This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024DC0073
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS on the implementation and relevance of the European Union Work Plan for Sport 2021-2024 and on the Recommendation on promoting health-enhancing physical activities across sectors
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen og relevansen af EU-planen for sport 2021-2024 og om henstillingen om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen og relevansen af EU-planen for sport 2021-2024 og om henstillingen om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer
COM/2024/73 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.2.2024
COM(2024) 73 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om gennemførelsen og relevansen af EU-planen for sport 2021-2024 og om henstillingen om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer
A.INDLEDNING
Siden Rådet vedtog den fjerde EU-arbejdsplan for sport (2021-2024) 1 , har sport fortsat levet op til sin rolle som en del af Europas kultur, historie og traditioner. Idrættens unikke og samlende kraft i vores samfund indebærer et stort ansvar som katalysator for forandring gennem samfundsmæssige fremskridt, økonomisk aktivitet og sundere nærmiljøer med større sammenhængskraft.
I den nuværende EU-arbejdsplan fokuseres der på integritet og værdier inden for sport, de socioøkonomiske og miljømæssige aspekter af sport og fremme af idrætsudøvelse samt sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
Den kontekst, som denne plan blev gennemført i, var kompleks og udfordrende. Sportsverdenen måtte kæmpe med følgevirkningerne af covid-19-pandemien, som i kombination med Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den efterfølgende periode med inflation, høje energipriser og geopolitiske spændinger har påvirket sportsarrangementer. Håndteringen af udfordringerne i forbindelse med denne udvikling kommer oven i arbejdet med de underliggende prioriteter såsom fremme af sundhed, ligestilling og sikkerhed. Retssager ved de europæiske domstole har gjort sportens europæiske dimension mere synlig og iøjnefaldende. Navnlig er debatten om den europæiske sportsmodel blevet intensiveret og har fanget offentlighedens interesse.
I hele denne periode har EU-arbejdsplanen for sport været et anker for at sikre fokus på de centrale sportspolitiske prioriteter, samtidig med at der tages hensyn til sportssektorens behov for genopretning og modstandsdygtighed.
EU-arbejdsplanen danner grundlag for dialog og samarbejde mellem medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen. Som fastsat i EU-arbejdsplanen opfordrer Rådet Kommissionen til at forelægge en rapport om planens gennemførelse og relevans. Dette er en del af grundlaget for udarbejdelsen af den næste EU-arbejdsplan, der skal vedtages i første halvdel af 2024.
Denne rapport er baseret på en bred høring. En offentlig onlinehøring gav medlemsstaterne og interessenterne mulighed for at give skriftlig feedback. Der kom i alt 72 svar fra medlemsstaterne, internationale og europæiske sportsinstitutioner, nationale olympiske komitéer, nationale antidopingorganisationer og andre relevante interessenter. Desuden var Kommissionen vært for et møde for at modtage yderligere kvalitativ feedback fra respondenterne.
Denne rapport er baseret på en vurdering af de fremskridt, der er gjort på de vigtigste politikområder i EU-arbejdsplanen. I rapporten gennemgås gennemførelsen af planlagte aktiviteter såvel som værktøjernes og arbejdsmetodernes effektivitet. Den indeholder anbefalinger til fremtidige tiltag og samarbejde på sportsområdet. I denne rapport evalueres også gennemførelsen af henstillingen om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer 2 .
B.EVALUERING/RAPPORT
1.Arbejdsmetoder
EU-arbejdsplanen for sport blev gennemført ved hjælp af flere etablerede arbejdsformater og rapporteringsmekanismer, som er blevet finjusteret og uddybet i de seneste tre år. Disse omfattede Rådets konklusioner, debatter, ekspertgrupper, peerlæringsaktiviteter, konferencer og seminarer samt møder mellem EU's generaldirektører for sport og undersøgelser.
Der blev nedsat to ekspertgrupper om grøn sport og om genopretning og modstandsdygtighed i sportssektoren under og efter covid-19-pandemien. Disse grupper ledes af Kommissionen med aktiv medvirken af medlemsstaternes myndigheder samt observatører og eksperter fra sportsverdenen. De leverede rapporter og anbefalinger og udgjorde en platform for udveksling af ekspertise og bedste praksis.
Peerlæringsaktiviteter for medlemsstaterne med henblik på udveksling af oplysninger og erfaringer om specifikke emner blev udviklet betydeligt i løbet af EU-arbejdsplanens løbetid. Møder og konferencer på højt plan såsom uformelle møder mellem EU's generaldirektører for sport samt de orienterende debatter i Rådet spillede en central rolle med hensyn til at fremme politikker vedrørende fælles udfordringer.
Kommissionen gennemførte undersøgelser af aktuelle emner og fortsatte med at udvikle initiativer og kampagner såsom EU's sportsforum, den europæiske idrætsuge, HealthyLifestyle4All-kampagnen og SHARE-initiativet. Disse undersøgelser og kampagner havde til formål at hjælpe medlemsstaterne og andre interessenter med at udvikle og forfølge sportspolitikker og -aktiviteter.
Idrætsforbund, idrætsforeninger og andre interessenter inden for sport spiller en central rolle i gennemførelsen af sportspolitikken, og deres synspunkter udgør en afgørende del af de politiske drøftelser. I denne ånd deltog sportsbevægelsen aktivt i EU's årlige sportsforum og andre konferencer. Den fulgte også ekspertgrupperne med stor interesse.
Kommissionen samarbejdede også med internationale statslige og ikkestatslige organisationer såsom Europarådet, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og Det Internationale Antidopingagentur (WADA).
Disse arbejdsmetoder har bidraget til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og interessenter inden for sport. De har forbedret EU-koordineringen og gjort det muligt at udveksle værdifuld ekspertise og erfaring med hensyn til at fremme EU-arbejdsplanen. Samtidig kan der være behov for visse justeringer af, hvordan aktionerne udformes, for at sikre en mere regelmæssig formidling af resultater og sikre output, der er let at kopiere.
