EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.4.2023

COM(2023) 240 final

2023/0138(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I meddelelsen af 9. november 2022 fremsatte Kommissionen sine retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU 7 , som tager sigte på at sikre gældsholdbarhed og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstaterne. Retningslinjerne tager udgangspunkt i et større nationalt ejerskab, en enklere ramme og et øget mellemfristet fokus kombineret med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Retningslinjerne afspejlede også de bemærkninger, der blev modtaget i forbindelse med høringen i oktober 2021, hvor de øvrige EU-institutioner og alle centrale interessenter blev opfordret til at komme med deres syn på spørgsmålet 8 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I betragtning af omfanget af de ændringer, der skal til for at gennemføre Kommissionens retningslinjer af 9. november 2022 til reform af rammen for økonomisk styring i EU, er hensigten at erstatte forordning (EF) nr. 1466/97 med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning.

Formålet med de tre lovgivningsforslag er at skabe en reformeret ramme, der tager udgangspunkt i et mellemfristet sigte og bygger på nationalt ejerskab med det formål at tilvejebringe en troværdig og betydelig nedbringelse af gælden og fremme bæredygtig og inklusiv vækst. Den reformerede ramme for økonomisk styring bibeholder således stabilitets- og vækstpagtens grundlæggende målsætninger om budgetdisciplin og fremme af vækst og de underliggende bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Denne målsætning om sunde og holdbare offentlige finanser og fremme af vækst sikrer samtidig, at den reformerede ramme opfylder de vigtigste mål for finanspagten, som udgør afsnit III i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS) 9 . Andre elementer i den foreslåede lovgivning viderefører også finanspagtens substans. Denne forordning fokuserer på det mellemfristede sigte med udgangspunkt i landespecifikke gældsrelaterede udfordringer, og den afspejler således delvist kravet i finanspagten om konvergens hen imod mellemfristede budgetstillinger, der er foreslået under hensyn til landespecifikke udfordringer relateret til offentlig gæld (artikel 3, stk. 1, litra b), i TSSS). Ifølge finanspagten skal der med den strukturelle saldo som reference foretages en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden i forbindelse med den overordnede evaluering af overholdelsen (artikel 3, stk. 1, litra b), i TSSS), og denne analyse er også bibeholdt i denne forordning. Finanspagten giver under helt exceptionelle omstændigheder mulighed for midlertidige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller fra tilpasningsstien i retning heraf (artikel 3, stk. 1, litra c), i TSSS), hvilket også fremgår af denne forordning. Hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i retning heraf skal der ifølge finanspagten træffes foranstaltninger til at korrigere disse afvigelser i løbet af en nærmere fastsat periode (artikel 3, stk. 1, litra e), i TSSS). På samme måde vil der ifølge den reformerede ramme skulle foretages korrektion af afvigelser fra den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs. Hvis afvigelserne resulterer i et underskud på over 3 % af BNP, vil der kunne blive indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for medlemsstaten. For medlemsstater med en gæld på over 60 % af BNP vil den gældsbaserede EDP blive styrket: Den vil fokusere på afvigelser fra nettoudgiftskursen og således træde i stedet for det nuværende gældsreduktionsmål (den såkaldte tyvendedelsregel), som indebar en alt for krævende finanspolitiske indsats. Ifølge finanspagten har de nationale uafhængige finanspolitiske institutioner ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af reglerne, og bestemmelserne om disse tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed, som skulle præciseres i fælles principper foreslået af Kommissionen 10 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TSSS, er nu blevet fuldt integreret i forslaget til ændring af direktiv 2011/85/EU. Finanspagten indeholder bestemmelser om, at Kommissionen og Rådet spiller en rolle i håndhævelsen (artikel 5 i TSSS), hvilket også fremgår af forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

Fællestrækkene mellem finanspagten og den reformerede ramme for økonomisk styring er også en følge af gennemførelsen af finanspagten i national ret. De fleste kontraherende parter til TSSS har gennemført TSSS-bestemmelserne i national ret med en direkte forbindelse til den relevante EU-lovgivning 11 . Det gælder f.eks. den mellemfristede målsætning og konvergenskursen samt vurderingen af en væsentlig afvigelse eller bestemmelser om efterlevelse af de af Rådet fremsatte henstillinger (stammer alle fra forordning (EF) nr. 1466/97).

I betragtning af disse fællestræk kan den foreslåede reformerede ramme for økonomisk styring anses for at indarbejde indholdet af de finanspolitiske bestemmelser i TSSS i EU's retlige ramme, jf. artikel 16 i TSSS.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Der blev offentliggjort tilbageskuende vurderinger af EU's ramme for økonomisk styring i februar 2020 15 og oktober 2021 16 .

•Høringer af interessenter

·En onlinehøring for at indhente interessenternes, civilsamfundets og borgernes synspunkter. Der blev offentliggjort en sammenfattende rapport af høringen i marts 2022.

·Der har været afholdt dybtgående tematiske drøftelser med medlemsstaterne i Rådet (Økofin), Eurogruppen, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik.

Efter vedtagelsen af meddelelsen af 9. november 2022 har Kommissionen forsynet medlemsstaterne med yderligere materiale om virkningerne af den foreslåede reform, og der har været yderligere drøftelser med medlemsstaterne i Rådet og med Europa-Parlamentet, som der også er blevet taget hensyn til i dette forslag:

·Europa-Parlamentet vedtog sine årlige rapporter om det europæiske semester den 15. marts 2023, som også fokuserede på reformen af EU's ramme for økonomisk styring og det fremtidige europæiske semester.

·Rådet (Økofin) vedtog konklusioner om retningslinjerne for en reform af rammen for økonomisk styring i EU den 14. marts 2023, og retningslinjerne blev godkendt af Det Europæiske Råd den 23-24. marts 2023.

•Konsekvensanalyse

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag har ingen virkning for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Bilag I-VII til den foreslåede forordning indeholder følgende elementer: kriterierne for fastsættelse af den mellemfristede tekniske kurs for medlemsstater, hvis offentlige gæld overstiger 60 % af BNP, eller hvis offentlige underskud overstiger 3 % af BNP; de oplysninger, som medlemsstaterne skal forelægge i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag; de oplysninger, som medlemsstaterne skal forelægge i de årlige statusrapporter; anvendelsen af kontrolkontoen; metoden til Kommissionens troværdighedsvurdering; listen over Unionens generelle prioriteter; og rammen for vurdering af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

2023/0138 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(fodnote),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bevirker, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(2)Stabilitets- og vækstpagten, som oprindeligt bestod af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 19 og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 20 , begge af 7. juli 1997, samt Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten 21 af 17. juni 1997, bygger på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for stærk bæredygtig vækst understøttet af finansiel stabilitet, og støtter dermed opfyldelsen af Unionens målsætninger om bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse.

(3)Rammen for finanspolitisk styring, som er genstanden for denne forordning, er en del af det europæiske semester, som også omfatter samordning og overvågning af medlemsstaternes bredere økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker i overensstemmelse med artikel 121 og 148 i TEUF.

(4)Det er vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter i det europæiske semester for at sikre ejerskab og gennemsigtig og inklusiv politikudformning.

(5)Unionens ramme for økonomisk styring bør tilpasses for bedre at tage hensyn til det forhold, at budgetstillingerne, udfordringerne relateret til offentlig gæld og de øvrige sårbarheder i medlemsstaterne bliver stadig mere forskelligartede. Den stærke politiske reaktion på covid-19-pandemien var yderst effektiv med hensyn til at afbøde krisens skadelige økonomiske og sociale virkning, men krisen resulterede i en kraftig stigning i gældskvoterne i den offentlige og den private sektor, hvilket understreger betydningen af at nedbringe gældskvoterne til et forsvarligt niveau på en gradvis, holdbar og vækstfremmende måde og rette op på makroøkonomiske ubalancer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til beskæftigelsesmæssige og sociale målsætninger. Samtidig bør Unionens ramme for økonomisk styring tilpasses, så den kan hjælpe med at håndtere de mellem- og langsigtede udfordringer, Unionen står over for, bl.a. opnåelse af en retfærdig digital og grøn omstilling, herunder klimaloven 22 , sikring af energisikkerhed og åben strategisk autonomi, håndtering af demografiske ændringer, styrkelse af den sociale og økonomiske modstandsdygtighed og gennemførelse af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som alle kræver reformer og et vedvarende højt niveau af investeringer i de kommende år.

