EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.9.2023

COM(2023) 543 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Facilitetens syvende årsrapport for flygtninge i Tyrkiet

Indhold

1.Indledning

1.1.Tyrkiet og flygtningekrisen

1.2.EU's reaktion på krisen og oprettelse af faciliteten

2.Sådan fungerer faciliteten

3.Finansiel kapacitet samt støttens varighed og art

4.Gennemførelse af faciliteten

5.Overvågning og evaluering

6.Revision

7.Kommunikation og synlighed

8.Konklusion og næste skridt

1.Indledning

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Kommissionens afgørelse af 24. november 2015 1 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme ("afgørelsen") skal Kommissionen regelmæssigt holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om gennemførelsen af faciliteten for flygtningen i Tyrkiet ("faciliteten"). I henhold til afgørelsens artikel 8, stk. 2, skal Kommissionen hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af faciliteten. Den første årsrapport om faciliteten blev offentliggjort i marts 2017 2 . Alle årsrapporter findes på webstedet for faciliteten for flygtninge. Skæringsdatoen for denne rapport er februar 2023.

1.1.Tyrkiet og flygtningekrisen

Tyrkiets geografiske placering gør det til et oplagt modtagelses- og transitland for flygtninge og migranter. Landet har huset mere end fire millioner flygtninge, hvilket er det højeste antal i verden. Heri er inkluderet over 3,5 mio. registrerede syriske flygtninge 3 og ca. 305 000 registrerede flygtninge og asylansøgere fra primært Afghanistan, Irak, Iran og Somalia 4   5 . Dette meget store antal mennesker har haft en betydelig indvirkning på værtssamfundene. Den langvarige fordrivelse af syriske flygtninge og det stigende antal irregulære indrejser fra Afghanistan i Tyrkiet efter krisen i sommeren 2021 skaber stadig større udfordringer for den sociale samhørighed mellem flygtninge, migranter og værtssamfund, navnlig i en situation præget af den økonomiske tilbagegang.

Tyrkiet gør fortsat en meget betydelig indsats for at huse og imødekomme behovene hos mere end fire millioner flygtninge og migranter og har gentaget sit tilsagn om at gennemføre erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 6 . Selv om Tyrkiet ikke blev konfronteret med en massetilstrømning af migranter og flygtninge som følge af den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan, fortsatte presset langs den tyrkisk-iranske grænse. Erklæringen gav fortsat resultater i 2022. I 2022 steg antallet af irregulære migranter imidlertid på alle ruter i forhold til 2021. Selv om genbosætningen af flygtninge i EU's medlemsstater blev genoptaget efter en kort pause som følge af covid-19-pandemien, har Tyrkiet dog stadig opretholdt suspensionen af tilbagesendelser fra de græske øer, som den indførte i marts 2020.

Det Europæiske Råd besluttede på sit møde i oktober 2020 at iværksætte en positiv dagsorden for EU og Tyrkiet. Der blev udpeget fire prioriterede områder: forbedring af toldunionens funktionsmåde og genoptagelse af drøftelserne om dens modernisering; migration og støtte til flygtninge; dialoger på højt plan; mellemfolkelige kontakter og mobilitet. Det Europæiske Råd gentog i juni 2021, at EU er rede til at samarbejde med Tyrkiet på en gradvis, proportionel og reversibel måde for at øge samarbejdet på en række områder af fælles interesse med forbehold af de betingelser, der blev fastsat i marts 2021 og i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd. I oktober 2021 blev der i Ankara afholdt en dialog på højt plan mellem EU og Tyrkiet om migration og sikkerhed.

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i juni 2021 Kommissionen til snarest at fremsætte formelle forslag om fortsat finansiering til syriske flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet, Jordan, Libanon og andre dele af regionen i overensstemmelse med erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd fra marts 2021 og inden for rammerne af EU's overordnede migrationspolitik. Kommissionen har afsat 3 mia. EUR fra EU-budgettet til støtte for flygtninge i Tyrkiet for 2021-2023, og den har hidtil afsat 2,2 mia. EUR til områderne basale behov og socioøkonomisk støtte, uddannelse, grænseforvaltning samt beskyttelse.

1.2EU's reaktion på krisen og oprettelse af faciliteten

I 2015 besluttede Den Europæiske Union og dens medlemsstater at gøre en større politisk og økonomisk indsats for at hjælpe Tyrkiet med at huse flygtningene. Som svar på EU-medlemsstaternes krav om betydelige ekstra midler til at hjælpe flygtninge i Tyrkiet oprettede Kommissionen faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ved Kommissionens afgørelse af 24. november 2015, som blev ændret den 10. februar 2016 7 og igen den 14. marts og 24. juli 2018. Faciliteten er en mekanisme til at koordinere mobiliseringen af de ressourcer, der stilles til rådighed over såvel EU-budgettet som de ekstra bidrag fra medlemsstaterne, der integreres i EU-budgettet som eksterne formålsbestemte indtægter. Medlemsstaterne forpligtede sig politisk til at yde nationale bidrag inden for rammerne af den fælles forståelse mellem EU's medlemsstater og Europa-Kommissionen, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog den 3. februar 2016, og som blev ajourført i forbindelse med aftalen om den anden tranche af faciliteten 8 . Betingelserne blev ligeledes fastsat i den fælles forståelse. Under den første tranche af faciliteten (2016-2017) blev der tildelt i alt 3 mia. EUR. De 3 mia. EUR blev stillet til rådighed ud over de 345 mio. EUR 9 , som Kommissionen allerede havde tildelt Tyrkiet som reaktion på den syriske flygtningekrise inden facilitetens iværksættelse, som et supplement til medlemsstaternes bilaterale bistand 10 . Der blev stillet yderligere 3 mia. EUR til rådighed for anden tranche af faciliteten (2018-2019), hvorefter faciliteten beløb sig til i alt 6 mia. EUR. Aktiviteterne inden for rammerne af faciliteten blev indledt den 17. februar 2016, hvor facilitetens styringsudvalg afholdt sit første møde. Efter dette møde indgik Kommissionen hurtigt kontrakter om de første projekter inden for rammerne af faciliteten. Pr. 31. december 2020 havde Kommissionen indgået kontrakter for den fulde operationelle beløbsramme for faciliteten. Ved udgangen af 2022 var 5 mia. EUR af de i alt 6 mia. EUR blevet udbetalt. 