2.Tiltag og output
2.1. Ekspertgrupper
Ekspertgruppen undersøgte i sin rapport om grøn sport 3 , hvordan det europæiske sportssystem bedst kunne fremme miljømæssig bæredygtighed, og fremsatte anbefalinger primært til de offentlige myndigheder og nationale idrætsforeninger. Disse anbefalinger omfattede en opfordring til førende aktører inden for sport og bæredygtighed til at fremme grøn sport, oprettelse af videndelingsorganer og finansiering på nationalt og europæisk plan til støtte for omstillingen til grønnere sport. Rapporten viste, at sport i høj grad afhænger af andre sektorer, og at dens primære indvirkning på klimaet især stammer fra fans og deltageres rejseaktiviteter i forbindelse med konkurrencer.
Ekspertgruppen skitserede i sin rapport om genopretning og modstandsdygtighed 4 de betydelige virkninger af covid-19 i sportssektoren. Rapporten viste også virkningerne af efterfølgende kriser, navnlig i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine og stigende energiomkostninger. Ud over den direkte indvirkning og reaktion på krisen blev det i rapporten undersøgt, hvordan dette hænger sammen med bredere spørgsmål såsom bæredygtighed og styring. Rapporten understregede dermed betydningen af, at idrætsforeninger vedtager risikostrategier og beredskabsplanlægning.
2.2. Formandskabets arrangementer og peerlæringsaktiviteter
De medlemsstater, der har EU-formandskabet, organiserede konferencer, seminarer og møder mellem EU's generaldirektører for sport. Disse arrangementer resulterede i et væld af ekspertise og politiske retningslinjer på områder som sportsdiplomati, innovation, bæredygtighed, integritet og lighed.
Desuden har peerlæringsaktiviteter vist sig at være en stadig mere populær metode for medlemsstaterne til at organisere og dele viden på mere specifikke områder på en dybtgående måde.
Bilag I indeholder en fuldstændig liste over formandskabets arrangementer og andre aktiviteter. Selv om perioden for EU-arbejdsplanen endnu ikke er afsluttet, er næsten alle aktiviteter og arrangementer i dette bilag blevet gennemført med succes. Dette kollektive resultat afspejler medlemsstaternes, formandskabets, Rådets, Kommissionens og alle andre interessenters stærke engagement i at bidrage og samarbejde inden for rammerne af EU-arbejdsplanen.
2.3. Yderligere initiativer til støtte for EU-arbejdsplanen
For at øge virkningen af de prioriterede områder og nå de vejledende mål i EU-arbejdsplanen gennemførte Kommissionen forskellige relevante aktiviteter som supplement til tiltagene og formålene.
Et af planens vejledende mål er at intensivere dialogen og samarbejdet. EU's sportsforum er den vigtigste offentlige platform for politisk dialog mellem interessenter inden for sport om centrale udfordringer og områder, hvor der er et samarbejde som led i EU-arbejdsplanen. Forummet finder sted hvert år og tiltrækker op til 400 deltagere fra hele Europa fra idrætsforbund, klubber, nationale og regionale myndigheder, akademikere, idrætsudøvere og NGO'er.
Desuden lancerede Kommissionen i 2020 Gruppen på Højt Plan om Ligestilling inden for Sport, hvor 15 eksperter med forskellig baggrund påbegyndte deres arbejde i 2021. Rapporten om ligestilling mellem kønnene inden for sport 5 , som denne gruppe har udarbejdet, indeholdt en handlingsplan med henstillinger rettet til Kommissionen, medlemsstaterne, nationale og internationale sportsorganer og græsrodsorganisationer på tværs af forskellige tematiske områder såsom idrætsudøvelse, ligebehandling, lederskab og foranstaltninger til sikker sport.
Kampagnen HealthyLifestyle4All, som løb fra 2021 til 2023, bidrog til det prioriterede område med øget idrætsudøvelse og sundhedsfremmende aktiviteter og fremmede en sund livsstil på tværs af alle generationer og samfundsgrupper ved at knytte sport og aktiv livsstil sammen med sundhed, fødevarer og andre politikker. Under initiativet opfordredes der til at give bidrag, og som svar blev der modtaget 102 tilsagn fra interessenter inden for sport. Disse omfattede Kommissionen selv, medlemsstaterne, lokale myndigheder, idrætsforbund, breddeidræt og civilsamfundsorganisationer. En kortlægning af en sund livsstil giver et overblik over resultaterne og indeholder en finansieringsvejledning for projekter 6 .
Den europæiske idrætsuge, som er et andet redskab til at mobilisere bestræbelser på at fremme idrætsudøvelse, er blevet yderligere styrket og giver idrætsforeninger, nærmiljøer og andre fra hele EU og dets nabolande mulighed for at fremme fysisk aktivitet og idrætsudøvelse blandt den brede offentlighed. Ugen er den centrale del af Kommissionens årlige #BeActive-kampagne, der fremmer EU-arbejdsplanen og sporten bredt i hele EU. Aktiviteterne er fortsat på trods af covid-19-pandemien med dens #BeActive@Home-komponent. 2022-udgaven var et rekordår for arrangementer med mere end 13 millioner deltagere i 40 lande og regioner. I 2023 var der 36 000 arrangementer, der involverede næsten 11 millioner mennesker. Siden 2022 har Kommissionen som led i kampagnen uddelt #BeActive-priserne i fire kategorier, nemlig uddannelse, arbejde, lokal helt og på tværs af generationer.
Erasmus+-sportstiltag fremmer idrætsudøvelse, fysisk aktivitet og frivillige aktiviteter. Gennem deres finansielle støtte udgør disse tiltag et væsentligt grundlag for at fremme det europæiske samarbejde. De er udformet med henblik på at tackle både samfundsmæssige og sportsrelaterede udfordringer, og deres prioriteter 7 stemmer godt overens med EU-arbejdsplanens prioriteter. Budgettet er fordoblet i forhold til den foregående programmeringsperiode og beløber sig nu til 470 mio. EUR for perioden 2021-2027. Mulighederne for at indgå partnerskaber bliver stadig mere populære, og indførelsen af mindre partnerskaber gjorde det muligt for flere græsrodsorganisationer at indgå i et samarbejde. I 2023 modtog Kommissionen f.eks. et rekordstort antal forslag, nemlig 1 500, hvilket er en stigning på 17 % i forhold til 2022. I 2023 blev der for første gang givet mulighed for læringsmobilitetsprojekter for trænere.
