—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, 24, 32 og 33,

—

der henviser den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens handlingsplan (1) med dens overordnede mål for 2030 og EU's sociale resultattavle,

—

der henviser til Portoerklæringen af 8. maj 2021 og de fornyede tilsagn ved Det Sociale Forum i Porto i 2023,

—

der henviser til målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i New York i september 2015,

—

der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

—

der henviser til FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som blev vedtaget i New York den 16. december 1966,

—

der henviser til den europæiske socialpagt, som blev vedtaget i Torino i 1961,

—

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev vedtaget i New York den 13. december 2006,

—

der henviser til De Forenede Nationers resolution af 18. december 2019 om børns rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (2),

—

der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2013/112 af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"  (3),

—

der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. september 2022 om den europæiske plejestrategi (COM(2022)0440), Rådets henstilling af 8. december 2022 om førskoleundervisning og børnepasning: Barcelonamålene for 2030 (5) og Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet (6),

—

der henviser til UNICEF’s forskningscenters rapport fra 2014 med titlen "Children of the Recession: The impact of the economic crisis on child well-being in rich countries" (Recessionens børn: den økonomiske krises indvirkning på børns velfærd i rige lande),

—

der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom (7),

—

der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris (8),

—

der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti (9),

—

der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om EU's beskyttelse af børn og unge, der flygter på grund af krigen i Ukraine (10),

—

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2022 om en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser (11),

—

der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2022 om EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa (12),

—

der henviser til Eurydice Brief fra 2019 med titlen "Key data on early childhood education and care in Europe" (Nøgledata om førskoleundervisning og børnepasning i Europa),

—

der henviser til UNICEF's rapport fra 2020 med titlen "Innocenti Report Card 16 – Worlds of Influence – Understanding what shapes child well-being in rich countries" (Forståelse af, hvad der former børns velfærd i rige lande),

—

der henviser til UNICEF's årsberetning fra 2021 med titlen "Protecting children rights in a crisis time" (Beskyttelse af børns rettigheder i krisetider),

—

der henviser til UNICEF's årsberetning fra 2021 med titlen "Where do rich countries stand on childcare?" (Hvor står rige lande på børnepasning?),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021)0142),

—

der henviser til Kommissionens endelige rapport fra marts 2020 med titlen "Feasibility Study for a Child Guarantee" (Gennemførlighedsundersøgelse vedrørende børnegarantien),

—

der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (13),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2023 om en samlet tilgang til mental sundhed (COM(2023)0298),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

—

der henviser til Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (14),

—

der henviser til Eurochild rapport (2022) med titlen "(In)visible children – Eurochild 2022 report on children in need across Europe" ((U)synlige børn – Eurochild 2022-rapporten om børn i nød i hele Europa),

—

der henviser til rapporten fra Save the Children (Red Barnet) fra 2023 med titlen "Guaranteeing Children’s Future – How COVID-19, cost-of-living and climate crises affect children in poverty and what governments in Europe need to do" (Sikring af børns fremtid – Hvordan covid-19, leveomkostninger og klimakriser påvirker børn i fattigdom, og hvad regeringerne i Europa skal gøre),

—

der henviser til rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) – UNICEF fra 2021 med titlen "Child Labour: Global estimates 2020, trends and the road forward" (Børnearbejde: globale skøn for 2020, tendenser og vejen frem),

—

der henviser til ILO's og UNICEF's rapport fra 2023 med titlen "More than a billion reasons: The urgent need to build universal social protection for children" (Mere end en milliard årsager: det presserende behov for at opbygge universel social beskyttelse af børn),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. maj 2022 med titlen "Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+)" (COM(2022)0212),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0360/2023),

A.