Den 18. marts 2016 bekræftede EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet deres tilsagn om at gennemføre deres fælles handlingsplan, og de vedtog yderligere foranstaltninger med henblik på at uddybe forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og tackle migrationskrisen 11 . Tyrkiet og EU erkendte, at der var behov for en yderligere, hurtig og beslutsom indsats. Mere specifikt blev der i erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 (herefter "erklæringen") bl.a. opfordret til at bringe irregulær migration fra Tyrkiet til EU til ophør ved at ødelægge smuglernes forretningsmodel og tilbyde migranterne et alternativ til at sætte deres liv på spil samt til at fremskynde facilitetens gennemførelse.

I 2022 ankom i alt 33 460 personer fra Tyrkiet til Grækenland, Italien og Bulgarien sammenlignet med 21 295 i 2021 (en stigning på 58 %). Der blev registreret 15 582 nyindkomne migranter til Grækenland sammenlignet med 7 443 i 2021 (en stigning på 209 %), 15 805 til Italien sammenlignet med 12 916 i 2021 (en stigning på 22 %) og 1 900 til Bulgarien sammenlignet med 936 i 2021 (en stigning på over 200 %). Der blev registreret 173 indrejser fra Tyrkiet til Rumænien. Migrationsruten fra Tyrkiet til Cypern forblev meget aktiv. I 2022 var det samlede antal irregulære indrejser til de regeringskontrollerede områder i Cypern 18 260 (17 437 efter at have passeret den grønne linje og 823 med båd fra både Syrien og Tyrkiet), hvilket er en stigning på 56 % i forhold til 2021.

Tyrkiet står fortsat over for et betydeligt migrationspres. Antallet af irregulære migranter, der blev udvist fra Tyrkiet til tredjelande i 2022, var 124 441, hvilket er en stigning på 161 % i forhold til 2021. Ifølge formandskabet for migrationsstyring kunne Tyrkiet i 2022 og sammenlignet med 2021 notere en stigning på 206 % i antallet af tilbagesendelser af afghanske statsborgere, en stigning på 28 % i antallet af tilbagesendelser af pakistanske statsborgere og en stigning på 180 % i antallet af tilbagesendelser af udlændinge med andre nationaliteter. I alt 280 206 irregulære migranter blev forhindret i at rejse ind i landet i 2022.

Gennemførelsen af én-for-én-genbosætningsordningen i henhold til erklæringen fortsatte. Mellem april 2016 og februar 2023 blev 37 397 syriske flygtninge genbosat i EU fra Tyrkiet. Siden 2016 er 2 140 migranter i henhold til erklæringen blevet sendt tilbage fra de græske øer til Tyrkiet. De tyrkiske myndigheder har ikke tilbagekaldt deres afgørelse fra marts 2020 om at suspendere tilbagesendelser i henhold til erklæringen, og der har ikke fundet tilbagesendelser sted siden da på trods af gentagne anmodninger fra de græske myndigheder og Europa-Kommissionen 12 . Medlemsstaterne har ikke aktiveret den frivillige ordning for indrejse af humanitære årsager, som kan aktiveres, når de irregulære grænsepassager mellem Tyrkiet og EU ophører eller i det mindste er væsentligt og varigt reduceret.

2.Sådan fungerer faciliteten 

Faciliteten er en koordineringsmekanisme, der gør det muligt hurtigt og effektivt at skaffe EU-bistand til flygtninge i Tyrkiet, samtidig med at der sikres en sund økonomisk forvaltning. Faciliteten sikrer, at der trækkes mest muligt på de eksisterende EU-finansieringsinstrumenter som humanitær bistand og/eller udviklingsbistand, for at imødekomme flygtningenes og værtssamfundenes behov bedst muligt og på en koordineret måde 13 .

Styringsudvalget for faciliteten yder strategisk vejledning om prioriteterne, om hvilke foranstaltninger der skal ydes støtte til, hvilke beløb der skal tildeles, hvilke finansieringsinstrumenter der skal anvendes, samt når det er relevant, hvilke betingelser der gælder for Tyrkiets gennemførelse af dets forpligtelser i henhold til handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet af 29. november 2015 (herefter "den fælles handlingsplan") 14 . I 2022, facilitetens syvende år, blev der afholdt to møder i styringsudvalget henholdsvis den 23. juni og den 8. december.

Det er også vigtigt, at interventionerne under faciliteten er bæredygtige, og at der er fælles ejerskab med de tyrkiske myndigheder. Fastlæggelsen af de områder, som bistanden især skal rettes mod, bygger på en omfattende og uafhængig behovsvurdering 15 med særlig fokus på sårbare grupper. Behovsvurderingen blev ajourført i 2018 16 .

Via faciliteten koordineres finansiering fra følgende eksterne finansieringsinstrumenter 17 : humanitær bistand 18 , det europæiske naboskabsinstrument 19 , instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde 20 , instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) 21 og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred 22 . Foranstaltninger, der skal finansieres over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med EU's finansielle regler og forordninger, som gælder for både direkte og indirekte forvaltning.

Gennemførelsen af bistanden er betinget af, at Tyrkiet nøje overholder de tilsagn, der fremgår af den fælles handlingsplan og erklæringen.

