EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.1.2023
COM(2023) 39 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
De europæiske struktur- og investeringsfonde
Sammenfattende rapport for 2022 om de årlige gennemførelsesrapporter for gennemførelsesperioden 2014-2020
{SWD(2023) 22 final}
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
De europæiske struktur- og investeringsfonde
Sammenfattende rapport for 2022 om de årlige gennemførelsesrapporter for gennemførelsesperioden 2014-2020
1.Indledning
Folkesundhedskrisen påvirkede fortsat det europæiske samfund i 2021. De på hinanden følgende bølger af covid-19-varianter testede vores økonomiers modstandsdygtighed. På trods af de hårde betingelser fortsatte de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) med at støtte mennesker, virksomheder og regionale myndigheder. Dette bidrog til gengæld til at dæmpe både sundhedskrisen og den økonomiske krise.
ESI-fondene fungerer som anker for offentlige og private investeringer og langsigtede projekter, men den fleksibilitet, der blev indført under sundhedskrisen, gjorde det muligt at yde støtte til mennesker, virksomheder og regionale myndigheder, hvilket hjalp dem med at afhjælpe virkningerne af covid-19-pandemien. Støtteforanstaltningerne havde fokus på øgede udgifter til sundhedspleje, ordninger med nedsat arbejdstid og SMV'ers driftskapital.
Som de største investeringsinstrumenter under den flerårige finansielle ramme (EU-budgettet) for 2014-2020 støtter ESI-fondene den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i Europas regioner samt deres modstandsdygtighed og genopretning efter krisen i de seneste år. De omfatter:
·Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
·Den Europæiske Socialfond (ESF)
·Samhørighedsfonden
·Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
·Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
ESI-fondene har en tiårig gennemførelsesperiode(), hvoraf 2021 var det ottende år. I denne rapport, jf. artikel 53 i forordning (EU) nr. 1303/2013, gøres der rede for ændringerne i den finansielle gennemførelse af ESI-fondene frem til udgangen af 2021(
). Den præsenterer de kumulative resultater af programmeringsperioden 2014-2020, som medlemsstaterne har indberettet, samt den indledende indsigt i ESI-fondenes indsats over for covid-19-pandemien.
De samlede investeringer beløb sig ved udgangen af 2021 til 731 mia. EUR, hvoraf EU-finansieringen tegnede sig for 535 mia. EUR. Det samlede planlagte budget steg med næsten 90 mia. EUR, hovedsagelig takket være de ekstra midler, der blev stillet til rådighed under genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) til bekæmpelse af covid-19-pandemien samt forlængelsen af budgettet for den fælles landbrugspolitik. Midlerne er rettet mod vigtige politiske mål for Europas fremtid, herunder:
·øget intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
·styrkelse af den offentlige forvaltnings institutionelle kapacitet
·øget territorial og bymæssig udvikling og territorialt samarbejde (Interreg).
Ved udgangen af 2021 havde medlemsstaterne allerede modtaget mere end 64 % af Samhørighedsfondens midler. I absolutte tal udgør de 66 mia. EUR, der blev udbetalt i 2021, det højeste niveau i Kommissionens årlige betalinger i hele finansieringscyklussen 2014-2020. Ifølge de seneste tilgængelige finansielle data havde Kommissionen ved udgangen af oktober 2022 udbetalt 297 mia. EUR til programmerne under samhørighedspolitikken for 2014-2020, svarende til ca. 74 % af de planlagte midler, hvilket betyder, at der stadig mangler at blive udbetalt 104 mia. EUR.
I perioden 2014-2020 bidrog ESI-fondene til:
·støtte til over 4 mio. virksomheder
·skabelse af over 310 000 nye arbejdspladser i de forskellige regioner i EU
·forbedring af energieffektiviteten i 460 000 husstande
·forøgelse af energiproduktionskapaciteten fra vedvarende energikilder med over 3 600 MW (svarende til ca. 1 800 vindmøller)
·reduktion af det årlige primærenergiforbrug i offentlige bygninger med 2,6 terawatt-timer/år (svarende til den mængde elektricitet, der forbruges af omkring 720 000 husstande i et helt år)
·tilslutning af yderligere 500 000 energibrugere til intelligente elnet
·hjælp til 55,2 mio. mennesker gennem foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, social inklusion eller uddannelse
·støtte til over 2,3 mio. projekter i landbrugssektoren og landdistrikterne
·bevarelse af over 44 000 arbejdspladser og skabelse af over 6 000 nye arbejdspladser i fiskeri- og akvakultursektoren.
De oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet om gennemførelsen af ESI-fondenes programmer for 2021, er kun et øjebliksbillede af en meget dynamisk situation. Programmerne anvender fortsat EU-midler til at håndtere pandemiens virkninger, samtidig med at de forfølger deres oprindelige strategiske mål, om end i en noget anden sammenhæng. EU-landene gjorde brug af den ekstra fleksibilitet, der blev skabt gennem investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), samt de ekstra midler, der blev stillet til rådighed gennem genopretningspakken NextGenerationEU, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU.
Den russiske invasion af Ukraine i 2022 har yderligere påvirket gennemførelsen af programmerne. Med støtte fra Kommissionen har medlemsstaterne tilpasset deres programmer for at tilpasse sig det hurtigt skiftende miljø og tackle de nye udfordringer. Initiativet med en samhørighedsaktion for flygtninge i Europa (CARE), som Kommissionen foreslog i marts 2022 og vedtog i april 2022, gav yderligere fleksibilitet i finansieringen af samhørighedspolitikken for at støtte medlemsstater, som huser mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Ved at arbejde tæt sammen med civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder støttede ESI-fondene øjeblikkelige hjælpeforanstaltninger inden for boliger og sundhedspleje til flygtninge. De støttede også langsigtet integration inden for beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, herunder uddannelse, sprogkurser, rådgivning, coaching, psykologisk bistand, juridisk bistand og adgang til tjenester såsom børnepasning, sundhedspleje og sociale tjenester.
Ud over den hidtil usete tilstrømning af fordrevne personer har den russiske invasion af Ukraine også forværret råvarepriserne, herunder på energi og fødevarer, forårsaget nye flaskehalse i forsyningskæden og forstyrret arbejdsmarkedet. Samhørighedsfondene har fortsat støttet medlemsstaterne i at tackle disse udfordringer ved at tilbyde maksimal fleksibilitet til gennemførelsen af investeringer under samhørighedspolitikken gennem den fleksible bistand til territorier (FAST-CARE), som Kommissionen foreslog i juni 2022 og vedtog i oktober 2022. FAST-CARE omfatter ændringer af begge programmerings-perioder — 2014-2020 og 2021-2027 — som fokuserer på: i) administrative forenklinger, ii) øget fleksibilitet til at anvende de tre fonde under samhørighedspolitikken i flæng og finansiere allerede afsluttede projekter og iii) yderligere likviditet gennem øget forfinansiering fra REACT-EU og muligheden for at anmode om, at omkostningerne dækkes af EU-budgettet med 100 % uden samfinansiering fra de nationale budgetter.
Derudover har Kommissionen også bidraget til at tackle den aktuelle energikrise gennem målrettede ændringer af samhørighedspolitikken for 2014-2020 — kaldet Støtte til energi til overkommelige priser (SAFE) — i forbindelse med de lovgivningsmæssige forhandlinger om REPowerEU. Europa-Parlamentet og Rådet indgik den 14. december 2022 en politisk aftale om REPowerEU, herunder SAFE, som vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende op til 10 % af deres tildeling under samhørighedspolitikken for 2014-2020 til at støtte sårbare husstande og SMV'er, som er særlig hårdt ramt af stigninger i energipriserne samt arbejdsfordelingsordninger og tilsvarende ordninger, med 100 % EU-medfinansiering.
2.Oversigt over gennemførelsen
2.1.Finansiel gennemførelse ()
|
Investeringer på 731 mia. EUR til EU's regioner
|
De fem ESI-fonde indgik forpligtelser for 535 mia. EUR i budgetperioden 2014-2020. Suppleret med national medfinansiering udløste disse fonde en samlet investering på 731 mia. EUR (herunder REACT-EU-midlerne samt udvidelsen af den fælles landbrugspolitiks anden søjle). De omkostninger, som projektmodtagerne har afholdt, er berettigede til medfinansiering fra ESI-fondene frem til udgangen af 2023 ().