der henviser til, at kvaliteten af de miljøer, hvor børn fødes, og deres leverum har en afgørende indvirkning på kvaliteten af deres liv, deres lige muligheder for at vokse sundt, deres generelle udvikling og realiseringen af deres potentiale; der henviser til, at UNICEF's First 1 000 Days-kampagne fastholder, at barnets hjerne udvikler sig ekstremt hurtigt i de første leveår, hvilket giver en enestående mulighed for barnets fysiske, mentale, kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling; der henviser til, at hvert barn er unikt og bør behandles med respekt for dets særlige karakter, udviklingstempo, interesseområder og behov; der henviser til, at barnets tarv bør være det ledende princip for alle foranstaltninger, der påvirker børn, som anført i FN's konvention om barnets rettigheder;

B.

der henviser til, at eksponering for overgreb og vanrøgt påvirker et barns udvikling negativt; der henviser til, at uligheder, der er konstateret i en meget ung alder, påvirker børns muligheder, trivsel og sundhed negativt; der henviser til, at disse uligheder kan have livslange konsekvenser for deres voksenliv og kan forhindre dem i at realisere deres fulde potentiale; der henviser til, at forebyggelse af uligheder er den bedste politik med henblik på at reducere uligheder på lang sigt;

C.

der henviser til, at mangel på tilgængelige børnecentrerede tjenesteydelser af høj kvalitet og støtte til familier øger risikoen for børnefattigdom og social udstødelse; der henviser til, at familier oplever mange indbyrdes forbundne udfordringer, som ingen enkelt tjeneste eller organisation kan løse, hvilket kræver kontinuitet i tjenesterne og god koordinering mellem tjenesterne for at forberede og lette de overgange, som børn står over for;

D.

der henviser til, at mere end 19,995 millioner børn (24,7 % eller et ud af fire børn) i 2022 var i fare for fattigdom eller social udstødelse i EU; der henviser til, at ingen medlemsstat trods visse forskelle er fri for børnefattigdom og social udstødelse; der henviser til, at denne risiko i nogle medlemsstater overstiger 30 %; der henviser til, at de seneste tal viser en stigning i denne indikator i de seneste fire år; der henviser til, at velgørende organisationer så sent som i 2022 registrerede en stigning i antallet af anmodninger om støtte fra sociale tjenester (15);

E.

der henviser til, at procentdelen af børn (under 18) i EU, der var i fare for fattigdom eller social udstødelse, i 2022 lå på 21,6 % og dermed var større end procentdelen af voksne; der henviser til, at børn var i større risiko for fattigdom eller social udstødelse end voksne i 18 af de 27 EU-medlemsstater i 2022; der henviser til, at over en femtedel (22,4 %) af EU's befolkning, der bor i husstande med forsørgelsesberettigede børn, var i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2022; der henviser til, at 61,9 % af de børn, hvis forældres uddannelsesniveau var lavt, i 2022 var i risiko for fattigdom og social udstødelse, sammenlignet med 10,2 % af børnene, hvis forældres uddannelsesniveau var højt (16);

F.

der henviser til, at børnefattigdom er et flerdimensionalt fænomen, der skyldes fattigdom i husholdningerne, hvilket betyder, at lavindkomstfamilier og lavtuddannede familier, familier med enlige forsørgere – hovedsagelig bestående af kvinder og deres børn – store ugunstigt stillede familier, familier, der bor i ugunstigt stillede områder, familier fra forskellige etniske mindretal og familier med børn eller forældre med handicap er i større risiko for fattigdom og social udstødelse og har en større sandsynlighed for fattigdom, der går i arv fra generation til generation; der henviser til, at omfordelingen af velstand (gennem lønninger og sociale overførsler) har en afgørende indvirkning på den sociale ulighed, risikoen for fattigdom og social udstødelse og dermed på risikoen for børnefattigdom; der henviser til, at dette fænomen kræver en flerdimensionel reaktion for at forebygge, at uligheder gensidigt styrker hinanden, med kombinerede universelle og målrettede foranstaltninger; der henviser til, at disse nødvendigvis omfatter jobskabelse og bør sikre stabil beskæftigelse af høj kvalitet samt garantere og styrke sociale rettigheder, foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling samt familie- og børneydelser; der henviser til, at nationale børnetilskud er en vigtig foranstaltning til at hjælpe familier i nød og sikre universel adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet til en overkommelig pris;