3.Finansiel kapacitet samt støttens varighed og art

Det samlede budget, der koordineres via faciliteten, er på 6 mia. EUR, som mobiliseres i to trancher. Projekter under den første og anden tranche løber senest indtil midten af 2025. Mange projekter under den første tranche er allerede afsluttet, og de fleste projekter er planlagt til afslutning tidligere. Som følge af covid-19-pandemien blev gennemførelsesperioden for projekter under den særlige foranstaltning fra 2016 på 1,6 mia. EUR undtagelsesvis forlænget, hvilket for alle berørte projekter skulle gøre det muligt at nå de erklærede mål.

Den første tranche beløb sig til 3 mia. EUR, hvoraf 1 mia. EUR var mobiliseret fra EU-budgettet og 2 mia. EUR i bilaterale bidrag fra medlemsstaterne 23 . Den anden tranche beløb sig ligeledes til 3 mia. EUR, hvoraf 2 mia. EUR var mobiliseret fra EU-budgettet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne 24 .

Med hensyn til EU's budgetmidler blev 250 mio. EUR af de 1 mia. EUR fra EU-budgettet i 2016-2017 mobiliseret i 2016 og 750 mio. EUR i 2017. Af de 2 mia. EUR fra EU-budgettet i 2018-2019 blev 550 mio. EUR mobiliseret i 2018, mens resten blev mobiliseret i 2019.

Med hensyn til medlemsstaternes bidrag bidrog medlemsstaterne under den første tranche med 677 mio. EUR til faciliteten i 2016, med 847 mio. EUR i 2017, med 396 mio. EUR i 2018 og med 80 mio. EUR i 2019. Under den anden tranche bidrog medlemsstaterne med 68 mio. EUR i 2018, 202 mio. EUR i 2019, 265 mio. EUR i 2020, 166 mio. EUR i 2021, 165 mio. EUR i 2022 og med de resterende betalinger (134 mio. EUR) planlagt i 2023. Medlemsstaternes bidrag ydes direkte til EU's budget i form af eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra a), nr. ii), og tildeles budgetposterne for henholdsvis instrumentet for førtiltrædelsesbistand og instrumentet for humanitær bistand.

Der er fortsat en fornuftig sammenhæng mellem den hastighed, hvormed medlemsstaterne betaler deres bidrag til faciliteten, og den hastighed, hvorved udbetalinger, som finansieres af bidragene, foretages fra faciliteten.

Under facilitetens humanitære del blev det resterende beløb på 19,50 mio. EUR øremærket som buffer til mulig finansiering af reaktioner på tilstrømningen af nye flygtninge fra Syrien i 2019. Eftersom bufferen ikke blev anvendt, blev der i 2020 indgået kontrakter for dette beløb til dækning af sundheds- og beskyttelsesforanstaltninger, hvilket fuldender programmeringen for anden tranche.

Pr. 31. december 2020 havde Kommissionen indgået kontrakter for den fulde operationelle beløbsramme for faciliteten. Ud af de i alt 6 mia. EUR var lidt over 5 mia. EUR blevet udbetalt ved udgangen af 2022.

4.Gennemførelse af faciliteten

Faciliteten gennemføres som humanitær bistand og udviklingsbistand. Under den første tranche blev de respektive områder tildelt ca. 1,4 mia. EUR og 1,6 mia. EUR. I betragtning af den langvarige karakter af krisen i Syrien fokuseres der i interventionerne under den anden tranche i stigende grad på socioøkonomiske støtteaktiviteter og skabelse af indkomstmuligheder. Under anden tranche blev der afsat 1,04 mia. EUR til humanitær bistand og 1,9 mia. EUR til udviklingsbistand 25 .

Samlet for faciliteten er fordelingen af humanitær bistand og udviklingsbistand følgende:

Udførlige oplysninger findes online i tabellen over projekter 26 .

Programmeringen af faciliteten blev afsluttet i december 2019, og ved udgangen af 2020 var der indgået kontrakter for hele den operationelle beløbsramme på 6 mia. EUR, hvoraf 5 mia. EUR var blevet udbetalt ved udgangen af 2022.  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bistand, der ydes inden for rammerne af faciliteten, er projektbaseret. Udbetalingerne afhænger af de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af interventioner inden for rammerne af faciliteten.

Der er særlig fokus på flygtninge og asylansøgere, som ikke er fra Syrien. De af faciliteten omfattede interventioner sigter altid på at inddrage de lokalsamfund, der huser flygtninge.

Humanitær bistand under faciliteten har til formål at hjælpe de mest sårbare flygtninge gennem støtte, der på værdig vis skal dække basale behov og sikre beskyttelse. Den afhjælper også mangler via specialiserede organer og partnere i sektorerne sundhed og uddannelse i nødsituationer. Ydelsen af EU's humanitære bistand bygger på den europæiske konsensus om humanitær bistand fra 2007 27 , ifølge hvilken EU som humanitær aktør tilslutter sig de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, jf. artikel 214 i TEUF og forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand 28 , 29 .

Under facilitetens humanitære del er der gennemført i alt 65 projekter gennem 21 partnere under både første og anden tranche. Disse projekter skal opfylde basale behov, beskyttelse, uddannelse og sundhed for de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet. Under den første tranche blev der tildelt og indgået kontrakter om humanitær bistand for ca. 1,4 mia. EUR, og der blev udbetalt 1,3 mia. EUR, mens der under anden tranche blev indgået kontrakter for 1,04 mia. EUR, og pr. 31. januar 2023 blev der udbetalt 1 035 mio. EUR.

Udviklingsbistand understøtter mere langsigtede behov inden for sundhed, uddannelse og socioøkonomisk udvikling for flygtninge, navnlig med henblik på adgang til offentlige ydelser og indkomstmuligheder og kommunal infrastruktur. Den fokuserer også på udsatte grupper og medtager kønsdimensionen i interventionerne, f.eks. beskyttelse af kvinder og piger mod seksuel og kønsbaseret vold og bedre adgang til ydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed.