(6)Unionens ramme for økonomisk styring bør sætte gældsholdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst i centrum, og der bør derfor differentieres mellem medlemsstaterne ved at tage hensyn til deres udfordringer relateret til offentlig gæld og give mulighed for en landespecifik finanspolitisk udvikling.

(7)Den procedure for multilateral overvågning, der er fastsat i artikel 121, stk. 2, 3 og 4, og artikel 148, stk. 4, i TEUF bør tjene til i overensstemmelse med mere detaljerede regler at overvåge alle aspekter af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i hver medlemsstat og i Unionen. Det omfatter afsløringen af makroøkonomiske ubalancer samt forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 23 og (EU) nr. 1176/2011 24 . Medlemsstaterne bør med henblik på overvågningen af denne økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling fremlægge oplysninger i form at mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag.

(8)Der bør derfor fastlægges detaljerede regler vedrørende indholdet, forelæggelsen, undersøgelsen og overvågningen af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag for at fremme gældsholdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne samt forhindre, at der opstår uforholdsmæssigt store offentlige underskud gennem planlægning på mellemlang sigt.

(9)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør samle den enkelte medlemsstats finanspolitiske reformer, strukturreformer og investeringstilsagn, og de bør danne omdrejningspunktet for Unionens ramme for økonomisk styring. Hver medlemsstat bør forelægge en mellemfristet plan, der fastlægger landets finanspolitiske kurs samt prioriterede reform- og investeringstilsagn, som tilsammen sikrer en vedvarende og gradvis gældsnedbringelse samt bæredygtig og inklusiv vækst, idet det undgås at føre en procyklisk finanspolitik, samt bredere reform- og investeringstilsagn, herunder relateret til den grønne og den digitale omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid 25 bør der tages behørigt hensyn til de tilsagn, der er givet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

(10)Midlerne under samhørighedspolitikken er også synkroniseret med det europæiske semester. Disse udgør den langsigtede investeringspolitik under EU-budgettet, og der bør derfor også tages behørigt hensyn til investeringer og reformer under samhørighedspolitikken ved udarbejdelsen af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Hver medlemsstat bør desuden redegøre for, hvordan den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag vil sikre overensstemmelse med udgifterne til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af EU-indtægter, og relevant national medfinansiering.

(11) Forud for fremlæggelsen af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør der føres en teknisk dialog med Kommissionen for at sikre overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Rådet bør på grundlag af en henstilling fra Kommissionen fastsættes nettoudgiftskursen og godkende reform- og investeringstilsagnene, herunder eventuelle tilsagn, der lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

(12)For at forenkle Unionens finanspolitiske ramme og øge gennemsigtigheden bør en enkeltstående operationel indikator forankret i gældsholdbarhed tjene som grundlag for fastsættelse af den finanspolitiske kurs og gennemførelse af den årlige finanspolitiske overvågning for hver medlemsstat. Denne enkelstående operationelle indikator bør være baseret på nationalt finansierede primære nettoudgifter, dvs. udgifter fratrukket diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og eksklusive renteudgifter samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter og udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler. Denne indikator er møntet på makroøkonomisk stabilisering, da den ikke påvirkes af de automatiske stabilisatorers virkning, herunder udsving i indtægter og udgifter, som ligger uden for regeringens direkte kontrol.

(13)For at vejlede medlemsstater i udarbejdelsen af deres mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør Kommissionen foreslå en teknisk kurs med udgangspunkt i den finanspolitiske minimumstilpasning, der bringer medlemsstatens gældsudvikling på en troværdigt nedadgående kurs eller fastholder den på et forsvarligt niveau. Denne kurs bør også sikre, at den offentlige gældskvote ved udgangen af planlægningsperioden er faldet til under det niveau, den lå på året før starten af den tekniske kurs. Holdbarheden af denne gældsreduktion bør være resultatet af en hensigtsmæssig finanspolitik.

(14)Den tekniske kurs, som foreslås af Kommissionen, bør ligeledes sikre, at det offentlige underskud nedbringes til og fastholdes under referenceværdien på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP).

(15)For at vurdere, om der hen imod slutningen af den fireårige gennemførelsesperiode for den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag er behov for yderligere tilpasning, bør Kommissionen revurdere situationen og foreslå en ny teknisk kurs, hvis medlemsstatens offentlige gæld fortsat overstiger referenceværdien på 60 % af BNP eller dens offentlige underskud fortsat overstiger referenceværdien på 3 % af BNP.

(16)I hver national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør det angives, på hvilket stadie i de nationale procedurer den befinder sig, navnlig om planen er blevet fremlagt for det nationale parlament, og om den er blevet godkendt af parlamentet. Den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør også indeholde oplysninger om, hvorvidt det nationale parlament har haft mulighed for at drøfte Rådets henstilling om den foregående plan og eventuelle andre rådshenstillinger eller -afgørelser eller advarsler fra Kommissionen.

(17)Hvis medlemsstaterne i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag anvender antagelser, som afviger fra Kommissionens standardramme for mellemfristede fremskrivninger, bør de redegøre åbent herfor og begrunde dette med solide økonomiske argumenter.

(18)Eftersom medlemsstaterne kan stå over for øgede omkostninger ved slutningen af deres mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, f.eks. aldringsomkostninger eller en ugunstig udvikling i renten i forhold til væksten, bør de sikre, at den samlede saldo ved udgangen af tilpasningsperioden er tilstrækkelig til at sikre, at underskuddet holdes varigt under referenceværdien på 3 % af BNP.

(19)For at muliggøre en passende interaktion mellem den fælles EU-ramme og de nationale budgetrammer bør Kommissionen udelukkende basere sine antagelser på udviklingen i nationalt finansierede primære nettoudgifter. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte deres nationale budgetmålsætninger ud fra en anden indikator, såsom den strukturelle saldo hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale budgetramme.

(20)Kommissionen bør ved sin vurdering af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag navnlig undersøge troværdigheden af de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, hvis de afviger fra dem, der ligger til grund for den tekniske kurs. Navnlig bør gældsfremskrivningerne ved en uændret politik, som skal medtages i planen, stemme overens med og nogenlunde svare til Kommissionens fremskrivninger.

(21)For at sikre gennemførelsen af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør Kommissionen og Rådet inden for rammerne af det europæiske semester overvåge gennemførelsen af de reform- og investeringstilsagn, der fastlægges i planerne, på grundlag af de årlige statusrapporter, som medlemsstaterne forelægger, og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 121 og 148 i TEUF. Med henblik herpå bør de indgå i en dialog med Europa-Parlamentet inden for rammerne af det europæiske semester.

(22)For at sikre en mere gradvis gældsnedbringelse kan tilpasningsperioden forlænges med højst tre år, hvis medlemsstaten understøtter sin plan med et sæt verificerbare og tidsbestemte reformer og investeringer, der samlet set fremmer vækst, støtter finanspolitisk holdbarhed, understøtter Unionens generelle prioriteter, efterkommer relevante landespecifikke henstillinger, der er rettet til medlemsstaten inden for rammerne af det europæiske semester, og efterkommer de landespecifikke investeringsprioriteter, uden at føre til nedskæringer i andre nationalt finansierede offentlige udgifter under tilpasningsperioden for at sikre, at investeringerne får makroøkonomisk virkning, og undgå at udelukke andre investeringsprioriteter.

(23)For at sikre en retfærdig og gennemsigtig proces bør reform- og investeringstilsagnene vurderes ud fra en fælles EU-ramme. I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid kan de tilsagn, der er givet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, indgå i vurderingen af anmodningen om en forlængelse af tilpasningsperioden, hvis det er relevant. De reformer og investeringer, der lægges til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode, bør stå mål med omfanget af udfordringer relateret til offentlig gæld som konstateret i den seneste Debt Sustainability Monitor-undersøgelse og med udfordringerne for væksten på mellemlang sigt i medlemsstaten. For de medlemsstater, hvor udfordringerne relateret til offentlig gæld er forbundet med væsentlige udfordringer for væksten på mellemlang sigt, forventes reformerne og investeringerne også at afhjælpe hindringer for vækst på mellemlang sigt.