G.

der henviser til, at 16,8 % af EU's befolkning i 2022 levede i overfyldte husholdninger, og at 9,3 % ikke kunne holde deres hjem tilstrækkelig varme; der henviser til, at 8,3 % af EU's befolkning brugte 40 % eller mere af deres husstandsindkomst på boligudgifter;

H.

der henviser til, at 56 % af de personer, der lever i husholdninger med en eneforsørger og forsørgelsesberettigede børn i EU, i 2022 ikke kunne dække uventede finansielle udgifter; der henviser til, at familier med enlige forsørgere, navnlig familier med enlige mødre, i 2020 havde større risiko for fattigdom og social udstødelse (42,1 % sammenlignet med 29,6 % i familier med to voksne og tre eller flere børn (17)); der henviser til, at dette hænger sammen med feminiseringen af fattigdom, kvinders overrepræsentation i usikre og dårligt betalte job og som deltidsansatte, deres overbelastning af omsorgsforpligtelser og lønforskellen mellem mænd og kvinder; der henviser til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder uden børn er på 1 %; der henviser til, at andelen for dem, der har et barn under seks år, ligger på 21 %, og den stiger til 37 % for dem med tre børn (18);

I.

der henviser til, at børn, der vokser op i fattigdom og social udstødelse, har sværere ved at klare sig i skolen, forblive sunde og nå deres fulde potentiale senere i livet; der henviser til, at sociale investeringer i børns tidlige år giver betydelige socioøkonomiske afkast, bidrager til at bryde den onde cirkel af fattigdom mellem generationerne og derfor ikke bør betragtes som en omkostning; der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af børnefattigdom og socioøkonomiske ulemper samt deres indvirkning på erhvervsaktive voksne anslås til 3,4 % af EU-landenes bruttonationalprodukt hvert år;

J.

der henviser til, at fattigdom og social udstødelse hænger sammen med børns og deres forældres migrations-, minoritets- eller handicapstatus; der henviser til, at migrantbørn er overrepræsenteret i den gruppe, der er truet af fattigdom; der henviser til, at manglende nationalitets- eller identitetsdokumenter gør det vanskeligt for statsløse børn at få adgang til nogle af de mest grundlæggende rettigheder, f.eks. fødselsregistrering, uddannelse, sundhedspleje, social sikring og bolig, og udsætter dem for større risici for misbrug og udnyttelse; der henviser til, at næsten 4 millioner ikke-EU-borgere i april 2023 som følge af den russiske invasion flygtede fra Ukraine til en EU-medlemsstat;

K.

der henviser til, at næsten 83 % af romabørn (19) i EU lever i en husstand med risiko for fattigdom; der henviser til, at et ud af fem romabørn i 2021 levede i husholdninger uden indendørs ledningsvand; der henviser til, at andelen af romabørn, som oplever alvorlige materielle afsavn, i høj grad overstiger andelen af sårbare børn i befolkningen som helhed; der henviser til, at seks ud af ti romabørn i 2022 ikke havde adgang til børnepasningsordninger af høj kvalitet, og at fire ud af ti romafamilier med børn under seks ikke modtog nogen form for tilskud eller lignende støtte;

L.

der henviser til, at konsekvenserne af covid-19-pandemien, de stigende leveomkostninger og krigen i Ukraine har forværret børns og deres familiers økonomiske og sociale sårbarheder, især for lav- og mellemindkomsthusstande, der er mest berørt af pandemien og tidligere kriser; der henviser til, at den aktuelle globale sociale og økonomiske ustabilitet samt de risici, som skabes af klimaforandringer, øger muligheden for nye kriser; der henviser til, at kontracykliske reaktioner på de seneste kriser har vist sig at være mere effektive med hensyn til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse end de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger baseret på sparepolitik og udgiftsnedskæringer, der blev slået til lyd for under krisen i 2008-2013;

M.