De samlede omkostninger til de projekter, som medlemsstaterne har udvalgt til at få støtte fra ESI-fondene frem til udgangen af 2021, beløber sig til 746 mia. EUR og udgør 102 % af den samlede tildeling (). Figuren nedenfor viser udviklingen i projektudvælgelsen og projektbetalingen i løbet af gennemførelsescyklussen i relative tal.
Ved udgangen af 2021 var der blevet udbetalt et samlet nettobeløb på 252 mia. EUR til medlemsstaterne (64 % af EU's planlagte beløb for hele perioden til samhørigheds-politikken). I betragtning af både programmernes høje modenhed og den fleksibilitet, der blev skabt som reaktion på krisen, herunder 100 % EU-finansiering, var der i 2021 en klar stigning i EU-betalingerne til programmer. Erfaringerne fra tidligere programmerings-perioder tyder på, at udnyttelsesgraden vil fortsætte med at stige, indtil programmerne afsluttes. I 2021 blev der frigjort 65 mio. EUR ().
De finansielle data fra september 2022 bekræfter de fortsat store udgifter til samhørighedspolitikken. På ti måneder blev der rapporteret om yderligere udgifter på 45 mia. EUR, hvilket øgede betalingerne til 74 % af det planlagte beløb. I betragtning af at de nationale myndigheder har tendens til at indgive anmodninger om godtgørelse til Kommissionen hen imod slutningen af regnskabsåret, vil dette tal nødvendigvis stige yderligere i de resterende måneder af 2022.
2.2.ESI-fondenes vigtigste resultater
Den lovgivningsmæssige ramme for 2014-2020 indeholder fælles indikatorer for hver enkelt EU-fond, som gør det muligt for Kommissionen at foretage en årlig samlet EU-overvågning af investeringsforanstaltninger, -output og -resultater.
De kumulative overordnede resultattal, som medlemsstaterne indberettede ved udgangen af 2021, var:
·4 mio. virksomheder blev støttet gennem projekter finansieret af ESI-fondene ().
·Der blev skabt 310 000 nye job med EFRU-støtte.
·Der blev installeret 3 600 MW ekstra kapacitet til produktion af vedvarende energi (svarende til ca. 1 800 vindmøller).
·Et fald på 2,6 terawatt-timer/år i det årlige primærenergiforbrug i offentlige bygninger (svarende til elektricitet forbrugt af ca. 720 000 husstande i et helt år).
·500 000 energibrugere blev tilsluttet intelligente elnet.
·55,2 mio. deltagere drog fordel af projekter støttet af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
·8,8 mio. deltagere opnåede kvalifikationer takket være ESF-støtte.
·2,3 mio. projekter modtog støtte for at hjælpe landbruget og virksomheder i landdistrikterne med at blive mere konkurrencedygtige og for at skabe og bevare arbejdspladser i landdistrikterne.
·34 mio. hektar landbrugsjord eller 19,5 % af det udnyttede landbrugsareal blev udvalgt til at modtage støtte til arealforvaltning for at øge beskyttelsen af biodiversiteten.
·64 % af den samlede befolkning i landdistrikterne (184,8 mio. indbyggere) er omfattet af over 3 650 lokale aktionsgrupper under Leader, der gennemfører lokale udviklingsstrategier, som støttes af ELFUL.
2.3.Reaktioner på covid-19-pandemien
|
39,6 mia. EUR, der er tilført til bekæmpelse af pandemien og ekstra fleksibilitet
|
Flere på hinanden følgende bølger af virusvarianter ramte de europæiske samfund i hele 2021. Nationale, regionale og lokale myndigheder stod fortsat i forreste linje med hensyn til at bekæmpe de skader, der er påført lokalsamfundene og økonomien.