(24)De reform- og investeringstilsagn, der fastlægges i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør være tilpasset til Unionens generelle prioriteter. Reform- og investeringstilsagnene bør også passe ind i de nationale strategier, som de pågældende medlemsstater fremlægger med henblik på at opfylde de relevante EU-prioriteter. I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid bør der af hensyn til den politiske sammenhæng foretages krydshenvisninger til genopretnings- og resiliensplanerne.

(25)Hvis de verificerbare og tidsbundne reform- og investeringstilsagn, som ligger til grund for en mere gradvis nettoudgiftskurs, ikke opfyldes inden for fristen, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen henstille, at tilpasningen skærpes, dvs. forkorte forlængelsen af nettoudgiftskursen.

(26)For at Kommissionen kan træffe håndhævelsesforanstaltninger på et informeret grundlag, navnlig en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF, bør den oprette en kontrolkonto for hver medlemsstat med henblik på at følge konstaterede årlige afvigelser i medlemsstaternes nettoudgifter i forhold til den nettoudgiftskurs, der er fastsat af Rådet

(27)De uafhængige finanspolitiske institutioner har bevist deres evne til at fremme finanspolitisk disciplin og styrke troværdigheden af medlemsstaternes offentlige finanser. For at øge det nationale ejerskab, bør de uafhængige finanspolitiske institutioners rolle, som normalt består i at føre tilsyn med overholdelsen af den nationale ramme, udvides til at omfatte Unionens ramme for økonomisk styring.

(28)Når Kommissionen afgiver udtalelse om det udkast til budgetplaner, der forelægges i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 26 , bør den vurdere, om udkastet til budgetplan er i overensstemmelse med nettoudgiftskursen efter nærværende forordning.

(29)Der bør lægges særlig vægt på væsentlige risici for afvigelser i budgetstillingerne fra den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs. Derfor bør den multilaterale overvågningsprocedure i artikel 121, stk. 3 og 4, i TEUF udbygges med et varslingssystem, hvor Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF på et tidligt stadium retter en advarsel til en medlemsstat om, at den er nødt til at træffe budgetkorrigerende foranstaltninger for at undgå, at dens offentlige underskud bliver uforholdsmæssigt stort. I tilfælde af vedvarende budgetunderskud bør Rådet forstærke og offentliggøre sin henstilling.

(30)I tilfælde af større chok i euroområdet eller i Unionen som helhed er det nødvendigt at råde over en generel undtagelsesklausul med henblik på at imødegå et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed ved at give mulighed for at afvige fra nettoudgiftskursen, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare på mellemlang sigt.

(31)Der bør også findes en landespecifik undtagelsesklausul, som giver mulighed for at afvige fra nettoudgiftskursen, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare på mellemlang sigt, i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder – f.eks. uforudsigelige eksterne hændelser, der ikke kunne have været forhindret, og som kræver konjunkturudlignende foranstaltninger – som ligger uden for medlemsstatens kontrol og har stor indvirkning på medlemsstatens offentlige finanser. Sådanne større indvirkninger bør resultere i et chok i en størrelsesorden, der ligger ud over, hvad der er "normalt" – f.eks. bør omkostninger ved naturkatastrofer indgå i budgetplanlægningen i et vist omfang. Aktiveringen og forlængelsen af den generelle og den landespecifikke undtagelsesklausul sker ved en rådshenstilling.

(32)Denne forordning indgår i en pakke sammen med Rådets direktiv [XXX om ændring af 2011/85/EU] og Rådets forordning [XXX om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1467/97]. De danner tilsammen en reformeret ramme for økonomisk styring i Unionen, som indarbejder indholdet af afsnit III om finanspagten i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS) 27 i EU-retten, i overensstemmelse med artikel 16 i TSSS. Den foreslåede lovgivningspakke bygger på erfaringerne med medlemsstaternes gennemførelse af TSSS, og den bevarer således finanspagtens mellemfristede sigte som et middel til at opnå budgetdisciplin og fremme vækst. Pakken omfatter en styrket landespecifik dimension for at øge det nationale ejerskab, bl.a. ved at give de uafhængige finanspolitiske institutioner en stærkere rolle i overensstemmelse med de fælles principper for finanspagten som foreslået af Kommissionen 28 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TSSS. Metoden til analyse af udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden i forbindelse med evalueringen af overholdelsen, jf. finanspagten, er nærmere fastsat i denne forordning. Ligesom i finanspagten kan der i henhold til denne forordning kun i ekstraordinære omstændigheder tillades afvigelser fra den mellemfristede plan. Ved væsentlige afvigelser fra den mellemfristede plan bør der i overensstemmelse med finanspagten træffes foranstaltninger til at korrigere disse afvigelser over en nærmere fastsat periode. Pakken styrker den finanspolitiske overvågning og håndhævelsesprocedurerne og opfylder således tilsagnet om at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst. Reformen af rammen for økonomisk styring bibeholder således finanspagtens grundlæggende målsætninger om budgetmæssig disciplin og gældsholdbarhed.

(33)For at sikre en effektiv gennemførelse og passende overvågning af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremlægge i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremlægge i deres årlige statusrapporter, anvendelse af kontrolkontoen, metoden til Kommissionens vurdering af troværdigheden, opstillingen af listen over Unionens generelle prioriteter og vurderingsrammen for de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 29 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(34)Den multilaterale overvågning bør baseres på uafhængige statistikker af høj kvalitet, der er produceret i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 30 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes regler til at sikre en effektiv samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker med henblik på at støtte opfyldelsen af Unionens målsætninger for vækst og beskæftigelse.

Der fastsættes detaljerede regler for indhold, forelæggelse, undersøgelse og overvågning af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag som led i den multilaterale budgetovervågning, som Rådet og Kommissionen gennemfører for at fremme gældsholdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne samt forhindre forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud gennem planlægning på mellemlang sigt.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"landespecifik henstilling": årlig vejledning til en medlemsstat udstedt af Rådet vedrørende dens økonomiske, budgetmæssige og beskæftigelsesmæssige politikker samt strukturpolitikker i overensstemmelse med artikel 121 og 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

(2)"nettoudgifter": offentlige udgifter eksklusive renteudgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og andre budgetvariable, der ligger uden for regeringens kontrol, som fastlagt i bilag II, punkt a)

(3)"teknisk kurs": den udvikling i nettoudgifterne, som Kommissionen foreslår for de medlemsstater, hvis offentlige gæld overstiger referenceværdien på 60 % af bruttonationalproduktet (BNP), eller hvis offentlige underskud overstiger referenceværdien på 3 % af BNP, med henblik på at vejlede dem i udarbejdelsen af deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

(4)"nettoudgiftskurs": den flerårige udvikling i en medlemsstats nettoudgifter, som fastsættes af Rådet

(5)"national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag": et dokument indeholdende en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn

(6)"årlig statusrapport": et dokument forelagt af en medlemsstat, hvori der gøres status over gennemførelsen af nettoudgiftskursen samt af de reform- og investeringstilsagn, der er fastlagt i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

(7)"tilpasningsperiode": den periode, hvor medlemsstaten foretager finanspolitisk tilpasning; tilpasningsperioden omfatter som minimum den fireårige periode for den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og en eventuel forlængelse heraf

(8)"kontrolkonto": en optegnelse af de akkumulerede afvigelser i en medlemsstats faktiske nettoudgifter fra nettoudgiftskursen

(9)"strukturel saldo": den konjunkturkorrigerede offentlige saldo eksklusive midlertidige foranstaltninger

(10)"strukturel primær saldo": den konjunkturkorrigerede offentlige saldo eksklusive midlertidige foranstaltninger og renteudgifter.

KAPITEL II

DET EUROPÆISKE SEMESTER

Artikel 3

Det europæiske semester

For at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske og sociale resultater fortager Rådet og Kommissionen multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i TEUF. Den multilaterale overvågning baseres på uafhængige statistikker af høj kvalitet, der er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009.

