EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.10.2023

COM(2023) 652 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen for rene energiteknologier

STATUSRAPPORT OM KONKURRENCEEVNEN FOR RENE ENERGITEKNOLOGIER 2023

RESUMÉ    

1.    INDLEDNING    

2.    VURDERING AF KONKURRENCEEVNEN I EU'S SEKTOR FOR REN ENERGI    

2.1    Indvirkningen af høje energi- og råvarepriser på EU's sektor for ren energi    

2.2    Fra ressourcer til samling: styrkelse af EU som et industrielt kraftcenter    

2.3    Menneskelige ressourcer og færdigheder: afhjælpning af manglen på kvalificeret arbejdskraft for at undgå flaskehalse    

2.4    Fra forskning og innovation til markedsudbredelse: udstikning en vellykket kurs for EU        

2.5    Landskabet for venturekapital: tiltrækning af kapital til EU    

3.    VURDERING AF STRATEGISKE NETTONULTEKNOLOGIERS KONKURRENCEEVNE            

3.1    Solcelleenergi    

3.2    Termisk solenergi    

3.3    Onshore- og offshorevindenergi    

3.4    Havenergi    

3.5    Batterier    

3.6    Varmepumper    

3.7    Geotermisk energi    

3.8    Vandelektrolyse til produktion af vedvarende brint    

3.9    Teknologier til bæredygtig biogas og biomethan    

3.10    CO2-opsamling og ‑lagring (CCS)    

3.11    Forsyningsnetteknologier: systemer med højspændingsjævnstrøm    

4.    KONKLUSION    

RESUMÉ

Som reaktion på den hidtil usete forstyrrelse af verdens energisystem forårsaget af covid-19-pandemien og forværret af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har EU besluttet at fremskynde sin omstilling til ren energi.

På trods af stigende priser som følge af energi- og materialeomkostningerne, som toppede i 2022, er rene energiteknologier fortsat yderst omkostningseffektive. Udrulningen af rene energiteknologier er stigende i EU. I 2022 steg udrulningen af vind- og solenergi med ca. 50 % i forhold til 2021. Denne tendens bør dog ikke sløre de udfordringer, som EU's fremstillingsindustri for ren energi står overfor. Selv inden for sektorer som vindenergi eller varmepumper, hvor EU har et stærkt produktionsgrundlag, falder EU's markedsandele.

Overordnet set er EU i stigende grad afhængig af import fra tredjelande af råstoffer til vigtige mellemkomponenter og endelige rene energiteknologier. Over 60 % af den globale produktionskapacitet for centrale segmenter af værdikæden for batterier og solceller er beliggende i Kina. Over 90 % af kapaciteten inden for halvlederskiver og halvlederstænger til solcelleenergi findes i Kina.

Industriplanen for den grønne pagt, forordningen om nettonulindustri og retsakten om kritiske råstoffer er blandt EU's vigtigste foranstaltninger til at mindske afhængigheden af import af nettonulteknologier, styrke modstandsdygtigheden i værdikæden og opbygge et stærkt indenlandsk produktionsgrundlag. De har til formål at tackle de mest presserende udfordringer. En af disse udfordringer er at forbedre kvalifikationsniveauet, sikre kvalitetsjob og omdanne innovation til industriproduktion. På trods af den positive tendens i beskæftigelsen viser de seneste data, at manglen på kvalificeret arbejdskraft siden 2021 kan bremse væksten i sektoren for ren energi. ‏I 2023 anfører næsten fire ud af fem små og mellemstore virksomheder, at det generelt er vanskeligt for dem at finde arbejdstagere med de rette kvalifikationer.

Det er også afgørende for en konkurrencedygtig industri for ren energi, at der udformes en vellykket tilgang til forskning og innovation (FoI). EU er fortsat førende inden for forskning i ren energi, indtager en stærk position inden for internationalt beskyttede patenter og er førende inden for vedvarende energi og energieffektivitet. En intensivering af indsatsen for en synergistisk anvendelse af EU-programmer og nationale programmer og fastlæggelse af klare nationale mål for FoI for 2030 og 2050 er afgørende elementer i udformningen af denne vellykkede FoI-tilgang.

EU skal også fortsat være et attraktivt sted at investere, fremstille og udbrede rene energiteknologier. I 2022 steg venturekapitalinvesteringer i ren energi i EU med 42 % i forhold til 2021 og tegnede sig for en stigende andel af de globale venturekapitalinvesteringer i virksomheder inden for ren energiteknologi, og EU lå således på en tredjeplads efter USA og Kina. Hvad angår strategiske nettonulteknologier som defineret i forordningen om nettonulindustri, bortset fra inden for batterier, har EU imidlertid endnu ikke fuldt ud frigjort sin kapacitet til at tiltrække aftaler om højere vækst, som USA og Kina har gjort. For at styrke EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og lederskab er EU's lovgivningsmæssige og finansielle rammer under udvikling for at sikre investeringer og en fortsat tilgang af kapital til EU-virksomheder i det nødvendige omfang.

Ud over disse tværgående aspekter er nettonulteknologier også forbundet med specifikke udfordringer, og de frembyder forskellige muligheder.

2022 var et rekordår for den installerede solcellekapacitet i EU. Set fra et værdikædeperspektiv er EU imidlertid stærkt afhængig af import fra Kina. Hvis EU skal slå bro over omkostningskløften i forhold til sine konkurrenter på grundlag af planlagte foranstaltninger, skal EU opskalere sine produktionsanlæg og fokusere på innovative produkter og avancerede og mere bæredygtige fremstillingsprocesser.

EU er førende inden for solvarmeteknologier, men står over for stigende konkurrence fra asiatiske aktører. Innovative løsninger og fortsatte teknologiske fremskridt er afgørende for at styrke konkurrenceevnen. Den store efterspørgsel i EU efter industriel procesvarme i intervallet 150-400 °C er også en god mulighed for at udbrede solvarme.

EU's vindsektor er fortsat en af de stærkeste aktører i verden, og EU-producenterne tegnede sig for 30 % af den globale markedsandel i 2022, men den er faldet fra 42 % i 2019. Sektoren står over for særlige udfordringer, herunder usikker efterspørgsel, problemer med udformningen af auktioner og langsomme tilladelsesprocedurer. For at løse disse problemer vedtog Kommissionen handlingsplanen for vindkraft, som vil bidrage til at fremskynde udstedelsen af tilladelser endnu mere, forbedre auktionssystemerne i hele EU, lette adgangen til finansiering og styrke forsyningskæderne.

EU's sektor for havenergiteknologier er en stærk innovator. For at styrke denne sektors konkurrenceevne har investorerne brug for tryghed. Teknologispecifikke auktioner eller udvikling af flere anvendelser (f.eks. med andre anlæg til vedvarende energi eller til flere aktiviteter) vil også støtte sektoren.

EU er godt på vej til at opfylde den forventede efterspørgsel efter batterier i 2025 og 2030. Antallet af bebudede lithium-ion-gigafabrikker steg i 2022 fra 26 til 30 og stiger fortsat. Europas andel af de bebudede globale investeringer i produktionskapaciteten for lithium-ion-batterier faldt fra 41 % i 2021 til 2 % i 2022, og der bygges med stigende hastighed batterifabrikker i hele Europa, og de forventes at dække størstedelen af EU's efterspørgsel inden 2030. Den største relative stigning, der er nødvendig for at nå 2030-målet, er inden for genanvendelse.

EU-markedet for individuelle varmepumper er i vækst. Ifølge skøn steg salget af individuelle varmepumper med 41 % i 2022. Denne vækst er dog blevet delvis indhentet af import, og underskuddet på handelsbalancen er fordoblet i 2022 i forhold til 2021. EU's produktionskapacitet skønnes at have dækket 75 % af EU's efterspørgsel efter individuelle vandvarmepumper i 2021, men EU's producenter er afhængige af import af komponenter såsom kompressorer og syntetiske kølemidler. Kommissionen er ved at udarbejde en EU-handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumper.

Selv om EU's geotermiske sektor har begrænset installeret kapacitet, har den potentiale til at bidrage til REPowerEU-målene og til en sikker råstofforsyning. Sektoren har behov for flere tilgængelige undergrundsdata for at øge succesraten og forudsigeligheden af nye geotermiske projekter samt teknologiske forbedringer. Sektoren vil også kunne have gavn af foranstaltninger til forenkling af licensprocessen, risikobegrænsende ordninger, større offentlig bevidsthed og en mere kvalificeret arbejdsstyrke.

Investeringer i EU i produktion af vedvarende brint ved hjælp af vandelektrolyse har åbnet mulighed for, at flere producenter kan bygge nye elektrolysefabrikker i Europa. Samtidig står EU over for udfordringer med hensyn til at øge produktionen af vedvarende og omkostningseffektiv energi, der bruges til at drive disse elektrolyseanlæg og undgå negative indvirkninger på tilgængeligheden af ferskvand, der bruges ved anvendelsen af denne teknologi. Der er behov for en yderligere indsats for at øge genanvendelseskapaciteten i Europa, herunder for de kritiske råstoffer, der er nødvendige for produktion af elektrolyseanlæg.

I 2022 var EU den største producent af biogas og tegnede sig for over 67 % af den globale produktion. EU er også førende inden for forskning og innovation inden for bæredygtig biogas. Faldende produktionsomkostninger, navnlig som følge af innovation, reproduktion og stabile lovgivningsmæssige rammer, kan bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne i sektoren.

Inden for CO2-opsamling og -lagring (CCS) er denne vifte af teknologier modne i EU, og de er afprøvede og let tilgængelige. CCS skal imidlertid udbredes i stor skala, hvis EU skal opnå klimaneutralitet senest i 2050. EU står relativt stærkt inden for CO2-opsamlingsteknologier og FoI, men har endnu ikke afsluttet udviklingen af værdikæder for industriel kulstofforvaltning, og anlæg er stadig ikke operationelle på et kommercielt grundlag. Der vil være behov for offentlig finansiering — både på EU-plan og nationalt plan — for at tiltrække privat kapital. Det vil desuden være afgørende at foreslå forretningsmodeller for dette nye marked. EU har flere politiske værktøjer til støtte for udviklingen af CO2-opsamling og -lagring. Kommissionen arbejder nu på en strategi for industriel kulstofforvaltning, som er planlagt til første kvartal 2024.

Fremkomsten af meget store havvindmølleparker og regionale samkøringslinjer har gjort det europæiske marked meget attraktivt for systemudviklere og teknologileverandører inden for højspændingsjævnstrøm (HVDC). Sektoren vil imidlertid skulle overvinde udfordringer såsom større global efterspørgsel efter komponenter og risikoen for forstyrrelser i forsyningskæden. Et tættere samarbejde mellem de berørte parter er afgørende i lighed med støtte til harmonisering og standardisering, navnlig for at stimulere EU-leverandørernes investeringer i produktionskapacitet. Strømlinede udbudsprocedurer og EU-købernes frivillige sammenlægning af efterspørgslen kan bidrage til at løse de vigtigste forsyningskædeproblemer.

Konkurrenceevnen i sektoren for ren energi har været genstand for øget opmærksomhed i det seneste år. EU har reageret hurtigt for at støtte industriens imødegåelse af de aktuelle udfordringer og vil gøre en koordineret indsats med henblik herpå. Denne 2023-udgave af statusrapporten om konkurrenceevnen er særlig aktuel, da den giver indsigt i de vigtigste drivkræfter, muligheder og hindringer for konkurrenceevnen i EU's sektor for ren energi.

1.INDLEDNING

Covid-19-pandemien og Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har i høj grad forstyrret verdens energisystem. De rekordhøje energipriser og afbrydelsen af de globale forsyningskæder har udfordret EU's energisystem som aldrig før og krævet tiltag for at give borgerne både sikker og prismæssigt overkommelig energi. Som reaktion herpå har EU truffet afgørende foranstaltninger for at diversificere sin energiforsyning og fremskynde omstillingen til ren energi.

Siden 2020 er investeringerne i rene energiløsninger blevet øget betydeligt inden for rammerne af EU's økonomiske genopretningspolitikker, der blev vedtaget som reaktion på pandemien, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten. De reformer og investeringer, som medlemsstaterne foreslår i deres genopretnings- og resiliensplaner, tegner sig alene for ca. 203 mia. EUR i klimarelaterede udgifter 1 . Derudover vil fondene under samhørighedspolitikken tilvejebringe yderligere 46 mia. EUR i investeringer i ren energi.

I 2022 vedtog EU REPowerEU-planen 2 , der udstikker kursen for udfasning EU's afhængighed af import af russisk energi så hurtigt som muligt. Planen indeholder foranstaltninger vedrørende energibesparelser, diversificering af energiforsyningen og fremskyndet udrulning af vedvarende energi.

Disse foranstaltninger har givet betydelige resultater. Den russiske rørledningsgas' andel af EU's samlede gasimport faldt fra ca. 45-50 % før pandemien til ca. 10 % mellem januar og juni 2023. I 2022 steg udrulningen af vind- og solenergi med ca. 50 % i forhold til 2021. Vind- og solenergi tegnede sig for 22 % af EU's elproduktion og overhalede for første gang naturgas. Desuden vedtog EU mere ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi for 2030.

Denne omfattende, fremskyndede energiomstilling skal understøttes af foranstaltninger, der sikrer en modstandsdygtig adgang til rene energiteknologier. Disse foranstaltninger omfatter opskalering af den indenlandske produktionskapacitet, diversificering af forsyningskæder og anvendelse af foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi. Dette er afgørende for at styrke EU's åbne strategiske autonomi. Sådanne foranstaltninger er ikke blot vigtige for at øge energiforsyningssikkerheden, idet de også kan skabe arbejdspladser og vækst. Det globale marked for vigtige masseproducerede nettonulteknologier forventes at tredobles frem til 2030 i forhold til det nuværende niveau med en årlig værdi på ca. 600 mia. EUR 3 .

I dag er fremstillingsindustrien for ren energi i EU kommet i modvind. Selv inden for sektorer som vindenergi eller varmepumper, hvor EU har et stærkt produktionsgrundlag, falder markedsandelene. Andre regioner i verden har taget omfattende initiativer for at fremme deres nettonulindustri, og konkurrencen er stærkt stigende.

Derfor fremlagde Kommissionen i februar 2023 industriplanen for den europæiske grønne pagt 4 . Planen har til formål at styrke konkurrenceevnen i EU's nettonulindustri ved at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, fremskynde adgangen til finansiering, investere i færdigheder og støtte handel. Planen blev i marts 2023 fulgt op af forslagene til en forordning om nettonulindustri 5 og en retsakt om kritiske råstoffer 6 . Formålet med disse initiativer er at forenkle den lovgivningsmæssige ramme, konsolidere EU's industrielle førerposition inden for produktion af nettonulteknologi, sikre en bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer, mindske EU's afhængighed af kraftigt koncentreret import og øge genanvendelsesprocenten for strategiske råstoffer. Disse foranstaltninger bygger på andre eksisterende initiativer såsom handlingsplanen for den cirkulære økonomi og de nye batteriregler.

Andre initiativer, herunder meddelelserne med titlen "30 år med det indre marked" 7 og "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 8 , supplerer industriplanen for den grønne pagt ved at fastlægge en langsigtet bæredygtig og omfattende tilgang til at styrke EU's konkurrenceevne. Den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi 9 har til formål at minimere de risici, der opstår som følge af visse økonomiske strømme og samtidig opretholde et maksimalt niveau af økonomisk åbenhed og dynamik. Endelig styrker platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) kapaciteten til at investere i kritiske teknologier, herunder rene energiteknologier.

For at følge fremskridtene med disse initiativer skal disse foranstaltninger understøttes af data, hvilket kræver løbende overvågning af konkurrenceevnen i EU's sektor for ren energi. Denne statusrapport om konkurrenceevnen for rene energiteknologier 10 er et led i denne overvågningsproces på flere måder. For det første giver den indsigt i de vigtigste drivkræfter, muligheder og hindringer for konkurrenceevnen i EU's sektor for ren energi som helhed. Der er fokus på både teknologiske og ikketeknologiske udfordringer i forbindelse med de høje priser på energi og materialer, risikoen for forstyrrelser i værdikæden, mangel på kvalifikationer og arbejdskraft og innovationslandskabet. For det andet vurderes konkurrenceevnen for de strategiske energiteknologier, der er identificeret i forslaget til forordning om nettonulindustri, med fokus på de segmenter af værdikæderne, der kræver opmærksomhed.

Kommissionen har offentliggjort denne rapport hvert år siden 2020 i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, litra m), i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Denne rapport ledsager rapporterne om status over energiunionen og understøttes af data fra Observatoriet for Ren Energiteknologi (CETO) 11 .

2.VURDERING AF KONKURRENCEEVNEN I EU'S SEKTOR FOR REN ENERGI

2.1Indvirkningen af høje energi- og råvarepriser på EU's sektor for ren energi

I 2022 førte Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og forsøg på at manipulere energimarkedet til rekordhøje energipriser i EU og resten af verden. Engrospriserne på gas i EU nåede et historisk højt niveau i august 2022 (294 EUR/MWh 12 ) og forblev meget høje indtil udgangen af 2022. Selv om størstedelen af elektriciteten produceres fra billigere kilder (41 % vedvarende energi og 23 % kernekraft), afspejler elpriserne stadig i vid udstrækning prisen på naturgas 13 . Som følge heraf nåede elpriserne rekordhøje niveauer på engrosmarkederne i 2022 (474 EUR/MWh) 14 , hvilket udfordrede EU's konkurrenceevne.

EU har truffet en række afgørende foranstaltninger siden 2021 15 . Som følge af en strategi baseret på diversificering af forsyningen, obligatoriske lagerniveauer, en samordnet indsats for at forbedre energieffektiviteten, reduktion af energiefterspørgslen og en hurtigere udbredelse af vedvarende energikilder faldt naturgaspriserne betydeligt fra det rekordhøje niveau sidste år. Takket være en mild vinter stabiliserede de europæiske gas- og elmarkeder sig ved udgangen af 2022, og priserne begyndte at falde støt. Fra deres historiske højdepunkt faldt engrospriserne på gas til 130-140 EUR/MWh ved udgangen af 2022, de faldt støt i første halvdel af 2023 og lagde sig på 30-40 EUR/MWh i august 2023. Som følge af faldet i gaspriserne faldt elpriserne også gradvist fra rekordhøje niveauer som følge af reduceret efterspørgsel, højere produktion af vedvarende energi og genopretning af vandkraftlagre. Elpriserne på engrosmarkedet faldt til 74/MWh EUR i den første uge af august 2023.

På trods af forbedringen af de grundlæggende markedsforhold — i takt med at EU's politiske tiltag og markedskræfterne bragte udbud og efterspørgsel efter energi i balance — og efter at have sikret nye gasforsyningskilder 16 , er priserne på el og gas i industrien fortsat højere end gennemsnittet før krisen 17 . Spredningen i forhold til andre globale økonomier er også steget 18 . Dette er både en mulighed og en udfordring for konkurrenceevnen i sektoren for ren energi.

På den ene side gør høje energipriser rene energiløsninger endnu mere konkurrencedygtige end fossile brændstofløsninger, og de fremmer indførelse af disse løsninger. Høje energipriser og Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har ført til en betydelig stigning i EU's offentlige og private investeringer i energieffektivitet og vedvarende energikilder. Dette omfatter en forøgelse af den offentlige finansiering til energiinfrastruktur, navnlig gennem genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til REPowerEU-planen 19 .

Høje brændstof- og kulstofpriser har ført til et fald i andelen af fossile brændstoffer i EU's elektricitetsmiks (fra 34 % i 2021 til 32 % i 2023), mens andelen af vedvarende energi er steget fra 37 % i 2021 til 42 % i 2023. EU's politiske tiltag har spillet en vigtig rolle i fremskyndelsen af udrulningen af rene energiteknologier. I 2022 steg den installerede sol- og vindkapacitet med henholdsvis 60 % og 45 %, og for første gang oversteg andelen af elektricitet produceret ved hjælp af vind- og solenergi andelen af elektricitet produceret ved hjælp af gas og kul.

