This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024DC0611
Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION on the economic, social, employment, structural and budgetary policies of Croatia
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Kroatiens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Kroatiens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
COM/2024/611 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2024
COM(2024) 611 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Kroatiens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2024) 600 final} - {SWD(2024) 611 final}
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Kroatiens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 2 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(2)REPowerEU-forordningen 3 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Kroatien tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.
(3)Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 4 for at give input til den politiske beslutningstagning og skabe gode rammebetingelser for at øge væksten. I meddelelsen opstilles der ni gensidigt forstærkende indsatsområder til fremme af konkurrenceevnen. Blandt disse indsatsområder udgør adgang til privat kapital, forskning og innovation, uddannelse og færdigheder og det indre marked særligt vigtige politiske prioriteter, som bør være genstand for reformer og investeringer med henblik på at håndtere de aktuelle produktivitetsmæssige udfordringer og styrke EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne. Den 14. februar 2024 fulgte Kommissionen op på denne meddelelse med årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 5 . I rapporten gennemgås de konkurrencemæssige styrker og udfordringer, der præger Europas indre marked, og der gøres status over den årlige udvikling med udgangspunkt i de ni udpegede indsatsområder for konkurrenceevnen.
(4)Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 6 , som markerede starten på det europæiske semester 2024 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed, den 22. marts 2024. Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2024, hvori Kroatien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, der kan være berørt eller kan være i risiko for at blive berørt af ubalancer, og for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en udtalelse om Kroatiens udkast til budgetplan 2024. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 12. april 2024, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2024 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 11. marts 2024.
(5)Den 30. april 2024 trådte EU's nye ramme for økonomisk styring i kraft. Rammen omfatter Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den omfatter også den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede direktiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer 7 . Formålet med den nye ramme er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem gradvis finanspolitisk konsolidering samt reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Nettoudgiftskursen 8 i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør stemme overens med kravene i forordning (EU) 2024/1263, herunder kravet om, at den offentlige gæld skal fastholdes eller bringes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden eller forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP, og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2024/1263, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år. Til støtte for udarbejdelsen af planerne vil Kommissionen den [21. juni] 2024 udstede vejledning til medlemsstaterne vedrørende indholdet af planerne og de efterfølgende årlige statusrapporter, som de skal forelægge, og i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2024/1263 vil den meddele dem teknisk vejledning om den finanspolitiske tilpasning (en referencekurs og tekniske oplysninger, hvor det er relevant). Medlemsstaterne skal forelægge deres mellemfristede planer for finans- og strukturpoliske tiltag senest den 20. september 2024, medmindre medlemsstaten og Kommissionen bliver enige om at forlænge fristen med en rimelig periode. Medlemsstaterne skal sørge for at inddrage deres nationale parlamenter og høre uafhængige finanspolitiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter, alt efter omstændighederne.
(6)I 2024 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 er fortsat lige relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.
(7)Den 14. maj 2021 indgav Kroatien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 28. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan 9 , som blev ændret den 8. december 2023 i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 for at ajourføre det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt for at tilføje kapitlet om REPowerEU 10 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Kroatien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.
(8)Den 19. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2024 for Kroatien 11 . Heri foretages der en vurdering af Kroatiens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2023, og der gøres status over Kroatiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Kroatiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.
(9)Ifølge data valideret af Eurostat 12 faldt Kroatiens offentlige saldo fra et overskud på 0,1 % af BNP i 2022 til et underskud på 0,7 % i 2023, mens den offentlige gæld faldt fra 67,8 % af BNP ved udgangen af 2022 til 63,0 % ved udgangen af 2023.
(10)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 13 , at Kroatien skulle træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende udgifter var i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 14 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig skulle Kroatien være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Kroatien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 15 i 2023 ekspansiv med 3,0 % af BNP i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 indebar et ekspansivt bidrag på 1,3 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter en stigning på 0,1 % af BNP i omkostningerne til målrettede nødstøtteforanstaltninger til fordel for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne. Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter i 2023 skyldtes derfor kun delvis målrettet nødstøtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldtes også ikkemålrettede energistøttenødforanstaltninger, permanente lønstigninger i den offentlige sektor og sociale ydelser. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 var ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde beløb sig til 3,4 % af BNP i 2023. Nationalt finansierede investeringer udgjorde 3,6 % af BNP i 2023, hvilket svarer til en stigning på 1,4 procentpoint i forhold til 2022. Kroatien finansierede yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Kroatien finansierede offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed såsom energirenovering af bygninger, produktion af biobrændsel og brint, vand- og affaldsinfrastruktur, el- og gasinfrastruktur, digitalisering af den offentlige forvaltning, investeringer i digital diagnostik og digitalt udstyr på hospitaler og støtte til den grønne og den digitale omstilling i erhvervslivet, som delvis finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.