Under facilitetens udviklingsdel blev der fortsat gjort store fremskridt med gennemførelsen af de 26 projekter, hvis kontrakter var indgået under første tranche. 15 af disse projekter blev gennemført inden for rammerne af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise til en samlet værdi af 293 mio. EUR ud over den tildeling, som forvaltes direkte via instrumentet til førtiltrædelsesbistand 30 .

Der er foretaget udbetalinger til gennemførelsespartnere for næsten 2,6 mia. EUR ud af et samlet beløb på 3,5 mia. EUR, der er tildelt til udviklingsbistand under begge facilitetens trancher 31 . Under anden tranche blev der i december 2020 indgået kontrakter for samtlige 1,9 mia. EUR, hvoraf lidt over 1 mia. EUR var blevet udbetalt ved udgangen af december 2022. Facilitetens udviklingsdel omfatter 17 kontrakter.

I 2022 blev gennemførelsen af faciliteten påvirket af en meget høj inflation i Tyrkiet samt af valutakursrelaterede udfordringer, der gjorde det nødvendigt at reducere omfanget af nogle projekter, hvilket igen resulterede i et fald i antallet af opførte faciliteter. Væsentlige ændringer i markedsforholdene og inflationsraten påvirkede navnlig indkøbet af flere foranstaltninger negativt.

Faktorer såsom stigende inflation, devalueringen af den tyrkiske lira og de tilsvarende prisstigninger på byggematerialer udgjorde en udfordring for projektgennemførelsen, navnlig for infrastrukturprojekter. Kommissionen er i færd med at foretage en vurdering af de berørte projekter for at fastslå eventuelle mangler i projektafslutningen og har intensiveret samarbejdet med gennemførelsespartnere og kontrolbesøg på stedet. Denne vurdering er stadig i gang på rapporteringstidspunktet.

Interventioner inden for rammerne af faciliteten pr. prioriteret område

Fremskridt for hvert prioriteret område med hensyn til gennemførelsen af bistand, der finansieres under begge facilitetens trancher, rapporteres i de halvårlige overvågningsrapporter for faciliteten 32 . Der blev opnået betydelige resultater med hensyn til at yde bistand til flygtninge og værtssamfund på følgende prioriterede områder:

Uddannelse

Der er inden for rammerne af faciliteten afsat mere end 1,5 mia. EUR til uddannelse som prioriteret område, herunder 545 mio. EUR 33 til uddannelsesinfrastruktur.

Under facilitetens humanitære del blev der tildelt mere end 181 mio. EUR til uddannelse. Betingede kontantoverførsler til uddannelse (CCTE) støtter flygtningebørns indskrivning i skolen og deltagelse i undervisningen gennem udbetalinger til flygtningefamilier hver måned, hvis eleverne går regelmæssigt i skole. CCTE-programmets kontantkomponent er blevet finansieret under den humanitære del indtil oktober 2022, efter at der er blevet ydet yderligere 85 mio. EUR som led i det ændringsbudget, som blev vedtaget i juli 2020, mens kapacitetsstøtteaktiviteterne med henblik på en gnidningsløs overgang fortsatte indtil december 2022. Dette program blev overført til udviklingsdelen i oktober 2022. I oktober 2022 havde 811 181 børn nydt godt af CCTE. Fjerde fase af CCTE, der finansieres under den supplerende bistand til flygtninge i Tyrkiet, blev undertegnet i september 2022 med et beløb på 210 mio. EUR, hvilket afsluttede overgangen fra humanitær bistand til langsigtet udviklingsbistand på uddannelsesområdet.

Gennemførelsen af facilitetens direkte flagskibstilskud (PIKTES II 34 ) til ministeriet for national uddannelse på 400 mio. EUR sluttede i januar 2023 og fortsatte med det nye projekt PIKTES+ 35 med et samlet budget på 300 mio. EUR finansieret under den supplerende bistand til flygtninge i Tyrkiet. PIKTES støtter ministeriet gennem øget indskrivning, fastholdelse og omstilling i det formelle uddannelsessystem for flygtningebørn, samtidig med at kvaliteten af uddannelse og social samhørighed opretholdes. I marts 2022 var lidt over 747 000 syriske børn indskrevet i formel uddannelse. Der var over 44 000 elever på førskoleniveau, over 328 000 elever på primærtrinnet, 282 323 elever på første trin af sekundærniveauet og 77 361 elever på sekundærniveauets øverste trin, mens over 7 500 elever var i formel fjernundervisning på sekundæruddannelse. I juni 2022 havde 63 489 flygtningebørn modtaget ekstraundervisning, og 41 038 flygtningebørn havde modtaget supplerende undervisning med støtte fra faciliteten. Med hensyn til støtte til uddannelsessystemets undervisningskapacitet var der ansat 3 321 undervisnings- og rådgivningsmedarbejdere samt støttemedarbejdere (PIKTES-lærere og vejledere), og 22 834 tjenestemandslærere og 15 917 skoleadministrative medarbejdere blev aflønnet gennem PIKTES II. Med hensyn til et gunstigt læringsmiljø var der ansat 3 020 rengøringsmedarbejdere og 1 580 sikkerhedsmedarbejdere på skoler. I juni 2022 blev der under PIKTES II uddannet 3 886 lærere, 10 126 tjenestemandslærere og 8 154 skoleadministrative medarbejdere i forskellige emner vedrørende inklusiv uddannelse.

Antallet af studerende fra flygtninge- og værtssamfund, som modtager facilitetsstøttede stipendier til teknisk og erhvervsrettet uddannelse eller videregående uddannelsesinstitutioner, er nået op på 29 049. Størstedelen af disse studerende var flygtninge. Der blev opretholdt en ligelig kønsfordeling.