På den anden side har høje energipriser kombineret med høje rentesatser også en negativ indvirkning på EU's værdikæder for ren energiteknologi, både direkte og indirekte. Siden 2020 har den økonomiske og geopolitiske uro lagt et betydeligt pres på forsyningskæderne for ren energi og midlertidigt standset den nedadgående tendens i udrulningsomkostningerne. Denne kombination af faktorer førte til højere produktions- og installationsomkostninger for vindenergi og i mindre grad for solenergiprojekter. Ifølge industriens skøn 20 er omkostningerne til opførelse af havvindmølleparker steget med 40 % i 2023 i EU.

Rentestigninger har også haft en negativ indvirkning på finansieringen af projekter vedrørende vedvarende energi, da startkapitalomkostningerne udgør de fleste projektomkostninger. Dette er særlig akut for offshorevindkraft på grund af de store startinvesteringer, der er behov for. En rentestigning på 3,2 % skønnes at øge omkostningerne ved offshoreprojekter med 25 % 21 . Som følge heraf blev der ikke truffet nye endelige investeringsbeslutninger i havvindmølleparker. Ordrerne på nye vindmøller faldt med 47 % i 2022 i forhold til 2021 i Europa 22 . Denne tendens vendte imidlertid i 2023. I de første seks måneder af 2023 blev der rejst næsten 9,3 mia. EUR til opførelse af fire vindmølleparker i EU med en produktionskapacitet på 2,7 GW.

Råstofforsyninger og prisudviklingen på dette område er en anden udfordring for konkurrenceevnen i EU's sektor for ren energi, da de påvirker omkostningerne ved rene energiteknologier. Mellem 2021 og begyndelsen af 2022 steg prisen på flere kritiske råstoffer (navnlig litium og nikkel), og volatiliteten steg kraftigt 23 . Selv om priserne begyndte at aftage i anden halvdel af 2022 og begyndelsen af 2023, lå de fortsat et godt stykke over det historiske gennemsnit. 

Priserne på lithiumcarbonat steg fortsat i hele 2022 og blev næsten fordoblet mellem januar 2022 og januar 2023. I begyndelsen af 2023 var lithiumpriserne seks gange højere end gennemsnittet i perioden 2015-2020. Mellem januar og marts 2023 faldt lithiumpriserne med 20 % og vendte tilbage til niveauet i slutningen af 2022. Efter at have toppet med 80 000 USD (72 600 EUR 24 ) pr. ton i marts 2022 faldt koboltpriserne derefter støt og lå på omkring 50 000 USD (47 485 EUR 25 ) pr. ton resten af året. I 2023 forventes koboltpriserne fortsat at være lave på grund af overforsyning. Litium og kobolt er både centrale komponenter i batterier og afgørende for omstillingen til ren energi.

Høje energi- og råvarepriser havde en indvirkning på den årelange tendens til faldende omkostninger til ren energiteknologi som følge af innovation og stordriftsfordele 26 . F.eks. steg prisen på vindmøller og solcellemoduler mellem 2020 og 2022. Priserne falder dog igen i 2023. På trods af denne prisdynamik er priserne på alle rene energiteknologier stadig betydeligt lavere i dag, end de var for 10 år siden. Selv om høje energi- og råvarepriser har påvirket sektoren for ren energi, er den energi, der produceres ved hjælp af rene energiteknologier, fortsat yderst omkostningseffektiv i EU 27 .

Figur 1 giver et øjebliksbillede af de normaliserede elomkostninger (LCOE) for 2022 for en række repræsentative forhold 28 i hele EU. Resultaterne viser, at i 2022 havde teknologiflåder med lave variable omkostninger (herunder variable driftsomkostninger og brændstofomkostninger) såsom produktion af vedvarende energi lavere normaliserede omkostninger end produktionsteknologier med høje variable omkostninger såsom produktion baseret på fossilt brændsel.

Figur 1: Øjebliksbillede af teknologiflådens specifikke normaliserede elomkostninger (LCOE) for 2022. (De lyseblå bjælker viser et interval på tværs af EU, og de tykke blå linjer angiver median 29 ).

Kilde: Det Fælles Forskningscenters METIS-modelsimulering, 2023 30

2.2Fra ressourcer til samling: styrkelse af EU som et industrielt kraftcenter

Den nuværende geopolitiske kontekst har også haft en indvirkning på den globale konkurrence på området for ren energi, da den har udløst nye politiske dynamikker og markedstendenser.

På verdensplan er sektoren for nettonulteknologi i stærk vækst. Det globale marked for vigtige masseproducerede nettonulteknologier forventes at tredobles frem til 2030 med en årlig værdi på ca. 600 mia. EUR 31 . Større efterspørgsel går hånd i hånd med en større efterspørgsel efter ressourcer og materialer. Det anslås, at den globale efterspørgsel efter visse råstoffer, der er centrale i værdikæderne for ren energiteknologi, vil stige betydeligt i de kommende årtier. I 2050 forventes den globale efterspørgsel efter terbium, gallium eller lithium 32 at udgøre ca. 100 % af den nuværende forsyning, selv i et scenarie med lav efterspørgsel 33 . Disse fremskrivninger understreger de risici, der kan opstå for økonomier, som er stærkt afhængige af forsyningen af disse kritiske råstoffer.

EU er i stigende grad afhængig af import fra tredjelande af råstoffer til vigtige mellemkomponenter og endelige rene energiteknologier. Situationen varierer afhængigt af teknologien, men for de fleste teknologiers vedkommende er EU afhængig af Kina i mindst ét led i værdikæden. Kina spiller en central rolle i forsyningen af kritiske råstoffer, en sektor, hvor EU er stærkt afhængig af import fra nogle få lande. F.eks. får EU 98 % af sin forsyning af sjældne jordarter og 97 % af sit magnesium fra Kina 34 , ca. 80 % af sit litium fra Chile og mere end 60 % af sit kobolt fra Den Demokratiske Republik Congo 35 . Hvad angår fremstilling af rene energiteknologier indtager Kina også en dominerende stilling på tværs af forskellige teknologier. Over 60 % af den globale produktionskapacitet for centrale segmenter af værdikæden for batterier og solceller er beliggende i Kina. Over 90 % af kapaciteten inden for halvlederskiver og halvlederstænger til solcelleenergi findes i Kina 36 .

Hvad angår vindmølleproduktion steg Kinas andel af den globale produktion fra 23 % i 2017 til 50 % i 2022 37 . I samme periode faldt EU's andel fra 58 % i 2017 til 30 % 38 39 . Hvad angår mikrochips, der er et centralt element i fremstillingen af rene energiteknologier, bekræftede Kommissionen i ajourføringen fra 2021 af EU's industristrategi 40 , at EU er stærkt afhængig af USA med hensyn til generelle designværktøjer og af Asien med hensyn til avanceret fremstilling af mikrochips.

Hvad angår halvledere tegnede Taiwan Semiconductor Manufacturing Co (TSMC) sig i 2022 for 92 % af den mest avancerede fremstilling af halvledere i hele verden, og Taiwan tegner sig således for omkring halvdelen af verdens fremstilling af halvledere 41 . EU tegner sig for en betydelig andel af den globale produktion af digitale komponenter, men kun for 9 % af produktionen af halvledere og mikroprocessorer 42 .

De globale forstyrrelser i forsyningskæden forårsaget af covid-19-pandemien og forværret af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har vist, at det er afgørende at styrke EU's kapacitet og konkurrenceevne til at producere de teknologier og komponenter, der er nødvendige for at gennemføre omstillingen til klimaneutralitet. Udformning af nye materialer med egenskaber, der optimerer nettonulteknologiernes ydeevne, bør også give nye muligheder for industrien 43 .

Ser man på de store økonomier, har den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA) fra 2022 44 til formål at katalysere investeringer i retning af indenlandsk produktionskapacitet ved at tilvejebringe ca. 400 mia. USD (380 mia. EUR 45 ) i føderal finansiering til ren energi, hovedsagelig gennem subsidier og skatteincitamenter. I 2021 vedtog USA også en tværpolitisk aftale om infrastruktur (Infrastructure Investment and Jobs Act), herunder 1,5 mia. USD (1,27 mia. EUR 46 ) til støtte for brintelektrolyse og 8 mia. USD (6,7 mia. EUR) til finansiering af et bredt program for regionale knudepunkter for ren brint. Disse knudepunkter vil skabe netværk af samplacerede økosystemer for produktion, distribution, lagring og slutanvendelse af ren brint. USA har også udarbejdet en national strategi og køreplan for ren brint — U.S. National Clean Hydrogen Strategy and Roadmap. I juli 2023 udstedte USA bekendtgørelsen Invent it here, make it here, hvori det hedder, at føderale myndigheder skal prioritere indenlandsk produktion, når innovative teknologier, der finansieres af USA, bringes i omsætning.

Det 10-årige teknologipolitiske initiativ Made in China 2025 47 , der blev offentliggjort i 2015, har til formål at modernisere Kinas industrielle kapacitet, herunder erstatte landets afhængighed af import af udenlandsk teknologi med indenlandske innovationer. I juli 2023 bebudede Kina restriktioner for eksporten af råmaterialer, der anvendes til fremstilling af en lang række tekniske applikationer, herunder halvledere og andre avancerede teknologier (gallium og germanium).

I begyndelsen af 2023 fremlagde Japan den japanske Basic Plan for the Gx: Green Transformation Policy 48 .. Dette er en 10-årig dekarboniseringsstrategi på 150 bio. JPY (0,95 bio. EUR 49 ), der skal fremme udviklingen af innovative teknologier og opnå en CO2-reduktion "beyond-zero" senest i 2050.

I samme periode øremærkede Indien 350 mia. INR 50 (4 mia. EUR 51 ) til investering i landets energisikkerhed og grønne omstilling (med fokus på solenergi og produktion af grøn brint) med henblik på at opnå nettonulemissioner senest i 2070.

Ud over at øge den cirkulære anvendelse af materialer og diversificere forsyningerne sigter EU mod at opskalere produktionen og fremskynde udrulningen af rene energiteknologier massivt. Dette vil støtte EU's bestræbelser på at sikre sit industrielle lederskab i hurtigt voksende sektorer og overgå fra at være nettoimportør af nettonulteknologi til at have et stærkt indenlandsk produktionsgrundlag.

Kommissionen skitserede sine planer på dette område i industriplanen for den grønne pagt. Planen har til formål at styrke EU's konkurrenceevne inden for ren energi ved at forenkle den lovgivningsmæssige ramme, fremskynde adgangen til finansiering, styrke færdigheder og støtte handel. Den blev fulgt op af udstedelsen af forordningen om nettonulindustri og retsakten om kritiske råstoffer. Forslaget til forordning om nettonulindustri har til formål at overvinde hindringer for opskalering af fremstilling af nettonulteknologier. Forordningen vil tilvejebringe lovgivningsmæssige rammer, der forenkler og fremskynder udstedelsen af tilladelser, forbedrer nettonulteknologiens adgang til markederne og fremmer en række værktøjer. Forslaget til retsakt om kritiske råstoffer vil gøre det muligt for EU at styrke energisektoren ved at sikre adgang til de kritiske råstoffer, der er nødvendige for vedvarende energi og rene energiteknologier, og andre strategiske sektorer. Retsakten har også fokus på at diversificere forsyningskæder for at opbygge modstandsdygtighed og beredskab i krisesituationer og fremme den cirkulære økonomi.

I februar 2022 fremlagde Kommissionen også et forslag til forordning om europæiske mikrochips 52 for at afhjælpe manglen på halvledere og styrke Europas teknologiske førerposition. Forordningen, som trådte i kraft den 21. september 2023, vil mobilisere over 43 mia. EUR i offentlige og private investeringer og indeholder foranstaltninger til at forberede, forudse og hurtigt reagere på eventuelle fremtidige forsyningskædeforstyrrelser sammen med medlemsstaterne og EU's internationale partnere. Målet er at fordoble EU's andel af den globale produktion af mikrochips til 20 % inden 2030.

Efter REPowerEU-planen og industriplanen for den grønne pagt har Kommissionen forenklet sine statsstøtteregler og gjort det muligt for medlemsstaterne at yde statsstøtte for at fremme en hurtig udbredelse af projekter vedrørende produktion af vedvarende energi og gennemføre industrielle dekarboniseringsforanstaltninger for at opnå en nulemissionsøkonomi. De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser 53 , der blev vedtaget i marts 2023, tillader støtte til alle bæredygtige teknologier og til oplagring af vedvarende brint og biobrændstoffer og afskaffer behovet for offentlige udbud for mindre modne teknologier. De udvider også mulighederne for støtte til dekarbonisering af industrielle produktionsprocesser gennem elektrificering og/eller anvendelse af vedvarende energikilder og elbaseret brint. Bestemmelserne tillader også investeringsstøtteordninger til produktion af strategisk vigtige CO2-neutrale teknologier, herunder muligheden for at yde en højere støtte for at matche den støtte, som konkurrenter uden for EU modtager for tilsvarende projekter. Denne foranstaltning blev suppleret med vedtagelsen i juni 2023 af en revision af den generelle gruppefritagelsesforordning 54 .

Med disse forslag intensiverer EU indsatsen for at tiltrække mere kapital til EU til at investere i og fremstille rene energiteknologier. For at understøtte disse initiativer yder EU støtte gennem en række fonde og instrumenter. I maj 2023 fremlagde Kommissionen f.eks. 2024-flagskibsinitiativet vedrørende støtte til industriplanen for den grønne pagt under instrumentet for teknisk støtte 55 for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre industriplanen for den grønne pagt.

Som yderligere støtte til og fremme af investeringer i kritiske og rene energiteknologier lancerede Kommissionen i juni 2023 platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) 56 . Den yder finansiering under EU's innovationsfond, som er et vigtigt investeringsinstrument til støtte for fremstilling af rene energiteknologier. Resultaterne af den tredje indkaldelse af forslag til større projekter 57 viser allerede, at projekter, der er blevet forhåndsudvalgt til at modtage tilskud under denne indkaldelse fra ETS-Innovationsfonden, sammen med de tidligere tildelte projekter vil dække 17 % af 2030-målene for produktion af solenergi i forordningen om nettonulindustri, 11 % af målene for produktion af elektrolyseanlæg og 7 % af målene for batterifremstilling, hvis alle projekter gennemføres. Desuden vil genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med andre investeringer også støtte opførelsen af anlæg til produktion af elektrolyseanlæg, solcellepaneler og batterier.

EU starter ikke helt fra bunden, da der allerede er en række projekter i gang på tværs af flere teknologier. I de seneste måneder er der sket en væsentlig udvikling på EU-markedet med hensyn til bebudede nye projekter og investeringer i produktion af vigtige nettonulteknologier i EU. Disse omfatter solcelleenergi, vindenergi, batterier, varmepumper, elektrolyseanlæg og brændselsceller. Udviklingen af projektpipelines er også fortsat. For disse værdikæder for vigtige nettonulteknologier er der pr. august 2023 planlagt over 100 projekter vedrørende opbygning eller udvidelse af den eksisterende produktionskapacitet 58 . ETS-Innovationsfondens konsekvent solide resultater, herunder i forbindelse med den seneste stærkt overtegnede indkaldelse af forslag til større projekter, viser, at der er en solid pipeline af innovative og konkurrencedygtige europæiske projekter.

I værdikæden for batterier steg antallet af bebudede lithium-ion-gigafabrikker i 2022 fra 26 til 30. I værdikæden for solcelleenergi overvejer flere eksisterende produktionsanlæg på trods af de store udfordringer, som fremstillingssektoren står over for, at udvide og blive gigafabrikker, og de har sikret finansiering fra innovationsfonden i den seneste indkaldelse, og nye produktionsprojekter i gigaskala er blevet bebudet. I vindindustrien overvejes en række projekter vedrørende nye anlæg, udvidelse af eksisterende anlæg og etablering af ny havneinfrastruktur. Det skal bemærkes, at det er muligt, at nogle af de bebudede investeringer ikke vil blive gennemført i sidste ende.

Alene i 2022 blev der indgået elkøbsaftaler for næsten 800 MW med sværindustrien i EU (4,5 GW for alle sektorer) uden offentlig støtte. Inden for varmepumper beløber de samlede investeringer i opbygning af ny produktionskapacitet i hele værdikæden, der er bebudet i løbet af de seneste fem måneder og skal foretages over de næste tre år, sig til næsten 5 mia. EUR.

Inden for elektrolyseanlæg, er der endnu ingen virksomheder i EU, som fremstiller i GW-skala, og teknologien er stadig under udvikling. Der er blevet etableret en række produktionsanlæg i Europa, bl.a. takket være statsstøtte til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, og en række virksomheder har bebudet planer om større udvidelser af deres produktionskapacitet i Europa.

Øget efterspørgsel efter rene energiteknologier har sammen med geopolitiske begivenheder i hastig udvikling fremhævet den strategiske dimension af værdikæderne for ren energiteknologi. Som følge af EU's afhængighed af tredjelande er det afgørende at styrke konkurrenceevnen i sektoren for ren energi ved at øge den indenlandske produktionskapacitet, diversificere forsyningskæderne og styrke cirkularitetsforanstaltningerne. På grundlag af de projekter, der allerede er undervejs, har EU fremlagt en omfattende række initiativer og instrumenter til at udvikle og styrke EU's værdikæder for ren energiteknologi. Dette vil være afgørende for styrkelsen af EU's strategiske autonomi og samtidig støtte omstillingen til et kulstofneutralt kontinent. Det vil kræve en koordineret indsats fra forskellige vinkler. Det er f.eks. vigtigt at sikre, at sektoren har adgang til et tilstrækkeligt udbud af faglærte arbejdstagere.

2.3Menneskelige ressourcer og færdigheder: afhjælpning af manglen på kvalificeret arbejdskraft for at undgå flaskehalse 

På trods af den positive tendens i beskæftigelsen viser de seneste data om beskæftigelse og færdigheder, at manglen på kvalificeret arbejdskraft siden 2021 kan bremse væksten i sektoren for ren energi.

I EU nåede beskæftigelsen i sektoren for vedvarende energi op på 1,5 mio. arbejdstagere i 2021, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til 2020 59 , og den har overhalet beskæftigelsesvæksten i den samlede økonomi med en betydelig margen (0,6 %) og er en betydelig stigning efter stagneringen i beskæftigelsen i perioden 2015-2020.

Væksten i beskæftigelsen i EU's sektor for vedvarende energi i 2021 skyldtes primært varmepumper og faste biobrændstoffer. Siden 2020 har varmepumpeindustrien været den største arbejdsgiver (26 % af beskæftigelsen i 2021) efterfulgt af faste biobrændstoffer 60 . I 2021 steg beskæftigelsen inden for solcelleenergi med 35 % i forhold til 2020-værdierne, og sektoren blev den tredjestørste sektor foran vindindustrien.

Denne positive tendens forventes at fortsætte med støtte fra EU's politiske prioriteter for udbredelse og fremstilling af ren energi. For at opfylde REPowerEU-målene for 2030 vil der være behov for flere arbejdstagere til at udrulle rene energiteknologier, og alene inden for vind- og solenergi kan der potentielt skabes 100 000 yderligere arbejdspladser i EU 61 . Hvis der tages højde for alle sektorer for vedvarende energi, vil opfyldelsen af REPowerEU-målene kræve, at der skabes over 3,5 mio. arbejdspladser frem til 2030 62 . På fremstillingssiden anslås det i de opstillede scenarier for forordningen om nettonulindustri, at der vil være behov for mellem 198 000 og 468 000 nye arbejdspladser og et investeringsbehov på mellem 1,7 mia. EUR og 4,1 mia. EUR til videreuddannelse, omskoling og opkvalificering 63 . Endelig anslås det, at 3-4 mio. byggearbejdere i EU vil skulle udvikle deres færdigheder inden for energieffektivitet i byggesektoren 64 .

I EU's industri som helhed og navnlig inden for produktion af ren energi har manglen på arbejdskraft imidlertid været stigende siden 2021. Dette skyldes hovedsagelig, at efterspørgslen er steget hurtigere end udbuddet af faglærte arbejdstagere, hvilket det forhold, at andelen af ledige stillinger blev fordoblet i 2019-2023, vidner om.

