale del af Østersøen åbent, blev spørgsmålet om beregningsmetoden for denne TAC irrelevant.

(18)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1781 af 25. november 2020 om ændring af forordning (EU) 2016/1139, for så vidt angår fiskerikapacitetsreduktion i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014, for så vidt angår endeligt ophør med fiskeriaktiviteter for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen, torsk i den vestlige del af Østersøen og sild i den vestlige del af Østersøen (EUT L 400 af 30.11.2020, s. 1).

(19)

   Forordning (EU) 2020/1781, artikel 1, stk. 1; jf. fodnote 18.

(20)

   Jf. fodnote 6, s. 8, og fodnote 8, s. 8.

(21)

   Jf. fodnote 10.

(22)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2842 af 22. november 2023 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139, (EU) 2017/2403 og (EU) 2019/473 for så vidt angår fiskerikontrol (EUT L, 2023/2842, 20.12.2023).

(23)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(24)

   Fiskeriet har også indvirkning på deskriptorerne vedrørende: den biologiske mangfoldighed (1), fødenettet (4), havbundens integritet (6) og havaffald (10). Fiskeriets bidrag til de andre deskriptorer er i bedste fald indirekte og/eller uvæsentligt: indførelse af ikkehjemmehørende arter (2), menneskeskabt eutrofiering (5), hydrografiske egenskaber (7), koncentrationer af forurenende stoffer i havet (8), koncentrationer af forurenende stoffer i fisk og skaldyr (9), indførelse af energi, herunder undervandsstøj (11).

(25)

   Den lyder således: "Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand."

(26)

     ICES-rådgivning 2024 – sr.2024.01 ( https://doi.org/10.17895/ices.advice.25265284 ).

(27)

   Jf. fodnote 8, s. 19.

(28)

   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/303 af 15. december 2021 om ændring af forordning (EU) 2019/1241 for så vidt angår foranstaltninger til at reducere utilsigtede fangster af den population af det almindelige østersømarsvin (Phocoena phocoena), der lever i Østersøen (EUT L 46 af 25.2.2022, s. 67).

(29)

   Jf. fodnote 6, s. 1, og fodnote 8, s. 3.

(30)

   Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marineressourcer i Østersøen (EUT L 129 af 28.5.2009, s. 2), især artikel 14.

(31)

   Det var den regionale fiskeriforvaltningsorganisation for fiskebestandene i Østersøen.

(32)

   Jf. fodnote 11, s. 103-109 og 112-115. Det skal bemærkes, at rapporten dækker alle fiskerier, ikke kun fiskeriet efter de bestande, der er omfattet af den flerårige plan, som imidlertid tegner sig for ca. 95 % af alle fangster i Østersøen.

(33)

   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1417 af 22. juni 2021 om supplerende regler til forordning (EU) 2016/1139 om specifikationer for landingsforpligtelsen for så vidt angår laks i Østersøen for perioden 2021-2023 (EUT L 305 af 31.8.2021, s. 3); Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1296 af 28. februar 2024 om supplerende regler til forordning (EU) 2016/1139 vedrørende en undtagelse fra anvendelsen af landingsforpligtelsen for så vidt angår laks i Østersøen for perioden 2024-2026 (EUT L 2024/1296 af 7.5.2024).

(34)

   Artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/306 af 18. december 2017 om nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen for så vidt angår fiskeri efter torsk og rødspætte i Østersøen (EUT L 60 af 2.3.2018, s. 1).