Faciliteten har fortsat støttet udviklingen af uddannelsesinfrastruktur og mindsket overbelægningen på skoler. Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til antallet af uddannelsesfaciliteter, der er opgraderet og færdiggjort. Et vigtigt resultat med hensyn til opgradering var installationen af 8 700 smartboards på skoler på primær- og sekundærtrinnet. Hidtil er over 12 000 faciliteter blevet opgraderet med støtte fra faciliteten. Derudover blev der opført i alt 117 skoler, og selve undervisningen blev påbegyndt på 108 skoler. Som led i et projekt for ren energi til en værdi af 40 mio. EUR under første tranche tilstræbes det via to solcelleanlæg og tagmonterede solpaneler at forsyne 120 skoler med energi. På tre skoler er der gennemført tagmonterede installationer, og der er i gennemsnit opnået 90 % fremskridt på yderligere 48 skoler. Desuden blev der påbegyndt rehabiliteringsarbejder for at øge energieffektiviteten for yderligere 41 skoler, og ved udgangen af 2022 var der registreret fremskridt på 70 %.

Beskyttelse

Som led i faciliteten er der afsat i alt ca. 211 mio. EUR til beskyttelse, hovedsagelig via projekter under den humanitære del.

Via facilitetens humanitære del er der ydet støtte til registrering og kontrol af flygtninge for at gøre det muligt for dem at legalisere deres status i Tyrkiet og lette deres adgang til tjenester. Ud over enkeltstående interventioner på beskyttelsesområdet, der har til formål at afhjælpe mangler og imødekomme specifikke behov, navnlig sårbare personers behov, er beskyttelsen også blevet integreret i de andre søjler i den humanitære indsatsstrategi (basale behov, sundhed og uddannelse). Det overordnede mål er i højere grad at tage hensyn til flygtningenes sårbarhed, legalisere deres status og knytte dem til et bredere netværk af offentlige tjenester og FN-/NGO-tjenester. I rapporteringsperioden var bistanden stadig fokuseret på de mest sårbare grupper (f.eks. vandrende sæsonarbejdere inden for landbrug, centrale flygtningegrupper osv.). Desuden indgik der i projekter, der finansieres gennem EU's trustfond som reaktion på den syriske krise, bistand til modtagelse af flygtninge i lokalcentre og viderehenvisning af sårbare flygtninge til passende tjenester.

Under facilitetens udviklingsdel blev der ved udgangen af 2020 indgået kontrakt om et direkte tilskud på 20 mio. EUR til ministeriet for familie, beskæftigelse og sociale ydelser. Projektet har til formål at forbedre leveringen af forebyggende og beskyttende sociale tjenester til de mest sårbare flygtninge og værtssamfund. I 2022 åbnede otte af de planlagte 18 nye socialcentre, og der var fremskridt med hensyn til åbning af seks dagplejecentre for ældre. Der blev også indledt forberedende aktiviteter, navnlig etablering af 75 børnebeskyttelsesenheder, oprettelse af ti mobile socialcentre, levering af materiel støtte til enheder til beskyttelse og overvågning af vold og uddannelse af ca. 4 000 ansatte i ministeriet for familie og sociale ydelser på centralt og provinsielt niveau.

Sundhed

Der er inden for rammerne af faciliteten afsat 800 mio. EUR til sundhed som prioriteret område.

Den vigtigste søjle i facilitetsstøtten er SIHHAT, som er et projekt, der finansieres med to på hinanden følgende tildelinger. 300 mio. EUR i 2016 og 210 mio. EUR i 2020. SIHHAT støtter det tyrkiske sundhedsministerium i dets bestræbelser på at give gratis og lige adgang til sundhedspleje for fire millioner flygtninge. I alt 187 lægehuse for migranter er i funktion i 30 provinser, og omkring 4 000 sundhedsmedarbejdere arbejder i EU-støttede faciliteter, hvoraf 75 % er af syrisk oprindelse. Gennemførelsen af SIHHAT II fortsætter med håndgribelige resultater. Forberedelserne til SIHHAT III begyndte i 2022. SIHHAT III bør sikre videreførelsen af sundhedstjenester for flygtninge efter 2023, hvor SIHHAT II skal ophøre.

Opførelsen af de to hospitaler, der finansieres under faciliteten — Dörtyol/Hatay og Kilis — er afsluttet. Begge hospitaler blev officielt åbnet i henholdsvis juni og december 2022 og er fuldt operationelle. De leverer sekundære sundhedsydelser af høj kvalitet til flygtninge og værtssamfund. Desuden er faciliteten i færd med at opføre og renovere lægehuse for migranter, indkøbe barsels- og hygiejnesæt og renovere fysioterapeutiske enheder som et supplement til SIHHAT.

Omstillingsprocessen for fysiske rehabiliteringstjenester fra humanitær bistand til udviklingsbistand er næsten fuldført. Den humanitære partner sørger for sikker og inklusiv adgang til tjenester for flygtninge med handicap og andre sårbarheder i overensstemmelse med paratheden af de enheder til rehabilitering med fysisk terapi, der er opført inden for rammerne af SHIFA 36 , et EU-finansieret projekt, der gennemføres af Europarådets Udviklingsbank (CEB). 

I sine forberedelser på SIHAT III ønsker Kommissionen at lægge særlig vægt på sårbare grupper (flygtninge uden for deres registreringsprovins, ikke-syrere, LGBTQI+ og flygtninge med handicap) og specifikke tjenester, herunder reproduktiv sundhed og mental sundhed og psykosocial støtte.