I tredje kvartal 2023 var manglen på arbejdskraft i produktionssegmenterne i sektoren for vedvarende energi fortsat høj, som det fremgår af 2022-udgaven af statusrapporten om konkurrenceevnen, idet 25 % af de virksomheder i EU, der fremstiller elektrisk udstyr, manglede arbejdskraft 65 . Energisektoren er en af de sektorer, hvor der har været vedvarende mangel på arbejdskraft i 10 år inden for visse erhverv, f.eks. installatører og reparatører af elektrisk udstyr, og det er også en af de sektorer, der er hårdest ramt af en aldrende arbejdsstyrke 66 , hvilket forværrer den strukturelle mangel på arbejdskraft.

Både manglen på arbejdskraft og kvalifikationer kan være en flaskehals for vækst, navnlig i sektorer med en høj grad af specialisering 67 . Energi og produktion er blandt de sektorer, hvor der er størst behov for omskoling og opkvalificering af tekniske og jobspecifikke færdigheder, og over halvdelen af arbejdsstyrken har behov for opkvalificering 68 . Tre fjerdedele af virksomhederne i EU's industri havde allerede svært ved at finde arbejdstagere med de færdigheder, de havde brug for, i 2019 69 . I 2023 anførte næsten fire ud af fem små og mellemstore virksomheder, at det generelt er vanskeligt for dem at finde arbejdstagere med de rette kvalifikationer 70 .

Færdighedspolitikker, arbejdsvilkår og mobilitets- og migrationspolitikker samt foranstaltninger, der skal hjælpe folk med at komme ind på arbejdsmarkedet 71 , er afgørende for at afhjælpe disse mangler. 2023 er det europæiske år for færdigheder. EU-budgettet 72 spiller en central rolle med hensyn til at fremme udviklingen af færdigheder, herunder gennem opkvalificering og omskoling. Ud over tværsektorielle politiske initiativer 73 har EU fremlagt en række specifikke foranstaltninger for at fremskynde udviklingen af færdigheder inden for grøn omstilling, og navnlig i sektoren for ren energi. Disse initiativer omfatter støtte til det omfattende færdighedspartnerskab for det industrielle økosystem for vedvarende energi 74 , der blev lanceret i marts 2023, og forordningen om nettonulindustri, hvori det foreslås at fremme færdigheder inden for nettonulteknologier ved at oprette særlige uddannelsesprogrammer for den grønne omstilling (f.eks. om råstoffer, brint, varmepumper og solteknologier). Kommissionen er også i færd med at undersøge mulighederne for at fremme færdigheder inden for rammerne af den kommende handlingsplan for varmepumper.

Som nævnt ovenfor kan aktiveringspolitikker også bidrage til at afhjælpe manglen på færdigheder og arbejdskraft i sektoren, herunder underrepræsentationen af kvinder. Den skæve kønsfordeling i EU's energisektor er betydelig. Kun 26,6 % af kvinderne var beskæftiget inden for el-, gas-, damp- og luftkonditioneringsforsyning i 2022, om end det varierer fra medlemsstat til medlemsstat (34 % i Portugal og 14,5 % i Kroatien). Den højeste andel af kvindelige ansatte er inden for produktion af solcelleenergi i sektoren for vedvarende energi med en andel på 47 %, mens kun 21 % af arbejdsstyrken i den globale vindindustri er kvinder. Politikker, herunder færdighedspolitikker, der har til formål at tilskynde kvinder til at arbejde i denne sektor, kan bidrage til at øge den talentmasse, der er afgørende for sektorens fremtidige vækst og konkurrenceevne.

2.4Fra forskning og innovation til markedsudbredelse: udstikning en vellykket kurs for EU

Forskning og innovation (FoI) er afgørende for udviklingen af rene energiløsninger, der har en endnu bedre ydeevne og er billigere.

I 2021 var den offentlige sektors FoI-udgifter til energiunionens prioriteter 75 — i løbende priser — højere end for 10 år siden. Målt som en andel af BNP lå FoI-udgifterne til energiunionens prioriteter, både på nationalt plan og EU-plan, dog under niveauet før 2016. Der var den samme tendens i de andre større økonomier ( Figu r 2 ).

Over halvdelen af de EU-medlemsstater, der indberettede data 76 , øgede deres offentlige FoI-investeringer i prioriteterne for energiunionen i 2021 i forhold til 2020, og der er indtil videre blevet indberettet 5,4 mia. EUR 77 .

Siden 2020 har Horisont 2020 og dets efterfølger, Horisont Europa, tilført over 2 mia. EUR om året til medlemsstaternes nationale programfinansiering, hvilket har sat kraftigt skub i FoI-investeringerne. Selv om det nationale finansieringsniveau er lavt sammenlignet med større økonomier, lå EU med inddragelse af EU-midlerne på førstepladsen blandt de større økonomier med hensyn til FoI-investeringer i energiunionens prioriteter i 2021 i absolutte udgifter (8,2 mia. EUR 78 foran USA med 7,7 mia. EUR), hvilket er en forbedring i forhold til 2020 79 . EU lå også på andenpladsen målt som en andel af BNP (0,056 %, og Japan fører med 0,057 %) 80 .

For så vidt angår private FoI-investeringer anslås det, at udgifterne i 2020 til teknologier i henhold til energiunionens FoI-prioriteter også steg i alle større økonomier. I overensstemmelse med konklusionerne i statusrapporten om konkurrenceevnen for rene energiteknologier fra 2022 81 investerede den private sektor i EU i 2020 fortsat beløb, der var sammenlignelige — i absolutte tal — med USA og Japan, og tegnede sig for ca. 80 % af den samlede FoI-finansiering. Med hensyn til private FoI-investeringer pr. BNP-enhed ligger EU fortsat foran USA, men efter de store asiatiske økonomier ( Figu r 2 ).

Figur 2: Offentlige og private FoI-investeringer i større økonomier målt som en andel af BNP 82 .

Kilde: JRC baseret på IEA 83 , MI 84 , eget arbejde 85

Siden 2014 er antallet af EU-patentansøgninger inden for energiunionens FoI-prioriteter steget med gennemsnitligt 5 % om året 86 . Selv om tendenserne inden for patentering er meget forskellige både mellem medlemsstaterne og for specifikke teknologier, indtager EU generelt en stærk position inden for internationalt beskyttede patenter. Samlet set lå EU i perioden 2014-2020 på andenpladsen efter Japan med hensyn til internationale patentansøgninger og var førende inden for vedvarende energi (29 %) og energieffektivitet (24 %), men tabte terræn inden for intelligente systemer (17 % — og EU lå på fjerdepladsen blandt de større økonomier).

Som understreget i forordningen om fælles bestemmelser fra 2022 og i Vejledningen til medlemsstaterne om ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 87 forudsætter en vellykket FoI-tilgang, at der er et tilstrækkeligt antal eksperter og iværksættere, som understøttes af en koordineret anvendelse af EU-programmer og nationale og regionale programmer. Det forudsætter også klare nationale FoI-mål og -målsætninger frem til 2030 og 2050, øget samarbejde mellem medlemsstaterne og løbende overvågning af nationale FoI-aktiviteter. Den fælles og koordinerede indsats på tværs af medlemsstaterne, navnlig gennem den reviderede strategiske energiteknologiplan (SET-planen), og de nationale energi- og klimaplaner 88 er også en enestående mulighed for at uddybe dialogen om FoI inden for ren energi og konkurrenceevnen mellem EU og dets medlemsstater.

Endelig er det afgørende fortsat at fremskynde overførslen af innovationer inden for ren energi i EU til markedet. Dette mål er fastsat i den nye europæiske innovationsdagsorden med støtte fra EU-finansieringskilder såsom InvestEU, Det Europæiske Innovationsråd, LIFE-programmet og innovationsfonden. Medlemsstaterne opfordres også til at fremme eksperimenter i overensstemmelse med den seneste vejledning 89 om reguleringsmæssige sandkasser, prøvebænke og levende laboratorier. Der er også behov for en yderligere indsats for at tiltrække privat kapital.

2.5Landskabet for venturekapital: tiltrækning af kapital til EU 90  

EU's innovationspolitik er blevet udvidet i årenes løb, og det institutionelle landskab har ændret sig i takt hermed. Målet er at afhjælpe manglen på egenkapital i EU og mindske fragmenteringen af venturekapitalmarkeder og innovationsøkosystemer. Dette omfatter supplerende initiativer, der skal fremme egenkapitalinvesteringer og øge finansieringen af innovative opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder. For at nævne nogle få er EIC-fonden (Det Europæiske Innovationsråds fond) EU's egen venturekapitalinstrument til finansiering af banebrydende innovation under Horisont Europas søjle III om "Et innovativt Europa". Den nye europæiske innovationsdagsorden 91 omfatter yderligere initiativer, der skal sætte gang i væksten i nyetablerede deep tech-virksomheder i EU. InvestEU-fonden mobiliserer gennem EU-budgetgarantier offentlige og private investeringer, herunder fonde, som yder egenkapitalfinansiering.

Da venturekapitalinvesteringer er førende inden for innovation, er de afgørende for at styrke EU's konkurrenceevne og EU's åbne strategiske autonomi i sektoren for ren energi. I 2022 førte makroøkonomiske faktorer — såsom stigende inflation og renter — til et fald i den globale venturekapitalfinansiering. De samlede venturekapitalinvesteringer 92 i EU-virksomheder faldt med 18 % i 2022 i forhold til 2021. En lignende tendens ses i USA (-20 %), Kina (-36 %) og resten af verden i første halvdel af 2023. 

De globale venturekapitalinvesteringer i rene energiteknologier klarede sig bedre end i andre segmenter 93 såsom bioteknologi eller digital teknologi. I 2022 steg andelen af venturekapitalinvesteringer i den globale sektor for ren energi 94 med 4,4 % i 2022 sammenlignet med 2021 til 39,5 mia. EUR, svarende til 6,2 % af alle venturekapitalinvesteringer. Denne fortsat positive tendens siden 2015 er dog aftaget siden væksten mellem 2019 og 2020 (+37 %) og rekordniveauet i 2021 (+109 %).

I EU nåede venturekapitalinvesteringerne i sektoren for ren energi op på 7,4 mia. EUR i 2022, hvilket er en stigning på 42 % i forhold til 2021. EU tegnede sig for 19 % — en stigende andel — af de globale venturekapitalinvesteringer i virksomheder inden for ren energiteknologi og ligger således på tredjepladsen i forhold til USA (38 %) og Kina (28 %) 95 . Venturekapitalinvesteringer i sektoren for ren energi viste sig også at være mere modstandsdygtige i EU — hvor investeringerne både i den tidlige og senere fase steg i 2022 — end i resten af verden. De er dog i vid udstrækning koncentreret i nogle få teknologier (primært batterifremstilling, genanvendelse og elbiler).

De globale venturekapitalinvesteringer i strategiske nettonulteknologier som defineret i forslaget til forordning om nettonulindustri beløb sig til 20,8 mia. EUR i 2022 (sammenlignet med 19,5 mia. EUR i 2021). I 2022 steg venturekapitalinvesteringerne i strategiske nettonulteknologier i EU imidlertid langsommere (+2,3 % fra 2021 til 2022) i forhold til den samlede vækstrate i sektoren for ren energi. USA overhalede EU med en stigning på 41 % i 2022 i forhold til 2021, da venturekapitalinvesteringerne i vedvarende brint og brændselsceller, bæredygtig biogas/biomethan, varmepumper og geotermisk energi steg kraftigt. I EU steg udenlandske investeringer i senere faser på disse teknologiområder meget hurtigere i 2022 end investeringer inden for EU og tegnede sig for over halvdelen af den samlede finansiering af EU-virksomheder i 2022 (mod 15 % i alt i 2021). Generelt har EU, bortset fra inden for batteriteknologier, endnu ikke fuldt ud frigjort sit potentiale til at tiltrække aftaler om højere vækst, som USA og Kina har gjort, inden for strategiske nettonulteknologier.

For at styrke EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og lederskab er det afgørende at sikre en fortsat tilgang af kapital til EU-virksomheder i det nødvendige omfang for at fremskynde udrulningen af strategiske nettonulteknologier. Dybe og integrerede kapitalmarkeder og en effektiv ramme for bæredygtig finansiering er afgørende forudsætninger for mobilisering af omfattende private investeringer i retning af rene energiteknologier. Som opfølgning på handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra 2020 har Kommissionen fremsat alle de planlagte lovgivningsforslag. Europa-Parlamentets og Rådets hurtige vedtagelse af de endnu ikke vedtagne forslag vil bidrage til at forbedre adgangen til finansiering, diversificere finansieringskilderne for virksomheder og tackle strukturelle hindringer for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser. Samtidig med at Kommissionen udvikler rammen for bæredygtig finansiering, er den fortsat lydhør over for brugernes behov og har vedtaget en række foranstaltninger og initiativer for at mindske kompleksiteten, øge reglernes anvendelighed og støtte interessenterne i gennemførelsen af disse regler. Den har også taget skridt til at strømline rapporteringsforpligtelserne med henblik på at mindske den administrative byrde for virksomhederne.

I juni 2023 foreslog Kommissionen at oprette en europæisk platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) for at styrke og udnytte EU's nuværende instrumenter (navnlig EIC-fonden, InvestEU og innovationsfonden) for tildeling (f.eks. ved at øremærke offentlige midler) og udbetaling af finansiel støtte til investeringer i ren teknologi. Dette kan bidrage til at nedbringe risikoen ved investeringer i innovation, bygge bro mellem projektudviklere og virksomhedsinvestorer og i sidste ende mobilisere yderligere investeringer i den private sektor.

3.VURDERING AF STRATEGISKE NETTONULTEKNOLOGIERS KONKURRENCEEVNE

I dette afsnit vurderes konkurrenceevnen for de strategiske nettonulteknologier, der er redegjort nærmere for i forordningen om nettonulindustri. Det giver indsigt i, hvordan teknologien og markedet udvikler sig med henblik på at opfylde målene i den europæiske grønne pagt og REPowerEU. I forslaget til forordning om nettonulindustri redegøres der nærmere for otte strategiske nettonulteknologier til at nå EU's mål ("Fit for 55") om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. Der er tale om solenergi (teknologier til solcelleenergi og solvarmeenergi), teknologier til vedvarende vindenergi til lands og til havs, elektrolyseanlæg og brændselsceller, batteriteknologier og energilagringsteknologier, teknologier til bæredygtig biogas og biomethan, teknologier til CO2-opsamling og -lagring, varmepumper og teknologier til geotermisk energi og forsyningsnetteknologier. I forslaget til forordning om nettonulindustri fastsætter EU et overordnet benchmark for hver af disse strategiske nettonulteknologier for at sikre, at EU's kapacitet til at fremstille strategiske nettonulteknologier senest i 2030 nærmer sig eller når op på mindst 40 % af EU's årlige implementeringsbehov.

Den evidensbaserede analyse, som dette afsnit bygger på, blev foretaget inden for rammerne af Kommissionens Observatorium for Ren Energiteknologi (CETO) 96 .

3

3.1Solcelleenergi 

Solcelleenergi er den hurtigst voksende elproduktionsteknologi. Den leverer billigere elektricitet end kraftværker, der fyrer med fossile brændstoffer, i de fleste lande. Den spiller en central rolle i alle scenarier for opnåelse af et klimaneutralt energisystem 97 . I EU tegnede solcelleenergi sig allerede for 7 % af elproduktionen i 2022 med en samlet installeret kapacitet på 212 GWp 98 . EU's strategi for solenergi 99 sigter mod at nå op på en installeret kapacitet på 600 Gwac (720 GWp) senest i 2030, hvilket er en firedobling i forhold til 2021-niveauet. Værdikæden for solenergi er domineret af asiatiske lande, navnlig Kina. Ikke desto mindre har den europæiske alliance for solcelleindustrien, der blev lanceret den 9. december 2022, til formål at udvide EU's produktionskapacitet for at nå op på mindst 30 GWp i hele forsyningskæden senest i 2025. Der er imidlertid hård international konkurrence om at tiltrække investeringer i fremstillingsindustrien.

Solcelleanlæg anvender i meget vid udstrækning krystallinske siliciumskiver, som fortsat forbedrer energiomsætningsvirkningsgraden og reducerer materialeforbruget. I 2022 havde kommercielle moduler en gennemsnitlig virkningsgrad på 21,1 % og på højst 24,7 % 100 . Innovative materialer såsom perovskiter giver mulighed for yderligere forbedringer af energiomsætningsvirkningsgraden: en perovskit-silicium tandemanordning opnåede en virkningsgrad på 33,7 % i maj 2023, hvilket er en ny rekord 101 . Pilotlinjer for disse tandemer er under udvikling, også i EU, men kommercielle produkter er endnu ikke tilgængelige.

I 2022 var EU-virksomheder aktive inden for fremstilling af silicium, halvlederstænger og halvlederskiver, solceller, moduler og omformere og solgte kommercielle produkter. Produktionen af omformere er fortsat langt det største segment i EU's produktion af solenergi med en produktionskapacitet på næsten 70 GW, hvilket er ca. 5 GW mere end i 2021. EU har også en stor producent af polysilicon, som primært eksporterer til Kina. I EU nåede den nominelle produktionskapacitet for moduler i begyndelsen af 2023 op på 8,28 GW pr. år, for celler 0,86 GW pr. år og for halvlederstænger og halvlederskiver 1,4 GW pr. år 102 . EU-producenterne anslås at have samlet ca. 4 GW moduler i 2022, primært fra importerede celler. Dette udgør en andel på 10 % af EU-markedet 103 .

I 2022 tegnede kinesiske virksomheder sig for mindst tre fjerdedele af den globale kapacitet i alle trin i solcelleforsyningskæden 104 og var de største eksportører af halvlederskiver, solceller og moduler 105 . Desuden tegner kinesiske virksomheder sig for over 80 % af den globale produktion af polysilicon, et materiale, der anvendes i produktionen af halvlederskiver. Uyghur-regionen i Kina leverer alene ca. 35 % af verdens polysilicon (andelen er faldet fra 45 % i 2020), men der har været stærk bekymring over brugen af tvangsarbejde 106 .

Priserne på solcelleenergi var stort set stabile i 2022 med mainstreammoduler på 0,35 EUR/W, men begyndte at falde igen i første halvdel 2023 på grund af intens konkurrence og overforsyning af komponenter i hele værdikæden. Prisen nåede et rekordlavt niveau i september 2023 på næsten 0,22 EUR/Wp 107 , hvilket gør det vanskeligere for EU-producenterne at producere rentabelt.

Solcellemarkedet voksede fortsat betydeligt i 2022, og den globale installerede kapacitet nåede op på 1 185 GWp (en årlig vækst på 230 GWp). Kina var det største indre marked med ca. 90 GWp. Det var et rekordår for EU med 41 GWp installeret kapacitet (en andel på 18 %). Denne vækst blev ledet af Spanien (8,1 GWp), Tyskland (7,5 GWp), Polen (4,9 GWp) og Nederlandene (3,9 GWp) 108 . Boligsegmentet var særlig stærkt og tegnede sig for over 50 %. Høje elpriser har øget konkurrenceevnen inden for elektricitet fra solcelleenergi (som på forsyningsniveau har de laveste normaliserede omkostninger i forhold til andre teknologier på næsten alle markeder 109 ).

Da der fortsat forventes en hurtig vækst inden for solcelleenergi på verdensplan, er der i de seneste 12 måneder blevet iværksat politiske initiativer i forskellige geografiske områder (f.eks. USA, Indien og EU) med henblik på at udvikle mere lokal produktion af solcellesystemer og -komponenter. På dette område bør EU udnytte sin position som et af de største markeder for solcellesystemer og som førende inden for forskning og udvikling på verdensplan og det forhold, at samfundet lægger stor vægt på at minimere miljøpåvirkningen, beskytte biodiversiteten og etiske forsyningskæder.

EU-producenterne har imidlertid stadig højere omkostninger end deres konkurrenter 110 . Dette kan afbødes med foranstaltninger som dem, der foreslås i forslaget til forordning om nettonulindustri, REPowerEU eller reformen af elmarkedets udformning med henblik på at reducere energi- og finansieringsomkostningerne og fremskynde tilladelsesprocedurerne for produktionsanlæg. Det vil også kræve en forøgelse af størrelsen af produktionsanlæg og fokus på innovative, højeffektive kulstoffattige produkter og avancerede og mere bæredygtige fremstillingsprocesser. Med hensyn til betydningen af at minimere miljøpåvirkningen for sektoren kan den foreslåede lovgivning om miljøvenligt design og energimærkning af solcellepaneler og omformere være en vigtig drivkraft. Et presserende problem er den nuværende overskydende globale produktionskapacitet 111 . Selv om priserne på de lokale markeder holdes nede (i det mindste i EU), er det en hæmsko for en fuld udnyttelse af den nuværende kapacitet.