(11)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det reale BNP at stige med 3,3 % i 2024 og 2,9 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at være på 3,5 % i 2024 og 2,2 % i 2025.
(12)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det offentlige underskud at udgøre 2,6 % af BNP i 2024, mens den offentlige gældskvote vil falde til 59,5 % ved udgangen af 2024. Stigningen i underskuddet i 2024 afspejler hovedsagelig en yderligere stigning i udgifterne som følge af den nye reform af de offentlige lønninger, en yderligere stigning i pensioner og social bistand og en stor stigning i nationalt finansierede investeringer. Faldet i den offentlige gældskvote i 2024 trods en ekspansiv finanspolitisk kurs skyldes en nævnereffekt fra fortsat robust BNP-vækst og en gældsformindskende stock-flow-tilpasning. Sidstnævnte omfatter delvis anvendelse af indlånsreserver til tilbagebetaling af en del af gælden i 2024 (efter at der blev registreret højere indskud i 2023 på grund af forfinansiering af en del af fremtidige tilbagebetalinger af gæld) og bogføringstransaktionerne efter ENS efter levering af militære jetfly, der blev betalt i de foregående år. Ifølge Kommissionens skøn vil finanspolitikken være ekspansiv med 1,2 % af BNP i 2024.
(13)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter via ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 1,2 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,7 % i 2023. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Kroatiens offentlige saldo og offentlige gæld. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter med lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,3 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,1 % i 2023.
(14)Den 14. juli 2023 henstillede Rådet 16 , at Kroatien skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter 17 i 2024 til højst 5,1 %. Medlemsstaterne blev i forbindelse med gennemførelsen af deres budgetter for 2023 og udarbejdelsen af deres udkast til budgetplaner for 2024 opfordret til at tage hensyn til, at Kommissionen vil foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af de endelige data for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes Kroatiens nationalt finansierede primære nettoudgifter at stige med 14,4 % i 2024, hvilket er over den anbefalede maksimale vækstrate. Denne overskridelse af den anbefalede maksimale vækstrate for nationalt finansierede primære nettoudgifter svarer til 3,6 % af BNP i 2024. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling.
(15)Derudover henstillede Rådet, at Kroatien skulle træffe foranstaltninger med henblik på at afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud så hurtigt som muligt i 2023 og 2024. Rådet præciserede endvidere, at hvis nye stigninger i energipriserne nødvendiggør nye eller fortsatte støtteforanstaltninger, skulle Kroatien sikre, at disse er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og opretholder incitamenter til energibesparelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes nettobudgetomkostningerne 18 ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 1,9 % af BNP i 2023, 0,6 % i 2024 og 0,0 % i 2025. Navnlig antages el- og gasprislofterne at forblive i kraft indtil udgangen af september 2024. Hvis de deraf følgende besparelser bruges til at nedbringe det offentlige underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling, peger fremskrivningerne i retning af en finanspolitisk tilpasning på 1,3 % af BNP i 2024, hvilket skal sammenholdes med et ekspansivt bidrag fra de nationalt finansierede primære nettoudgifter 19 til den finanspolitiske kurs svarende til 2,2 % af BNP i samme år. Energistøttenødforanstaltningerne forventes ikke afviklet hurtigst muligt i 2023 og 2024. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. Derudover forventes de deraf følgende besparelser ikke at blive brugt fuldt ud til at nedbringe det offentlige underskud. Dette risikerer ligeledes ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. Nettobudgetomkostningerne ved de energistøttenødforanstaltninger, der er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, anslås at udgøre 0,1 % af BNP i 2024 (0,4 % i 2023), hvoraf 0,1 % af BNP bevarer prissignalet for at reducere energiefterspørgslen og forbedre energieffektiviteten (0,3 % i 2023).
(16)Rådet henstillede også, at Kroatien skulle bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud under faciliteten og af andre EU-midler, navnlig for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes de nationalt finansierede offentlige investeringer at stige til 4,5 % af BNP i 2024 (3,6 % af BNP i 2023). Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig forventes de offentlige investeringer, der finansieres med EU-midler, herunder tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, at falde til 2,3 % af BNP i 2024 (fra 3,4 % af BNP i 2023). Dette fald skyldes afslutningen på programmeringsperioden for EU's strukturfonde 2014-2020, til hvilken der er tilgængelige midler indtil 2023.