Det Europæiske Semester indbefatter:

(a)udformning samt overvågning af gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i medlemsstaterne og i Unionen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, af de landespecifikke henstillinger og af henstillingen vedrørende den økonomiske politik i euroområdet

(b)udformning samt overvågning af gennemførelsen af de retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage højde for i deres beskæftigelsespolitikker i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, samt af de relaterede landespecifikke henstillinger

(c)forelæggelse, vurdering og godkendelse af medlemsstaternes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag samt overvågning heraf ved hjælp af årlige statusrapporter

(d)overvågning med henblik på at forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011

(e)andre multilaterale overvågningsprocedurer, der er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 121, stk. 6, i TEUF.

Artikel 4

Gennemførelse det europæiske semester

1.Hvis det på grundlag af vurderingen i henhold til denne forordning af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, de årlige statusrapporter og den socioøkonomiske situation i medlemsstaterne viser sig nødvendigt, retter Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen henstillinger til de pågældende medlemsstater og gør uindskrænket brug af de retlige instrumenter, der er fastsat i artikel 121 og 148 i TEUF og relateret afledt ret.

2.Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politikker, retningslinjerne vedrørende beskæftigelsen samt de i artikel 3, andet afsnit, litra a) og b), nævnte henstillinger, inden de træffer centrale beslutninger om udviklingen i deres økonomiske, beskæftigelsesmæssige og budgetmæssige politikker. Kommissionen overvåger fremskridtene.

3.Hvis en medlemsstat ikke handler i overensstemmelse med de udstedte retningslinjer, kan det føre til:

(a)yderligere landespecifikke henstillinger

(b)en advarsel fra Kommissionen eller en henstilling fra Rådet efter artikel 121, stk. 4, i TEUF

(c)foranstaltninger i henhold til denne forordning, forordning (EF) nr. 1467/97 31 eller forordning (EU) nr. 1176/2011.

KAPITEL III

DEN TEKNISKE KURS

Artikel 5

Teknisk kurs

For hver medlemsstat, hvis offentlige gæld overstiger referenceværdien på 60 % af BNP, eller hvis offentlige underskud overstiger referenceværdien på 3 % af BNP, foreslår Kommissionen i en rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en teknisk kurs for udviklingen i nettoudgifter, som dækker en tilpasningsperiode på mindst de fire år, som den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, samt en eventuel forlængelse med højst tre år, jf. artikel 13. Kommissionen offentliggør rapporten.

Artikel 6

Krav til den tekniske kurs

Den tekniske kurs skal sikre, at:

a) den offentlige gældskvote bringes eller forbliver på en troværdigt nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau

b) det offentlige underskud nedbringes til og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP 

c) den finanspolitiske tilpasning i den periode, der er omfattet af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som minimum er proportional med den samlede indsats over hele tilpasningsperioden

d) den offentlige gældskvote ved udgangen af planlægningsperioden er faldet til under det niveau, gældskvoten lå på året før starten af den tekniske kurs,

e) væksten i nationale nettoudgifter som hovedregel i hele planens tidshorisont forbliver under outputvæksten på mellemlang sigt i gennemsnit.

Den tekniske kurs skal differentieres for hver medlemsstat. Kriterierne for fastlæggelse af den tekniske kurs er fastlagt i bilag I.

Artikel 7

Forudgående vejledning fra Kommissionen

1.Senest den [1. marts] i det år [xxx], hvor medlemsstaterne for første gang skal forelægge en mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag eller, efter omstændighederne, inden for tre uger efter medlemsstatens anmodning om at forelægge en ny plan, offentliggør Kommissionen:

(a)den underliggende ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld og resultatet heraf

(b)dens makroøkonomiske prognoser og antagelser

(c)den tekniske kurs, hvis dette er påkrævet efter artikel 5, og den tilsvarende strukturelle primære saldo.

2.For de medlemsstater, hvis offentlige underskud ligger under referenceværdien på 3 % af BNP, og hvis offentlige gæld ligger under referenceværdien på 60 % af BNP, forelægger Kommissionen teknisk information om den strukturelle primære saldo, der er nødvendig for at sikre, at det samlede underskud fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP uden yderligere politiske foranstaltninger i en periode på 10 år efter udløbet af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

3.Kommissionen ajourfører som minimum den tekniske kurs og den kvantitative vejledning én gang hvert fjerde år og i tilstrækkelig tid inden den næste mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag skal forelægges.

Artikel 8

Troværdighedsvurdering

Ved vurderingen af troværdigheden af, hvorvidt en medlemsstats forventede offentlige gældskvote er på en nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, benytter Kommissionen den metode, der er fastsat i bilag V. Kommissionen offentliggør sin analyse af troværdigheden og de underliggende data.

KAPITEL IV

NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLANER FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG

Artikel 9

Forelæggelse af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

Hver medlemsstat forelægger inden udgangen af april efter denne forordnings ikrafttræden en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. En medlemsstat og Kommissionen kan om nødvendigt aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum.

Medlemsstaterne offentliggør deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Artikel 10

Teknisk dialog

Forud for forelæggelsen af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag fører hver medlemsstat en teknisk dialog med Kommissionen for at sikre, at den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag er i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 14.

Artikel 11

Indhold af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

1.Den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag skal indeholde de oplysninger, der er opført i bilag II. Den skal især indeholde en nettoudgiftskurs, der dækker en periode på mindst fire år, samt de underliggende makroøkonomiske antagelser og de planlagte finans- og strukturpolitiske tiltag med henblik på at påvise overensstemmelse med kravene i artikel 12.

Den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat vil træffe for at efterkomme de landespecifikke henstillinger, herunder de henstillinger, der er relevante i forbindelse med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, samt de advarsler eller de henstillinger, som Kommissionen henholdsvis Rådet eventuelt har rettet til den i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF.

2.Hvis den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en nettoudgiftskurs, der er højere end Kommissionens tekniske kurs, jf. artikel 5, fremsætter medlemsstaten i sin plan solide og verificerbare argumenter til begrundelse af denne forskel.

Artikel 12

Krav

Den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag skal:

(a)sikre den finanspolitiske tilpasning, der er nødvendig dels for at bringe eller fastholde den offentlige gæld på en troværdigt nedadgående kurs inden udgangen af tilpasningsperioden eller for at holde den på et forsvarligt niveau, dels for at bringe og fastholde det offentlige underskud under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt

(b)indeholde en redegørelse for, hvordan det sikres, at reform- og investeringstiltagene efterkommer de vigtigste udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester, hvordan de makroøkonomiske ubalancer, der eventuelt er konstateret inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, korrigeres, og hvordan Unionens generelle prioriteter som anført i bilag VI til denne forordning, herunder den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og det digitale årti, understøttes, samtidig med at de er i overensstemmelse med de ajourførte nationale energi- og klimaplaner og de nationale køreplaner for det digitale årti

(c)hvor det er relevant, indeholde en redegørelse for, hvordan det sikres, at der gennemføres relevante reformer og investeringer som omhandlet i artikel 13, der ligger til grund for en forlængelse af medlemsstatens tilpasningsperiode med højst tre år

(d)indeholde en redegørelse for, hvordan der sikres overensstemmelse med medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan i den periode, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten er under anvendelse, jf. forordning (EU) 2021/241.

Artikel 13

Betingelser for forlængelse af tilpasningsperioden

1.Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, kan tilpasningsperioden forlænges med højst tre år.

2.De reform- og investeringstilsagn, der lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, skal stå mål med omfanget af udfordringer relateret til offentlig gæld og udfordringerne for væksten på mellemlang sigt i den pågældende medlemsstat.

Reform- og investeringstilsagnene skal samlet set opfylde følgende kriterier:

i)fremme vækst

ii)støtte finanspolitisk holdbarhed

iii)understøtte Unionens generelle prioriteter, jf. bilag VI

iv)efterkomme relevante landespecifikke henstillinger, der er rettet til den pågældende medlemsstat, herunder eventuelle henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

v)sikre, at det overordnede niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer i hele tidshorisonten for den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltager højere end det mellemfristede niveau i perioden før planen.

3.Hvert af de reform- og investeringstilsagn, der lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, skal være tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.

4.I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid, jf. forordning (EU) 2021/241, kan der med henblik på forlængelse af tilpasningsperioden tages hensyn til de tilsagn, der indgår i en medlemsstats godkendte genopretnings- og resiliensplan.

5.Vurderingen af, hvorvidt sættet af reform- og investeringstilsagn opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 2, samt hvorvidt de enkelte reform- og investeringstilsagn opfylder de betingelser, der er fastsat i stk. 3, foretages i overensstemmelse med den vurderingsramme, der er fastsat i bilag VII.