Hvis EU-markedet skal udvikles, er det vigtigt at gøre en fortsat indsats for at forbedre tilladelsesprocedurerne og opbygge offentlighedens accept. På markedet for solcelleenergi til boliger er der betydelige muligheder for yderligere vækst, men dette vil afhænge af, om omkostningerne til batterisystemer fortsætter med at falde. Specialanvendelser såsom forskellige former for integreret solcelleenergi og andre innovative udbredelsesmuligheder giver også mulighed for betydelig markedsvækst, navnlig for EU-producenter.

3.2Termisk solenergi 

Solvarmeenergi 112 har potentiale til at bidrage væsentligt til dekarboniseringen af energisystemet som anerkendt i EU's strategi for solenergi. Solvarmeteknologier gør kun lidt eller slet ingen brug af kritiske råstoffer, og der kan opnås høje genanvendelsesprocenter 113 .

En ny generation af idriftsatte anlæg til produktion af stærkt koncentreret solenergi, der typisk anvender smeltet salt til varmeoverførsel, og med termisk lagring i over otte timer, skaber tillid til disse typer systemer, der bidrager til at forbedre elnettets pålidelighed med omkostningsmæssigt konkurrencedygtig elektricitet. EU har traditionelt været førende inden for denne teknologi, men møder for stærk konkurrence fra Kina, som f.eks. var førende inden for patenter af høj værdi i 2020. EU-virksomheder er fortsat involveret i internationale projekter i De Forenede Arabiske Emirater og Sydafrika og i flere igangværende udbud. Her indtager kinesiske virksomheder også en ledende rolle på grund af den ekspertise, Kina har opbygget i forbindelse med udviklingen af systemer med en kapacitet på over 1 GW på hjemmemarkedet. På verdensplan er den samlede kapacitet for idriftsatte anlæg til produktion af koncentreret solenergi (CSP) 6,4 GW. Af de 2,4 GW i EU er næsten alle anlæg beliggende i Spanien. Nye anlæg er under opførelse i De Forenede Arabiske Emirater, Kina og Sydafrika, som kan tilføre 1,8 GW frem til 2025. I EU er ingen nye anlæg blevet idriftsat siden 2014, men Spanien har planer om at bygge mindst yderligere 2 GW i 2030 114 .

Teknologier inden for solvarme- og køling frembyder en række muligheder for bygninger, fjernvarmenet og industrielle processer. De nuværende normaliserede omkostninger til opvarmning/køling (20-110 EUR/MWh i Europa 115 ) kan være konkurrencedygtige i forhold til gasopvarmning, navnlig i områder med gode solenergiressourcer. EU's samlede markedsandel er stadig lille, nemlig 0,678 TWh (0,1 %), sammenlignet med en samlet afledt varmeefterspørgsel på 651 TWh i 2021 116 . EU's glasopsamlingssektor er vokset med 10 % i 2022, hvilket er opmuntrende, om end satsen er lavere end den sats, der er nødvendig for at tredoble kapaciteten fra 2021 til 2030 som foreslået i solenergistrategien. Solvarmesystemer forsyner fjernvarmeanlæg i 264 byer i Europa (svarende til mindre end 5 % af de 6 000 idriftsatte anlæg 117 ). Den store efterspørgsel i EU efter industriel procesvarme i intervallet 150-400 °C er også en god mulighed for at udbrede solvarme. F.eks. vil DECARBOMALT-projektet i Kroatien (støttet af EU's innovationsfond) anvende solvarme til maltning. EU-virksomheder forsyner en stor andel af EU's marked for solvandvarmere og eksporterer. De var ramt af betydelige forstyrrelser i forsyningskæden i 2022 118 .

Der er behov for en fortsat indsats for at styrke konkurrenceevnen i EU's solvarmesektor (både koncentreret og ikke-koncentreret solvarme), både på komponentniveau med standardisering og opskalering og på systemniveau med omkostningseffektive integrerede løsninger, navnlig til industrielle behov. Med hensyn til CSP-solenergiproduktionen kan den rette auktionsudformning og de rette markedsadgangsbetingelser forbedre teknologiens kapacitet til at dække efterspørgslen i spidsbelastningsperioder uden for dagslys.

3.3Onshore- og offshorevindenergi 

Vindenergi spiller en væsentlig rolle i EU's omstilling til kulstofneutralitet. I REPowerEU-planen opfordres til hurtigere installation af vindenergikapacitet med henblik på at nå op på en vindenergikapacitet på 510 GW senest i 2030 119 . Vindenergi forventes at udgøre 31 % af den installerede elkapacitet i EU i 2030. Samtidig står EU's vindsektor over for en række udfordringer. For at afhjælpe disse problemer og øge EU's konkurrenceevne i vindsektoren vedtog Kommissionen en handlingsplan for vindkraft.

I 2022 havde EU en samlet installeret kapacitet på 204 GW (189 GW onshore, 16 GW offshore). Der blev installeret 16,2 GW i 2022 (15 GW onshore, 1,2 GW offshore) 120 , hvilket er en stigning på næsten 50 % i forhold til 2021. I 2022 blev der installeret ny onshorekapacitet, hovedsagelig i Tyskland, Sverige og Finland, og offshorekapacitet, hovedsagelig i Frankrig og Nederlandene. Industrien 121 forventer at installere en vindenergikapacitet på 20 GW om året i EU over de næste fem år, hvilket er under de 30 GW pr. år, der er en forudsætning for at nå 2030-målene 122 . Samlet set er Kina fortsat førende inden for vindkapacitet med en samlet kapacitet på 334 GW (31 GW offshore) og 37,6 GW tilført i 2022, herunder 5 GW offshore. EU ligger på andenpladsen og USA på tredjepladsen med en samlet kapacitet på 144 GW. Den samlede nye installerede vindenergikapacitet i 2022 var 68 GW onshore og 9 GW offshore 123 . EU's medlemsstater indgik i januar 2023 ikkebindende aftaler om mål for vedvarende offshoreenergi pr. havområde, hvilket giver et kumulativt resultat for EU på 109-112 GW i 2030, 215-248 GW i 2040 og 281-354 GW i 2050 124 .

EU's vindsektor er fortsat en af de stærkeste aktører på verdensmarkedet. EU's producenter tegnede sig for 85 % af EU's vindenergimarked og for 30 % af den globale markedsandel i 2022, hvilket er et fald fra 42 % i 2019 125 . Specifikt for offshoresektoren nåede EU-virksomhedernes markedsandel for anlæg i EU i 2022 op på 94 %. For at opfylde REPowerEU-målene vil det være afgørende at fremskynde udrulningen af vindenergi massivt. Stigende omkostninger i hele værdikæden undergraver imidlertid en række projekters økonomiske levedygtighed. EU's vindmølleproducenter står over for andre udfordringer på grund af lave installationsmængder, høj inflation og høje råvarepriser, høje rentesatser, begrænset adgang til kapital og langsomme, komplekse tilladelser, der ikke afspejler specifikke markedsvilkår: alle faktorer, der har påvirket sektoren negativt.

Ifølge industrien har inflationen i råvarepriserne og andre inputomkostninger ført til en stigning på 40 % i prisen på vindmøller i de seneste to år 126 . Endnu vigtigere er der vedvarende flaskehalse i tilladelsesprocessen — er allerede blevet behandlet på EU-plan, men der er stadig problemer som utilstrækkeligt personale i forhold til det store antal ansøgninger om tilladelser i offentlige forvaltninger — og den kommende projektpipeline mangler synlighed. Som følge af disse faktorer melder EU's vindmølleindustri om tab, og industrien har gentagne advaret om manglende rentabilitet.

I betragtning af vindenergiens strategiske betydning for EU skal der gøres en indsats for at styrke vindindustriens konkurrenceevne. For at stimulere væksten i forsyningskæden for vindenergi i EU er det nødvendigt at diversificere importen af råstoffer, gå videre med gennemførelsen af cirkulære tilgange og øge produktionskapaciteten. Forslaget til forordning om nettonulindustri og retsakten om kritiske råstoffer blev udformet med henblik på at sikre modstandsdygtigheden i EU's forsyningskæde på tværs af alle segmenter. Der er også behov for støtte til betydelige investeringer i net, havne og installationsfartøjer og forsyningsskibe. Installationsmængderne skal øges for at skabe stordriftsfordele, stabilitet og den forudsigelighed, der er nødvendig for at støtte investeringer og skabe forretningsgrundlag for en rentabel vindenergiproduktion. Hurtigere tilladelsesprocedurer og forenklede procedurer bør styrkes yderligere, og der bør være større gennemsigtighed og synlighed i medlemsstaternes planlægning af fremtidige auktioner og projektpipelines. Fortsat støtte fra regeringer, navnlig gennem tilrådighedsstillelse af tilstrækkeligt og kvalificeret personale til behandling af tilladelsessager, og et gunstigt erhvervsklima vil være afgørende for at opretholde EU's konkurrencemæssige stilling i vindenergisektoren. Finansiering på EU-plan og nationalt plan bør anvendes til at fremme opskaleringen af innovation i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. For at tackle de udfordringer, som EU's vindindustri i øjeblikket står over for, vedtog Kommissionen en handlingsplan for vindkraft, som vil bidrage til at fremskynde udstedelsen af tilladelser endnu mere, forbedre auktionssystemerne i hele EU, lette adgangen til finansiering og styrke forsyningskæderne.

3.4Havenergi 

I EU-strategien for offshore vedvarende energi fra 2020 127 opfordres der til, at der gøres en indsats for at installere en kommerciel kapacitet på 1 GW havenergi senest i 2030 og 40 GW senest i 2050. 

Havenergi omfatter fem forskellige teknologier: tidevandsenergi, tidevandsforskelle, bølgeenergi, omdannelse af termisk havenergi og saltenergi. Tidevands- og bølgeteknologier er de mest avancerede. Globalt set er over 98 % 128 af den samlede kapacitet, der i øjeblikket er i drift, teknologier, der udnytter tidevandsforskelle (521,5 MW), herunder tidevandskraftværket med en kapacitet på 240 MW i La Rance (Frankrig), der blev bygget i 1963 129 . I 2022 var der begrænsede nye installationer af havenergiudstyr både globalt og i EU 130 . På nuværende tidspunkt er kun få anlæg på et kommercielt stadie, men en række anlæg er på højere teknologiske modenhedsniveauer, hvor tidevandet er blevet omdannet på specifikke typer anlæg. Hindringerne for udviklingen af denne sektor skyldes primært manglende modenhed. Anlæg og procedurer er endnu ikke optimeret, og dette fører til høje omkostninger (med gennemsnitlige normaliserede elomkostninger på EUR 0,27/kWh for bølgeenergianlæg og på EUR 0,2/kWh for tidevandsanlæg), lange tilladelsesprocesser, mangel på finansiering, uafprøvede koncepter og mangel på dominerende design. Flere pilotprojekter forventes dog at være operationelle senest i 2025 131 .

Ifølge industrien 132 har EU i løbet af de seneste 10 år investeret over 375 mio. EUR i forskning, udvikling og innovation inden for havenergi via flere finansieringsprogrammer. Arbejdsprogrammet for Horisont Europa 2023-2024 indeholder et supplerende vejledende beløb på 94 mio. EUR i støtte. Siden 2018 har Det Europæiske Innovationsråd finansieret 10 havenergirelaterede projekter med et samlet budget (til havenergi) på ca. 25 mio. EUR. Ifølge den europæiske teknologi- og innovationsplatform (ETIP) om havenergi kan EU's lederskab inden for bølge- og tidevandsenergi skabe økonomisk aktivitet til en værdi af 140 mia. EUR og 500 000 arbejdspladser med et globalt marked på 293 GW i 2050 133 .

Specialfremstillede produkter såsom gearkasser, generatorer, kontrolsystemer og fremdriftssystemer vil sandsynligvis blive indkøbt i Europa. Særligt sjældne jordarter, der anvendes i turbinegeneratorernes permanente magneter, er udpeget som kritiske råstoffer i havenergisektoren. Forsyningssikkerhedsrisikoen er høj for dysprosium, neodym, praseodym, terbium og borat.

EU's industri fører an i udviklingen af havenergisektoren, da 41 % af udviklerne af tidevandsstrøm med et teknologisk modenhedsniveau på over 5 i EU 134 er førende med Nederlandene, Frankrig og Irland. Aktører uden for EU er hovedsagelig baseret i Det Forenede Kongerige, Canada, USA og Kina. Tilsvarende er 52 % af de virksomheder, der udvikler bølgeenergianlæg, beliggende i EU 135 . Danmark har det højeste antal udviklere efterfulgt af Italien og Sverige. Uden for EU har Det Forenede Kongerige, USA, Australien og Norge et stort antal bølgeenergiudviklere.

I 2022 overhalede Kina EU med hensyn til antallet af videnskabelige publikationer og er nu førende i både bølge- og tidevandssektoren. EU ligger på andenpladsen i begge kategorier af havenergi 136 . Der er behov for en kombination af teknologisk innovation, ledsagepolitikker, lavere omkostninger og systematisk integration af mere langsigtede pålidelige teknologier, processer eller udstyr for at give investorerne den nødvendige tryghed og tillid til at styrke EU's konkurrenceevne i havenergisektoren. Indførelse af teknologispecifikke auktioner kan give mulighed for udrulning af kommercielt udstyr, som vil bidrage til at reducere de normaliserede elomkostninger og fremhæve fordelene ved havenergi over for systemet. Deling af infrastruktur med andre anlæg til vedvarende energi (f.eks. offshorevindenergi) og udvikling af fælles platforme for flere aktiviteter (f.eks. akvakultur) kan også bidrage til at fremme udviklingen af havenergi.

3.5Batterier

Batterier spiller en afgørende rolle i omstillingen til ren energi, både for transport og stationære applikationer. I takt med at EU omstiller sig helt til nye lette nulemissionskøretøjer senest i 2035 137 , øger EU sin indenlandske batteriproduktion betydeligt for at være konkurrencedygtig på globalt plan, opfylde sine politiske mål og forhindre, at der opstår ny afhængighed af fossile brændstoffer.

Batteriproduktionen i EU forventes at nå op på 458 GWh i 2025 og 1 083 GWh i 2030 138 og er godt på ved til at opfylde den forventede efterspørgsel i EU 139 , 140 . Den europæiske batterialliance spiller en central rolle i denne forbindelse, og i 2022 voksede Europas batteriindustrielle netværk inden for rammerne af alliancen fra 750 til 800 medlemmer fordelt over hele værdikæden. Europas batteriøkosystem tegner sig indtil videre for ca. 180 mia. EUR, hovedsagelig private investeringsforpligtelser 141 .

På trods af det samlede fald på EU's bilmarked i 2022 steg salget af batteridrevne elbiler (BEV) i EU med 28 % i forhold til 2021, hvilket svarer til 12,1 % 142 (1,12 mio.) af de 9,1 mio. biler, der sælges på EU-markedet. Samlet set tegnede batteridrevne elbiler, plug-in-elbiler og plug-in-hybridbiler sig for 44,1 % af bilsalget i EU i 2022 143 . Den stigende tendens fortsætter, og i oktober 2023 blev der solgt 819 000 batteridrevne elbiler eller i alt 1 288 mio. plug-in-elbiler 144 i EU27. Hvis tendensen fortsætter, vil der blive solgt 14 mio. frem til udgangen af 2023 (+35 % i forhold til 2022), således at andelen i det samlede bilsalg i 2023 kommer op på 18 % 145 .

Selv om de fleste batterier vil blive anvendt i bilindustrien, vil stationær lagring også stige eksponentielt. Batterilagring i batteribaserede energilagringssystemer med en kapacitet på 154 GWh forventes at blive installeret globalt ved udgangen af 2023, hvilket er 102 % mere end i 2022 146 , og heraf skal ca. 10 % installeres i EU 147 .

Selv om den globale produktion steg med 180 % i forhold til 2017, oversteg den globale efterspørgsel efter lithium i 2022 udbuddet. I 2022 var ca. 60 % af efterspørgslen efter lithium, 30 % af efterspørgslen efter kobolt og 10 % af efterspørgsel efter nikkel relateret til
(mod henholdsvis 15 %, 10 % og 2 % i 2017) 148 . Efter et årti, hvor priserne hovedsagelig faldt, og trods en stigende andel af billigere kemikalier såsom lithium-jernphosphat (LFP) 149 , 150 , nåede gennemsnitspriserne på lithium-ion-batteripakker (LIB) op på 136 EUR/kWh 151 i 2022, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til 2021. På grund af højere produktionsomkostninger var gennemsnitspriserne i Europa 152 EUR/kWh i 2022, hvilket var 24 % højere end i USA og 33 % højere end i Kina 152 . I Inflation Reduction Act (IRA) gives tilsagn om 134 mia. USD 153 (113 mia. EUR 154 ) til støtte for den amerikanske batteriindustri. Ifølge BloombergNEF 155 faldt Europas andel af de globale bebudede investeringer i produktionskapaciteten for lithiumbatterier fra 41 % i 2021 til 2 % i 2022. Det skal erindres, at bebudede større investeringer typisk er større engangsinvesteringer og ikke følger et lineært mønster. Siden midten af 2023 har USA overhalet EU's batterikapacitetspipeline for 2031. USA har tilført 436 GWh (en stigning på 57,9 %) til sin projektpipeline efter gennemførelsen af IRA, og EU har kun tilføjet 25 GWh (3 %) 156 . Når der tages højde for IRA-støtten og lavere energipriser i USA, vil den effektive pris for batterier i EU være 40 % højere end i USA, dvs. at batteriomkostninger for europæiske batteridrevne elbiler vil være op til 4 000 EUR højere 157 , en prisforskel, der kan have yderligere negativ indvirkning på etableringen af produktionskapacitet i EU 158 .

EU's marked for stationære batterier vokser også støt. I første kvartal 2023 var den installerede base for energinetlagring (undtagen hydrostatisk energilagring) i EU ca. 11 GW/14,7 GWh lagringsaktiver, hvoraf ~5,3 GW/5,6 GWh var anlæg "foran måleren" ("front-of-meter" — FoM). Mindst ~19 GW/42,3 GWh FoM er i øjeblikket under udvikling 159 . Batterilagring "bag måleren" ("behind-the-meter") i hjemmet er også hastigt stigende. I Tyskland steg den f.eks. fra 2,0 GW i midten af 2022 til 4,1 GW (+105 %) i midten af 2023 160 . For at nå EU's Fit for 55- og REPowerEU-målene skal udrulningen af stationær energilagring imidlertid ske hurtigt for at efterkomme den forventede efterspørgsel på 200 GW i 2030 161 .

EU's forventede efterspørgsel efter lithiumbatterier anslås i øjeblikket til ca. 1 TWh i 2030 162 . Selv om Kina stadig dækker størstedelen af EU's overskydende efterspørgsel, vil private investeringer i EU i lokal batteriproduktion tilskynde virksomhederne til at bygge anlæg i nærheden af produktionslinjer for elbiler for at nedbringe transportomkostningerne. På trods af IRA's potentielt negative indvirkning på udvidelsen af EU's batteriværdikæder bygges der med stigende hastighed batterifabrikker i hele Europa, og de forventes at dække størstedelen af EU's efterspørgsel inden 2030. Stellantis 163 fortsatte f.eks. som planlagt og indviede i 2023 i Frankrig den første af tre store ACC 164 -batterigigafabrikker med base i EU (med en endelig kapacitet 40 GWh pr. år). Samlet set forventes de tre fabrikker at tegne sig for 25 % af den samlede forventede efterspørgsel i EU 2030 165 , hvilket svarer til en samlet kapacitet på 250 GWh i 2030.