der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret de vanskeligheder, som børn står over for, på grund af forstyrrelsen af dagligdagen og sociale kontakter, lukningen af skoler, den nedsatte evne til at yde beskyttelse mod vold i hjemmet, overgreb og vanrøgt under nedlukningen og afbrydelsen af grundlæggende sociale tjenesteydelser; der henviser til, at disse vanskeligheder påvirkede flere børn i sårbare situationer, som ikke havde udstyr, internetdækning eller endda elektricitet til onlineundervisning, og som kunne have mistet deres daglige varme måltid eller deres adgang til opvarmning;

N.

der henviser til, at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder vedtaget i 2021 har fastsat et mål om at reducere antallet af børn, der er i fare for fattigdom eller social udstødelse, med mindst 5 millioner senest i 2030; der henviser til, at medlemsstaterne har indført nationale mål for reduktion af fattigdom; der henviser til, at selv hvis dette mål blev nået, ville omkring 15 millioner børn i EU til den tid stadig være i risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at dette tal uden passende forholdsregler forventes at stige yderligere i takt med fremkomsten af nye komplekse og indbyrdes forbundne sociale kriser;

O.

der henviser til, at udryddelse af børnefattigdom er et uundværligt springbræt i opbygningen af et retfærdigt, ligeværdigt og socialt Europa for nuværende og fremtidige generationer; der henviser til, at socioøkonomisk status aldrig bør være en hindring for børns adgang til væsentlige tjenester; der henviser til, at der er behov for øget støtte for at sikre, at børn og familier har adgang til væsentlige tjenester;

P.

der henviser til, at EU-finansiering muliggør investeringer på nationalt plan for at bekæmpe børnefattigdom og fremme social inklusion; der henviser til, at andre kilder ud over Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) kan anvendes direkte eller indirekte til at finansiere programmer, der har indvirkning på børns og deres familiers liv på alle mulige måder;

Q.

der henviser til, at alle børn, forældre, familier og omsorgspersoner bør beskyttes mod forskelsbehandling, såsom forskelsbehandling på grund af køn, sprog, seksuel identitet og/eller kønsidentitet, religion eller tro, politisk eller ideologisk overbevisning, national, racemæssig, etnisk eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, socioøkonomisk situation, handicap og andre særlige behov, alder eller anden status;

R.

der henviser til, at familier bliver stadig mere forskelligartede; der henviser til, at børnestøtte og familiepolitikker ikke altid afspejler og ikke er tilstrækkeligt tilpasset til mangfoldigheden af familier og familiers levevis (f.eks. familier med ugifte forældre, børn af separerede forældre, der bor i to husstande, eller børn, der bor i en stor blandet familie, plejefamilier og regnbuefamilier), på bekostning af familiernes levestandard, adgang til sociale beskyttelsesprogrammer og sociale ydelser og deres modstandsdygtighed over for kriser; der henviser til, at EU og medlemsstaterne skal sikre, at familier beskyttes juridisk, økonomisk og socialt;

S.

der henviser til, at Rådet den 14. juni 2021 vedtog sin henstilling om en europæisk børnegaranti med henblik på at sikre, at børn i nød har adgang til nøgletjenester, f.eks. gratis pasningstjenester og førskoleundervisning, gratis uddannelse (herunder supplerende aktiviteter i skolerne og mindst ét sundt måltid pr. skoledag), gratis sundhedspleje, sund ernæring og passende bolig; der henviser til, at dette instrument udgør en mulighed for at mindske fattigdom og uligheder og fremme social inklusion af børn; der henviser til, at den europæiske børnegaranti fastslog, at børn i sårbare situationer bør prioriteres (20); der henviser til, at alle medlemsstater for at vise deres engagement i en integreret politik, der har til formål at bryde den onde cirkel af fattigdom, er forpligtet til at afsætte et passende beløb af deres ESF+-midler til gennemførelsen af de nationale planer for børnegarantien; der henviser til, at tre medlemsstater i oktober 2023 stadig ikke havde forelagt deres nationale handlingsplaner;