Artikel 14

Revision af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

1.En medlemsstat kan anmode om at forelægge en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Kommissionen inden udgangen af dens tilpasningsperiode, hvis objektive omstændigheder forhindrer gennemførelsen af den oprindelige nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, eller hvis en ny regering ønsker at forelægge en ny national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

2.Før den reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag forelægges, foreslår Kommissionen i en rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en ny teknisk kurs.

3.Den nye tekniske kurs må under hensyntagen til den pågældende medlemsstats hidtidige tilpasning eller manglen herpå ikke tillade, at den finanspolitiske tilpasning udskydes, eller at der ydes en ringere finanspolitisk indsats.

4.Artikel 12 samt artikel 15-19 finder anvendelse i forbindelse med forelæggelsen af en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

5.Kommissionen undersøger især, hvor det er relevant, om den reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag fortsat giver anledning til en forlængelse af tilpasningsperioden, idet der tages hensyn til gennemførelsen af de reform- og investeringstilsagn i den oprindelige plan, der ligger til grund for forlængelsen, og ændringen i udfordringerne relateret til offentlig gæld i henhold til den reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Artikel 15

Kommissionens vurdering af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

1.Kommissionen foretager en vurdering af hver national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag inden for to måneder efter forelæggelsen. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen kan aftale at forlænge vurderingsperioden med en rimelig periode, hvis det er nødvendigt.

2.    Ved vurderingen af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag vurderer Kommissionen følgende for alle medlemsstaterne:

a) hvorvidt den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag sikrer, at den offentlige gæld bringes eller fastholdes på en troværdigt nedadgående kurs senest ved udgangen af tilpasningsperioden, eller at den holdes på et forsvarligt niveau

b) hvorvidt det offentlige underskud fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP i hele planens tidshorisont, eller hvorvidt det offentlige underskud hurtigt falder tilbage under referenceværdien på 3 % af BNP senest ved udgangen af tilpasningsperioden, når underskuddet ligger over denne referenceværdi på tidspunktet for forelæggelse af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

c) hvorvidt det offentlige underskud fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP i fraværet af yderligere budgetforanstaltninger i en periode på 10 år

d) hvorvidt den finanspolitiske indsats i den periode, der er omfattet af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som minimum er proportional med den samlede indsats over hele tilpasningsperioden

e) hvorvidt den finanspolitiske tilpasning i de år, hvor den pågældende medlemsstat forventes at have et underskud, der overskrider referenceværdien på 3 % af BNP, og denne overskridelse ikke er tæt på referenceværdien og af midlertidig karakter, er i overensstemmelse med det benchmark, der er omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud som ændret ved forordning [X], og

f) hvorvidt den offentlige gældskvote ved udgangen af planlægningsperioden er faldet til under det niveau, gældskvoten lå på året før starten af den tekniske kurs.

3.    Derudover undersøger Kommissionen for de relevante medlemsstater:

a) hvorvidt de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, opfylder betingelserne i artikel 13

b) hvorvidt de øvrige reform- og investeringstilsagn i planen opfylder kravene i artikel 12, litra b).

Artikel 16

Rådets godkendelse af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

Rådet vedtager på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling, hvori det fastsætter en medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvis det er relevant, godkender de reform- og investeringstilsagn, der er lagt til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som hovedregel senest fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens henstilling.

Hvis den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag udgør den korrigerende handlingsplan til korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, jf. artikel 30, godkender Rådet i sin henstilling ligeledes de reformer og investeringer, der er nødvendige for at korrigere ubalancerne.

Artikel 17

Rådets henstilling om revision af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

Finder Rådet, at planen ikke opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 2 og stk. 3, litra a), henstiller det på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, at den pågældende medlemsstat forelægger en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Artikel 18

Henstilling fra Rådet i tilfælde af forsømmelse fra en medlemsstats side

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen retter Rådet en henstilling til en medlemsstat om, at den af Kommissionen fastlagte tekniske kurs skal udgøre den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs, hvis:

(a)den pågældende medlemsstat inden for en måned efter Rådets henstilling ikke har forelagt en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

(b)Rådet finder, at den reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag ikke opfylder kravene i artikel 15, stk. 2 og stk. 3, litra a)

(c)medlemsstaten ikke forelægger en ny national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag ved udgangen af den periode, der er omfattet af den foregående nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Artikel 19

Utilstrækkelig opfyldelse af de tilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af en medlemsstats tilpasningsperiode

Såfremt en medlemsstat er blevet indrømmet en forlængelse af tilpasningsperioden, men ikke på tilfredsstillende vis opfylder de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for den i artikel 13, stk. 1, omhandlede forlængelse, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette en henstilling til den pågældende medlemsstat om en revideret nettoudgiftskurs med en kortere tilpasningsperiode.

KAPITEL V

GENNEMFØRELSE AF DE NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLANER FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG

Artikel 20

Statusrapport

1.Hver medlemsstat forelægger senest den 15. april hvert år Kommissionen en årlig statusrapport om gennemførelsen af dens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

2.Den i stk. 1 omhandlede årlige statusrapport skal navnlig indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af nettoudgiftskursen, gennemførelsen af de bredere reform- og investeringstilsagn inden for rammerne af det europæiske semester samt, hvor det er relevant, gennemførelsen af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

3.Den i stk. 1 omhandlede årlige statusrapport skal desuden indeholde de oplysninger, der er anført i bilag III.

4.Hver medlemsstat offentliggør sin årlige statusrapport.

   Artikel 21

Kommissionens overvågning

Kommissionen overvåger gennemførelsen af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og især af nettoudgiftskursen.

Kommissionen opretter en kontrolkonto, der anvendes i overensstemmelse med bilag IV, og følger de faktiske nettoudgifters akkumulerede opadrettede og nedadrettede afvigelser fra nettoudgiftskursen.

Artikel 22

De uafhængige finanspolitiske institutioners rolle

Hver national uafhængig finanspolitisk institution, jf. artikel 8 i Rådets direktiv [...] 32 [om de nationale budgetmæssige rammer], foretager en vurdering af, hvorvidt de budgetresultater, der indberettes i statusrapporten, jf. artikel 20, stemmer overens med nettoudgiftskursen. Hvor det er relevant foretager hver uafhængig finanspolitisk institution ligeledes en analyse af de forhold, der ligger til grund for en afvigelse fra nettoudgiftskursen.

Artikel 23

Advarsel fra Kommissionen og henstilling fra Rådets om politiske foranstaltninger

1.I tilfælde af en alvorlig risiko for afvigelse fra nettoudgiftskursen eller af en risiko for, at det offentlige underskud vil overskride referenceværdien på 3 % af BNP, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF.

2.Inden for en måned efter Kommissionens advarsel, jf. stk. 1, retter Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om nødvendige politiske foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF.

Artikel 24

Alvorlige økonomiske tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed

Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en henstilling, hvori den giver medlemsstaterne tilladelse til at afvige fra deres nettoudgiftskurser i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionens som helhed, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Rådet tidsbegrænser denne afvigelse.

Så længe det alvorlige økonomiske tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed varer ved, fortsætter Kommissionen med at overvåge gældsholdbarheden og sikre politisk samordning samt et sammenhængende policymiks, der tager hensyn til euroområde- og EU-dimensionen.

Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen forlænge den periode, hvor medlemsstaterne kan afvige fra nettoudgiftskursen, forudsat at det alvorlige økonomiske tilbageslag i euroområdet eller i Unionens som helhed varer ved. Der kan gives tilladelse til flere forlængelser. Hver forlængelse må imidlertid højst være på et år.

Artikel 25

Ekstraordinære omstændigheder, der ligger uden for medlemsstatens kontrol, og som har stor indvirkning på den pågældende medlemsstats offentlige finanser

Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en henstilling, hvori den giver en medlemsstat tilladelse til at afvige fra sin nettoudgiftskurs, hvis ekstraordinære omstændigheder, der ligger uden for medlemsstatens kontrol, har stor indvirkning på dens offentlige finanser, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Rådet tidsbegrænser denne afvigelse.

Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen forlænge den periode, hvor en medlemsstat kan afvige fra nettoudgiftskursen, forudsat at de ekstraordinære omstændigheder varer ved. Der kan gives tilladelse til flere forlængelser. Hver forlængelse må imidlertid højst være på et år.

KAPITEL VI

ØKONOMISK DIALOG

Artikel 26

Dialog inden for rammerne af det europæiske semester

Europa-Parlamentet inddrages behørigt i det europæiske semester med henblik på at øge gennemsigtigheden af, ejerskabet til og ansvarligheden for de afgørelser, der træffes, navnlig gennem en økonomisk dialog. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse høres inden for rammerne af det europæiske semester, når det er relevant. Relevante interessenter, især arbejdsmarkedets parter, inddrages inden for rammerne af det europæiske semester i de væsentligste politiske spørgsmål, når det er relevant, i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF og de nationale retlige og politiske ordninger.

For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentet indbyde Rådets formand, Kommissionen og, i relevant omfang, Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde med henblik på at drøfte den politiske vejledning, som Kommissionen retter til medlemsstaterne, Det Europæiske Råds konklusioner og resultatet af den multilaterale overvågning, der gennemføres efter denne forordning.

Formanden for Rådet, og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF, og, hvor det er relevant, formanden for Eurogruppen aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om resultaterne af den multilaterale overvågning.

Artikel 27

"Følg-eller-forklar"-reglen

Det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning.

Artikel 28

Dialog med en medlemsstat

Hvis Rådet retter en henstilling til en medlemsstat efter artikel 23, stk. 2, som følge af en væsentlig risiko for afvigelse fra nettoudgiftskursen, kan Europa-Parlamentet give den pågældende medlemsstat mulighed for at deltage i en udveksling af synspunkter.

Artikel 29

Regelmæssig underretning af Europa-Parlamentet

1.Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne forordning.

2.Rådet og Kommissionen medtager resultaterne af den multilaterale overvågning, der gennemføres i henhold til denne forordning, i de rapporter, de aflægger til Europa-Parlamentet.

KAPITEL VII

SAMSPIL MED FORORDNING (EU) NR. 1176/2011

Artikel 30

Samspil med procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

1. Opfylder en medlemsstat ikke de reform- og investeringstilsagn, der er fastsat i dens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag med henblik på at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er relevante i forbindelse med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, jf. forordning (EU) nr. 1176/2011, og finder Kommissionen, at den pågældende medlemsstat er berørt af uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, anvendes proceduren i samme forordnings artikel 7, stk. 2.

2. I givet fald forelægger den medlemsstat, over for hvilken der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011, en revideret plan i overensstemmelse med artikel 14 i nærværende forordning. Den reviderede plan skal leve op til den rådshenstilling, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011. Forelæggelsen af den reviderede plan skal godkendes af Rådet i overensstemmelse med artikel 16-19 i nærværende forordning. Den reviderede plan gøres til genstand for en vurdering i overensstemmelse med artikel 15 i nærværende forordning.

3. Forelægger en medlemsstat en revideret mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i henhold til stk. 2, udgør denne plan den korrigerende handlingsplan, der er påkrævet i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1176/2011, og den skal omfatte de specifikke politiske foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, og indeholde en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.

I givet fald foretager Rådet på grundlag af en vurdering fra Kommissionen en vurdering af den reviderede plan inden for to måneder efter forelæggelsen af planen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011. Overvågningen og vurderingen af gennemførelsen af den reviderede plan sker i overensstemmelse med artikel 21 i nærværende forordning samt artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1176/2011.

KAPITEL VIII

SAMSPIL MED FORORDNING (EU) NR. 472/2013

Artikel 31

Samspil med proceduren for skærpet overvågning

En medlemsstat, som er underlagt skærpet overvågning i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 33 , tager hensyn til eventuelle henstillinger, der er blevet rettet til den efter artikel 23 i nærværende forordning, når den træffer foranstaltninger til at behandle kilderne eller de potentielle kilder til vanskeligheder i henhold til artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning.

En medlemsstat, der er underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram og ændringer heraf, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013, er ikke forpligtet til at forelægge en mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag efter artikel 9 i nærværende forordning eller en statusrapport efter artikel 20 i nærværende forordning.

KAPITEL IX

DELEGEREDE BEFØJELSER

Artikel 32

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 med henblik på at ændre bilag II-VII for at tilpasse dem til den yderligere udvikling eller ændrede behov med hensyn til oplysningerne i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag (bilag II) eller i de årlige statusrapporter (bilag III), anvendelsen af kontrolkontoen (bilag IV), metoden til vurdering af troværdigheden (bilag V), Unionens generelle prioriteter (bilag VI) eller vurderingsrammen (bilag VII).

Artikel 33

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, tillægges for en ubegrænset periode fra den […].

3.Den i artikel 32 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 32 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på en måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL X

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 34

Dialog med medlemsstaterne

Kommissionen sikrer en løbende dialog med medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. I den forbindelse gennemfører Kommissionen navnlig missioner med det formål at evaluere den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificere eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

Artikel 35

Dybdegående overvågningsmissioner

1.Kommission kan foretage dybdegående overvågningsmissioner i medlemsstater, der er genstand for en henstilling efter artikel 23 med henblik på overvågning på stedet.

2.Når den pågældende medlemsstat er en medlemsstat, der har euroen som valuta, eller en medlemsstat, der deltager i ERM 2, kan Kommissionen, hvis det er relevant, anmode repræsentanter for Den Europæiske Centralbank om at deltage i overvågningsmissioner.

Artikel 36

Rapport

1.Kommissionen forelægger senest den [31. december 2030] og derefter hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, som, hvis det er relevant, ledsages af et forslag om ændring af denne forordning. Kommissionen offentliggør rapporten.

2.I den i stk. 1 omhandlede rapport foretages en evaluering af:

(a)forordningens effektivitet, navnlig hvorvidt bestemmelserne om beslutningstagning er tilstrækkelig effektive til at sikre, at de offentlige gældskvoter bringes på en nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med de relevante rådshenstillinger

(b)fremskridtene med at sikre en tættere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater.

3.Rapporten sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 37

Ophævelse af forordning (EF) nr. 1466/97

Forordning (EF) nr. 1466/97 ophæves.

Artikel 38

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)     EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1 .

(2)     EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6 .

(3)    EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker ( EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12 ).

(5)    Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33 ).

(6)    Meddelelse fra Kommissionen – Evaluering af den økonomiske styring: Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, (EU) nr. 1174/2011, (EU) nr. 1175/2011, (EU) nr. 1176/2011, (EU) nr. 1177/2011, (EU) nr. 472/2013 og (EU) nr. 473/2013 og om formålstjenligheden af Rådets direktiv 2011/85/EU, (COM(2020) 55 final af 5.2.2020).

(7)    Meddelelse fra Kommissionen – Meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU (COM(2022) 583 final af 9.11.2022).

(8)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Online public consultation on the review of the EU economic governance framework - Summary of responses - Final Report (foreligger ikke på dansk) (SWD(2022) 104 final af 28.3.2022).

(9)    Med det formål at styrke budgetdisciplinen gennem hele konjunkturforløbet ratificerede 25 medlemsstater den 2. marts 2012 den mellemstatslige TSSS. Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i TSSS, at den skal "anvendes og fortolkes af de kontraherende parter i overensstemmelse med de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, især artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og med EU-retten, herunder reglerne om procedure når det er nødvendigt at vedtage sekundær ret". I artikel 2, stk. 2, i TSSS nævnes det, at den skal "anvendes i det omfang, den er forenelig med de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og EU-retten, Den griber ikke ind i Unionens beføjelser til at handle inden for den økonomiske union". Afsnit III i TSSS, "finanspagten", er bindende for de medlemsstater, der har euroen som valuta, og frivillig for de andre medlemsstater (artikel 1, stk. 2, og artikel 14, stk. 5, i TSSS). Det fremgår af artikel 16 i TSSS, at "senest inden fem år efter datoen for denne traktats ikrafttrædelse skal der på grundlag af en vurdering af erfaringen med dens gennemførelse tages de nødvendige skridt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at indarbejde denne traktats indhold i Den Europæiske Unions retlige rammer".

(10)    Se Meddelelse fra Kommissionen – Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer (COM(2012) 342 final af 20.6.2012).