Den største relative stigning, der er nødvendig for at nå 2030-målene, er inden for genanvendelse 166 . I 2023 blev der kun genanvendt ca. 50 kiloton affald i Europa i forhold til den forventede efterspørgsel efter 200-800 kiloton i 2030 167 . En kraftig forøgelse af genanvendelsen vil gøre det muligt for EU at øge sin tilstedeværelse i de tidlige faser af værdikæden og dermed forsyningssikkerheden. Horisont Europa-partnerskabet om batterier med et budget på næsten 1 mia. EUR støtter forskning og innovation på dette område. Støtten bør tildeles klogt for at undgå at forvride det indre marked, som er afgørende for både konkurrenceevnen og innovation.

3.6Varmepumper 

Det reviderede direktiv om vedvarende energi 168 indeholder nye mål for vedvarende energi inden for opvarmning og køling, i industrien og i bygninger og der opfordres til bedre integration af opvarmning i elnettet. Lovgivningen om miljøvenligt design 169 og energimærkning indeholder bestemmelser om yderligere støtte til udskiftning af kedler til fossile brændsler 170 . Kommissionen er også ved at udarbejde en EU-handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumper 171 .

I de 18 EU-medlemsstater, der deltager i European Heat Pump Association (EHPA), var 17,4 mio. individuelle varmepumper, der primært bruges til opvarmning, i drift ved udgangen af 2022. Salget steg med 41 % i 2022 til 2,75 mio. enheder 172 . I første halvdel af 2023 fortsatte salget af varmepumper med at stige i EU, mens salget i nogle lande, f.eks. Italien, faldt i forhold til første halvdel af 2022 som følge af ændringer i nationale støtteordninger og et ugunstigt el-/gasprisforhold 173 . Modelbaserede dekarboniseringsscenarier har afdækket et stort vækstpotentiale. Ifølge JRC's POTENCIA-model forventes antallet af individuelle varmepumper, der primært bruges til opvarmning i EU (13 mio. i 2020), f.eks. at stige 2,5 gange i 2030 og næsten 10 gange i 2050. Enhedskapaciteten forventes at falde med halvdelen inden 2050 takket være en bedre bygningsisolering, og dette stemmer overens med ambitionen i REPowerEU-planen om at installere 30 mio. eller flere varmepumper inden 2030.

Fjernvarme kan være den foretrukne opvarmningsmulighed i tætbefolkede byområder, hvor store varmepumper kan opsamle energi fra solvarme, geotermisk varme eller overskudsvarme fra industri- eller byprocesser. I projektet Heat Roadmap Europe 174 anslås en potentiel markedsandel på 50 % for fjernvarme i 2050 i Europa med en kapacitet på ca. 25-30 % baseret på store elektriske varmepumper. Dette kan dække op til 38 % af al fjernvarmeproduktion 175 .

Det tekniske potentiale for industrielle varmepumper 176 varierer fra sektor til sektor fra ca. 65 % procesvarme i papirindustrien, 40 % i fødevareindustrien til 25 % i den kemiske industri. Alene i Europa kan der i næsten 3 000 anlæg implementeres varmepumper med en samlet kapacitet på 15 GW 177 .

EU's produktionskapacitet blev anslået til at have dækket 75 % af EU's efterspørgsel efter individuelle vandvarmepumper i 2021 178 . EU-producenterne er imidlertid afhængige af import af komponenter (f.eks. ekspansionsventiler og 4-vejs-ventiler, der primært kommer fra Kina) og af kompressorer, omformere og syntetiske kølemidler, som hovedsagelig importeres fra Kina og sydøstasiatiske lande 179 og USA. Produktionen heraf kræver ikke kritiske råstoffer, men påvirkes af de nuværende lange leveringstider for mikrochips, varmevekslere, pumper, ledninger og tanke 180 .

Med hensyn til individuelle varmepumper er væksten på hjemmemarkedet blevet delvis indhentet af import. Underskuddet på handelsbalancen blev mere end fordoblet til 856 mio. EUR i 2022 i forhold til 2021 mod et overskud på 186 mio. EUR fem år før. Importen fra Kina blev fordoblet i 2021 og nåede op på 533 mio. EUR og næsten fordobledes igen til 898 mio. EUR i 2022 181 .

Produktionsgrundlaget i Europa er relativt fragmenteret med 175 produktionsanlæg, herunder multinationale virksomheder og SMV'er 182 . Til sammenligning kan de store asiatiske og amerikanske virksomheder drage fordel af stordriftsfordele. Producenter af vandvarmepumper investerer i hidtil uset omfang og hastighed i europæisk baseret produktionskapacitet med investeringer på næsten 5 mia. EUR 183 i perioden 2023-2026 og en ny "varmepumpeaccelerator"-platform, der er oprettet for at fremskynde udrulningen. Europæisk industri en dominerende stilling på markedet inden for store varmepumper til kommercielle formål og netværksapplikationer. Inden for industrielle varmepumper er der 17 EU-producenter, otte i Norge og kun tre tredjelandsproducenter (alle med hjemsted i Japan). Deres vigtigste komponenter (f.eks. kompressorer) fremstilles lokalt 184 .

FoI inden for individuelle varmepumper vil styrke EU's konkurrenceevne yderligere gennem udformning af mere effektive, kompakte, støjsvage og æstetiske EU-produkter samt mere digitaliserede og fleksible EU-produkter, der skal minimere forstærkninger af elnettet. Konkurrenceevnen for varmepumper, der anvender naturlige kølemidler, vil drage fordel af inddragelsen af relevante internationale standarder 185 i installatørernes certificeringsordninger for at sikre en sikker anvendelse af brændbare kølemidler i bygninger. Der er behov for værktøjer til at vurdere, om enfamiliehuse eller flerfamiliehuse er klar til varmepumper, og foreslå løsninger. Sammen med FoI for at forbedre automatiseringen inden for fremstilling, modulopbygning og rationalisering af varmepumpeanlæg vil en konsolidering af produktionsgrundlaget i EU bidrage til at nedbringe startomkostningerne ved varmepumper og styrke EU's globale konkurrenceevne 186 . 

Inden for industrielle varmepumper vil et samarbejde mellem slutbrugersektorer og varmepumpesektoren for at optimere og standardisere produkter også mindske de omkostninger og risici, der er forbundet med udrulningen. Energitjenesteselskaber kan mindske risikoen for slutbrugerne ved at foreslå en leasingmodel.

3.7Geotermisk energi 

I det reviderede direktiv om vedvarende energi fastsættes bindende mål for opvarmning og køling baseret på vedvarende energi, og det fremmer udrulningen af direkte geotermisk varme. Retsakten om kritiske råstoffer forventes at øge mulighederne for at udnytte de geotermiske ressourcer, der er nødvendige for at samproducere kritiske råstoffer, navnlig lithium.

Dyb geotermisk energi har den højeste kapacitetsfaktor af alle vedvarende energikilder (som kan overstige 80 % 187 ), lave driftsomkostninger og et omfattende produktionsgrundlag. I 2022 nåede kapaciteten for dyb geotermisk energi op på 16,1 GWe på verdensplan 188 og på 877 MWe i EU 189 . Der blev ikke bestilt nogen nye anlæg i Europa i 2022, og den globale stigning på 286,4 MWe, primært i Kenya, Indonesien og USA, lå under den årlige tendens før pandemien på 3 % 190 . Mere lovende har geotermisk direkte varme haft en støt vækst på 9 % siden 2010 i EU 191 , navnlig inden for fjernvarme og fjernkøling. Der er nu 261 anlæg, som anvender direkte geotermisk varme, og der kom 12 nye anlæg til i 2022 (5 alene i Frankrig).

EU har en stærk position inden for FoI-investeringer, patenter og videnskabelige publikationer. Europa-Kommissionens og medlemsstaternes FoI-finansiering giver EU en førende rolle verdensplan med hensyn til offentlig støtte til sektoren i perioden 2010-2020, efterfulgt af USA. I samme periode havde EU også det største antal nye patenter af høj værdi, før Kina overhalede EU i 2019 192 .

Selv om teknologien inden for forbedrede geotermiske systemer (EGS) endnu ikke er moden, har FoI medført en ny udvikling inden for lagring af varme og kulde under jorden, ressourcevurdering og -efterforskning, lukkede geotermiske systemer og brug af lagret CO2 til elproduktion.

Turbiner til geotermisk elproduktion fremstilles primært af nogle få store industrivirksomheder såsom Toshiba (JP), Fuji Electric (JP), Mitsubishi Heavy Industries (JP), Ormat Technologies (US/IL) og Ansaldo Energia (IT), primært tredjelandsvirksomheder, med nogle væsentlige undtagelser i Italien. Markedet for opførelse af geotermiske anlæg er spredt over flere offentlige og private virksomheder 193 . Inden for fjernvarme kommer leverandørerne af geotermisk udstyr til den underjordiske del af anlæggene hovedsagelig fra olie- og gasindustrien. Pumper, ventiler og kontrolsystemer importeres normalt fra USA og Canada. Efterforsknings- og boreaktiviteter, som er de store omkostninger forbundet med projekter vedrørende dyb geotermisk energi, domineres af nogle få specialiserede tredjelandsvirksomheder 194 .

I 2022 manglede sektoren arbejdskraft, udstyr og materialer såsom boreplatforme eller stål til foringsrør. Geotermisk energi gør meget begrænset brug af kritiske råstoffer, men udvindingen af lithium fra lithiumrigt geotermisk saltvand, som i den nuværende kommercielle udvikling i Sydtyskland 195 , kan bidrage til at mindske EU's afhængighed af import.

Sektoren har brug for flere tilgængelige undergrundsdata for at reducere ressourceudviklingsrisici og tilvejebringe billigere og mere pålidelige efterforskningsteknikker og innovative produktionsprocesser for at øge viften af geologiske miljøer, der kan udnyttes, såsom EGS eller lukkede geotermiske systemer. Sektoren vil også kunne have gavn af foranstaltninger til forenkling af licensprocessen, risikobegrænsende ordninger, større offentlig bevidsthed og udvikling af arbejdsstyrkens færdigheder.

3.8Vandelektrolyse til produktion af vedvarende brint

Vandelektrolyse er i øjeblikket den eneste centrale teknologi, der kan producere vedvarende brint i stor skala. Den kan bidrage til dekarbonisering af sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, såsom industri, tung trafik, søtransport og luftfart eller til andre anvendelser såsom energilagring (navnlig sæsonlagring).

I EU fastsætter det reviderede direktiv om vedvarende energi specifikke delmål for anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, for vedvarende brint i industrien (42 %) og transport (1 % vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og 5,5 % kombineret med avancerede biobrændstoffer) senest i 2030. I den nye delegerede forordning om definitionen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse 196 , redegøres for krav til produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, herunder vedvarende brint, såsom tidsmæssig og geografisk sammenhæng og additionalitetsprincippet. Den Europæiske Brintbank 197 forventes at iværksætte sin pilotauktion i november 2023, som har til formål at sikre indgåelsen af langsigtede "aftageraftaler" mellem producenter og købere, og den ordregivende myndighed vil tildele op til 800 mio. EUR.

Den globale installerede elektrolysekapacitet forventes at nå op på ca. 2 GW ved udgangen af 2023 198 , hvilket er en stigning i forhold til intervallet på 600-700 MW ved udgangen af 2022 199 og på 500 MW ved udgangen af 2021 200 . Størstedelen af denne kapacitet anslået til mellem 50 og 75 % er alkalisk 201 , mens resten næsten udelukkende består af protonbyttemembran (PEM)-elektrolyseanlæg 202 . Med hensyn til installeret kapacitet fører Kina an med en forventet installeret kapacitet på ca. 1 GW ved udgangen af 2023 med verdens største projekt på 260 MW i drift i 2023, hvilket er en stigning i forhold til den installerede kapacitet på 204 MW i 2022. Kina efterfølges af Europa (EU-27, EFTA, UK) med en forventet kapacitet på 500 MW ved udgangen af 2023 (en fjerdedel af den globale kapacitet), hvilket er en stigning fra 162 MW i drift (august 2022 203 ). Der er ikke tilstrækkelige detaljerede data for USA, og den installerede kapacitet i 2022 blev anslået til 19 MW. Denne vækst skyldes i vid udstrækning støtteordninger. Markedsundersøgelserne viser imidlertid, at de amerikanske støtteordninger forventes at udløse en hurtig markedsudbredelse. Udbredelsen vokser globalt og forventes at nå op på gigawatt-niveau inden udgangen af 2023, til dels drevet af sådanne støtteordninger.

Ved udgangen af 2022 blev den globale produktionskapacitet for elektrolyseanlæg anslået til ca. 13-14 GW pr. år, heraf til ca. 3,3 GW pr. år i Europa 204 .

Industriledede initiativer såsom den europæiske alliance for ren brint 205 under Kommissionens politikramme til fremme af industrielt lederskab inden for vedvarende og kulstoffattig brint og partnerskabet vedrørende elektrolyseanlæg 206 sigter mod at nå op på en årlig produktionskapacitet for elektrolyseanlæg på 25 GW senest i 2025. Kina har den største produktionskapacitet og tegner sig for mindst halvdelen af de globale mængder og fokuserer næsten udelukkende på alkalisk materiale. Nordamerika har en produktionskapacitet, der svarer til den europæiske, og fokuserer i øjeblikket mere på PEM-elektrolyse. Med hensyn til omkostningskonkurrenceevnen er elprisen en af de vigtigste faktorer, der bidrager til de endelige omkostninger ved brint fremstillet ved vandelektrolyse, og dens vægt stiger sammen med elektrolyseanlæggets fuldlasttimer. Amerikanske kilder anslår, at elpriser på ca. 30 USD/MWh (28,4 EUR/MWh) vil give en brintpris i størrelsesordenen 2 USD/kgH2 eller ca. 1,9 EUR/kgH2 207 .

I Europa investerer fællesforetagendet for ren brint 2,4 mia. EUR i hele brintværdikæden 208 . Investeringer, der er foranlediget af vigtige brintprojekter af fælleseuropæisk interesse, har åbnet mulighed for, at flere producenter kan bygge nye elektrolysefabrikker i Europa, hvilket øger EU's teknologiske autonomi og industrielle knowhow og skaber arbejdspladser 209 . Eksempler herpå er fabrikkerne i Accelera-Cummins (BE, ES), Topsoe (DK), John Cockerill (BE, FR), Hydrogen Pro (DE) og de bebudede joint ventures mellem Siemens og AirLiquide, Enapter (IT) vedrørende produktion af det første anionelektrolyseanlæg i megawatt-størrelse.

Produktionen af vedvarende brint står over for visse udfordringer. Der er et problem med tab af energieffektivitet, hvilket betyder, at produktionen skal kombineres med en betydelig produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Desuden bør adgangen til ferskvandsressourcer — som kan forværre den lokale vandstress i EU og i tredjelande — tages i betragtning, når der iværksættes nye vandelektrolyseprojekter, for at undgå mangel på et andet afgørende element for menneskers liv.

Vedvarende brint og derivater heraf handles endnu ikke globalt på trods af det stigende antal projekter, der har til formål at transportere brint i hele verden, fra regioner, der er rige på vedvarende energi, men har en relativt lav efterspørgsel, til regioner med stor efterspørgsel såsom Europa og Japan. Der findes endnu ikke en specifik handelskode for vedvarende brint. En række frivillige certificeringsordninger er blevet anmeldt til Kommissionen.

Udvikling af sikkerhedsstandarder, herunder for håndtering af brintderivater, hvoraf nogle er giftige, er også et vigtigt aspekt. Produktionen af komplette elektrolyseanlæg vil muligvis finde sted i nærheden af det sted, hvor de skal anvendes, da det er vanskeligt at transportere så store anlæg. Råvarer, forarbejdede materialer og komponenter kan imidlertid handles globalt 210 .

Nogle udrulningsprojekter er forsinkede på grund af markedets spirende karakter, hidtil usete mængder elektrolyseanlæg og projekternes økonomiske og tekniske kompleksitet samt det forhold, at vigtige industrielle aftagere udskyder investeringer på grund af den nuværende økonomiske situation. Gennemførelsen af større projekter, der modtager EU-støtte eller statsstøtte på grund af de involverede store risici, bør overvåges nøje af gennemførelsesparterne for at kortlægge flaskehalse og afhjælpe disse med forholdsmæssige politiske tiltag. Disse projekter bør formidles bedre, hvilket også vil sikre en effektiv deling af værdifuld viden og bedste industrielle praksis samt stejlere læringskurver i denne stadig fremspirende industri. I denne sammenhæng forventes forummet for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse at blive lanceret snart.

Opbygningen af den europæiske produktionskapacitet skal modsvares af en hensigtsmæssig genanvendelsesinfrastruktur. Der vil være behov for yderligere forskning og investeringer i genanvendelse, herunder af de kritiske råstoffer, der er nødvendige for produktion af elektrolyseanlæg. En ny udfordring vil være at udvikle substitutionsmaterialer til membraner, der har samme niveau af holdbarhed og ydeevne som det nuværende tekniske niveau, normalt baseret på fluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer. Der er behov for forskning for at finde tilfredsstillende substitutionsløsninger.

3.9Teknologier til bæredygtig biogas og biomethan 

Bæredygtig biogas og biomethan yder et vigtigt bidrag til, at EU hurtigt og omkostningseffektivt kan opnå energiuafhængighed og klimaneutralitet. Kommissionen foreslog en handlingsplan for biomethan 211 under REPowerEU, der støttes af industripartnerskabet for biomethan, med det formål at erstatte omkring 10 % af naturgassen om året med bæredygtig produktion af biomethan senest i 2030. Markederne for vedvarende gas og naturgas og EU's brintforordning 212 vil lette indsatsen for at integrere biomethan i EU's gasnet.

Den kommercielle teknologi til produktion af biogas eller biomethan er anaerob nedbrydning, men effektiviteten af biomethan er lav. Innovative teknologier til fremstilling af biomethan som forgasning af restprodukter fra biomasse og affald og biologisk methanisering af biogas er ved at være markedsparate. Nye tilgange baseret på både termokemiske og biologiske processer er også under udvikling. Den nuværende tendens til at øge produktionen af biomethan indebærer opførelse nye anlæg og omlægning de eksisterende biogasanlæg til kombineret varme- og elproduktion til biomethanproduktionsanlæg.

EU's offentlige FoI-finansiering til støtte for teknologier til produktion af biomethan i 2014-2021 beløb sig til i alt 77 mio. EUR 213 , hvilket gør EU førende inden for opfindelser af høj værdi på verdensplan. I 2010-2022 var EU førende inden for videnskabelige publikationer, og Kina lå på tredjepladsen i 2022.

I 2022 var EU den største producent af biogas 214 og tegnede sig for over 67 % af den globale biogasproduktion. Heraf blev 53 % produceret i Tyskland efterfulgt af Nordamerika med ca. 15 %, og Kina giver biogasincitamenter til at øge sin biogasproduktion 215 . Mange europæiske virksomheder er store markedsaktører inden for fremstilling af biogasanlæg og overordnet konstruktion og opførelse af anlæg. Omsætningen i EU's biogassektor var på 5 530 mio. EUR i 2021, heraf 60 % i Tyskland og 12 % i Italien, og sektoren tegnede sig for 47 100 direkte og indirekte arbejdspladser 216 .

Biogas fremstilles af mange forskellige lokale råstoffer produceret i Europa, og der er således ingen risiko for importafhængighed 217 . Den politiske udvikling har betydet et skift i forsyningen af råprodukter fra et ikkebæredygtigt system med monoafgrøder (f.eks. majs) til bioaffald og bæredygtige biomassekilder. Organisk kommunalt fast affald skal f.eks. indsamles særskilt senest i 2024 218 , hvilket frigør et enormt potentiale. EU fører an i den teknologiske udvikling af sektoren, men kommer til at stå over for udfordringer med at opskalere på grund af høje kapital- og driftsomkostninger, omkostningskonkurrenceevne i forhold til naturgas og adgang til gasnettet. I dag er omkostningerne til produktion af biomethan 219 40-120 EUR/MWh. Teknologisk innovation, replikation af banebrydende innovative biomethanteknologier og en stabil regulerings- og investeringsramme med markedsincitamenter i form af EU-støtte kan imidlertid bidrage til at nedbringe produktionsomkostningerne med 25-50 %. Dette kan styrke EU's konkurrenceevne i sektoren. Overgangen til rest- og affaldsprodukter begrænser tilgængeligheden, men reducerer også inputomkostningerne. De nuværende anlæg er små til mellemstore på grund af tilgængeligheden af råmaterialer, logistik og omkostninger. Opgradering af biomethan til eksisterende biogasanlæg kræver høje investeringsomkostninger på 1-2 mio. EUR 220 for små operatører (landbrugere eller SMV'er), hvilket betyder, at der er behov for virksomhedsincitamenter. Nettilførsel er ikke altid mulig, da der bygges anlæg, hvor der er adgang til råmaterialer, og gasnettet ikke er veludviklet i alle EU's regioner, hvilket nødvendiggør støtte til adgang til gasnettet. I dag er omkring halvdelen af alle biomethananlæg tilsluttet naturgasnettet 221 .