Som reaktion på covid-19-pandemien har EU vedtaget den hidtil største genopretningspakke for at komme mere modstandsdygtig ud af krisen og støtte Europas digitale og grønne omstilling, der finansieres under NextGenerationEU.
Nye midler på 50,6 mia. EUR under genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) støttede kriseafhjælpningsforanstaltninger under strukturfondene for 2014-2020.
REACT-EU var det allerførste instrument, der blev anvendt under NextGenerationEU, og den første udbetaling fandt sted den 28. juni 2021. Finansieringen var opdelt i to trancher — størstedelen var til rådighed til programmering i 2021 (39,6 mia. EUR) og resten i 2022 (10,8 mia. EUR). Kommissionen handlede hurtigt for at stille midler til rådighed i tide til at bekæmpe pandemien og støtte økonomien. På blot tre måneder efter vedtagelsen af REACT-EU-forordningen () godkendte den over 90 % af de midler, der var til rådighed i 2021, hvilket gjorde det muligt for forvaltningsmyndighederne at begynde at anvende de tilgængelige ekstra ressourcer.
Finansieringen gik til sundhedsinstitutioner, forskere, virksomhedsejere, ansatte og sårbare personer. Pr. oktober 2022 var der afsat 7,1 mia. EUR til grønne investeringer (heraf 6,1 mia. EUR til klimaindsatsen) og 3,1 mia. EUR til den digitale økonomi. Der blev afsat 8 mia. EUR til virksomheder og erhvervsstøtte. 7,1 mia. EUR til sundhedssektoren og 10 mia. EUR til arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Nøgleværdier fra den nationale rapportering om covid-19-specifikke indikatorer, herunder bidraget til REACT-EU-støtten for første gang, viser følgende foreløbige resultater inden udgangen af 2021 ():
·Under covid-19-indikatorerne for sundhedsrelaterede udgifter: 42 % af det samlede planlagte beløb på 3,7 mia. EUR blev indberettet som brugt ved udgangen af 2021.
·Centrale covid-19-specifikke indikatorer for sundhedsrelaterede output viser en høj gennemførelsesgrad:
oAf målet på 3,4 mia. personlige værnemidler, der er fastsat i medlemsstaternes programmer, blev 84 % indberettet som opfyldt.
oAf målet på 13 000 nye respiratorer blev det indberettet, at der er blevet købt over 11 000 respiratorer (84 %).
·I forhold til målet på 12,4 mia. EUR i nødhjælp til driftskapital til SMV'er (tilskud og lån) blev 70 % af målet indberettet som gennemført. Af målet om at støtte over 1 mio. SMV'er med driftskapital blev målet rapporteret som 78 % nået ved udgangen af 2021, idet der blev støttet ca. 805 000 virksomheder.
Inden for samhørighedspolitikken er ESF den primære kilde til støtte for sociale tjenester, fastholdelse af beskæftigelse og støtte til sårbare grupper i overensstemmelse med handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette er sket ved at fremme f.eks. støtte til arbejdsfordelingsordninger, supplerende løn til sundhedspersonale, IT-udstyr, beskyttelsesudstyr og tjenester til sårbare grupper.
Den foranstaltning, der blev indført under ELFUL for at yde midlertidig likviditetsstøtte til landbrugere og virksomheder i landdistrikterne, der er særlig hårdt ramt af covid-19-krisen, blev gennemført i de mere end 40 nationale eller regionale programmer for udvikling af landdistrikterne i 14 medlemsstater med et planlagt samlet offentligt udgiftsbeløb på 1 mia. EUR (inklusive national medfinansiering). Ved udgangen af 2021 var 90 % af de 700 mio. EUR, der var afsat til foranstaltningen (til et planlagt samlet offentligt udgiftsbeløb på 1 mia. EUR inklusive national medfinansiering) blevet gennemført, hvilket gjorde det muligt for over 560 000 bedrifter og 6 500 SMV'er at modtage støtte. 92 % af disse udgifter gik til landbrugere.
EHFF indførte nødhjælp for at kompensere for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter og indstilling eller reduktion af produktion og forarbejdning i forbindelse med pandemien. 189 mio. EUR af EHFF-finansieringen blev afsat til at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, hvoraf halvdelen blev afsat til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter. Dette svarer til 3,8 % af de samlede EHFF-midler, der var indgået forpligtelser for ved udgangen af 2021.