Kommunal infrastruktur

Kommunal infrastruktur er en nøgleprioritet for faciliteten. Under denne facilitet støttes en række kommuner i levering af vigtige kommunale tjenester, herunder vandforsyning og sanitet samt håndtering af fast affald. Via faciliteten støttes også lokal infrastruktur gennem levering af tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter. Opførelsen af et anlæg til mekanisk-biologisk affaldsbehandling i Gaziantep blev afsluttet i oktober 2021. Der blev undertegnet ni ud af 36 kontrakter om vand, spildevand og fast affald, mens der blev indgået kontrakt om 22 ud af 26 faciliteter for ungdom og sport, og de er i øjeblikket under opførelse.

Basale behov og socioøkonomisk støtte

Under faciliteten er der tildelt mere end 2,83 mia. EUR til basale behov og socioøkonomisk støtte.

Interventionerne på dette prioriterede område har til formål at sikre, at de mest sårbare flygtninges basale behov dækkes, og at flygtningenes modstandsevne og selvhjulpenhed styrkes. Dette bør muliggøre en gradvis overgang fra afhængighed af social bistand til øget selvhjulpenhed og bedre indkomstmuligheder.

Mere end 2,6 millioner flygtninge har modtaget direkte støtte som led i facilitetens bistand til dækning af basale behov, hvilket har givet dem mulighed for at leve et værdigt liv. Størstedelen af støtten ydes via det sociale krisesikkerhedsnet (ESSN), et humanitært bistandsprogram, som i øjeblikket yder månedlig kontant bistand via et debitkortsystem til mere end 1,6 mio. flygtninge. Der blev afsat 1,225 mio. EUR til tredje fase af ESSN. Videreførelsen af ESSN-støtten sikres frem til andet kvartal af 2023 37 med opfølgende midler tildelt under yderligere flygtningestøtte uden for faciliteten.

Under anden tranche af faciliteten undertegnede Kommissionen en aftale om et direkte tilskud på 245 mio. EUR med det tyrkiske ministerium for familie og sociale ydelser for at gøre det muligt at yde en månedlig finansiel støtte svarende til den sociale bistand, der ydes til sårbare personer inden for rammerne af det tyrkiske socialsikringssystem, dvs. det supplerende ESSN (C-ESSN). Efter en forberedende fase begyndte støttemodtagerne i juli 2021 at modtage betalingerne, som vil fortsætte mindst indtil maj 2023. Projektet gennemføres sideløbende med ESSN og yder støtte til husstande med enlige forældre, ældre, handicappede og svært handicappede. EU-delegationen og ECHO's personale i feltkontoret i Ankara mødes regelmæssigt for at koordinere den sideløbende gennemførelse af ESSN og C-ESSN. I 2022 blev videreførslen af C-ESSN- og ESSN 38 -programmerne sikret via de 3 mia. EUR yderligere flygtningestøtte, der er mobiliseret for 2021-23 39 .

Der ydes fortsat supplerende socioøkonomisk støtte til de flygtninge, der kan få adgang til arbejdsmarkedet. Denne støtte har til formål at øge flygtninges beskæftigelsesegnethed og omfatter erhvervsuddannelse og faglig specialisering, sprogundervisning, jobrådgivning, oplæring på arbejdspladsen og forenkling af arbejdstilladelsesproceduren til støtte for både syriske flygtninge og værtssamfund. Der ydes tilskud til iværksættere og iværksætteruddannelse til både syriske flygtninges og værtssamfundenes nystartede og eksisterende iværksættervirksomheder i samarbejde med den tyrkiske organisation for udvikling af små og mellemstore virksomheder (KOSGEB) og den tyrkiske udviklings- og investeringsbank (TKYB). Et andet projekt støtter udviklingen og gennemførelsen af en model for socialt iværksætteri med fokus på kvinder for at skabe bæredygtige indkomstskabende aktiviteter for både sårbare syriske flygtninge og tyrkiske kvinder. Yderligere to projekter tager sigte på at støtte beskæftigelsen i landbruget. Projekterne forventes at løbe frem til senest midten af 2025. I 2022 blev kontinuiteten af den socioøkonomiske støtte til flygtninge sikret med de 3 mia. EUR i yderligere flygtningestøtte, der er mobiliseret for 2021-23.

Migrationsstyring

Via faciliteten er der på dette prioriterede område finansieret to projekter under første tranche til et samlet beløb på 80 mio. EUR. Som led i et af de første projekter blev der ydet EU-støtte til at styrke den tyrkiske kystvagts kapacitet til at foretage eftersøgnings- og redningsoperationer. Det andet projekt havde til formål at støtte generaldirektoratet for migrationsstyring ved forvaltningen af tilbagesendelser fra EU. Begge projekter er afsluttet.

Kønsaspekter i projekter inden for rammerne af faciliteten

EU's tredje kønshandlingsplan "Hen imod en verden præget af ligestilling 2021-2025" er fortsat vejledende for gennemførelsen af interventioner under faciliteten. Fremme, beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne for kvinder og piger i al deres mangfoldighed, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder og piger var fortsat prioriteter i 2022. Kønsrelaterede overvejelser blev integreret i alle projekter under faciliteten og blev løbende overvåget ved hjælp af opdelte data (76 indikatorer). Integration af kønsaspektet blev kombineret med særlige foranstaltninger, der er udviklet sammen med gennemførelsespartnere, som har omfattende erfaring med tilgangen og har kapacitet til at indgå i en dialog med de tyrkiske myndigheder.

Faciliteten har spillet en væsentlig rolle med hensyn til at forbedre kvinders beskæftigelsesegnethed. Mere end 26 000 kvinder har gennemført en kortvarig erhvervsfaglig uddannelse, mens ca. 40 000 kvinder har nydt godt af beskæftigelsesrådgivning. Desuden er rådgivningsstøtten eller den finansielle støtte blevet udvidet til ca. 500 virksomheder, der ejes af kvinder.