Kommissionen var også involveret i andre områder, der fremmer integrering af sport og fysisk aktivitet. Den 30. maj 2023 afholdt den et sports- og innovationstopmøde for at samle forskere, virksomheder og politiske beslutningstagere til at drøfte muligheder og skabe nye partnerskaber om idrætsudøveres resultater, bæredygtighed og digitalisering. EU's sportspris #BeInclusive anerkender organisationer, der bruger sport til at øge den sociale inklusion. Siden 2022 er der i de forskellige kategorier blevet anerkendt projekter, der viser, hvordan hindringer kan overkommes, som fremmer ligestilling mellem kønnene, og som viser sportens værdi med henblik på at fremme EU's værdier og fred — eksempelvis gennem integration af flygtninge fra Ukraine.
Som led i EU-arbejdsplanen bidrog Kommissionen til evidensbaserede politikker ved at indsamle data gennem undersøgelser og rundspørger, herunder 2021-undersøgelsen om bekæmpelse af anabolske steroider og væksthormoner til mennesker inden for sport i EU 8 og undersøgelsen fra 2022 om den europæiske sportsmodel 9 . I 2023 blev der iværksat en undersøgelse om idrætsudøveres rettigheder i og omkring store sportsbegivenheder, og der var planer om en endelig rapport i 2024. Desuden indeholdt Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet 2022 10 kvantitative data om udbredelsen af sport og fysisk aktivitet i EU og om flere relaterede spørgsmål såsom frivilligt arbejde inden for sport, bæredygtighed og ligestilling. Den hyppighed, hvormed europæerne deltager i sport, anvendes også som en nøgleindikator for sportspolitikken.
2.4. Samarbejde med internationale organer
EU og Europarådet har fælles mål med hensyn til sport, navnlig om at den skal være et socialt gode og et middel til at fremme menneskerettigheder og europæiske værdier. Dette er grundlaget for fælles projekter mellem EU og Europarådet med fokus på bekæmpelse af hadefuld tale inden for sport, beskyttelse af børn samt ligestilling mellem kønnene.
Kommissionen samarbejder med WADA om bekæmpelse af doping inden for sport. Rådets Sportsgruppe er fortsat med at forberede EU's mandat i overensstemmelse med resolutionen vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordineringen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA. Rådets resolution blev ajourført i 2023 for at afspejle udviklingen i praksis og den retlige udvikling 11 .
Kommissionen og UNODC samarbejder om bekæmpelse af korruption, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og inddrivelse af aktiver i Asien og Stillehavsområdet, Afrika og på internationalt plan for at støtte revisionsmekanismen i De Forenede Nationers konvention mod korruption.
Kommissionen opretholder også gode forbindelser med WHO og UNESCO for at nå målene i EU-arbejdsplanen. Kommissionen har også undertegnet formelle samarbejdsordninger med Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) 12 og Den Europæiske Olympiske Komité (EOC) 13 .
2.5 Samarbejde om sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer
Rådet tilskynder i sin henstilling om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer 14 medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner til fremme af fysisk aktivitet, samtidig med at de samarbejder med hinanden og med Kommissionen. I henstillingen opfordres WHO til at støtte indsamlingen af data og indsamlingen af landespecifikke oversigter. Fremskridtene overvåges på grundlag af en ramme på 23 indikatorer.
Overordnet set kan det strukturerede samarbejde mellem WHO og Kommissionen vurderes som positivt. Resultaterne af gennemførelsen på tværs af de 23 indikatorer, som medlemsstaterne havde opnået, steg fra 64,7 % i 2015 til 74,5 % i 2018 og til 75,7 % i 2021. Kun to indikatorer halter bagefter — indikator 7 (idrætsklubber for sundhed) og indikator 18 (europæiske retningslinjer for forbedrede infrastrukturer for fysisk aktivitet i fritiden).
De fleste medlemsstater og interessenter mener, at henstillingen og dens indikatorer samt output og data stadig er relevante (nærmere oplysninger i bilag II).
3.Feedback om gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for sport
Medlemsstaternes og interessenternes feedback om gennemførelsen af EU-arbejdsplanen blev indsamlet gennem en åben onlineundersøgelse og drøftelser på et interessentmøde for respondenterne.
Analysen viste en høj grad af godkendelse af prioriteterne, udveksling af viden og erfaringer samt arbejdsmetoderne. Et flertal fandt ekspertgrupperne, undersøgelserne og arrangementerne meget hensigtsmæssige. Peerlæringsaktiviteterne blev også evalueret positivt.
Samtidig foreslog respondenterne metoder til at forbedre resultaternes gennemførelse og virkning, navnlig for at forbedre præsentationen af output og informationsstrømmen og øge mulighederne for at udveksle erfaringer. Flere gav udtryk for, at de foretrak fysisk kontakt og netværkssamarbejde. Kontinuitet og det at bygge videre på det udførte arbejde blev også understreget.
|
Feedback om fremtiden: et øjebliksbillede Medlemsstaterne og andre interessenter, der deltog i høringen, fremhævede følgende emner: Professionel sport — integritet og værdier inden for sport ØFremme og videreudvikle den europæiske sportsmodel ØFokus på værdierne integritet inden for sport, antidoping, bekæmpelse af korruption og god forvaltning Sportens socioøkonomiske og miljømæssige dimensioner ØTilstræbe en mere omfattende tilgang til lige og fair adgang til sport ØFortsat fremme og forbedre ligestilling mellem kønnene og inklusion over hele linjen — fra forvaltningsstrukturer til deltagelse i breddeidræt ØFokus på bæredygtighed inden for sport — miljømæssig og økonomisk Breddeidræt — idrætsudøvelse og sundhedsfremmende fysisk aktivitet ØFremme deltagelse i breddeidræt og fokusere specifikt på at tilgodese behovene hos breddeidrætsforeninger og lokale organisationer ØFokus på en holistisk tilgang til en sund livsstil ØFremhæve betydningen af frivilligt arbejde for sport ØBeskytte unge og mindreårige inden for sport, herunder inden for breddeidræt Værktøjer — arbejdsmetoder ØFremme fysiske møder og udveksling af god praksis ØSikre hyppigere formidling af output og adgang til oplysninger, data og rapporter ØFremme dialog og samarbejde på en fleksibel måde |
C. VEJEN FREM
Kommissionen glæder sig over tilbagemeldingerne fra medlemsstaterne og interessenterne. I forbindelse med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for sport har Kommissionen generelt konstateret, at arbejdsmetoderne fungerer godt. Kommissionen ser stor værdi ved fortsat at støtte udvekslingen af viden og erfaringer og erkender, at dette er et område, hvor den kan spille en nyttig koordinerende rolle. Kommissionen er rede til at behandle de spørgsmål, der rejses i visse formater og begivenheder, og den er fast besluttet på løbende at forbedre dem.