T.

der henviser til, at alle børn i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder, som alle medlemsstaterne har undertegnet, bør have ret til uddannelse, sundhedsydelser, bolig og beskyttelse, deltagelse i beslutninger, der berører dem, fritid, en afbalanceret kost og til at modtage omsorg i et familiemiljø;

U.

der henviser til, at Rådet vedtog henstillingen om revision af Barcelonamålene om førskoleundervisning og børnepasning, som omfatter et forslag om at indføre et retskrav på førskoleundervisning og børnepasning;

V.

der henviser til, at kun 35,7 % (21) af børn under tre år i EU i 2022 havde adgang til et formelt førskoleundervisnings- og børnepasningssystem (ECEC), mens dette tal stiger til 88 % for børn mellem tre år og den obligatoriske minimumsalder for at starte i grundskolen; der henviser til, at kun syv EU-medlemsstater garanterer en plads i et førskoleundervisnings- og børnepasningssystem for alle børn fra seksmånedersalderen; der henviser til, at flere medlemsstater først garanterer en finansieret plads i børnepasningssystemet fra treårsalderen; der henviser til, at adgangen til gratis førskoleundervisning og børnepasning udvides betydeligt fra treårsalderen, og at denne tendens fortsætter for hvert år og bliver næsten universel i hele Europa i det sidste år, før den obligatoriske grundskoleuddannelse starter (22); der henviser til, at størstedelen af familierne i Europa skal betale for at få adgang til førskoleundervisning og børnepasning for børn under tre år; der henviser til, at den manglende adgang til disse tjenester – ofte på grund af samspillet mellem begrænset tilgængelighed og høje og skjulte egenudgifter – påvirker familier fra dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde, familier med enlige forsørgere og familier fra mindre udviklede regioner og territorier, hvilket øger risikoen for tidlig social udstødelse af børn; der henviser til, at selv i lande, hvor den gennemsnitlige tilgængelighed af førskoleundervisning og børnepasning er høj, hæmmes deltagelsen af børn, der er i fare for fattigdom eller social udstødelse, i førskoleundervisning og børnepasning af mangel på børnepasningsfaciliteter;

W.

der henviser til, at førskoleundervisning og børnepasning har en afgørende indvirkning på børns sundhed og kognitive og socioemotionelle udvikling; der henviser til, at erhvervsaktive forældre, der ikke har adgang til en børnepasningsfacilitet, ofte tvinges til at efterlade børn i uformel pleje, herunder i ikkegodkendte plejenetværk; der henviser til, at inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet sikrer lige uddannelsesmuligheder for disse børn og fremmer integrationen af forældre, navnlig mødre, på arbejdsmarkedet; der henviser til, at en inklusiv uddannelse imødekommer den brede vifte af behov blandt alle elever ved at styrke deltagelsen med hensyn til læring, kulturelle interaktioner og følelse af fællesskab; der henviser til, at sådanne tjenester skal have tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udpege og støtte børn, der oplever særlige vanskeligheder;

X.

der henviser til, at udgifter til uddannelse, navnlig hvad angår undervisningsmaterialer og transport, i de fleste lande hovedsagelig afholdes af husholdningerne og er en af hovedårsagerne til at droppe ud af skolen; der henviser til, at EU's gennemsnitlige andel af unge, der forlader skolen tidligt, ligger på 10 % (23), men at denne værdi er højere for specifikke grupper såsom romabørn og børn med handicap;

Y.

der henviser til, at 3,6 % af børn under 16 år i EU i 2021 havde uopfyldte medicinske behov, og at 4,4 % af børnene rapporterede om handicap (24); der henviser til, at der selv i lande, hvor retten til sundhedsydelser er fastsat i lovgivningen, fortsat er uligheder, og mange familier har ikke adgang eller rettidig adgang til passende sundhedspleje og har yderst begrænset adgang til grundlæggende tjenester, såsom konsultationer med familielæger og sygeplejersker, støtte til mental sundhed og psykosocial støtte eller tandpleje, navnlig på grund af utilstrækkelige offentlige tjenester; der henviser til, at børn, der er født i en situation med fattigdom og social udstødelse, har større risiko for at få flere sundhedsproblemer; der henviser til, at forskellene i EU mellem by- og landområder og mere udviklede og mindre udviklede regioner med hensyn til adgang til sundhedsydelser og -faciliteter af høj kvalitet vokser (25);