(11)     https://economy-finance.ec.europa.eu/system/files/2017-02/c20171201_en.pdf .

(12)

   God regeringsførelse og respekt for retsstatsprincippet, navnlig uafhængige og effektive retssystemer af høj kvalitet, velfungerende og effektive skattesystemer samt effektive insolvensregler og solide rammer for bekæmpelse af korruption og svig, er afgørende faktorer i den forbindelse.

(13)    EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(14)    EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(15)    Meddelelse fra Kommissionen – Evaluering af den økonomiske styring: Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, (EU) nr. 1174/2011, (EU) nr. 1175/2011, (EU) nr. 1176/2011, (EU) nr. 1177/2011, (EU) nr. 472/2013 og (EU) nr. 473/2013 og om formålstjenligheden af Rådets direktiv 2011/85/EU, (COM(2020) 55 final af 5.2.2020).

(16)    Meddelelse fra Kommissionen – EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring (COM(2021) 662 final af 19.10.2021).

(17)    COM(2022) 583 final.

(18)    Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1937 af 21. oktober 2015 om oprettelse af et uafhængigt rådgivende europæisk finanspolitisk råd (EUT L 282 af 28.10.2015, s. 37).

(19)    Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(20)    Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(21)    Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten Amsterdam, den 17. juni 1997 (EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1).

(22)    Den europæiske klimalov indeholder et mål om klimaneutralitet i hele Unionen senest i 2050 og kræver, at EU-institutionerne og medlemsstaterne gør fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, hvilket kræver betydelige offentlige investeringer til at mindske klimaændringernes negative socioøkonomiske virkninger i EU og medlemsstaterne, herunder de negative virkninger for vækst og finanspolitisk holdbarhed.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11).

(27)    Traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union af 2. marts 2012.

(28)    Meddelelse fra Kommissionen – Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer (COM(2012) 342 final af 20.6.2012).

(29)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(31)    Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(32)    Rådets direktiv [...] af [...] [om ændring af Rådets direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer] (EUT L … af ..., s. ...).

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.4.2023

COM(2023) 240 final

BILAG

til

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97

BILAG I

Kriterier for fastsættelse af den tekniske kurs for medlemsstater, hvis offentlige gæld overstiger referenceværdien på 60 % af BNP, eller hvis offentlige underskud overstiger referenceværdien på 3 % af BNP

For de medlemsstater, hvis offentlige gæld overstiger referenceværdien på 60 % af BNP, eller hvis offentlige underskud overstiger referenceværdien på 3 % af BNP, skal den tekniske kurs sikre, at:

(a)gældsudviklingen over 10 år i fravær af yderligere budgetforanstaltninger følger en troværdigt nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau senest udgangen af tilpasningsperioden

(b)det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP i fravær af yderligere budgetforanstaltninger i samme 10-årsperiode

(c)den tekniske kurs i de år, hvor den pågældende medlemsstat forventes at have et underskud, der overskrider referenceværdien på 3 % af BNP, og denne overskridelse ikke er tæt på referenceværdien og af midlertidig karakter, også er i overensstemmelse med det benchmark, der er omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud som ændret ved forordning [X]

(d)den finanspolitiske indsats ikke udsættes til de sidste år af tilpasningsperioden, dvs. at den finanspolitiske indsats i den periode, der er omfattet af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som minimum er proportional med den samlede indsats over hele tilpasningsperioden

(e)den offentlige gældskvote ved udgangen af planlægningsperioden er faldet til under det niveau, gældskvoten lå på året før starten af den tekniske kurs,

(f)væksten i nationale nettoudgifter som hovedregel i hele planens tidshorisont forbliver under outputvæksten på mellemlang sigt i gennemsnit.

BILAG II

Oplysninger, der skal forelægges i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

En national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag skal indeholde følgende oplysninger:

(a)den i artikel 11 omhandlede nationale nettoudgiftskurs. De øvrige budgetvariable, der ligge uden for regeringens kontrol, som indgår i definitionen af nettoudgifter, jf. artikel 2, omfatter udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter

(b)den forventede vækst i offentlige udgifter ved en uændret politik

(c)den forventede udvikling i den offentlige gældskvote

(d)oplysninger om implicitte forpligtelser relateret til aldring samt eventualforpligtelser med potentielt betydelige virkninger for de offentlige budgetter, herunder statsgarantier, misligholdte lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder omfanget heraf, potentielle udgifter og forpligtelser som følge af retssager og, i videst muligt omfang, oplysninger om eventualforpligtelser i forbindelse med katastrofer og klimaændringer

(e)de vigtigste antagelser vedrørende den forventede økonomiske udvikling og de væsentligste økonomiske variabler, som er relevante for at sikre overensstemmelse med konvergens i den offentlige gæld i retning af et forsvarligt niveau og fastholdelse af det offentlige underskud under referenceværdien på 3 % af BNP

(f)hvis en medlemsstat anvender antagelser som omhandlet i nr. e), der adskiller sig fra Kommissionens antagelser vedrørende tilpasningsperioden i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og den efterfølgende 10-årsperiode i fravær af yderligere budgetmæssige foranstaltninger, skal medlemsstaten redegøre behørigt herfor og give en begrundelse for denne forskel med udgangspunkt i solide økonomiske argumenter

(g)en analyse af, hvordan ændringer i de vigtigste økonomiske antagelser vil påvirke medlemsstatens budget- og gældsstilling

(h)hvor det er relevant, en behørig begrundelse (med udgangspunkt i solide og verificerbare økonomiske argumenter) for en afvigelse fra den tekniske kurs, der er foreslået af Kommissionen

(i)de reform- og investeringstilsagn, der skal tackle de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, idet der tages hensyn til status for gennemførelsen af de pågældende landespecifikke henstillinger

(j)de samlede offentlige investeringsudgifter samt udgifter i forbindelse med reformer og investeringer til understøttelse af Unionens generelle prioriteter som fastsat i bilag VI

(k)hvor det er relevant, oplysninger om et specifikt, tidsbundet og verificerbart sæt reform- og investeringstilsagn, der lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, jf. artikel 13, en tidsplan for gennemførelsen heraf samt solide økonomiske argumenter for, at de pågældende reform- og investeringstilsagn opfylder kriterierne i artikel 13 under hensyn til vurderingskriterierne i bilag VII

(l)en så præcis kvantificering som muligt af den indvirkning, som de i nr. k) omhandlede reformer og investeringer forventes at have på den finanspolitiske holdbarhed, væksten og beskæftigelsen, hvor det er relevant i overensstemmelse med i fællesskab aftalte metoder

(m)hvor det er muligt oplysninger om den budgetmæssige virkning på mellemlang sigt, som de i nr. k) omhandlede reform- og investeringstilsagn forventes at have, samt deres potentielle virkning på mellemlang sigt på væksten

(n)hvor det er relevant, oplysninger om reform- og investeringstilsagn til korrektion af makroøkonomiske ubalancer, der er konstateret under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

(o)det samlede planlagte niveau for nationalt finansierede offentlige investeringer i den periode, der er dækket af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

(p)for medlemsstater med mindre udfordringer relateret til offentlig gæld, men betydelige implicitte forpligtelser som følge af befolkningens aldring, bør den nationale nettoudgiftskurs og reformerne i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag tage behørigt hensyn til udfordringerne med at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt

(q)oplysninger om høringer af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af planen.