Den samlede vurdering og feedback fra medlemsstaterne og interessenterne viser, at fokus på politiske prioriteter er hensigtsmæssigt, men at det kan være nødvendigt at tage højde for den nuværende og fremtidige udvikling såsom Ruslands angrebskrig mod Ukraine, EU's udvidelse eller den globale interesse for europæisk sport. Der er generel tilfredshed med udvekslingen af viden og erfaringer samt netværkssamarbejde. Kommissionen er enig i denne vurdering.
Rapportens resultater giver et overblik over de områder, der skal behandles i fremtiden. Generelt kan disse inddeles i områder som f.eks.: i) fremme af den europæiske sportsmodel, ii) udformning af værdibaseret sportsforvaltning og større begivenheder i Europa, iii) finansiel bæredygtighed, iv) opretholdelse af høje standarder for integritet, v) at værne om rettighederne for idrætsudøvere, der følger deres karriere, vi) sikring af ligestilling og repræsentation og vii) bedre værdsættelse af den rolle, som breddeidræt og frivilligt arbejde spiller.
Der er en klar politisk vilje til og behov for fortsat at fokusere på bæredygtig udvikling, idet man ser på den økonomiske levedygtighed, men også på klimaændringernes indvirkning på sporten og de grønne, innovative og inklusive løsninger, som den kan udvikle. Det kan også være nødvendigt at tage højde for eventuelle ændringer som følge af fremskridt inden for teknologi og AI og deres indvirkning på sporten.
Sikring af lighed og retfærdighed for alle, der ønsker at have mulighed for at dyrke idræt, står fortsat højt på dagsordenen, og det er nødvendigt fortsat at tilgodese behovene og klare udfordringerne for underrepræsenterede grupper inden for idræt, deriblandt for kvinder, personer fra dårligt stillede miljøer og en voksende gruppe af ældre og personer, der lider af kroniske sygdomme, eller personer med handicap.
På grundlag af erfaringerne fra den bredere kontekst, som denne EU-arbejdsplan blev gennemført i, bør der også overvejes et stærkere fokus på de eksterne og diplomatiske aspekter af sport, herunder fremme af europæiske værdier.
Grundlaget for disse fokusområder er betydningen af at opretholde og fremme integritet og værdier inden for sport, enten ved at bekæmpe korruption, doping, forskelsbehandling, vold og intolerance (f.eks. hadefuld tale) eller ved at fremme og forsvare social inklusion, lighed, tolerance og menneskerettigheder. Sport bør foregå i et sikkert miljø, der sætter folk i stand til at lære færdigheder og investere i positive sociale forbindelser. Dette er afgørende for at sikre, at sport i Europa fortsat kan være en forenende, sammenhængsskabende og forstærkende kraft for vores samfund, nærmiljøer og økonomier.
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget opfordres til at tage denne rapport til efterretning.
Som led i den næste EU-arbejdsplan for sport opfordres Rådet til at overveje feedback om prioriteterne for det fremtidige arbejde og de arbejdsmetoder, der er konstateret i denne rapport.
Formandskabet opfordres til at bruge denne rapport som udgangspunkt for udarbejdelsen af den næste EU-arbejdsplan for sport i første halvdel af 2024.
EUT C 419 af 4.12.2020, s. 1.
EUT C 354 af 4.12.2013, s. 1.
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/0e76da18-9e26-11ee-b164-01aa75ed71a1 .
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/a482583b-b3a7-11ee-b164-01aa75ed71a1 .
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/684ab3af-9f57-11ec-83e1-01aa75ed71a1 .
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/3c4366d4-89b5-11ee-99ba-01aa75ed71a1 .
Sportsspecifikke prioriteter omfatter: i) tilskyndelse til en sund livsstil for alle, ii) fremme af integritet og værdier inden for sport, iii) fremme af uddannelse i og gennem sport, iv) bekæmpelse af vold samt racisme, forskelsbehandling og intolerance inden for sport og v) bekæmpelse af voldelig radikalisering.
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/76890558-f016-11eb-a71c-01aa75ed71a1 .
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/d10b4b5b-e159-11ec-a534-01aa75ed71a1 .
EUT C 185 af 26.5.2023, s. 29.
C(2022) 3721 final.
C(2022) 257 final.