Faciliteten har sørget for værdifulde tyrkiske sprogkurser for flygtningekvinder. Omkring 25 000 voksne flygtningekvinder og 20 000 kvindelige studerende har gennemført disse kurser. Desuden har ca. 55 000 kvindelige flygtningebørn deltaget i førskoleundervisning, som er blevet stillet til rådighed gennem de facilitetsfinansierede projekter. Der er også ydet uddannelsesstipendier til 15 000 kvindelige studerende. Det er værd at bemærke, at næsten 50 % af lærere og undervisningspersonale, der er ansat af faciliteten, er kvinder.

Programmer for kontantoverførsler har givet tilsvarende fordele til flygtningekvinder. Mere end en million kvinder modtager regelmæssige ubetingede ressourceoverførsler. Desuden har familierne til ca. 400 000 kvindelige studerende modtaget betingede kontantoverførsler som uddannelsesstøtte. Uafhængigt af programmer for kontantoverførsler har omkring 500 000 flygtningekvinder modtaget beskyttelsestjenester efter henvisning, mens ca. 550 000 flygtningekvinder har nydt godt af beskyttelsestjenester, der ydes gennem facilitetsfinansierede projekter.  

5.Overvågning og evaluering

Overvågning

Facilitetens overvågningssystem er udformet med henblik på at blive tilpasset, justeret og forbedret i hele sin levetid. I 2022 var rapporteringen om facilitetens resultater fortsat baseret på den ajourførte resultatramme for faciliteten 40 og teorien om forandring 41 . To overvågningsrapporter for faciliteten blev offentliggjort i 2022 — i juni og december — og kan tilgås på GD NEAR's websted 42 . Overvågningsrapporten for faciliteten for perioden frem til december 2022 skal foreligge i juni 2023.

Kommissionen støttes fortsat af et teknisk bistandsteam (SUMAF 43 ) i forbindelse med overvågnings- og rapporteringsopgaver for faciliteten. Ved udgangen af 2022 var 239 overvågningsmissioner afsluttet, og der var gennemført seks resultatorienterede overvågningsmissioner (ROM), 94 tekniske bistandsmissioner og 139 kontroller på stedet/overvågningsmissioner. 61 % af disse missioner fokuserede på kontrakter under direkte forvaltning. 44 Facilitetens foranstaltninger, der finansieres under de humanitære gennemførelsesplaner, blev også fortsat overvåget, idet der blev gennemført 89 overvågningsmissioner på projektniveau i rapporteringsperioden.

Evaluering

Kommissionen fortsætter gennemførelsen af anbefalingerne i facilitetens strategiske midtvejsevaluering 45 , der blev offentliggjort i juli 2021.

6.Revision

Den Europæiske Revisionsret indledte sin anden forvaltningsrevision af faciliteten i november 2022. Revisionen var igangværende på tidspunktet for udarbejdelsen. Retten har til hensigt at fremlægge sine resultater og anbefalinger i efteråret 2023.

7.Kommunikation og synlighed

I 2022 fortsatte aktiviteterne med at øge synligheden af facilitetens tiltag for at fremme EU's profil med hensyn til at bistå Tyrkiet med at huse flygtningebefolkningen. Prioriteterne omfattede sikring af bevidsthed, synlighed og forståelse blandt den brede offentlighed, medierne, politiske beslutningstagere og andre interessenter i EU, Tyrkiet og det internationale samfund.

Arrangementer, ceremonier og medietilstedeværelse

I første halvdel af 2022 gennemførte delegationslederen fire missioner til Denizli, Konya, Mardin og Dörtyol for at øge synligheden af EU's tiltag, hvilket tiltrak stor interesse. Andre projektrelaterede arrangementer omfatter åbningsceremonien for projektet Empowering the Private Sector to Foster Social and Economic Cohesion in Türkiye-FOSTER i februar 2022, lanceringen af projektet Social Entrepreneurship, Empowerment and Cohesion in Refugee and Host Communities in Türkiye (SEECO) i maj, åbningsceremonien for det nye statshospital i Kilis i juni og undertegnelsesceremonien for programmet om betingede kontantoverførsler til uddannelse i december 2022, der markerer den officielle overførsel af CCTE fra UNICEF til Tyrkiets regering. Synligheden af aktiviteter og tiltag blev fremmet gennem pressemeddelelser.

I 2022 blev der arrangeret en medierejse for at besøge humanitære bistandsprojekter finansieret af EU i Tyrkiet. Dette resulterede i særlige publikationer i europæiske medier, herunder El Pais (ES), ANSA (IT), Publico (PT), Deutsche Welle (DE), ARD (DE), EFE (ES) og NRK (NO). Desuden blev der sammen med IFRC gennemført en storstilet kommunikationskampagne for at øge bevidstheden om ESSN-programmet. Kampagnen omfattede vellykkede fremstød på de sociale medier i Tyskland, Italien, Sverige, Tyrkiet, Portugal og Polen.

8.Konklusion og næste skridt

Der blev gjort betydelige fremskridt med implementeringen af faciliteten i 2022. Der er indgået kontrakter for den fulde operationelle beløbsramme under faciliteten, og der er udbetalt 5 mia. EUR. Faciliteten ydede stadig hårdt tiltrængt støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet.

De næste skridt omfatter:

·Fortsat gennemførelse af alle projekter til gavn for flygtninge og værtssamfund i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning

·Fortsat iværksættelse af facilitetsrelaterede kommunikationsaktiviteter

·Tilrettelæggelse af facilitetens styringsudvalg i juni 2023

·Programmering og gennemførelse af yderligere støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet for at sikre bæredygtigheden i facilitetens resultater.

(1)

   Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24.11.2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme — flygtningefaciliteten for Tyrkiet, som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2016) 855 af 10.2.2016.

(2)

    https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/170302_facility_for_refugees_in_turkey_first_annual_report.pdf .