Mængden af kombineret produktion af biogas og biomethan fra anaerob nedbrydning i EU i 2021 udgjorde 4,4 % af naturgasforbruget, dvs. 18,4 mia. m³ 222 . Af denne mængde blev der produceret 3,5 mia. m³ biomethan i 1 067 industrianlæg fra opgraderet biogas og 14,9 mia. m³ biogas i 18 843 industrianlæg fra anaerob nedbrydning 223 . EU er verdens største producent af biomethan. Ved udgangen af 2020 var der på verdensplan 1 161 anlæg til opgradering af biogas med en produktionskapacitet på 6,7 mia. m³ om året 224 . For at nå REPowerEU-målet på 35 mia. m³ i 2030 vil det både kræve opførelse af nye anlæg og opgradering af elproducerende biogasanlæg til biomethan eller ca. 5 000 mindre yderligere biomethananlæg 225 . Den potentielle produktion kan i 2050 nå op på 165 mia. m³ 226 . Produktionen af bio-LNG til transport vokser hurtigt i EU med 15 anlæg i 2021 og en kapacitet på 1,24 TWh/år (0,12 mia. m³ om året). Den potentielle kapacitet i 2025 vil kunne nå op på 12,4 TWh/år i 104 anlæg 227 .

Innovation inden for bæredygtig produktion af biomethan og teknologier og komponenter til opgradering af biogas kan øge produktionskapaciteten, omkostningskonkurrenceevnen og adgangen til gasnettet. Samling af modstandsdygtige værdikæder for biomethan indebærer tilpasning af en EU-strategi for udbredelse af decentraliseret og centraliseret produktion til lokale forhold med hensyn til adgang til råmaterialer, ressourcer, teknologi, omkostninger og social accept. Strategisk planlægning, anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i EU's politikker (såsom infrastrukturer til særskilt indsamling og håndtering af organisk affald), og prissignaler som følge af potentielle bindende mål for produktion af biomethan kan lette udbredelsen. Fortsat støtte til forskning og innovation vil også være vigtig for at sikre den indenlandske forsyning og øge den indenlandske produktion på længere sigt.

3.10 CO2-opsamling og ‑lagring (CCS) 

Ifølge Kommissionens scenarier i retning af klimaneutralitet senest i 2050 skal EU opsamle op til 477 mio. ton CO2 228 . Cementanlæg, anlæg til fast biomasse og affaldsforbrændingsanlæg vil have den største CO2-opsamlingskapacitet.

Kommissionen støtter og regulerer allerede udbredelsen af CCS gennem en befordrende lovgivningsmæssig ramme, herunder CCS-direktivet 229 og ETS-direktivet 230 . Kommissionen yder også direkte finansiering til projekter, hovedsagelig gennem innovationsfonden og Connecting Europe-faciliteten. I Kommissionens forslag til forordning om nettonulindustri fastsættes et EU-mål om en årlig CO2-injektionskapacitet på mindst 50 mio. ton senest i 2030, og den vil pålægge EU's olie- og gasproducenter en forpligtelse til at bidrage til at nå dette mål. For at støtte den nye CO2-værdikæde med en omfattende langsigtet politisk ramme offentliggjorde Kommissionen i 2021 en meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb 231 og i 2022 et forslag til forordning om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse 232 . I første kvartal 2024 vil Kommissionen også offentliggøre en meddelelse om en strategi for industriel kulstofforvaltning (ICM), der omfatter CCS, CO2-opsamling og -anvendelse (CCU) og industriel kulstoffjernelse, som vil blive lanceret.

Rapporterne om gennemførelse af CCS-direktivet 233 , der blev forelagt i 2023, viser, at der er en stigende interesse for CCS blandt markedsaktørerne i hele EU. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ingen ensartet anvendelse af direktivet i alle EU's medlemsstater eller harmoniserede regler for infrastruktur til CO2-transport- og -lagring. Et af målene med ICM-strategien er at løse dette problem. EU står relativt stærkt inden for CO2-opsamlingsteknologier, og en række virksomheder har udviklet forskellige opsamlingsteknologier (for- og efterforbrænding og forbrænding med ilt) på kommercielle vilkår. Der er imidlertid i øjeblikket ingen udbredelse i stor skala. Omkostningerne ved CCS varierer betydeligt afhængigt af lokalitetsspecifikke faktorer, den teknologiske udvikling, adgang til finansiering, stordriftsfordele gennem fælles infrastruktur og varierer alt efter sektor og teknologi. Samlet set er omkostningerne ved teknologien stadig betydelige. De vejledende enhedsomkostninger i EUR/ton CO2 ligger i intervallet 28-55 for opsamling, 4-11 for transport og 8-30 for lagring 234 .

Set fra et forskningsperspektiv står EU stærkt på det globale marked. I 2021 nåede de offentlige FoI-investeringer i CCS og CCU op på ca. 170 mio. EUR, hvilket igen er en stigning i forhold til det foregående år.

Med hensyn til udvikling af værdikæder for industriel kulstofforvaltning halter EU bagefter andre økonomier såsom USA og Canada 235 . Ifølge Global CCS Institute var der i september 2022 196 CCS-anlæg under opførelse på verdensplan, heraf 73 i Europa 236 . Ved udgangen af juli 2023 var der endnu ikke nogen operationelle CO2-lagringsprojekter i EU, og forretningsmodellerne er stadig i deres vorden. Der er en række projekter, som opsamler og anvender CO2 i industrien og landbruget, men mængden af CO2 er begrænset.

Efterspørgsel efter og udbud af materialer, der er nødvendige i CCS- og CCU-værdikæderne, er et område, der skal undersøges nærmere. Samlet set er CCS imidlertid mindre udsat for risici forbundet med kritiske råstoffer end andre teknologier. I 2022 havde det globale CCS-marked en værdi af 6,4 mia. USD (6 mia. EUR 237 ). USA havde de højeste indtægter i denne værdikæde og nåede op på 1 945 mia. EUR i 2021, hvilket i vid udstrækning skyldtes anvendelsen af CO2-injektioner i undergrunden med henblik på forbedret kulbrintegenvinding. Til sammenligning havde Europa samlede indtægter på 92 mio. EUR 238 .

Markedsundersøgelsen identificerede 186 centrale virksomheder på verdensplan med CCS-aktiviteter 239 . Heraf er 24 % af de vigtigste aktører europæiske eller aktive i denne sektor gennem europæiske datterselskaber. EU har en række aktører i olie- og gassektoren med mange års erfaring med bygning af rørledninger og boringer og med en betydelig geologisk kompetence, hvilket vil være nyttigt i forbindelse med udviklingen af infrastrukturprojekter for CCS. Oplysninger indsamlet fra rapporter om gennemførelsen af CCS-direktivet viser stigende interesse fra potentielle infrastrukturleverandører, navnlig inden for lagring. Der er udstedt i alt syv efterforskningstilladelser og to lagringstilladelser, og der er bebudet over 10 ansøgninger om lagringstilladelse senest i 2028. Sammen med olie- og gasselskaber dukker der nye aktører op, som er specialiseret i forskellige dele af CCS-værdikæden. En række rederier er f.eks. ved at ekspandere til CO2-skibsfart, og leverandører inden for ingeniørvirksomhed er i færd med at udvikle opsamlingsløsninger for tredjepartsemittenter.

CCS er en række modne, afprøvede og let tilgængelige teknologier. CCS er dog stadig meget bekostelig, og der er stadig mange usikkerhedsmomenter. CCS skal udbredes i stor skala for at bidrage til at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Der er stadig behov for fortsat forskning og innovation for at forbedre de tilgængelige teknologier eller udvikle nye innovative løsninger. De vigtigste hindringer for udrulningen af CCS er de høje startinvesteringer og driftsomkostninger, den fragmenterede lovgivningsmæssige ramme, kompleksiteten af infrastrukturprojekter i hele kæden samt offentlighedens bevidsthed. Gennem innovationsfonden støtter Kommissionen allerede den årlige opsamling af mere end 10 mio. ton CO2 fra 2026 og fremefter med finansiel støtte til udvalgte projekter på over 2,5 mia. EUR. Dette viser, at der vil være behov for offentlig finansiering — både på EU-plan og nationalt plan — for at tiltrække privat kapital. Det vil desuden være afgørende at foreslå forretningsmodeller for dette nye marked. 

3.11Forsyningsnetteknologier: systemer med højspændingsjævnstrøm

Udvikling af energiinfrastruktur er afgørende for at integrere produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elnettet, øge forsyningssikkerheden gennem grænseoverskridende sammenkoblinger, forbedre adgangen til energi til overkommelige priser og elektrificere industrien og slutanvendelser såsom opvarmning og køling samt mobilitet. I EU's strategi for vedvarende offshoreenergi og TEN-E-forordningen 240 opfordres der til, at der gøres en indsats for at koordinere den langsigtede planlægning og udvikling af offshore- og onshore-elnet for at opfylde de komplekse krav til teknisk effektivitet, økonomisk levedygtighed og miljømæssig bæredygtighed.

En særlig udfordring for udviklingen af transmissionsnettet skyldes behovet for at transportere el over lange afstande med minimale tab, f.eks. for at forbinde fjerntliggende knudepunkter for produktion af vedvarende energi (f.eks. havvindmølleparker) med forbrugerne (f.eks. byer og industrier), udvikle sammenkoblinger mellem nabolande eller til dem begge (f.eks. via hybride sammenkoblinger). Systemer med højspændingsjævnstrøm (HVDC) er ved at blive en grundlæggende støtteteknologi til at imødegå denne udfordring 241 .

HVDC-systemer (i dag hovedsagelig bestående af vekselrettere og punkt-til-punkt-kabler) er blevet påvist i industriel målestok i driftsmiljøer. Der er imidlertid et voksende behov for at bevæge sig væk fra et leverandørspecifikt teknologidesign og -driftskoncept til multiterminal, multiforhandler teknologi med netdannelseskapacitet 242 . Dette bør give mulighed for bedre overvågning af nettet og kontrol, datatilgængelighed og nye energitjenester. Dette kræver en samarbejdsramme med flere leverandører såsom det EU-finansierede InterOpera-projekt, der har til formål at udvikle et modulopbygget og interoperabelt HVDC-kontrol- og beskyttelsessystem 243 . HVDC-kabelteknologien udvikler sig også løbende, da der nu er 525 kV spændingsniveauer til rådighed for onshore- og offshore-anvendelse, og der bør være adgang til højere spændingsniveauer i fremtiden.

Den globalt installerede HVDC-kapacitet er tredoblet siden 2010 og nåede op på en samlet længde på 100 000 km og en samlet kapacitet på 350 GW ved udgangen af 2021 244 . I 2022 udgjorde HVDC-kapaciteten i Europa ca. 43 GW, og der blev tilført yderligere 63 GW fra 51 nye projekter (hovedsagelig i planlægnings- og godkendelsesfasen) 245 . Europacable anslår, at der i løbet af de næste ti år vil blive lagt mellem 10 000 og 14 000 km nye HVDC-jordkabler i Europa 246 , hvilket er betydeligt mere end for nye AC-aktiver. Nye undersøiske HVDC-anlæg kan være endnu større (mellem 39 000 og 58 000 km).

Energiomstillingen i Europa og globalt forventes fortsat at være drivkraften bag udbredelsen af og markederne for HVDC. Værdien af det globale HVDC-marked blev anslået til mellem 9 mia. USD og 17 mia. USD i 2021 (mellem 7,6 mia. EUR og 14 mia. EUR 247 ) med potentiale til at vokse med en samlet årlig vækstrate på 7,1 % til 10,6 % over de næste 10 år 248 .

Det globale marked for HVDC-vekselrettere domineres af seks store leverandører: Hitachi Energy (tidligere ABB) i Schweiz/Sverige (markedsleder), efterfulgt af Siemens (Tyskland) og General Electric (USA), Mitsubishi Electric (Japan), NR Electric & C-EPRI Electric Power Engineering (Kina) og Bharat Heavy Electricals Limited (Indien). Bortset fra Hitachi Energy indkøber de fleste producenter af vekselrettere halvledere med højt energiforbrug (en nøglekomponent i konverterventiler) fra eksterne leverandører. Dette udgør i øjeblikket en relevant risikofaktor, da produktionen er koncentreret i Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC) 249 . Med hensyn til fremstilling af HVDC-kabler er EU hjemsted for nogle af verdens førende kabelproducenter, herunder NKT i Danmark, Nexans i Frankrig, Südkabel i Tyskland, Prysmian-gruppen i Italien, Hellenic Cables i Grækenland, Tele-Fonika/JDR i Polen og Det Forenede Kongerige. De største internationale konkurrenter er Sumitomo i Japan, NBO og ZTT i Kina og LS Cable i Republikken Korea.

Ifølge IEA 250 er leveringstiderne for vekselrettere typisk omkring to til tre år. Den fuldstændige levering af HVDC-transmissionsprojekter (herunder planlægning, godkendelse, indkøb og transport, installation, endelig idriftsættelse og spændingssætning) tager imidlertid betydeligt længere tid og kan vare ti år 251 ). Kraftig vækst i den globale efterspørgsel kan forhale tiden endnu længere, da udviklere i alle dele af verden konkurrerer om at sikre forsyningen fra et begrænset antal leverandører. Projektstørrelse og smidige tilladelsesprocedurer er vigtige faktorer, når der skal indgås aftaler (hvilket kan blive en vanskelig udfordring for relativt små europæiske transmissionssystemoperatører).

Opgradering af elnettet er en vigtig forudsætning for omstillingen til ren energi. Europa har været et attraktivt marked for udviklere af HVDC-projekter og teknologileverandører, hovedsagelig takket være Europas pionerstatus inden for offshorevindenergi og integration af vedvarende energi. Med den stigende globale efterspørgsel efter HVDC-vekselrettere og -kabler er der imidlertid en stigende risiko for, at det europæiske marked bliver underforsynet, hvilket i sidste ende fører til forsinkelser i tidsplanen for dekarbonisering. En opsplitning af EU-markedet (med forskellige nationale standarder og mange subnationale systemoperatører) kan betyde, at den europæiske efterspørgsel kommer til kort i den internationale konkurrence om kontrakter. Nogle europæiske transmissionssystemoperatører melder allerede, at de har vanskeligt ved at vinde kontrakter med gunstige vilkår og tidsrammer. Teknologi- og udstyrsfabrikanter kan derimod være tilbageholdende med at øge kapaciteten i mangel af klare langsigtede (samlede) efterspørgselssignaler på grund af betydelige investeringskrav. Der er behov for et tættere samarbejde mellem politiske beslutningstagere, netplanlæggere og systemoperatører og industrien på alle niveauer i EU for at opbygge robuste forsyningskæder, der er i stand til at opfylde nettets udviklingsbehov. Med henblik herpå er det vigtigt at støtte og fremskynde harmoniseringen og standardiseringen af HVDC-komponenter for at tilskynde EU-leverandører til at investere i produktionskapacitet. Strømlinede udbudsprocedurer og EU-købernes frivillige sammenlægning af efterspørgslen kan bidrage til at løse de vigtigste forsyningskædeproblemer og lette erhvervelsen af produktionsslots fra producenten. Endelig er det for at bevare og udvide EU's teknologiske førerposition i denne sektor vigtigt at investere i innovation (f.eks. i HVDC-netdannelseskapacitet), drive "reguleringsmæssige sandkasser" og lette adgangen til EU-finansiering for demonstratorer og innovative projekter.

4.KONKLUSION

Som reaktion på forstyrrelsen af verdens energisystem — forårsaget af covid-19-pandemien først og forværret af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine — har EU fremskyndet sin omstilling til ren energi og hurtigt fremlagt en pakke af foranstaltninger til beskyttelse af borgere og virksomheder. Fremme af anvendelsen af vedvarende energi, reduktion af energiforbruget og diversificering af energiforsyningskæderne er kernen i EU's indsats.

Som følge heraf og i betragtning af de rekordhøje energipriser har nettonulteknologier aldrig været så konkurrencedygtige som nu sammenlignet med fossile brændstoffer, og deres markedsandel er steget kraftigt. I 2022 steg den nye installerede vind- og solenergikapacitet i EU betydeligt i forhold til 2021. Denne tendens forventes at fortsætte, da medlemsstaterne har øget deres mål for vedvarende energi og energieffektivitet for 2030 understøttet af Fit for 55-pakken. Andre større økonomier følger trop. IEA anslår, at det globale marked for vigtige masseproducerede nettonulteknologier forventes at tredobles frem til 2030, og at antallet af de dermed forbundne job inden for energiproduktion forventes at blive fordoblet i samme periode.

I det globale kapløb om nettonulemissioner sakker EU's producenter imidlertid bagud, hvilket kan underminere vores økonomiske sikkerhed. Rekordhøje energipriser, høje renter, mangel på kvalificeret arbejdskraft, forstyrrelser i forsyningskæden og stærk konkurrence fra andre regioner har udfordret EU's industri som aldrig før, herunder i sektorer, hvor EU tidligere havde en stærk position. EU's vindenergisektors markedsandel faldt fra 58 % i 2017 til 30 % i 2022, navnlig på grund af den hurtige vækst i udbredelsen af vindenergi i Kina. EU's handelsbalanceunderskud for individuelle varmepumper blev mere end fordoblet mellem 2021 og 2022. Desuden nåede priserne på solcelleenergi et rekordlavt niveau i september 2023 på grund af intens konkurrence og overforsyning af komponenter i hele værdikæden, hvilket gjorde det vanskeligere for EU-producenterne at producere rentabelt. Europas andel af de globale investeringer i produktionskapaciteten for lithiumbatterier faldt fra 41 % i 2021 til 2 % i 2022, og der bygges med stigende hastighed batterifabrikker i hele Europa, og de forventes at dække størstedelen af EU's efterspørgsel inden 2030.

EU skal forenkle de lovgivningsmæssige rammer og samtidig fastholde sine bestræbelser på at nedbringe energipriserne for at gøre det lettere og hurtigere at udvide produktionsgrundlaget for nettonulteknologi og tiltrække flere investeringer til EU.

Sideløbende hermed bør EU fortsat gøre en indsats for at mindske sin afhængighed af import og effektivt diversificere sine indkøb af komponenter og råmaterialer. For de fleste nettonulteknologiers vedkommende er EU afhængig af Kina i mindst ét led i værdikæderne.

EU er også nødt til at øge arbejdsstyrkens færdigheder. På trods af den positive tendens i beskæftigelsesfrekvensen i EU's sektor for ren energi har manglen på kvalificeret arbejdskraft siden 2021 begrænset væksten i sektoren for ren energi, og den kan blive mere langvarig på grund af den demografiske udvikling. EU-budgettet samt tværsektorielle politiske initiativer og en række specifikke foranstaltninger, som EU har foreslået, er afgørende for at fremskynde udviklingen af færdigheder inden for grøn omstilling, navnlig i sektoren for ren energi.

Med hensyn til FoI-investeringer har Horisont 2020 og Horisont Europa sat kraftigt skub i nationale offentlige investeringer siden 2020. Selv om EU indtager en stærk position inden for internationalt beskyttede patenter, er en øget indsats for en koordineret anvendelse af EU-programmer og nationale programmer og en klar definition af nationale FoI-mål for både 2023 og 2050 afgørende for udformningen af en vellykket FoI-tilgang.