EUT C 354 af 4.12.2013, s. 1.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.2.2024
COM(2024) 73 final
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om gennemførelsen og relevansen af EU-planen for sport 2021-2024 og om henstillingen om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer
BILAG I
Prioriteret område: beskyttelse af sportens integritet og værdier
|
Centralt emne |
Tema |
Mål |
Arbejdsformat |
Output/dato |
Ansvarlig(e) aktør(er) |
|
Sikkert miljø inden for sport 1 |
Forebyggelse af chikane, misbrug og vold, herunder seksuel vold og enhver form for forskelsbehandling |
-Bevidstgørelse -Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af henstillingerne fra ekspertgruppen om god forvaltningspraksis om beskyttelse af unge idrætsudøvere og sikring af børns rettigheder inden for sport (2016) 2 og konklusioner om beskyttelse af børn inden for sport vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (2019) 3 |
Rådet og dets forberedende organer Konference om sikkert miljø inden for sport |
22.9.2023, Valencia |
Det spanske formandskab |
|
Orienterende debat — Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport |
24.11.2023, Bruxelles |
Det spanske formandskab |
|||
|
Antidoping 4 |
Sikring af koordinering og informationsudveksling, navnlig i forbindelse med møderne i WADA og CAHAMA |
-Udarbejdelse af EU's og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i det europæiske ad hoc-udvalg vedrørende Det Internationale Antidopingagentur (CAHAMA) og Det Internationale Antidopingagentur (WADA) i overensstemmelse med resolutionen vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordineringen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA 5 (eller eventuelle efterfølgende dokumenter med tilknytning hertil) -Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning |
Rådet og dets forberedende organer (om nødvendigt støttet af eksperter) EU-koordinering og -holdning |
Formandskaber, Kommissionen |
|
|
Resolution om revision af EU-medlemsstaternes repræsentation og koordination i forbindelse med WADA |
15-16.5.2023 |
Det svenske formandskab |
|||
|
Konference om antidoping |
7-8.11.2022, Prag |
Det tjekkiske formandskab |
|||
|
Sport og uddannelse |
-Sport som en ramme for personlige, sociale og læringsmæssige færdigheder og fremme af tolerance, solidaritet og inklusivitet samt andre sportsværdier og EU-værdier 6 -Færdigheder og kvalifikationer inden for sport: idrætsudøvere og ansatte, særlig trænere |
-Bevidstgørelse -Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af EU's fælles værdier gennem sport 7 |
Gruppe af interesserede medlemsstater (peerlæringsaktivitet) |
12-13.5.2022, Berlin |
DE |
|
Konference om sportens plads og betydning i børns liv: "Konference om sport og mål for bæredygtig udvikling i barndommen: samfundsmæssige spørgsmål vedrørende passende fysiske aktiviteter" |
7-8.2.2022, Paris |
Det franske formandskab |
|||
|
Møde mellem GD'erne (med særlig fokus på professionelle idrætsudøvere og sportsbevægelser som rollemodeller) |
21.9.2022, Prag |
Det tjekkiske formandskab |
|||
|
Konference Ikke leveret, men taget op i forbindelse med uddannelsestopmødet |
30.11.2023, Bruxelles |
Kommissionen |
|||
|
Idrætsudøveres dobbelte karrierer |
-Bevidstgørelse -Udveksling af bedste praksis -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om dobbelte karrierer for idrætsudøvere 8 |
Orienterende debat i Rådet og dets forberedende organer |
30.11.2021, Bruxelles |
Det slovenske formandskab |
|
|
Ligestilling mellem kønnene |
-Flere kvinder, især blandt trænere og i lederstillinger i idrætsforeninger og sportsklubber -Lige vilkår (herunder med hensyn til betaling) for kvindelige og mandlige idrætsudøvere, trænere, ledere, ansatte osv. -Øget mediedækning af sportskonkurrencer for kvinder, bekæmpelse af stereotyper osv. |
-Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport 9 og af henstillingerne fra ekspertgruppen om god forvaltningspraksis om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport (2016) 10 |
Konference om ligestilling mellem kønnene inden for sport |
14-15.11.2023, Madrid |
Det spanske formandskab/Kommissionen |
|
Rådet og dets forberedende organer Rådets konklusioner om kvinder og ligestilling inden for sport |
24.11.2023 |
Det spanske formandskab |
|||
|
Gruppen på Højt Plan om Ligestilling |
1.1.2021-15.3.2022 |
Kommissionen |
|||
|
Sportsdiplomati |
Sportsdiplomati i forbindelse med EU's eksterne forbindelser |
-Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af Rådets konklusioner om sportsdiplomati 11 |
Konference Sportsdiplomati i forbindelse med EU's eksterne forbindelser |
3-4.6.2021, Lissabon |
Det portugisiske formandskab |
|
Gruppe af interesserede medlemsstater |
23-24.10.2023, Dubrovnik |
HR |
|||
|
Den europæiske sportsmodel |
-Lukkede sportskonkurrencers indvirkning på systemet for organiseret sport under hensyntagen til sportens særlige karakter -Mulige udfordringer, som europæiske sportsorganisationer og -forbund står over for (arbejdstitel) |
-Vidensopbygning -Analyse af den faktiske og retlige situation -Bevidstgørelse |
Rådet og dets forberedende organer Rådets resolution om de vigtigste elementer i en europæisk sportsmodel |
30.11.2021 |
Det slovenske formandskab |
|
- |
Undersøgelse om den europæiske sportsmodel |
04/2022 |
Kommissionen |
||
|
Idrætsudøveres rettigheder |
Idrætsudøveres rettigheder og arbejdsvilkår, særlig i forbindelse med deltagelse i sportsarrangementer (bl.a. markedsføringsrettigheder, ytringsfrihed, retsbeskyttelse og ikkeforskelsbehandling) |
-Bevidstgørelse -Vidensopbygning -Analyse af den faktiske og retlige situation |
Undersøgelse |
2023-2024 |
Kommissionen |
|
Udvikling og fremme af god forvaltningspraksis inden for sport |
Indkredsning af de forvaltningsrelaterede hindringer, der skal tackles inden for sport |
-Udveksling af bedste praksis -Benchmarking |
Konference (Endnu) ikke leveret |
2022-2023 |
BG SE |
|
Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer |
Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer ("Macolinkonventionen") |
-Undersøgelse af, hvordan man sammen med Kommissionen kan løse den fastlåste situation med hensyn til konventionen, så EU og alle dets medlemsstater kan afslutte deres respektive ratifikationsprocesser og tiltræde konventionen -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af korruption inden for sport 12 |
Rådet og dets forberedende organer Ikke reageret på |
2021-2022 |