Eksempler på projekter, som finansieres af ESI-fondene, og som bidrager til covid-19-indsatsen:
I Grækenland støttede ESF rekruttering af sundhedspersonale, herunder læger, sygeplejersker og andet personale, der leverer sundhedsydelser og spiller en afgørende rolle i sundhedsinstitutionernes struktur, beredskab og modstandsdygtighed. Med henblik på at afhjælpe den personalemangel, der påvirker de græske sundhedstjenester, fokuseredes der i projektet på at øge antallet af medarbejdere, der er involveret i screening, tidlig opdagelse og håndtering af potentielle covid-19-tilfælde samt i pleje af personer med kroniske eller akutte sygdomme, der ikke er covid-19-relaterede.
Delvert Mécanique
, en virksomhed med hjemsted i Nouvelle-Aquitaine i Frankrig, modtog finansiel støtte til at modernisere sin produktion. Virksomheden, der fremstiller arbejdsemner til industri-, forsvars-, jernbane- og bilsportsmarkederne, blev hårdt ramt af sundhedskrisen. EFRU-støtten gør det muligt for virksomheden at være mere produktiv og øge sin omsætning med 20 % i løbet af de næste tre år samt ansætte nyt personale.
I Østrig støttede REACT-EU-midlerne virksomheden
Kioto Solar
med base i Kärnten. EFRU bidrog med 1,4 mio. EUR til køb af maskiner til en ny produktionslinje for solcellemoduler, der kan integreres i bygningsfacader. Disse innovative, intelligente og æstetiske moduler omdanner en bygning til et reelt solkraftværk. Som følge af den nye produktionslinje kan fotovoltaiske moduler med dobbelt anvendelse (vinterhave, facade, carporte, tagløsninger osv.) produceres automatisk på deres anlæg i St. Veit.
I regionen La Réunion i Frankrigs yderste periferi investerede EFRU 8 mio. EUR for at hjælpe turistvirksomhederne med at opretholde og gradvist genoptage deres aktiviteter. Dette tog form af en fast støtte til driftskapital i SMV'er, der bidrog til at mindske de negative virkninger af covid-19-udbruddet, som ramte regionen meget hårdt. For første gang blev en sådan ordning indført via en særlig digital platform, hvilket bragte bureaukratiet ned til et minimum.
Covid-19-pandemien har medført betydelige ændringer af det litauiske finansmarked og økonomien. På grund af den økonomiske covid-19-krise kunne kun 15 % af landbrugsvirksomhederne dække deres kortfristede forpligtelser med deres egenkapital. Der blev oprettet et finansielt instrument med støtte fra ELFUL, der ydede præferencelån på op til 200 000 EUR til driftskapital og/eller investeringer til små bedrifter og unge landbrugere. I september 2022 var der indgivet låneansøgninger til en værdi af 2,7 mio. EUR.
3.Gennemførelse efter hovedtemaer
De følgende afsnit giver et overblik over ESI-fondenes resultater fordelt på de vigtigste politikområder som rapporteret af medlemsstaterne ved udgangen af 2021.
3.1.Intelligent vækst
|
212 mia. EUR til intelligent vækst
|
Investeringer i intelligent vækst udgør ca. 29 % af den samlede ESI-finansiering. Der er over 212 mia. EUR til rådighed til de tre intelligente mål: forskning og innovation (70 mia. EUR), informations- og kommunikationsteknologi (18 mia. EUR) og SMV'ers konkurrenceevne (124 mia. EUR) ().
Ved udgangen af 2021 havde medlemsstaterne tildelt 225 mia. EUR, 110 % () af de samlede disponible midler til projekter til disse tre mål (tildelt projekter i ovenstående diagram), og 131 mia. EUR, svarende til 62 % af tildelingen, var allerede blevet udbetalt til projektstøttemodtagere (udbetalt til projekter). Det udgør en stigning på 8 procentpoint i forhold til det foregående år, hvilket viser en god udnyttelsesrytme for ESI-fondene. Nedenstående figur giver en mere detaljeret opdeling af gennemførelsesgraden for hvert af de tre mål samt det gennemsnit, der svarer til grupperingen intelligent vækst.