Sikring af adgang til finansiering til udvikling af den indenlandske produktionskapacitet inden for ren energiteknologi er afgørende for udviklingen af værdikæder i EU. Dette omfatter finansiering til at omdanne innovation til industriproduktion. EU skal navnlig sikre, at der fortsat tilføres kapital til innovative nystartede virksomheder i EU. Dette kræver en yderligere indsats for at udvide Unionens kapitalmarkeder.

EU skal også fremme samarbejdet om ren teknologi med sine partnere i udlandet på en åben, men assertiv måde. Handelsåbenhed og internationale partnerskaber vil ikke blot bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne ved at sikre mere diversificerede forsyningskæder for den grønne omstilling, men også åbne nye markedsmuligheder og hjælpe alle økonomier med at opfylde målene i Parisaftalen.

Desuden skal EU fortsat fremme efterspørgslen efter nettonulteknologier, der både er bæredygtige og modstandsdygtige, for at opfylde sit dekarboniseringsmål og samtidig styrke konkurrenceevnen og energiforsyningssikkerheden.

Endelig er der behov for foranstaltninger til at løse de specifikke problemer, som visse sektorer står over for, f.eks. vindindustrien. Ser man på økonomien som helhed, er EU nødt til at opretholde støtten til sin industri under hele omstillingen til ren energi. Dette kræver også en målrettet tilgang for hvert industrielt økosystem. Med henblik herpå bebudede formanden for Europa-Kommissionen i sin tale om Unionens tilstand den 13. september 2023 en række dialoger med industrien om ren omstilling. EU's konkurrenceevne er afgørende for EU's strategiske autonomi, og det er afgørende at vurdere, hvordan EU skal fastholde konkurrenceevnen under gennemførelsen af den rene omstilling. Derfor anmodede Kommissionens formand Mario Draghi om at udarbejde en rapport om europæisk konkurrenceevne i fremtiden.

Vores fremtidige cleantechindustri skal udformes i Europa. Kommissionen opfordrer derfor Rådet og Europa-Parlamentet til at notere sig denne statusrapport om konkurrenceevnen og fremskynde vedtagelsen af de lovgivningsmæssige sager, der skal understøtte nettonulindustrien, navnlig forordningen om nettonulindustri og retsakten om kritiske råstoffer.

(1)

     Pr. 1. juni 2023. I overensstemmelse med klimasporingsmetoden i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(2)

     COM(2022) 230 final.

(3)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Energy Technology Perspectives, 2023.

(4)

     COM(2023) 62 final.

(5)

     COM(2023) 161 final, SWD(2023) 68 final.

(6)

     COM(2023) 160 final.

(7)

     COM(2023) 162.

(8)

     COM(2023) 168 final.

(9)

     JOIN(2023) 20 final.

(10)

     Yderligere oplysninger: Konkurrenceevnen inden for ren energi (europa.eu) og 2022-udgaven af statusrapporten om konkurrenceevnen for rene energiteknologier): ‏COM(2022) 643 final.

(11)

     Yderligere oplysninger: Observatoriet for Ren Energiteknologi .

(12)

     Ugentlig gennemsnitspris på Title Transfer Facility (TTF).

(13)

     Gasparella, A., Koolen, D. og Zucker, A., The Merit Order and Price-Setting Dynamics in European Electricity Markets, Europa-Kommissionen, Petten, 2023, JRC134300.

(14)

     Engros (EU5): vægtet gennemsnit af priserne på EU's vigtigste elmarkeder (DE, ES, FR, NL) og Nordpool-markedet (NO, DK, FI, SE, EE, LT, LV).

(15)

   Foranstaltningerne omfatter meddelelsen om en værktøjskasse for handling og støtte (COM (2021) 660 final), meddelelsen om forsyningssikkerhed og overkommelige energipriser (COM (2022) 473 final), forordningen om gaslagring (COM (2022) 135 final — forordning (EU) 2017/1938), forordningen om reduktion af gasefterspørgslen (COM (2022) 361 final — Rådets forordning (EU) 2022/1369), forordningen om håndtering af høje energipriser (COM (2022) 473 final — Rådets forordning (EU) 2022/1854), solidaritetsforordningen (COM (2022) 549 final — Rådets forordning (EU) 2022/2576), markedskorrektionsmekanismen (COM (2022) 668 final — Rådets forordning (EU) 2022/2578), og forordningen om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (COM (2022) 591 final — Rådets forordning (EU) 2022/2577).

(16)

     EU øgede navnlig LNG-importen fra USA og rørledningsforsyningen fra Norge, Aserbajdsjan og Det Forenede Kongerige.

(17)

     Engrospriserne på gas er stadig dobbelt så høje som gennemsnittet i de 15 år, der gik forud for Ruslands aggression mod Ukraine. Elpriserne før krisen var 40-60 EUR/MWh. Se også: EU fossil generation hits record low as demand falls . Ember (ember-climate.org) .

(18)

     Siden energikrisen og krigen i Ukraine har EU's gaspriser været blandt de højeste i verden. Selv om markedet stabiliserede sig, har EU's gaspriser været 4-5 gange højere end priserne i USA i perioden fra januar 2023 til juli 2023, selv om de kan sammenlignes med priserne i Det Forenede Kongerige og andre gasimporterende lande såsom Kina og Japan.

(19)

     Forordning (EU) 2023/435.

(20)

     WindEurope, pressemeddelelse:  Investments in wind energy are down — Europe must get market design and green industrial policy right , 31.1.2023.

(21)

     M. Đukan, A. Gumber, F. Egli, B. Steffen, The role of policies in reducing the cost of capital for offshore wind, 2023.

(22)

     Baseret på Enerdata, Daily Energy and Climate News , 1.3.2023.

(23)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Critical Minerals Market Review, 2023.

(24)

     Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,9075 EUR for 1 USD i marts 2022    
Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html . 

(25)

     Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,9497 EUR for 1 USD i løbet af 2022.    
Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html .

(26)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Clean energy equipment price index, 2014-2022, 2023.

(27)

     I dette afsnit er der fokus på omkostningsanalyse. Yderligere oplysninger om markedsværdi: The development of renewable energy in the electricity Market , juni 2023.

(28)

   Datapunkter vises for første til tredje interkvartile område for at filtrere for afvigende værdier.

(29)

   I figuren forstås ved CCGT en gasturbine med kombineret cyklus.

(30)

     Gasparella, A., Koolen, D. og Zucker, A., The Merit Order and Price-Setting Dynamics in European Electricity Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, JRC134300. Beregning baseret på årlige omkostninger for 2022. CapEx og OpEx baseret på PRIMES-scenariet 2022, beregnet på årsbasis efter teknisk levetid og de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. De årlige omkostninger er normaliseret ved hjælp af kapacitetsfaktorer udledt af METIS-modellen. De variable omkostninger er baseret på 2022-råvarepriser, variabel OpEx og lastfordelingen i METIS-simuleringen.

(31)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Energy Technology Perspectives, 2023.

(32)

     Terbium er en del af de sjældne jordarter, som er grundlæggende materialer for magneter i vindmøller. Gallium anvendes i nogle solcellepaneler og i elektronik, datanet, robotteknologi og satellitter. Lithium er afgørende for produktionen af batterier.

(33)

     Carrara, S. et al., Supply chain analysis and material demand forecast in strategic technologies and sectors in the EU — A foresight study, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/386650, JRC132889.

(34)

      RMIS — Raw Materials Information System (europa.eu) , 2023.

(35)

     Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, Grohol, M., Veeh, C., Study on the critical raw materials for the EU 2023 — Final report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2873/725585 .

(36)

     BloombergNEF, Localizing clean energy supply chains comes at a cost, 2022.

(37)

   Carrara, S. et al., Supply chain analysis and material demand forecast in strategic technologies and sectors in the EU — A foresight study, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/386650, JRC132889.

(38)

   Hvad angår onshoreanlæg uden for EU og Kina i 2022 anslås det, at 51 % var EU-virksomheder, 34 % amerikanske virksomheder og 9 % kinesiske virksomheder. Hvad angår offshoreanlæg var 94 % EU-virksomheder og 6 % kinesiske virksomheder. Kilde: JRC, baseret på Wood Mackenzie og 4C Offshore.

(39)

     Tapoglou, E., Tattini, J., Schmitz, A., Georgakaki, A., Długosz, M., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Ince, E., Shtjefni, D., Joanny Ordonez, G., Eulaerts, O.D. og Grabowska, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Wind energy in the European Union —2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/618644 (online), JRC135020.

(40)

     COM(2021) 350 final.

(41)

     Netherlands Enterprise Agency, Research on the Next Generation Semiconductor Industry in Taiwan, 2022.

(42)

     Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi, Guevara Opinska, L., Gérard, F., Hoogland, O., et al., Study on the resilience of critical supply chains for energy security and clean energy transition during and after the COVID-19 crisis — final report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2833/946002 .

(43)

   Yderligere oplysninger: det bebudede initiativ "Avancerede materialer og industrielt lederskab" i talen om Unionens tilstand 2023.

(44)

     Det Hvide Hus, Inflation Reduction Act Guidebook | Clean Energy , 2022.

(45)

   Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,9497 EUR for 1 USD i løbet af 2022.    
Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html .

(46)

   Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,8455 EUR for 1 USD i løbet af 2021.    
Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html .

(47)

     Institute for Security & Development Policy, Made in China 2025 , juni 2018.

(48)

    The Japanese Cabinet confirms the Basic Plan for the GX: Green Transformation Policy , marts 2023.

(49)

   Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,006341 for 1 JPY pr. 2. januar 2022.    
Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-jpy.da.html . 

(50)

   Bloomberg, India plans $4.3 billion spending for energy transition , 1.2.2023. 

(51)

   Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,011351 EUR for 1 INR pr. 2. januar 2022.    
Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-inr.da.html .

(52)

     COM(2022) 46 final.

(53)

   EUT C 101 af 17.3.2023, s. 3.

(54)

     EUT L 167 af 30.6 2023, s. 1.

(55)

     Yderligere oplysninger: Instrumentet for teknisk støtte (europa.eu), 2023.

(56)

     Yderligere oplysninger: Platformen for strategiske teknologier for Europa (europa.eu) , 2023.

(57)

     Yderligere oplysninger: Tredje indkaldelse af forslag til større projekter (europa.eu), 2023.

(58)

     Baseret på feedback fra industrialliancer og relevante interessentorganisationer.

(59)

     EurObserv’ER, The state of the renewable energies in Europe — Edition 2022 21st annual overview barometer EurObserv’ER Report , 2023.

(60)

     COM(2022) 643 final.

(61)

   Yderligere oplysninger:  Employment and Social Developments in Europe (ESDE) Report 2023  (europa.eu). Skøn vedrørende opfyldelse af politiske mål (den europæiske grønne pagt, Fit for 55, REPowerEU).

(62)

     Yderligere oplysninger: Pagten for færdigheder, Lancering af et omfattende færdighedspartnerskab inden for vedvarende energi (europa.eu).

(63)

     I det opstillede scenarie vedrørende forordningen om nettonulindustri (100 % efterspørgsel dækket af EU's fremstillingsindustri) (SWD (2023) 68 final).

(64)

     Det Europæiske Observatorium for Byggesektoren, Improving the human capital basis, marts 2020. 

(65)

     "NACE 27: Fremstilling af elektrisk udstyr" anvendes som indikator for fremstillingsindustrien for vedvarende energi, da mange vedvarende energiteknologier falder ind under denne kategori. Det anvendes også som erstatning for det industrielle økosystem for vedvarende energi i EU's industristrategi [COM(2020) 108 final og den seneste ajourføring heraf, COM(2021) 350 final].

(66)

     Yderligere oplysninger: Employment and Social Developments in Europe 2023 (europa.eu).

(67)

     SWD(2023) 68 final.

(68)

     Georgakaki, A., Kuokkanen, A., Letout, S., Koolen, D., Koukoufikis, G., Murauskaite-Bull, I., Mountraki, A., Kuzov, T., Dlugosz, M., Ince, E., Shtjefni, D. Taylor, N., Christou, M., Pennington, D., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Overall Strategic Analysis of Clean Energy Technology in the European Union: Statusrapport 2023, Europa-Kommissionen, 2023, JRC135404. 

(69)

     Eurofond, European Company Survey 2019 (europa.eu), 2019.

(70)

     Yderligere oplysninger: Flash Eurobarometerundersøgelse fra 2023 om mangel på kvalificeret arbejdskraft , rekrutterings- og fastholdelsesstrategier i små og mellemstore virksomheder.

(71)

     Aktiv støtte til beskæftigelse af høj kvalitet, herunder af underrepræsenterede grupper såsom kvinder, er blandt de omfattende politikpakker i Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

(72)

     Samhørighedspolitikken er gennem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) det vigtigste EU-instrument til finansiering af investeringer i færdigheder og stiller 5,8 mia. EUR til rådighed for grønne færdigheder og grønne job. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) supplerer denne fond ved at investere i færdigheder og uddannelse, herunder infrastruktur. Mekanismen for retfærdig omstilling støtter uddannelse og udvikling af færdigheder for arbejdstagere med henblik på tilpasning til den grønne omstilling med 3 mia. EUR. Andre foranstaltninger er beskrevet i statusrapporten om konkurrenceevnen fra 2022.

(73)

     F.eks. Rådets henstillinger om individuelle læringskonti, mikroeksamensbeviser og erhvervsuddannelser.

(74)

     Yderligere oplysninger: Pagten for færdigheder : Lancering af et omfattende færdighedspartnerskab inden for vedvarende energi (europa.eu).

(75)

     COM(2015) 80 final. 

(76)

   IEA-medlemmer: AT, BE, CZ, DE, DK, EL, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LT, LU, NL, PL, PT, SE, SK (EL og LU har ikke indberettet).11 af de ovennævnte medlemsstater indberettede en stigning til IEA: AT, CZ, DK, DE, ES, FR, HU, IE, NL, PT, SE

(77)

     En betydelig del af stigningen skyldtes en ændring i Spaniens indberetning kombineret med en betydelig stigning i en række medlemsstater. I Spanien er dækningen blevet udvidet, herunder med data fra statslige og regionale myndigheder, hvilket øger EU-medlemsstaternes samlede udgifter med over 0,5 mio. EUR. Ændringerne er ikke blevet anvendt på tidligere år, hvilket har medført et brud i tidsserierne mellem 2020 og 2021. IEA, 2023, budgetdatabase for forskning, udvikling og demonstration, maj 2023, databasedokumentation. 11 ud af 17 medlemsstater indberettede en stigning til IEA: AT, CZ, DK, DE, ES, FR, HU, IE, NL, PT, SE. Det Internationale Energiagenturs budgetdatabase for energiteknologisk forskning, udvikling og demonstration — databasedokumentation, 2023.

(78)

     Dette tal omfatter et skøn for Italien, som endnu ikke har indberettet for 2020 og 2021.

(79)

     COM(2022) 643 final.

(80)

     Disse tal omfatter rammeprogramfonde på nationalt plan og EU-plan. De nationale fonde ligger fortsat under andre større økonomiers andel af BNP.

(81)

   Jf. afsnit 2.2, s. 12, COM (2022) 643 final.

(82)

     I EU's rammeprogram henvises til EU's rammeprogrammer Horisont 2020 og Horisont Europa.

(83)

     Tilpasset på baggrund af 2023-forårsudgaven af Det Internationale Energiagenturs budgetdatabase for forskning, udvikling og demonstration.

(84)

     Mission Innovation, Report: Country Highlights, 6th MI Ministerial , juni 2021.

(85)

     Yderligere oplysninger: JRC SETIS (europa.eu).

(86)

     Yderligere oplysninger: JRC SETIS (europa.eu).

(87)

     EUT C 495 af 29.12.2022.

(88)

     Yderligere oplysninger: Nationale energi- og klimaplaner (europa.eu), 2023.

(89)

     SWD 2023 277/2 final.

(90)

     Analysen i dette afsnit er baseret på rene energiteknologier. Den adskiller sig fra afsnit 2.4 i statusrapporten om konkurrenceevnen fra 2022 ved at udelukke aktiviteter, der tidligere blev taget i betragtning i PitchBooks Climate Tech-vertikal, vedrørende fødevaresystemer, arealanvendelse, mikromobilitet, fælles mobilitet og selvkørende køretøjer.

(91)

     COM(2022) 332 final.

(92)

     Baseret på PitchBook -data, 1.6.2023.

(93)

     Det Internationale Energiagentur (IEA),  World Energy Investment 2023 , 2023.

(94)

     Georgakaki, A., Kuokkanen, A., Letout, S., Koolen, D., Koukoufikis, G., Murauskaite-Bull, I., Mountraki, A., Kuzov, T., Dlugosz, M., Ince, E., Shtjefni, D. Taylor, N., Christou, M., Pennington, D., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Overall Strategic Analysis of Clean Energy Technology in the European Union: Statusrapport 2023, Europa-Kommissionen, 2023, JRC135404.

(95)

     Ibid.

(96)

     Chatzipanagi, A., Jaeger-Waldau, A., Cleret De Langavant, C., Gea Bermudez, J., Letout, S., Mountraki, A., Schmitz, A., Georgakaki, A., Ince, E., Kuokkanen, A. og Shtjefni, D., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Photovoltaics in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135034.

(97)

     Navnlig de scenarier, som ikkestatslige organisationer såsom Greenpeace, Energy Watch Group, Bloomberg New Energy Finance, Det Internationale Energiagentur, Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi og sammenslutninger af solcelleindustrien har opstillet.

(98)

     Chatzipanagi, A., Jaeger-Waldau, A., Cleret De Langavant, C., Gea Bermudez, J., Letout, S., Mountraki, A., Schmitz, A., Georgakaki, A., Ince, E., Kuokkanen, A. og Shtjefni, D., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Photovoltaics in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135034.

(99)

     COM(2022) 221 final — EU's strategi for solenergi.

(100)

     Chatzipanagi, A., Jaeger-Waldau, A., Cleret De Langavant, C., Gea Bermudez, J., Letout, S., Mountraki, A., Schmitz, A., Georgakaki, A., Ince, E., Kuokkanen, A. og Shtjefni, D., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Photovoltaics in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135034.

(101)

     Green et al, Solar cell efficiency tables (62), Progress in Photovoltaics, 31, 7 (2023), https://doi.org/10.1002/pip.3726 .

(102)

     Chatzipanagi, A., Jaeger-Waldau, A., Cleret De Langavant, C., Gea Bermudez, J., Letout, S., Mountraki, A., Schmitz, A., Georgakaki, A., Ince, E., Kuokkanen, A. og Shtjefni, D., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Photovoltaics in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135034.

(103)

     JRC's egen beregning baseret på tilgængelige data. 

(104)

     IEA Special Report on Solar PV Global Supply Chains, 2022 — særberetning om globale solcelleforsyningskæder.

(105)

     Wood Mackenzie, pressemeddelelse: China’s solar export booming , 23.5.2023. Modulerne tegnede sig for størstedelen af denne eksport, efterfulgt af halvlederskiver og celler. I 2022 eksporterede Kina 86 GWp moduler til Europa (svarende til 56 % af eksporten af moduler).

(106)

     Sheffield forced labour report Crawford, A. og Murphy, L. T, "Over-Exposed: Uyghur Region Exposure Assessment for Solar Industry Sourcing", Sheffield, UK: Sheffield Hallam University Helena Kennedy Centre for International Justice (2023)

(107)

     PVXchange, tilgået 7.10.2023,

(108)

     IEA, 2023 Snapshot of Global PV Markets , 2023.

(109)

     IEA WEO 2022.

(110)

     Den faktiske omkostningskløft afhænger i høj grad af projektets specifikke karakteristika. I "McKinsey (2022): Building a competitive solar-PV supply chain in Europe" anslås den til 20-25 % sammenlignet med lavpriskonkurrenter.

(111)

     IEA Special Report on Solar PV Global Supply Chains, 2022 "Ved udgangen af 2021 oversteg den globale kapacitet til fremstilling af halvlederskiver og solceller og til samling af moduler efterspørgslen med mindst 100 %".

(112)

     Dataene i dette afsnit er hentet fra Taylor, N., Georgakaki, A., Mountraki, A., Letout, S., Ince, E., Shtjefni, D., Kuokkanen, A., Tattini, J. og Diaz Rincon, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Concentrated Solar Power and Solar Heating and Cooling in the European Union - 2023 Status Report on Technology Development, Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135004.