Formandskaber Kommissionen |
Prioriteret område: Sportens socioøkonomiske og miljømæssige dimensioner
|
Centralt emne |
Tema |
Mål |
Arbejdsformat |
(Holdning) Output/måldato |
Ansvarlig(e) aktør(er) |
|
Innovation og digitalisering |
Sportsinnovation inden for alle dimensioner af og på alle niveauer i sportssektoren (herunder lokale sportsklubber) |
-Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om sport som drivkraft for innovation og økonomisk vækst 13 |
Rådet og dets forberedende organer Rådets konklusioner om sportsinnovation |
18.5.2021 |
Det portugisiske formandskab |
|
- |
Seminar om innovation inden for sport: Ud over "business as usual" |
16-17.6.2021, Lissabon |
Det portugisiske formandskab |
||
|
- |
Gruppe af interesserede medlemsstater Samarbejde om innovation: Fremme af innovation inden for elite- og breddeidræt i Europa |
30-31.8.2021, Sofia |
BG |
||
|
Gruppe af interesserede medlemsstater (navnlig med fokus på anvendelsen af digitale værktøjer inden for træneruddannelse 14 |
21-22.3.2023, Frankfurt |
DE HR |
|||
|
Seminar Innovation inden for europæisk sport |
19.10.2023, Gent |
BE |
|||
|
Grøn sport |
-Uddannelse i bæredygtig sport -Miljøvenlig sportsudøvelse, miljøvenlige sportsanlæg og miljøvenlige sportsbegivenheder -Sportens udvikling og udøvelse i lyset af klimaændringerne |
-Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Bevidstgørelse -Udarbejdelse af et forslag til en fælles ramme med fælles forpligtelser under hensyntagen til den europæiske klimapagt |
Ekspertgruppe |
Ekspertgruppe om grøn sport 2021-2023 |
Kommissionen |
|
Gruppe af interesserede medlemsstater "Hvad er bedste praksis i EU for gennemførelse af affaldsfrie og kulstoffrie sportsbegivenheder?" På vej mod en grøn og bæredygtig pagt for sport |
3-4.3.2022, Strasbourg |
Det franske formandskab |
|||
|
Gruppe af interesserede medlemsstater (Endnu) ikke leveret |
NL |
||||
|
Rådet og dets forberedende organer Rådets resolution om sport og fysisk aktivitet — en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling |
4.4.2022 |
Det franske formandskab |
|||
|
Sportsanlæg |
Bæredygtig planlægning, opførelse og vedligeholdelse |
-Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Bevidstgørelse |
Gruppe af interesserede medlemsstater (peerlæringsaktivitet) "Sportsfaciliteter: bæredygtig planlægning, opførelse og vedligeholdelse" |
16-17.9.2021, München |
DE |
|
- |
Konference "Bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur" |
22,9.2022, Prag |
Det tjekkiske formandskab |
||
|
- |
Rådet og de forberedende organer Rådets konklusioner om bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur |
29.11.2022 |
Det tjekkiske formandskab |
||
|
Store sportsbegivenheder |
-Europas fremtid som vært for store sportsbegivenheder -Flere landes fælles værtskab for store sportsbegivenheder -Bæredygtig planlægning og gennemførelse -Positivt eftermæle for værtsbyer eller -regioner (herunder inddragelse af unge) |
-Udveksling af bedste praksis -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store sportsbegivenheder 15 og af henstillingerne fra ekspertgruppen om sportens økonomiske dimension om store sportsbegivenheder, navnlig med hensyn til eftermælet med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed (2016) 16 -Opfølgning af den erklæring, der blev undertegnet på det uformelle ministermøde den 31. maj 2018 i Paris 17 |
Gruppe af interesserede medlemsstater eller konference Værdien af store sportsbegivenheder |
17-18.1.2023 Arrangeret i samarbejde med NL |
FI+NL |
|
2024 |
ES |
||||
|
EU-sportsperspektivet for De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i 2024 |
Møde mellem GD'erne |
15-16.6.2022, Paris |
Det franske formandskab |
||
|
Investeringer i sport og fysisk aktivitet |
-Sportens bidrag til regional udvikling -Muligheder for anvendelse af EU-finansieringsprogrammer (genopretnings- og resiliensfaciliteten, REACT-EU, strukturfondene og andre EU-finansieringsprogrammer) |
-Analyse af situationen -Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele 18 . -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning 19 |
Gruppe af interesserede medlemsstater
|
2021 |
IT |
|
Klyngemøde Ikke leveret, men taget op i forbindelse med SHARE-initiativet og sports- og innovationstopmødet |
30.5.2023 |
Kommissionen |
|||
|
Styrkelse af sportssektorens genopretning og modstandsdygtighed over for kriser under og efter covid-19-pandemien |
-Pandemiens indvirkning på professionel idræt, topidræt og breddeidræt på mellemlang og lang sigt -Muligt behov for strukturelle ændringer i sportssystemet -De offentlige myndigheders rolle -Finansieringsmuligheder |
-Analyse af situationen -Udveksling af bedste praksis -Strategiudvikling -Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning |
Konference (Endnu) ikke leveret |
2021 |
ES |
|
Ekspertgruppe |
Ekspertgruppe om "Styrkelse af sportssektorens genopretning og modstandsdygtighed over for kriser under og efter covid-19-pandemien" 2021-2023 |
Kommissionen |
Prioriteret område: fremme af idrætsudøvelse og sundhedsfremmende fysisk aktivitet
|
Centralt emne |
Tema |
Mål |
Arbejdsformat |
(Holdning) Output/måldato |
Ansvarlig(e) aktør(er) |
|
Skabelse af passende muligheder for sport og fysisk aktivitet for alle generationer |
Strategisk udvikling af sport og fysisk aktivitet på lokalt plan |
-Udveksling af bedste praksis -Vidensopbygning -Opfølgning af Rådets konklusioner om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn (2015) 20 |
Gruppe af interesserede medlemsstater |
23-24.11.2022, Köln |
DE |
|
Udvikling af sportens plads og betydning i børns liv |
Konference Udfærdiget (se under "Sport og uddannelse") |
7-8.2.2022, Paris |
Det franske formandskab |
||
|
Rådet og de forberedende organer Rådets konklusioner om sport og fysisk aktivitet — en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling |
4.4.2022 |
Det franske formandskab |
|||
|
Fremme af fysisk aktivitet |
-Overvågning af livslang fysisk aktivitet -Tværsektorielt samarbejde med relevante institutioner (bl.a. med skoler) -Mediernes rolle |
-Bevidstgørelse -Vidensopbygning -Udveksling af bedste praksis |
Konference Overvågning af livslang fysisk aktivitet |
24.9.2021, Bled |
Det slovenske formandskab |
|
Rådet og dets forberedende organer Rådets konklusioner om livslang fysisk aktivitet |
30.11.2021 |
Det slovenske formandskab |
Bilag II — Rapport om gennemførelsen af henstillingen om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer 21 .