(17)På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, og under antagelse af en uændret politik forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 at udgøre 2,6 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote ventes at falde til 59,1 % ved udgangen af 2025.
(18)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er vigtigt, at der inden for denne stramme tidshorisont gøres hurtige fremskridt med den effektive gennemførelse af planen, herunder med REPowerEU-kapitlet, for at styrke Kroatiens langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der sikres social retfærdighed. For at opfylde tilsagnene i planen senest i august 2026 er det vigtigt, at Kroatien fortsætter gennemførelsen af reformer og fremskynder investeringerne ved at sætte ind over for de forsinkelser, der risikerer at opstå, og samtidig sikrer en stærk administrativ kapacitet. Der kan opstå absorptionsudfordringer som følge af den høje koncentration af investeringer hen imod slutningen af gennemførelsesperioden for genopretnings- og resiliensplanen. Opretholdelse af et tilstrækkeligt stærkt koordinationsniveau mellem de forskellige forvaltningsniveauer vil mindske sådanne risici ved at sikre effektiv forvaltning og fremme rettidig projektgennemførelse. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter for at sikre et bredt ejerskab og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.
(19)Som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060, skal Kroatien gennemgå hvert enkelt program senest i marts 2025 under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og den nationale energi- og klimaplan. Denne gennemgang danner grundlaget for den endelige tildeling af EU-midler til hvert program. Selv om Kroatien har gjort fremskridt med gennemførelsen af samhørighedspolitikken og den europæiske søjle for sociale rettigheder, er der stadig udfordringer, og der er fortsat betydelige regionale forskelle mellem hovedstadsregionen og resten af Kroatien med hensyn til arbejdsproduktivitet, investeringsniveau og beskæftigelse. Det er afgørende at fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken og samtidig styrke den administrative kapacitet på alle forvaltningsniveauer. De aftalte prioriteter for programmerne er fortsat relevante. Foruden foranstaltningerne vedrørende den administrative kapacitet er det vigtigt, at der konstateres en hurtig gennemførelse af investeringerne i forskning og udvikling uden for hovedstadsregionen. Det er også nødvendigt at fremme omstillingen til en klimaneutral økonomi ved at gennemføre de territoriale planer for retfærdig omstilling, bekæmpe energifattigdom og skabe energifællesskaber. Det er fortsat en prioritet at forbedre indsamlingen og forvaltningen af affald. Det er vigtigt at fremme aktive arbejdsmarkedspolitikker, opkvalificering og omskoling med henblik på individuelle læringskonti, støtte afinstitutionaliseringen og investere i passende og økonomisk overkommelige sociale tjenester i nærmiljøet. Kroatien kan gøre brug af platformen for strategiske teknologier for Europa 20 som led i at ændre landets konkurrenceevne ved hjælp af investeringer inden for digitale teknologier og dyb innovation, rene og ressourceeffektive teknologier samt bioteknologier og lægemiddelproduktion.
(20)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-fonde er rettet mod, står Kroatien over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med adgang til forskellige finansieringskilder og fremme af kapitalmarkeder, færdigheds- og kompetencemismatch på arbejdsmarkedet og fragmentering af offentlige institutioner, der udfører forskning, udvikling og innovation.
(21)Den ikkebankmæssige finansiering i Kroatien er fortsat ikke tilstrækkeligt udviklet. Aktiemarkedsværdien og omfanget af udstedelser af gælds- og aktieinstrumenter ligger betydeligt under EU-gennemsnittet. Aktiviteterne på markedet for privat egenkapital og venturekapital viser begrænsede positive tendenser. Den ringe tillid til alternative finansieringskilder og deres manglende tiltrækningskraft udgør en yderligere hindring for kanaliseringen af private opsparinger til kapitalmarkedet og for udviklingen af aktiemarkedet. En forøgelse af innovative små og mellemstore virksomheders kapacitet til at opnå markedsmodenhed og tiltrække investorer kan fremme et mere konkurrencedygtigt investeringsklima. Foranstaltninger, der fremmer detailinvestorers direkte deltagelse på obligations- og aktiemarkederne og retter sig mod skatterelaterede hindringer for investorer, vil styrke markedsfinansieringens rolle yderligere.