(113)

     Energy Transition Expertise Centre (EnTEC), rapport: Supply chain risks in the EU’s clean energy technologies, 2023, doi 10.2833/413910.

(114)

     Ifølge Spaniens nationale energi- og klimaplan fra 2019 forventes kapaciteten at nå op på 7,4 GW senest i 2030. I udkastet til den første ajourføring revideres denne kapacitet imidlertid til 4,8 GW senest i 2030. Yderligere oplysninger: https://commission.europa.eu/publications/spain-draft-updated-necp-2021-2030_da .

(115)

     Solar Heat Europe, Solar Heat Markets in Europe, Trends and Market Statistics 2021, Summary, december 2022.

(116)

     Solar Heat Europe, Preliminary Report 2022, Solar Heat Markets in EU27, Switzerland and UK, 7. juli 2023.

(117)

     Citeret i IEA SHC Task 68-præsentation på webinaret "The Rise of Solar district Heating", 28. marts 2023, Euroheat and Power og Solar Heat Europe.

(118)

     Energy Transition Expertise Centre (EnTEC), rapport: Supply chain risks in the EU’s clean energy technologies, 2023, doi 10.2833/413910.

(119)

   SWD (2022) 230 final.

(120)

     Tapoglou, E., Tattini, J., Schmitz, A., Georgakaki, A., Długosz, M., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Ince, E., Shtjefni, D., Joanny Ordonez, G., Eulaerts, O.D. og Grabowska, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Wind energy in the European Union —2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/618644 (online), JRC135020.

(121)

     WindEurope, rapport: Wind energy in Europe: 2022 Statistics and the outlook for 2023-2027 , 28.2.2023 .

(122)

     Det tal, der blev indberettet af Wind Europe, på 30 GW pr. år, er lavere end det tal, der ville følge af REPowerEU: 38,25 G pr. år. Forskellen forklares ved anvendelsen af forskellige kapacitetsfaktorer i beregningerne.

(123)

     Tapoglou, E., Tattini, J., Schmitz, A., Georgakaki, A., Długosz, M., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Ince, E., Shtjefni, D., Joanny Ordonez, G., Eulaerts, O.D. og Grabowska, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Wind energy in the European Union —2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/618644 (online), JRC135020.

(124)

     Yderligere oplysninger:  https://energy.ec.europa.eu/news/member-states-agree-new-ambition-expanding-offshore-renewable-energy-2023-01-19_da .  

(125)

     JRC-analyse baseret på Orbis, Pitchbook, 2023.

(126)

     Wind Europe, pressemeddelelse:  Investments in wind energy are down — Europe must get market design and green industrial policy right , 2023.

(127)

     COM(2020) 741 final.

(128)

     Tapoglou, E., Tattini, J., Schmitz, A., Georgakaki, A., Długosz, M., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Ince, E., Shtjefni, D., Joanny Ordonez, G., Eulaerts, O. og Grabowska, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Ocean Energy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/82978 (online), JRC135021.

(129)

     Dette anlæg, der var meget innovativt, da det blev opført, havde en betydelig miljøpåvirkning, som i dag næppe ville være acceptabel. SONNIC Ewan, "La Rance, 50 ans de turbinage. Et après? Le statu quo est-il la seule option pertinente? ", L'Information géographique, 2017/4 (Vol. 81), s. 103-128. DOI:: 10.3917/lig.814.0103.

(130)

     I EU-farvande blev der installeret 62 kW ny tidevandsenergikapacitet og 33,5 kW bølgeenergikapacitet i 2022.

(131)

     Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), World Energy Transitions Outlook 2023: 1.5°C Pathway, Volume 1, Abu Dhabi, 2023.

(132)

     Ocean Energy Europe (OEE), Policy Topics: Forskning og innovation .

(133)

     ETIP Ocean, Industriel køreplan for havenergi , 1.7.2022.

(134)

     Tapoglou, E., Tattini, J., Schmitz, A., Georgakaki, A., Długosz, M., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Ince, E., Shtjefni, D., Joanny Ordonez, G., Eulaerts, O. og Grabowska, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Ocean Energy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/82978 (online), JRC135021.

(135)

   Ibid.

(136)

     Ibid.

(137)

     Medlemsstaternes endelige godkendelse den 28. marts 2023 af en forordning om forbud mod salg af CO2-udledende biler og varevogne efter 2035.

(138)

   Den europæiske batterialliance (juni 2023), men data fra Fraunhofer-instituttet viser imidlertid, at der er et bredt interval for batteriproduktionskapaciteten i EU i 2030 med et minimumsniveau på 677 GWh, et middelniveau på 1 770 GWh og et maksimumsniveau på 2 050 GWh.

(139)

     Den Europæiske Revisionsrets særberetning: EU's industripolitik for batterier , 2023. Interval: 700GWh-1200GWh/a.

(140)

     Yderligere oplysninger: Transport & Environment , pr. 6.3.2023. Interval: op til 50 gigafabrikker med en kapacitet på 1 800 GWh.

(141)

     Yderligere oplysninger: den europæiske batterialliance (europa.eu).

(142)

     Sammenlignet med 9,1 % i 2021 og blot 1,9 % i 2019.

(143)

     Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (ACEA), pressemeddelelse: Fuel types of new cars: battery electric 12.1%, hybrid 22.6% and petrol 36.4% market share full-year 2022 , 1.2.2023.

(144)

   Se: Det europæiske observatorium for alternative brændstoffer (europa.eu).

(145)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Global EV Outlook 2023 Executive Summary , 2023.

(146)

     Yderligere oplysninger: den europæiske batterialliance — EBA250 .

(147)

     EMMES 7.0, LCP-Delta, 2023, status quo, første kvartal: 11GW / 14.7GWh, Fraunhofer-ekstrapoleringen går helt op til 20 GWh.

Industridata. EMMES 7.0 — marts 2023 | EASE: Why Energy Storage? | EASE (ease-storage.eu) 2023, status quo første kvartal: 11GW / 14.7GWh, Fraunhofer-instituttets ekstrapolerede skøn går helt op til 20 GWh.

(148)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Global EV Outlook 2023 , 2023.

(149)

     BloombergNEF, pressemeddelelse: Lithium-ion Battery Pack Prices Rise for First Time to an Average of $151/kWh , 6.12.2022.

(150)

     I 2022 var de 20 % billigere end lithiumnikkelmangancobaltoxid (NMC)-celler.

(151)

     Vekselkurs 0,9 EUR = 1 USD anvendt i hele dokumentet til valutaomregning, når kilderne har angivet dollarværdier.

(152)

     InsideEVs, pressemeddelelse: Europe: Plug-In Car Sales Accelerated In March 2023 , 10.5.2023.

(153)

     Det Hvide Hus, Investing in America , 2023.

(154)

     Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,8455 EUR for 1 USD i løbet af 2021. Se:  https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html .

(155)

     Bloomberg NEF, 2023 Q1 — Energy Transition Investment Trends report.

(156)

 BenchmarkSource, artikel: IRA supercharges USA’s gigafactory capacity pipeline as it overtakes Europe for first time , 2.6.2023.

(157)

     EBA, Discussion Paper for the 7th High-Level Meeting of the European Battery Alliance .

(158)

     Transport & Environment, Report: How not to lose it all , marts 2023.

(159)

     Industridata. EMMES 7.0 — marts 2023 | EASE: Why Energy Storage? | EASE (ease-storage.eu) 2023, status quo første kvartal: 11GW / 14.7GWh, Fraunhofer-instituttets ekstrapolerede skøn går helt op til 20 GWh.

(160)

     RWTH Aachen University, Battery Charts,  2023.

(161)

     Energy Storage Coalition, pressemeddelelse: Energy Storage Coalition calls for more targeted support for energy storage in key EU legislation , marts 2023.

(162)

     McKinsey & Company, artikel: Battery 2030: Resilient, sustainable and circular , 16.1.2023.

(163)

     Stellantis er en konstellation af 14 bilmærker.

(164)

     Automotive Cells Company (ACC) — batterigigafabrik i Billy-Berclau Douvrin, Frankrig

(165)

     Green Car Congress, pressemeddelelse: First ACC gigafactory inaugurated in France; initial 13 GWh capacity , 31.5.2023.

(166)

     Yderligere oplysninger: den europæiske batterialliance: Short brief European Battery production — juni 2023

(167)

     Baseret på beregninger foretaget af Fraunhofer ISI.

(168)

     EUT L 328 af 21.12.2018.

(169)

     EUT L 239 af 6.9.2013.

(170)

     EUT L 198 af 14.1.2017.

(171)

   Yderligere oplysninger:  Varmepumper — handlingsplan for at fremskynde udbredelsen i EU (europa.eu).

(172)

     European Heat Pump Association (EHPA), Market Report 2023, begrænset til AT, BE, CZ, DE, DK, EE, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LT, NL, PL, PT, SE, SK, 29.6.2023. Herunder varmepumper, der hovedsagelig anvendes til rum- og brugsvandopvarmning.

(173)

   Lyons, L., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Heat pumps in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC134991.

(174)

     Yderligere oplysninger: Heat Roadmap Europe, https://heatroadmap.eu/.

(175)

     Euroheat & Power, Large heat pumps in district heating & cooling systems, 2022.

(176)

     Industrielle varmepumper anvendes almindeligvis til processer med en temperatur på under 100 °C, og der findes kommercielle produkter til processer med en temperatur på op til 160 °C, som endnu ikke er afprøvet i flere industrisektorer. Igangværende udvikling for temperaturer på op til 280 °C.

(177)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Future of heat pumps, 2023.

(178)

     Eunomia, EU Hydronic Heat Pump Manufacturing Market Assessment, 2023.

(179)

     Japan, Thailand.

(180)

     Eunomia, 2023, ibid.

(181)

     COMEXT, Goods Trade EU, 841861.

(182)

     Eunomia, EU Hydronic Heat Pump Manufacturing Market Assessment, 2023.

(183)

     European Heat Pump Association (EHPA), pressemeddelelse: Manufacturer investments , juni 2023.

(184)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), teknologisamarbejdsprogram, Heat Pumping Technologies, Annex 58 Final report, august 2023.

(185)

   Yderligere oplysninger: IEC 60335-2-40:2022: Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. - Sikkerhed - Del 2-40: Særlige krav til elektriske varmepumper, luftkonditioneringsapparater og luftaffugtere , 2022.

(186)

     Eunomia, EU Hydronic Heat Pump Manufacturing Market Assessment, 2023.

(187)

   IRENA and IGA Global geothermal market and technology assessment, International Renewable Energy Agency, International Geothermal Association, 2023.

(188)

     European Geothermal Energy Council (EGEC). Rapport: Geothermal Market Report 2022 — Key Findings , juli 2023.

(189)

   Taylor, N., Ince, E., Mountraki, A., Georgakaki, A., Shtjefni, D., Tattini, J. og Diaz Rincon, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Deep Geothermal Energy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135206.

(190)

     European Geothermal Energy Council (EGEC). Rapport: Geothermal Market Report 2022 — Key Findings , juli 2023.

(191)

     Taylor, N., Ince, E., Mountraki, A., Georgakaki, A., Shtjefni, D., Tattini, J. og Diaz Rincon, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Deep Geothermal Energy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135206.

(192)

     Taylor, N., Ince, E., Mountraki, A., Georgakaki, A., Shtjefni, D., Tattini, J. og Diaz Rincon, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Deep Geothermal Energy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135206.

(193)

     Ibid.

(194)

     Ibid.

(195)

     Ibid.

(196)

     EUT L 157 af 20.6.2023.

(197)

     COM(2023) 156 final.

(198)

     IEA, Global Hydrogen Review, 2023, der forventes en ajourføring af databasen i oktober 2023.

(199)

   Det Internationale Energiagentur (IEA), Global Hydrogen Review, 2022.

(200)

     Det Internationale Energiagentur (IEA) 2022, ibid.

(201)

   Det Internationale Energiagentur (IEA), Global Hydrogen Review, 2023, intervallet er stort på grund af typen "ukendt" rapporteret af IEA.

(202)

     Bloomberg NEF, 1H 2023 Hydrogen Market Outlook, marts 2022.

(203)

     Hydrogen Europe, Clean Hydrogen Monitor, 2022.

(204)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), The State of Clean Technologies, maj 2023, og Clean Hydrogen Monitor, 2022.

(205)

     Yderligere oplysninger: Europæisk alliance for ren brint (europa.eu).

(206)

    Hydrogen Europe, pressemeddelelse: New Electrolyser Partnership , 16.6.2022.

(207)

     U.S. Department of Energy, U.S. National Clean Hydrogen Strategy and Roadmap , juni 2023. Skøn er baseret på de foreliggende data.

(208)

     Finansieringen kommer fra EU-budgettet og beløber sig til 1,2 mia. EUR (inklusive. de supplerende bevillinger fra REPowerEU på 200 mio. EUR) og et tilsvarende beløb fra private interessenter i perioden 2021-27.

(209)

     Europæisk alliance for ren brint, 2nd European Electrolyser Summit State of play on the Joint Declaration , 22.6.2023.

(210)

     Carrara, S. et al., Supply chain analysis and material demand forecast in strategic technologies and sectors in the EU — A foresight study, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/386650, JRC132889. Dokument fra Det Fælles Forskningscenter.

(211)

     SWD(2022) 230 final.

(212)

     COM(2021) 804 final.

(213)

     H2020 Energy Societal Challenge and Horizon Europe Cluster 5 Energy. https://cordis.europa.eu/projects/en (europa.eu) . Baseret på H2020 Energy Societal Challenge and Horizon Europe Cluster 5 Energy EC CORDIS data. Projects & results | CORDIS | Europa-Kommissionen (europa.eu) .  

(214)

     European Biogas Association, Statistical Report, 2022.

(215)

     Motola, V., Scarlat, N., Hurtig, O., Buffi, M., Georgakaki, A., Letout, S., Mountraki, A., Salvucci, R. og Schmitz, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Bioenergy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135079.

(216)

     Baseret på EurObserv-ER, Employment & Turnover , april 2023.

(217)

     Baseret på Eurostat-data. Bioenergy Europe, Statistical report, 2022, Bioenergy Landscape. Kun 4 % af den faste biomasse importeres til bioenergi i EU.

(218)

     EUT L 150 af 14.6.2018.

(219)

   Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, Maniatis, K., Landälv, I., Heuvel, E. et al., Building up the future, cost of biofuel, 2018, https://data.europa.eu/doi/10.2832/163774 .

(220)

     Baseret på data fra Det Internationale Energiagentur (IEA). European Energy Innovation, A new policy context for assessing biogas and biomethane (europeanenergyinnovation.eu) , efteråret 2022.

(221)

     European Biogas Association, Biomethane Map , 2021.

(222)

     Motola, V., Scarlat, N., Hurtig, O., Buffi, M., Georgakaki, A., Letout, S., Mountraki, A., Salvucci, R. og Schmitz, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Bioenergy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135079.

(223)

     European Biogas Association, Statistical report, 2022.

(224)

     Motola, V., Scarlat, N., Hurtig, O., Buffi, M., Georgakaki, A., Letout, S., Mountraki, A., Salvucci, R. og Schmitz, A., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Bioenergy in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC135079.

(225)

     European Biogas Association, Breaking Free of the Energy Dependency Trap–Delivering 35 bcm of biomethane by 2030, 2022.

(226)

     European Biogas Association, Statistical report, 2022.

(227)

     European Biogas Association, Statistical report, 2022.

(228)

   Itul, A., Diaz Rincon, A., Eulaerts, O.D., Georgakaki, A., Grabowska, M., Kapetaki, Z., Ince, E., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Shtjefni, D. og Jaxa-Rozen, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Carbon capture storage and utilisation in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC134999.

(229)

     EUT L 140 af 5.6.2009.

(230)

     EUT L 275 af 25.10.2003.

(231)

     COM(2021) 800 final.

(232)

     COM(2022) 672.

(233)

     Hvert fjerde år aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om gennemførelsen af CCS-direktiv 2009/31/EF. Kommissionen har indtil videre offentliggjort tre sådanne rapporter, og den fjerde gennemførelsesrapport planlægges offentliggjort ved udgangen af 2023.

(234)

     EnTEC (Trinomics, TNO og Fraunhofer Institute ISI), Bolscher, H. et al., EU regulation for the development of the market for CO2 transport and storage, Den Europæiske Union, 2023: https://energy.ec.europa.eu/publications/eu-regulation-development-market-co2-transport-and-storage_da .

(235)

     Itul, A., Diaz Rincon, A., Eulaerts, O.D., Georgakaki, A., Grabowska, M., Kapetaki, Z., Ince, E., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Shtjefni, D. og Jaxa-Rozen, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Carbon capture storage and utilisation in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC134999.

(236)

     Global CCS Institute, Global Status of Carbon Capture and storage, 2022 , 2022.

(237)

   Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,9497 EUR for 1 USD i løbet af 2022. Se: https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html .

(238)

     Itul, A., Diaz Rincon, A., Eulaerts, O.D., Georgakaki, A., Grabowska, M., Kapetaki, Z., Ince, E., Letout, S., Kuokkanen, A., Mountraki, A., Shtjefni, D. og Jaxa-Rozen, M., Observatoriet for Ren Energiteknologi: Carbon capture storage and utilisation in the European Union — 2023 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, JRC134999.

(239)

     Der foreligger kun begrænsede data om antallet af virksomheder, der er involveret i CCUS-forsyningskæden i Europa. Desuden har størstedelen af virksomhederne ikke oplyst værdien af de projekter, de er involveret i. Samtidig er virksomhederne involveret i en lang række faser i hele værdikæden, så det er en udfordring at udlede en markedsandel på dette tidspunkt. Afhængigt af de grænser, der er fastsat for værdikæden, viser anden forskning, at ca. 17 000 virksomheder er involveret i alle aspekter af CCUS-forsyningskæden, herunder teknologileverandører, tjenesteydelser og juridiske aspekter. Europa-Kommissionen, Kapetaki, Z. et al, Carbon Capture Utilisation and Storage in the European Union. 2022 Status Report on Technology Development Trends, Value Chains and Markets. 2022.

https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC13066 .

(240)

     EUT L 152 af 3.6.2022.

(241)

     Takket være højere kapacitet og lavere tab over lange afstande sammenlignet med deres AC-ækvivalenter kan de effektivt styrke energisystemets sammenkobling ved at forbinde fjernelnet med forskellige frekvenser eller lette sammenkoblingen af store offshorevindanlæg.

(242)

     WindEurope Intelligence Platform, Workstream for the development of multi-vendor HVDC systems (ENTSO-E, T&D Europe, WindEurope), 21.6.2021.

(243)

     Projektet "Enabling interoperability of multi-vendor HVDC grids" (InterOPERA) samler europæiske transmissionssystemoperatører, producenter, brancheorganisationer og universiteter med henblik på fastsættelse af kompatibilitets- og interoperabilitetsstandarder for HVDC. Yderligere oplysninger: https://interopera.eu .

(244)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Energy Technology Perspectives, 2023.

(245)

     Power Technology Research (2023, marts). IoT-innovation: Leading companies in HVDC transmission systems for the power industry. Hentet fra Power Technology: https://www.power-technology.com/data-insights/innovators-hvdc-transmission-systems-power/ . 

(246)

     Et konservativt skøn baseret på analysen af ENTSO-E’s 2022 Ten-Year Network Development Plan og EU-medlemsstaternes nationale udviklingsplaner (men uden hensyntagen til EU-medlemsstaternes seneste tilsagn om offshorevindenergi).

(247)

     Med anvendelse af den gennemsnitlige vekselkurs på 0,8455 EUR for 1 USD i løbet af 2021. Se: https://www.ecb.europa.eu/stats/policy_and_exchange_rates/euro_reference_exchange_rates/html/eurofxref-graph-usd.da.html .

(248)

     Power Technology Research.

(249)

   U.S. Department of Energy, Semiconductors - Supply Chain Deep Dive Assessment, 2022.

(250)

     Det Internationale Energiagentur (IEA), Energy Technology Perspectives, 2023.

(251)

     Europacable, Electricity transmission of tomorrow, 2021. Det anslås, at et transmissionsprojekt i gennemsnit tager 15 år fra planlægning til udbud.