Baggrund
I Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer, der blev vedtaget i november 2013, tilskyndes medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner til fremme af fysisk aktivitet, der involverer alle relevante sektorer, herunder, men ikke begrænset til, sport og sundhed. Medlemsstaterne tilskyndes også til at arbejde tæt sammen med hinanden og med Kommissionen ved regelmæssigt at udveksle oplysninger og bedste praksis. Endelig opfordres der i henstillingen til samarbejde mellem Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med henblik på at indsamle relevante data, landespecifikke oversigter og analyser.
Overvågningen af fremskridtene er baseret på en ramme på 23 indikatorer. Dette arbejde udføres af WHO, et netværk af nationale kontaktpunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, der er udpeget af medlemsstaterne og Kommissionen. Projektet skulle løbe fra midten af 2019 til midten af 2022, men planlægningen blev påvirket af udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Projektresultaterne blev i sidste ende leveret i første halvår af 2023.
Netværk for sundhedsfremmende fysisk aktivitet
Samarbejdet med WHO, navnlig dets regionale kontor for Europa, har vist, at det fortsat er relevant og gensidigt fordelagtigt. Det bidrog med stor succes til overvågning af og kontrol med sundhedsfremmende fysisk aktivitet i medlemsstaterne gennem netværket af nationale kontaktpunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
Netværket af nationale kontaktpunkter er vokset til et pålideligt og nyttigt netværk. Siden 2019 er netværkets funktion blevet yderligere finjusteret, bl.a. for at styrke dets tværsektorielle samarbejde på nationalt plan. Alle relevante interessenter blev inddraget, og de indsamlede og udvekslede politisk relevante oplysninger om sundhedsfremmende fysisk aktivitet i samtlige medlemsstater. Desuden resulterede arbejdet i kvalitetsrapporter, og det underbyggede rapporter om den europæiske situation og gjorde det muligt at ajourføre WHO's database European Health Information Gateway.
Siden 2019 har netværket af nationale kontaktpunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet afholdt otte møder, som havde til formål at forbedre kontaktpunkternes kapacitet til at sikre et bæredygtigt dataindsamlingssystem. Desuden undersøgte og drøftede kontaktpunkterne innovativ udvikling inden for fysisk aktivitet og god praksis.
WHO afholdt yderligere arrangementer, hvor kontaktpunkterne kunne engagere sig i internationalt, regionalt og tværnationalt samarbejde. Kontaktpunkterne kunne deltage i HEPA Europes konferencer, som er et WHO-ledet forum til fremme af forskning i sundhedsfremmende fysisk aktivitet og politik og praksis for bedre sundhed og trivsel. Der blev afholdt møder med andre netværk, f.eks. med WHO's gruppe på højt plan for ernæring og fysisk aktivitet. Der blev afholdt særlige workshopper for at drøfte, hvordan samarbejdet og tværsektorielle initiativer til styrkelse af sundhedsfremmende fysisk aktivitet kan styrkes.
WHO ydede støtte til de enkelte lande med henblik på at udvikle evidensbaserede retningslinjer for fysisk aktivitet, anbefalinger og køreplaner for politikker for fysisk aktivitet i forskellige sektorer.
Dataindsamling
WHO styrkede overvågningen af fysisk aktivitet blandt medlemsstaterne og udviklede nye værktøjer til fremme af fysisk aktivitet. De data, som medlemsstaterne har indsamlet siden 2015 om EU's indikatorer for sundhedsfremmende fysisk aktivitet gennem de nationale kontaktpunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, er nu tilgængelige i WHO's database European Health Information Gateway 22 . Denne database indeholder data om kontrol med og overvågning af indikatorer for fysisk aktivitet på landeniveau og regionalt plan med en interaktiv visualiseringsmekanisme.
Et vigtigt resultat af projektet er faktabladene om fysisk aktivitet for EU og dets 27 medlemsstater fra 2021 23 . På grundlag af tidligere erfaringer blev der med en forbedret undersøgelse blandt medlemsstaterne indsamlet en tredje runde af data om forekomsten af fysisk aktivitet og politiske tiltag til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet blandt forskellige sektorer i 2021. Den indeholdt spørgsmål om tendenser, fremskridt og ændringer siden 2015 i hele EU og alle 27 EU-medlemsstater.
Til støtte for politikker og foranstaltninger vedrørende sundhedsfremmende fysisk aktivitet indeholdt rapporten "Step up! Tackling the burden of insufficient physical activity in Europe" 24 en beregning af de socioøkonomiske fordele ved fysisk aktivitet. Denne rapport viser, at stigende niveauer for fysisk aktivitet vil have betydelige og positive virkninger for befolkningens sundhed og økonomien: Investeringer i politikker for fysisk aktivitet forbedrer den enkeltes trivsel og befolkningens sundhed, samtidig med at der opnås 1,7 EUR i økonomiske fordele for hver 1 EUR, der investeres. I Europa vil dette øge den forventede levetid for personer, der ikke er tilstrækkeligt aktive, med 7,5 måneder, forhindre mere end 10 000 for tidlige dødsfald om året og spare medlemsstaterne for i alt 8 mia. EUR om året.
WHO har formidlet flere andre rapporter, herunder om tekniske værktøjer til at forbedre praksis med fysisk aktivitet på arbejdspladsen med fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og støttemateriale til sportsklubber med henblik på at fremme sundhedsfremmende fysiske aktiviteter. WHO har også arbejdet med revisionsværktøjer til sundhedsfremme i sportsklubber.
Med hensyn til sammenligningen af forekomsten af fysisk aktivitet på tværs af medlemsstaterne er det fortsat et spørgsmål, der skal tages op, at der undertiden findes modstridende data fra forskellige undersøgelsesinstrumenter. Tilgængeligheden af pålidelige data er afgørende for at fremme politikudformningen. På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet relevante data om sport og fysisk aktivitet gennem en ny Eurobarometerundersøgelse 25 .
Kommissionen har også investeret i at forbedre metodologien for relevante statistikker. I forlængelse af kortlægningen af tilgængelige sportsstatistikker og -data i EU 26 er Kommissionen i færd med at gennemføre en undersøgelse, der blev iværksat i 2022 for at støtte udviklingen af harmoniserede sportsstatistikker i EU, herunder statistikker og data om sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Undersøgelsen har til formål at forbedre evidensgrundlaget og skabe komparative data med henblik på bedre politikudformning på EU-plan vedrørende sport og fysisk aktivitet.