Anvendelsen af ESI-fondene til at fremme forskning og innovation er afgørende for at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at skabe de nødvendige betingelser for innovation, forskning og udvikling. Støtte til innovation gennem strategier for intelligent specialisering er afgørende for en række EU-prioriteter, navnlig den europæiske grønne pagt, en økonomi, der tjener alle, og som gør Europa klar til den digitale tidsalder.
Der blev registreret væsentlige resultater inden for forskning og innovation ved udgangen af 2021. Som følge af EU-støtten samarbejdede over 60 000 virksomheder f.eks. med forskningsinstitutioner (94 % af målet), og ca. 30 000 virksomheder lancerede nye produkter på markedet (95 % af målet).
ESI-fondene bidrager væsentligt til den europæiske økonomis digitale omstilling ved at forbedre IT-infrastrukturen og give mennesker, virksomheder og offentlige myndigheder flere muligheder med en ny generation af teknologier og færdigheder. Mere end 6,3 millioner husstande drager fordel af forbedret bredbåndsadgang på grund af udvalgte EFRU-projekter. Næsten 12 mio. husstande forventes at drage fordel af forbedret bredbåndsadgang inden udgangen af 2023. I landdistrikterne blev over 1 900 investeringsoperationer støttet af ELFUL for at forbedre adgangen til, anvendelsen og kvaliteten af IKT til et samlet beløb på over 1,1 mia. EUR. Over 5,1 mio. mennesker i landdistrikterne har nydt godt af forbedrede IT-infrastrukturer eller -tjenester.
ESI-fondene yder afgørende støtte til virksomheder, så de kan vokse, blive mere produktive og konkurrencedygtige og indføre innovative løsninger. Samlet set er der afsat 124 mia. EUR (17 % af det samlede budget) til forbedring af de europæiske SMV'ers konkurrenceevne, hvilket er det største enkeltstående mål i budgettet. Hidtil er 99 % af det planlagte beløb allerede afsat til projekter, og 61 % er allerede blevet brugt.
Eksempelvis steg antallet af SMV'er, der modtog EU-støtte, til 2 mio. i 2021 (sammenlignet med 1,4 mio. i det foregående år), hvilket viser den afbødende virkning, som EU-fondene havde på beskyttelsen af virksomhederne mod covid-19-pandemiens indvirkninger og dens finansielle konsekvenser.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til intelligent vækst:
Med støtte fra EFRU udviklede den nystartede virksomhed
MakeGrowLab
fra Puławy i Lubelskie-regionen i Polen et materiale fremstillet af biomasse ved hjælp af mikroorganismer. Scoby Packaging Materials® er en højtydende nanofiber, der dyrkes af mikrober gennem upcycling af lokale uønskede fødevarer/drikkevarer. Det kan anvendes som et alternativ til plastemballage og som opbevaringsbeholder til fødevarer, kemi, kosmetik og tekstiler. Produktet er grønt og innovativt på globalt plan.
Opstartsacceleratorprogrammet "
Olympo Boxes 2020
", der blev gennemført i regionen De Kanariske Øer i Spaniens yderste periferi, fremmede iværksætteri og tilbød tjenester til teknologiiværksættere. Med støtte fra EFRU har dette projekt ydet rådgivning til 73 iværksættere, hvilket har gjort det muligt for 32 nystartede virksomheder at forbedre deres forretningsmodel via gennemførelse af innovative idéer.
I Uusimaa-regionen i Finland medfinansierede EFRU projektet "
Digi-Flash
" for at fremskynde anvendelsen af digital industri 4.0-teknologi blandt SMV'er. 53 virksomheder deltog i projektet og iværksatte forsknings- og udviklingsaktiviteter. I 15 af disse virksomheder opstod der nye virksomheder baseret på vedvarende energiløsninger eller støtte til kulstoffattige løsninger. Yderligere 17 virksomheder udviklede nye eller væsentligt forbedrede produkter.