(22)Der ses fortsat positive tendenser på Kroatiens arbejdsmarked, dog med et vedvarende færdigheds- og kompetencemismatch. Dette forværrer manglen på arbejdskraft og begrænser produktivitetsstigningerne. Manglen på arbejdskraft er særlig udtalt inden for byggeri, turisme og visse dele af industrien. Trods forbedringer er der stadig lav beskæftigelse, navnlig blandt lavtuddannede. Blandt de 15-29-årige er der et stigende antal af inaktive personer, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Den begrænsede adgang til førskoleundervisning og børnepasningsfaciliteter og passende afinstitutionaliseret langtidspleje er en hindring for især kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Dette forværrer manglen på arbejdskraft og forhindrer den fulde udnyttelse af den indenlandske arbejdsstyrke på baggrund af negative demografiske tendenser. Mangel på fysisk- og matematiklærere påvirker de grundlæggende færdigheder og PISA-resultaterne, hvilket hindrer tilegnelsen af mere avancerede færdigheder, forbedringen af gennemførelsen af videregående uddannelser (som ligger på et de laveste niveauer i EU), en stigning i antallet af studerende inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og økonomiens innovationskapacitet. Deltagelsen i voksenuddannelsesprogrammer er meget begrænset. Dette medfører, at virksomhederne anser tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft som en af de største hindringer for investeringer. Kroatien har gennemført investeringer og reformer inden for uddannelse, herunder inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen og samhørighedspolitikken, for at forbedre udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og tilpasse programmerne til arbejdsmarkedets behov. Der er imidlertid både behov for og mulighed for at intensivere disse bestræbelser ved at tilpasse de eksisterende foranstaltninger og indføre individuelle læringskonti for at gøre voksenuddannelserne mere attraktive og tilgængelige, herunder for inaktive personer i den erhvervsaktive alder og udenlandske arbejdstagere. Der er også behov for en øget indsats for at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi, både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
(23)Kroatiens forsknings- og innovationsresultater viser fortsat positive tendenser. Yderligere fremskridt hæmmes imidlertid til en vis grad af et meget fragmenteret landskab af offentlig forskning, udvikling og innovation på tværs af offentlige forskningsinstitutioner og fakulteter på universiteterne. Navnlig hæmmer det store antal og fragmenteringen af disse institutioner effektiviteten og giver mindre plads til samarbejde og videnoverførsel, herunder mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Kroatien har gennemført reformer under genopretnings- og resiliensplanen for at reducere antallet af offentlige forskningsinstitutioner. En forøgelse af omfanget af samt ambitionerne og tempoet for gennemførelsen af denne indsats vil imidlertid være gavnlig. Desuden ligger erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling og virksomhedernes indførelse af innovationsordninger fortsat et godt stykke under EU-gennemsnittet, hvilket medfører generelt dårligere resultater.
(24)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2024, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen vedrørende den økonomiske politik i euroområdet. For Kroatien bidrager henstilling 1, 2 og 3 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde og henstilling i henstillingen vedrørende euroområdet.
HENSTILLER, at Kroatien i 2024 og 2025 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid; i overensstemmelse med kravene i den reformerede stabilitets- og vækstpagt begrænse væksten i nettoudgifter 21 i 2025 til et niveau, der er nødvendigt for at fastholde det offentlige underskud under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, og fastholde den offentlige gæld på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt
2.styrke den administrative kapacitet til at forvalte EU-midler, fremskynde investeringer og opretholde momentum i gennemførelsen af reformer; afhjælpe de forsinkelser, der opstår, for at muliggøre en fortsat, hurtig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, og sikre fuldførelse af reformer og investeringer senest i august 2026; fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken; i forbindelse med midtvejsgennemgangen fortsat fokusere på de aftalte prioriteter, idet der tages hensyn til de muligheder, som platformen for strategiske teknologier for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen
3.for at styrke konkurrenceevnen: i) sikre bedre adgang til forskellige finansieringskilder og fremme kapitalmarkederne ved at lette detailinvestorernes deltagelse på obligationsmarkedet, tage fat på hindringer for børsnotering og styrke virksomhedsledelsen, således at aktiemarkedet gøres mere attraktivt, ii) mindske manglen på arbejdskraft og færdigheder ved at styrke de grundlæggende færdigheder, forbedre opkvalificering og omskoling og forbedre adgangen til formel langtidspleje i hjemmet og i nærmiljøet og iii) håndtere fragmenteringen af offentlige institutioner, der udfører forskning, udvikling og innovation, ved at sikre en sammenhængende og bindende tilgang til at kombinere forskellige støttefunktioner, skabe bedre finansielle incitamenter til fusioner og sikre fremme af relevante strategiske mål inden for resultataftalerne mellem Videnskabs- og Uddannelsesministeriet og offentlige forskningsinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