(3)

    https://en.goc.gov.tr/temporary-protection27 .

(4)

   https://en.goc.gov.tr/irregular-migration.

(5)

   Der er det særlige ved det tyrkiske asylsystem, at landet ganske vist har undertegnet New York-protokollen fra 1967 til Genèvekonventionen fra 1951, men med et forbehold. Det betyder, at langt størstedelen af flygtningene i Tyrkiet ikke kan ansøge om fuld status som flygtning, men kun om status som "betinget flygtning", hvilket, såfremt denne status indrømmes, begrænser opholdet i landet til det tidspunkt, hvor en anerkendt flygtning "genbosættes i et tredjeland".

(6)

    http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ .

(7)

   Kommissionens afgørelse C(2016) 60/03 af 10.2.2016 om flygtningefaciliteten for Tyrkiet og om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24. november 2015.

(8)

    https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11329-2018-INIT/en/pdf .

(9)

   Finansiering mobiliseret i årene 2013-2015 under de forskellige eksterne finansieringsinstrumenter, nemlig instrumentet for humanitær bistand (HUMA), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), herunder en række foranstaltninger gennemført af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (EU-trustfonden).

(10)

   Siden krisens begyndelse har EU mobiliseret alle de politiske og humanitære redskaber, som det har til rådighed til støtte for det syriske folk, med 24,9 mia. EUR i humanitær bistand og bistand til fremme af stabilisering og modstandsdygtighed, som siden krisens begyndelse i 2011 er blevet mobiliseret i fællesskab https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/93313/node/93313_en .

(11)

    http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ .

(12)

   I henhold til en ny græsk ministerafgørelse vil Tyrkiet blive betragtet som et sikkert tredjeland for asylansøgere fra Pakistan, Bangladesh, Syrien, Afghanistan og Somalia. Ansøgninger fra personer af disse nationaliteter kan derfor blive afvist på dette grundlag, og ansøgerne vil blive sendt tilbage til Tyrkiet, hvor de anses for at være sikre og har mulighed for at ansøge om flygtningestatus.

(13)

   Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24.11.2015, artikel 2 — Facilitetens mål.

(14)

   Jf. artikel 5, stk. 1, i Kommissionens afgørelse C(2015) 9500, som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2016) 855.

(15)

    https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/2016_needs_assessment_.pdf .

(16)

    https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/updated_needs_assessment.pdf .

(17)

   Bidragene fra naboskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde blev overført til og gennemført under instrumentet til førtiltrædelsesbistand og EU-trustfonden. Alle bidrag fra faciliteten til EU-trustfonden (fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand og i mindre omfang fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) blev i princippet gennemført som ikkehumanitær bistand.

(18)

   Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1).

(19)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 232/2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).

(20)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 233/2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

(21)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 231/2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).

(22)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1).

(23)

   Den samlede fordeling af medlemsstaternes bidrag findes på https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/02/03/refugee-facility-for-turkey/ .

(24)

    https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/06/29/facility-for-refugees-in-turkey-member-states-agree-details-of-additional-funding/ .

(25)

   Restbeløbet på 60 mio. EUR er afsat til administrativ og operationel støtte til gennemførelse af faciliteten.

(26)

    https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/system/files/2022-01/Facility%20table_December%202021.pdf .

(27)

   Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.

(28)

   Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.

(29)

   Europa-Kommissionens humanitære bistand bygger på årlige landespecifikke gennemførelsesplaner. Samarbejdsrammen mellem Kommissionen og dens partnere på området humanitær bistand er fastlagt i de finansielle og administrative rammeaftaler, som Kommissionen har indgået med internationale organisationer, og i de partnerskabsrammeaftaler, den har indgået med ikkestatslige organisationer.

(30)

   Midler fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand under faciliteten forvaltes i overensstemmelse med reglerne for foranstaltninger udadtil, der er omhandlet i anden del, afsnit IV, i finansforordningen og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

(31)

   Tallet omfatter også udbetalinger i forbindelse med projekter, der gennemføres inden for rammerne af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, men som endnu ikke er debiteret EU-budgettet.

(32)

    https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/enlargement-policy/negotiations-status/turkey/eu-facility-refugees-turkey_da .

(33)

   Dette omfatter et projekt om ren energi til 40 mio. EUR under EUTF (FRIT 1).

(34)

   PIKTES II (Promoting Integration of Syrian Kids into the Education System II).

(35)

   PIKTES+ (Promoting Inclusive Education for Kids in the Turkish Education System).

(36)

   "Styrkelse af sundhedsinfrastrukturen for alle".

(37)

    https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20200706IPR82727/meps-approve-EU585-million-to-support-syrian-refugees-in-neighbouring-countries .

(38)

   Den næste fase af ESSN-programmet er planlagt til at blive overtaget af GD NEAR.

(39)

   Commission Implementing Decision on the financing of the individual measure for the delivery of cash support to the most vulnerable refugees in Türkiye for 2022 and 2023 — C(2022) 7822 final — blev vedtaget den 4. januar 2022, og Commission Implementation Decision on the financing of the individual measure to continue support for basic needs and transition to livelihoods opportunities for refugees in Türkiye in 2022 — C(2022) 8887 — blev vedtaget den 7. december 2022.

(40)

    https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-06/Facility%20Results%20Framework_Jun2022.pdf  

(41)

    https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-06/Facility%20Theory%20of%20Change_Feb2022.pdf  

(42)

   https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/enlargement-policy/negotiations-status/turkey/eu-facility-refugees-turkey_da.

(43)

   Teknisk bistand til støtte for overvågningen af tiltag, der finansieres under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet — IPA/2018/393-877.

(44)

   Kumulative tal fra 2017.

(45)

    https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/strategic-mid-term-evaluation-facility-refugees-turkey-2016-201920_da .