Det unikke og innovative
Mad Scientist Brewery
i Budapest i Ungarn, modtog EFRU-støtte til at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19 og forbedre sine teknologier. De nye teknologier gør det muligt for Mad Scientist at holde trit med de hurtige innovationer i IPA-bryggerisektoren og forbedre sin konkurrenceevne på de internationale markeder.
EFRU-støtten til KUNKEL + Partner i Nordrhein-Westfalen i Tyskland gjorde det muligt for virksomheden at videreudvikle
genopladelige zink-luftbatterier
. Denne teknologi har en høj energitæthed, er let at genanvende og er frem for alt meget billig. Den optimerede celle fremstilles i øjeblikket i små industriserier, og der etableres en demonstrator med 72 celler og en samlet kapacitet på 7,2 kWh. Denne vil blive taget i brug i de kommunale værker i byen Steinfurt i Nordrhein-Westfalen med henblik på midlertidigt at lagre overskydende energi fra solcellesystemet med en spidsbelastning på 100 kW.
3.2.Bæredygtig vækst
|
279 mia. EUR til bæredygtig vækst
|
Ved at støtte investeringer i en klimaneutral, ren og cirkulær økonomi samt investeringer i miljø og tilpasning til klimaforandringer yder ESI-fondene et væsentligt bidrag til målene i den europæiske grønne pagt. På grund af de ekstra ressourcer, der blev tilført gennem REACT-EU, steg den samlede tildeling til 279 mia. EUR (sammenlignet med 251 mia. EUR ved udgangen af 2020). Dette svarer til ca. 38 % af den samlede budgetbevilling. Ved udgangen af 2021 var der afsat 292 mia. EUR til projekter (105 % af de øremærkede midler), og udgifterne beløb sig til 174 mia. EUR (63 % af det samlede planlagte beløb). Nedenstående figur giver en mere detaljeret opdeling af gennemførelsesgraden for hvert af de fire mål samt det gennemsnit, der svarer til grupperingen intelligent vækst.
Der er væsentlige forskelle i de finansielle fremskridt på tværs af de forskellige temaer. Investeringerne i netinfrastrukturer inden for transport og energi er steget betydeligt i det seneste år. Hidtil er 71 % af de samlede planlagte beløb blevet brugt.
Tilpasning til klimaforandringerne og risikoforebyggelse er et af de hurtigst voksende tematiske mål med hensyn til de beløb, som støttemodtagerne allerede har brugt (63 %). Miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet er næste mål med hensyn til udgifter, idet 59 % af det samlede budget allerede anvendes, hvilket er lidt under gennemsnittet for målet om bæredygtig vækst.
Covid-19-krisen bremsede midlertidigt gennemførelsen af projekter, der bidrager til lavemissions- og klimamål, da ubrugte midler blev omdirigeret til at håndtere nødforanstaltninger i sundheds- og erhvervssektoren. Dette blev imidlertid vendt med tilføjelsen af 50,6 mia. EUR i REACT-EU-midler til de eksisterende programmer under samhørighedspolitikken i juni 2021 for at støtte dem i at bygge bro mellem nødforanstaltninger og langsigtet genopretning ved at give medlemsstaterne nye ressourcer til at relancere de grønne og digitale projekter, der tidligere var blevet standset. Det forventes, at der vil ske en betydelig fremskyndelse af gennemførelsen i 2022-2023, da mange af disse langsigtede projekter vil være modne.
ESI-fondene har været EU's vigtigste offentlige finansieringsstøtte til ren energi. De har finansieret energieffektivitet gennem bygningsrenovering, udvikling af vedvarende energi og energinet. Takket være dette har flere medlemsstater nu indført omfattende programmer for renovering af beboelsesejendomme. Som følge heraf nyder tusindvis af husstande nu godt af lavere energiregninger og øget komfort. SMV'erne fik også støtte til at forbedre deres energieffektivitet, reducere deres energiomkostninger og forbedre deres konkurrenceevne.