BILAG III

Oplysninger, som medlemsstaterne skal forelægge i de årlige statusrapporter

Medlemsstaterne skal forelægge følgende oplysninger i deres årlige statusrapporter:

(a)en sammenligning mellem de planlagte nettoudgifter på grundlag af den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs og nettoudgifterne på grundlag af endelige data

(b)en sammenligning, som løber fra starten af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, mellem fremskrivningerne af de væsentligste økonomiske variable, der fremgår af planen, og de endelige data for de pågældende variable, samt konsekvenserne heraf for overholdelsen af den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs og for den forventede udvikling i den offentlige gældskvote som anført i planen

(c)en analyse af gennemførelsen i det foregående år af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden

(d)en beskrivelse af fremskridtene med de reform- og investeringstilsagn, der er fastlagt i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i overensstemmelse med bilag II, punkt i) og j), og eventuelt punkt k) og n), samt af den forventede gennemførelse for det efterfølgende år

(e)oplysninger for det følgende år om, hvordan medlemsstaten agter at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra det foregående år, herunder, hvor det er relevant, henstillingen vedrørende den økonomiske politik i euroområdet

(f)i genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid, oplysninger om fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen med henblik på at opfylde kravet om halvårlig rapportering inden for rammerne af det europæiske semester, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241

(g)oplysninger om udviklingen i eventualforpligtelser som anført i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i overensstemmelse med bilag II, nr. d), og udviklingen i de implicitte forpligtelser relateret til aldring, hvor det er relevant, samt oplysninger om eventualforpligtelser og implicitte forpligtelser i det efterfølgende år

(h)de vigtigste antagelser vedrørende den forventede økonomiske udvikling og de væsentligste økonomiske variable i de følgende år i tilpasningsperioden, herunder den offentlige gældskvote

(i)fremskrivninger for de følgende år af tilpasningsperioden ved en uændret politik af de offentlige udgifter og indtægter og deres hovedkomponenter, herunder offentlige investeringsudgifter

(j)de planlagte offentlige udgifter og indtægter målt i BNP og deres hovedkomponenter for de følgende år af tilpasningsperioden under hensyn til den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs

(k)en beskrivelse og kvantificering af de foranstaltninger på udgifts- og indtægtssiden, der vil blive gennemført for at dække forskellen mellem fremskrivningerne ved uændrede politikker for de i nr. i) omhandlede udgifter og indtægter og de i nr. j) omhandlede planlagte udgifter og indtægter

(l)en analyse af udviklingen i de makroøkonomiske ubalancer, der er konstateret under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og hvordan ubalancerne påvirkes af gennemførelsen af de relevante reform- og investeringstilsagn, der er fastlagt i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i overensstemmelse med bilag II, nr. n), hvor det er relevant

(m)oplysninger om efterlevelse af en advarsel fra Kommissionen eller en henstilling fra Rådet efter artikel 121, stk. 4, i TEUF

(n)oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet samt inden for færdigheder og socialpolitik og om gennemførelsen af de politiske foranstaltninger, der er truffet for at fremme opadgående social konvergens mellem medlemsstaterne for at skabe bedre arbejds- og levevilkår i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og retningslinjerne vedrørende beskæftigelsen, jf. artikel 148 i TEUF. Det omfatter den virkning, som foranstaltningerne ventes at have på fremskridtene med de nationale 2030-mål for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse

(o)de uafhængige finanspolitiske institutioners vurdering, jf. artikel 22.

BILAG IV

Anvendelse af kontrolkontoen

Når en medlemsstats faktiske nettoudgifter i et givet år ligger over den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs, registreres dette som en debetpost på den pågældende medlemsstats kontrolkonto, jf. artikel 21.

Når en medlemsstats faktiske nettoudgifter i et givet år ligger under den af Rådet fastsatte nettoudgiftskurs, registreres dette som en kreditpost på kontrolkontoen.

Den akkumulerede saldo på kontrolkontoen i en given periode er summen af årlige debet- og kreditposter i denne periode.

BILAG V

Metode til Kommissionens troværdighedsvurdering

Den i artikel 8 omhandlede metode til vurdering af troværdigheden tager udgangspunkt i følgende:

·den offentlige gældskvote bør være aftagende eller forblive på et forsvarligt niveau på grundlag af de deterministiske scenarioer under Kommissionens ramme for mellemfristet fremskrivning af offentlig gæld som beskrevet i Debt Sustainability Monitor 2022

·risikoen for, at den offentlige gældskvote ikke falder i de fem år, der følger efter tilpasningsperioden i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør være tilstrækkelig lav. Risikoen vurderes ved hjælp af Kommissionens stokastiske analyse.

BILAG VI

Unionens generelle prioriteter

Unionens generelle prioriteter, jf. artikel 12, litra b), er:

(a)den europæiske grønne pagt 1 , herunder omstillingen til klimaneutralitet inden 2050 2 og gennemførelsen heraf på nationalt plan gennem de nationale energi- og klimaplaner

(b)den europæiske søjle for sociale rettigheder 3 , herunder de relaterede målsætninger for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse for 2030

(c)politikprogrammet for det digitale årti 2030 4 , som gennemføres på nationalt plan gennem de nationale strategiske køreplaner for det digitale årti

(d) et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed 5 .

BILAG VII

Vurderingsramme for de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

1.Anvendelsesområde

Formålet med denne vurderingsramme er:

–at danne grundlag for Kommissionens vurdering af, om de reform- og investeringstilsagn, der er fastlagt i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, opfylder kriterierne i artikel 13, stk. 2. Vurderingsrammen udgør således grundlaget for anvendelsen af vurderingskriterierne i artikel 13, stk. 2, med henblik på at sikre en retfærdig og gennemsigtig proces

–at danne grundlag for vurderingen af, om reform- og investeringstilsagnene opfylder betingelserne i artikel 13, stk. 3. Vurderingsrammen udgør således også grundlaget for anvendelsen af betingelserne i artikel 13, stk. 3, med det samme formål.

2.Vurderingskriterier

I henhold til artikel 13, stk. 2, skal de reform- og investeringstilsagn, der er fastsat i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, stå mål med omfanget af udfordringer relateret til offentlig gæld som konstateret i den seneste Debt Sustainability Monitor-undersøgelse og med udfordringerne for væksten på mellemlang sigt i medlemsstaten. For de medlemsstater, hvor udfordringerne relateret til offentlig gæld er forbundet med væsentlige udfordringer for væksten på mellemlang sigt, forventes reformerne og investeringerne også at afhjælpe hindringer for vækst på mellemlang sigt.

Reform- og investeringstilsagnene skal samlet set opfylde følgende kriterier:

2.1Reform- og investeringstilsagnene fremmer vækst

–Reform- og investeringstilsagnene forventes på grundlag af troværdige, veldokumenterede og forsigtige antagelser at indebære et betydeligt bidrag til vækstpotentialet i den pågældende medlemsstats økonomi på en bæredygtig måde.

2.2Reform- og investeringstilsagnene støtter finanspolitisk holdbarhed

–Reform- og investeringstilsagnene forventes at indebære en betydelig strukturel forbedring af de offentlige finanser på mellemlang sigt ved strukturelt at reducere de offentlige udgifter eller øge de offentlige indtægter i den pågældende medlemsstat.

2.3Reform- og investeringstilsagnene understøtter Unionens generelle prioriteter som fastsat i bilag VI

–Reform- og investeringstilsagnene bidrager i væsentlig grad til mindst én af Unionens generelle prioriteter som fastsat i bilag VI.

2.4 Reform- og investeringstilsagnene efterkommer tilsammen de relevante landespecifikke henstillinger, herunder, hvor det er relevant, henstillinger udstedt som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

–De reform- og investeringstilsagn, der lægges til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, forventes samlet set at tackle de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder, hvor det er relevant, henstillinger udstedt som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, idet der tages hensyn til omfanget og alvoren af de landespecifikke udfordringer samt eventuelt de tilsagn, der er afgivet i genopretnings- og resiliensplanerne.

2.5 Reform- og investeringstilsagnene sikrer, at det overordnede niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer i hele den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltags tidshorisont er højere end det mellemfristede niveau i perioden før planen

–Hvorvidt det planlagte niveau for nationalt finansierede offentlige investeringer i hele planens tidshorisont er højere end det mellemfristede niveau i perioden før planen.

Derudover bør hvert af de reform- og investeringstilsagn, medlemsstaten lægger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, være tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.

–Reform- og investeringstilsagnene og de enkelte elementer af hver reform og investering skal være klart beskrevne, således at Kommissionen kan vurdere kriterierne i punkt 2.1-2.5, herunder med hensyn til gennemførelse og overvågning.

–Reformerne skal gennemføres inden for planperioden.

–Investeringerne skal senest gennemføres ved udgangen af tilpasningsperioden.

–Den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder klare og realistiske, relevante og robuste indikatorer, som giver mulighed for at vurdere fremskridtene med den effektive gennemførelse af reform- og investeringstilsagnene.

(1)    Meddelelse fra Kommissionen – Den Europæiske Grønne Pagt (COM(2019) 640 final af 11.12.2019) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")

(3)    Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

(5)    Rådet for Den Europæiske Union, COPS 130.