Resultater
Resultaterne af dataindsamlingen i 2021 om indikatorer for sundhedsfremmende fysisk aktivitet viste en generel stabilisering af gennemførelsen, og de gennemsnitlige andele af de 23 indikatorer, som medlemsstaterne opnåede, udviklede sig fra 64,7 % i 2015 til 74,5 % i 2018 og til 75,7 % i 2021. Her skal man være opmærksom på virkningerne af covid-19-pandemien, som forhindrede eller midlertidigt standsede sport og fysisk aktivitet.
Ud over betydelige stigninger i flere indikatorer, f.eks. indikator 15 (sundhedsfremmende fysisk aktivitet i uddannelse af idrætslærere), 20 (ordninger til fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen) og 21 (ordninger for nærmiljøtiltag til fremme af ældres fysiske aktivitet), faldt flere andre, mens andre igen ikke viste nogen fremskridt, da de opnåede tal allerede toppede i 2018. De fleste nationale politikker eller handlingsplaner for fysisk aktivitet var tværsektorielle med en god dækning af de sektorer, der anerkendes som vigtige for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
Den positive udvikling omfatter navnlig indikatorer for: nationale anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet for sundhed (23 lande), anvendelse af systemer til overvågning af fysisk aktivitet (26 lande), national idræt for alle, mindst én national politik eller handlingsplan for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet (alle lande), finansiering specielt til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet (23), anvendelse af nationale koordineringsmekanismer (19), foranstaltninger rettet mod specifikke målgrupper (20), en specifik ramme for at støtte de dårligt stillede socioøkonomiske gruppers muligheder for bedre adgang til fritids- eller motionsfaciliteter (21), nationale retningslinjer eller et program til fremme af rådgivning om fysisk aktivitet eller sundhedspersonales ordinering af træning (18), idrætsundervisning i skoler (alle), fremme af aktiv transport til arbejde (17), fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen (20) og kampagne for undervisning i fysisk aktivitet og bevidstgørelse af borgerne (23).
To indikatorer skiller sig ud på grund af dårlige resultater — indikator 7 (idrætsklubber for sundhed) og indikator 18 (europæiske retningslinjer for forbedrede infrastrukturer for fysisk aktivitet i fritiden). Kun seks lande rapporterede, at de havde anvendt de retningslinjer for programmer vedrørende idrætsklubber for sundhed, der er udviklet af HEPA Europe og Association for International Sport for All. Yderligere ni lande rapporterede, at de har anvendt lignende nationale retningslinjer eller programmer, der har til formål at tilskynde sportsklubber til at fremme sundhedsrelaterede sportsaktiviteter og/eller sundhedsfremme. Kun fem lande rapporterede, at de systematisk anvendte de europæiske retningslinjer fra 2011 til at forbedre infrastrukturen for fysisk aktivitet i fritiden på den lokale arena (IMPALA) 27 .
I forbindelse med en åben onlineundersøgelse i sommeren 2023 om henstillingens indhold og relevans fandt de fleste respondenter, at den stadig var relevant eller delvist relevant. Ifølge en yderligere undersøgelse blandt de nationale kontaktpunkter for sundhedsfremmende fysisk aktivitet mener de fleste kontaktpunkter, at der i henstillingen er fokus på de rette mål og prioriteter, og de finder strukturen og arbejdsmetoderne relevante. Der er også enighed om, at arbejdet frembringer relevante output og data. Indikator 4 (koordineringsmekanisme for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet), indikator 10 (overvågning af og kontrol med fysisk aktivitet) og indikator 1 (anbefaling vedrørende fysisk aktivitet) blev opfattet som de indikatorer, der fortjener at blive prioriteret. Eksempler herpå var at evaluere indikatorer med hensyn til datatilgængelighed, forbedre overvågningssmekanismen i nogle medlemsstater og øge udvekslingen af god praksis for udvikling og gennemførelse af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet i medlemsstaterne.
Det videre forløb
Siden gennemførelsen af henstillingen begyndte, kan der konstateres generelle fremskridt med fremme og overvågning af sundhedsfremmende fysisk aktivitet i medlemsstaterne, men der er behov for fortsat støtte for at lukke de resterende huller. Disse omfatter indikator 7 og 18, som viser mere strukturelle svagheder. Endnu vigtigere er det, at på trods af de meget positive fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af henstillingen, tyder data om befolkningens fysiske aktivitet på, at niveauerne fortsat er for lave, hvilket kræver flere foranstaltninger for at øge den fysiske aktivitet generelt.
Kommissionen vil derfor fortsat samarbejde med WHO om at støtte medlemsstaterne i sundhedsfremmende fysisk aktivitet med det overordnede mål at bidrage til opfyldelsen af WHO's globale mål om en reduktion af niveauet for fysisk inaktivitet på 15 % i medlemsstaterne senest i 2030.
Artikel 165, stk. 2, i TEUF: "Målene for Unionens indsats er (...) at udvikle sportens europæiske dimension (...) ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet."
Artikel 165, stk. 2, i TEUF: Målene for Unionens indsats er (...) at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer (...).
Artikel 165, stk. 1, i TEUF: "Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til (…) dens sociale og uddannende funktion."
https://ec.europa.eu/assets/eac/sport/library/policy_documents/expert-group-gender-equality_en.pdf .
EUT C 416 af 11.12.2019, s. 3 (se punkt 26).
Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om træneres rolle i samfundet ( EUT C 423 af 9.12.2017, s. 6 ) og konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af træneres stilling gennem bedre muligheder for at erhverve færdigheder og kompetencer ( EUT C 196 af 11.6.2020, s. 1 ).
https://www.sports.gouv.fr/IMG/pdf/declarationjop2024_europe_en.pdf .
EUT C 354 af 4.12.2013, s. 1.
Physical Activity Fact Sheets 2021 published | Sport (europa.eu) .
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/25c4dfc8-19bf-11ec-b4fe-01aa75ed71a1 .