Z.

der henviser til, at seksuel sundhed er afgørende for enkeltpersoners, pars og familiers generelle sundhed og trivsel; der henviser til, at nogle medlemsstater forsøger at begrænse adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder yderligere gennem meget restriktive love, der bringer kvinders sundhed under graviditet og fødsel samt børns sundhed i fare;

AA.

der henviser til, at vaccination er det vigtigste redskab til at forebygge alvorlige, smitsomme og undertiden dødelige sygdomme; der henviser til, at vaccinationsraterne mod mæslinger – en indikator for generelle vaccinationsordninger for børn – er faldet i 14 ud af 35 OECD-lande (26);

AB.

der henviser til, at mental sundhed for børn er afgørende, da det giver dem mulighed for at nå udviklingsmæssige milepæle, lære måder at håndtere problemer på og tilegne sig sociale og følelsesmæssige færdigheder; der henviser til, at ugunstige barndomsoplevelser, forskelsbehandling, utilstrækkelig adgang til tjenester og ustabile miljøer er nogle af hovedårsagerne til, at psykiske problemer udvikler sig i en tidlig alder; der henviser til, at vidtrækkende kriser såsom covid-19-pandemien bringer hele generationers mentale sundhed og trivsel i fare; der henviser til, at forekomsten af mentale sundhedsproblemer er tre gange højere blandt børn fra lavindkomstfamilier (27);

AC.

der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreger, at amning er en af de mest effektive metoder til at sikre børns sundhed og overlevelse på lang sigt, og anbefaler, at spædbørn udelukkende ammes i de første seks måneder af deres liv; der henviser til, at kun to ud af fem spædbørn på verdensplan har adgang til amning (28);

AD.

der henviser til, at børn med handicap og børn født af forældre med handicap stadig udsættes for forskelsbehandling og krænkelse af deres rettigheder gennem vedvarende barrierer på alle livets områder, navnlig utilstrækkelig adgang til børnepasningsfaciliteter, ernæring, der opfylder deres behov, og muligheder for at deltage i inkluderende uddannelsesaktiviteter samt manglende inklusion i standardskoler, sundhedspleje og områder, der ikke i tilstrækkelig grad svarer til deres mobilitet og psykosociale behov; der henviser til, at disse hindringer og manglen på tilgængelige pleje- og støttetjenester af høj kvalitet for personer med handicap og andre personer med behov for pleje og støtte er særligt tydelige i krisetider, hvilket fører til en ekstra byrde for uformelle omsorgspersoner, navnlig familieplejere, hvoraf de fleste er kvinder;

AE.

der henviser til, at fattigdom er en vigtig risikomarkør for adgang til alternativ pleje, da den øger børns og deres familiers sårbarhed og kan føre til en situation, hvor forældre ikke længere kan yde tilstrækkelig omsorg for deres børn; der henviser til, at det anslås, at 345 000 børn i EU stadig bor på institutioner (29), og at 758 018 børn var i alternativ pleje i 2021 (30); der henviser til, at børnebeskyttelsesforanstaltninger, herunder afinstitutionalisering, også er afgørende for, at børn kan opnå deres rettigheder og udnytte deres fulde potentiale; der henviser til, at institutionerne har brug for kvalificeret personale for at sikre kvalificerede uddannelsesmuligheder og bekæmpe misbrug og udnyttelse af børn;

AF.

der henviser til, at alle børn har ret til at blive beskyttet mod overgreb, vold og vanrøgt; der henviser til, at forskning viser, at risikoen for overgreb, vold og vanrøgt stiger i tilfælde af økonomisk pres på familier og mangel på passende sociale tjenester;

AG.

der henviser til, at et ud af fem børn i Europa er offer for en eller anden form for misbrug eller seksuel vold, og at de fleste overgreb finder sted inden for familier og/eller i plejerelaterede institutioner; der henviser til, at børn udgør ca. en fjerdedel af ofrene for menneskehandel i EU, hvoraf de fleste er piger, som bortføres med henblik på seksuel udnyttelse (31);

AH.

der henviser til, at vold og mobning fra jævnaldrende er et alvorligt problem, der skader forholdet mellem børn, navnlig i skoler, og er skadelig for børns og unges mentale sundhed; der henviser til, at 23 % af eleverne har rapporteret, at de har været udsat for chikane i skolen mindst én gang om måneden (32);

AI.

der henviser til, at risiciene ved gennemgribende digitale teknologier for børns og deres familiers sundhed og trivsel ikke bør undervurderes; der henviser til, at børn har ret til at blive beskyttet mod kommercielle operatørers markedsførings- og reklamepraksis, herunder i digitale rum; der henviser til, at udformningen af nuværende onlineprodukter og -tjenester udsætter børn for vanedannende onlineindhold fra en tidlig alder; der henviser til, at børn mangler de grundlæggende færdigheder og den nødvendige viden til at forbruge information på en sikker og pålidelig måde; der henviser til, at dette har konsekvenser for børns mentale sundhed, herunder søvnmangel, angst, depression, manglende opmærksomhed og i sidste ende hjerneudvikling på lang sigt; der henviser til, at øget brug af internettet kan sætte børn i større risiko for onlineskader såsom seksuel udnyttelse, cyberstalking og cybermobning; der henviser til, at en tredjedel af pigerne og 20 % af drengene har oplevet foruroligende indhold en gang om måneden i det forløbne år; der henviser til, at 15 % af LGBTQI+-respondenterne i alderen 15-17 år har været udsat for onlinechikane på grund af deres seksuelle orientering eller køn (33);

AJ.

der henviser til, at kun ét ud af fire børn mener, at deres rettigheder respekteres af samfundet generelt (34); der henviser til, at børn har svært ved at få adgang til domstolsprøvelse, da strukturen i retssager ikke er tilpasset deres behov;

AK.

der henviser til, at 3,6 millioner børn på det europæiske kontinent er i beskæftigelse (35), hovedsagelig inden for landbrug og byggeri; der henviser til, at det er afgørende at vedtage foranstaltninger til udryddelse af børnearbejde i Den Europæiske Union og forhindre, at der opstår nye tilfælde af børnearbejde, navnlig i forbindelse med kriser;

AL.

der henviser til, at miljøproblemer såsom forurening, forurenet jord og usikkert drikkevand udgør en trussel mod alle børns sundhed med en uforholdsmæssig stor indvirkning på dem, der lever i fattigdom og sårbare forhold; der henviser til, at retten til et sikkert og rent miljø for børn og retten til en fremtid uden miljøforurening og beskyttelse mod de negative virkninger af klimaændringer kan styrkes ved en bedre gennemførelse af den nuværende miljølovgivning i medlemsstaterne, der tager hensyn til børn;

AM.

der henviser til, at leg er den naturlige og mest effektive metode for børn til at lære om sig selv og deres sociale og naturlige miljø og til at udtrykke sig på en symbolsk måde; der henviser til, at dette udgør et væsentligt grundlag for deres kognitive og følelsesmæssige udvikling, funktionelle autonomi, livsstilsvaner, interaktion med andre og konflikthåndtering; der henviser til, at børns deltagelse i samfundet, kulturlivet, rekreation, fritid og sport bidrager direkte til deres velbefindende og trivsel;

AN.

der henviser til, at finansielle begrænsninger hæmmer deltagelsen af børn fra dårligt stillede familier i ikkeformelle uddannelsesmæssige og fritidsaktiviteter, hvilket forstærker de sociale uligheder i de tidlige år;