Der blev også ydet betydelig støtte til at fremme investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. i havenergi, men også udbredelse af sol- eller vindenergi, f.eks. i energifællesskaber og små anlæg. Dette har bidraget til energisikkerheden og skabt nye arbejdspladser og virksomheder i EU i sektoren for vedvarende energi. ESI-fondene har investeret i central el- og gasinfrastruktur, som nu spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre et velfungerende indre energimarked.
Sporing af støtte til klimaindsatsen
Kommissionen forpligtede sig til at støtte klimaindsatsen ved at afsætte mindst 20 % af EU's budget for 2014-2020 til denne prioritet. ESI-fondene sigter mod i alt 26 % af deres budget til klimamål. Disse foranstaltninger omfatter investeringer inden for lavemissionsøkonomi, cirkulær økonomi, risikoforebyggelse, miljøbeskyttelse, ren bytrafik og forsknings- og innovationsaktiviteter.
Ved udgangen af 2021 varierede ESI-fondenes bidrag til klimaindsatsen fra 58 % af den samlede ELFUL-budgetramme til 27 % af Samhørighedsfondens samlede tildeling, 17 % af den samlede EHFF-tildeling og 18 % af den samlede EFRU-tildeling. Bilag 3 indeholder nærmere oplysninger om fondenes klimatildeling og -udgifter.
Den samlede EFRU-tildeling til klimaindsatsen blev styrket med de yderligere tildelinger i 2021 på 6,7 mia. EUR (17 % af den samlede EFRU-tildeling) under REACT-EU, hvilket bringer den samlede EFRU-tildeling op på 39,3 mia. EUR.
Yderligere informationer om sporing af klimaindsatsen under samhørighedspolitikken kan findes i
klimasporingsværktøjet
på den åbne dataplatform for samhørighedspolitikken.
Indtil udgangen af 2021 blev følgende håndgribelige resultater registreret:
·Produktionskapaciteten for vedvarende energi vil blive udvidet med 8 800 MW, hvoraf 3 600 MW allerede er installeret, hvilket er en stigning på 33 % i forhold til det foregående år.
·754 000 husstandes energimæssige ydeevne vil blive forbedret. Helt op til 460 000 husstande nød allerede godt af de forbedrede forhold ved udgangen af 2021 (næsten 91 000 flere end ved udgangen af 2020).
·Energiforbruget i offentlige bygninger vil årligt blive reduceret med 7,8 terawatt-timer, hvoraf 2,6 terawatt-timer allerede er sparet årligt.
·Foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelser vil mindske sårbarheden hos næsten 34 mio. mennesker, hvoraf 21,7 mio. nu er mindre udsat for oversvømmelsesrisici som følge af støttede investeringer.
·Der er løbende gjort fremskridt gennem forbedret forvaltning af landbrugs- og skovområder med hensyn til kulstofbinding og -lagring samt mindskning af drivhusgasemissioner og ammoniakemissioner i landbruget. Ved udgangen af 2021 havde EU allerede overskredet sine 2025-mål på disse områder.
·Der er afsat 1,7 mia. EUR, svarende til næsten 35 % af EHFF's støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, til bevarelse og beskyttelse af miljøet, f.eks. ved at beskytte Natura 2000-områder og fremme ressourceeffektivitet og affaldsmindskning.
Nedenfor findes nogle eksempler på, hvad der er blevet finansieret inden for dette aktuelle emne.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til bæredygtig vækst:
Samhørighedsfonden afsatte 114 mio. EUR til indkøb af 23 elektriske tog til storbyområdet i Riga i Letland. De
nye elektriske passagertog
forventes at øge antallet af passagerer med 2,7 mio. om året, skifte fra mindre bæredygtige transportformer, reducere transporttiden, øge sikkerheden og tilgængeligheden.
Projektet "
Peute Energy Center
" med base i Hamborg i Tyskland fremmede anvendelsen af industriel spildvarme til at levere varme til tre af Hamborgs bydele. Ved at forsyne bygninger med industriel spildvarme vil ca. 8 500 ton CO2-emissioner om året blive undgået takket være EFRU-støtte.
Hospitalet i Vila Real i den nordlige del af Portugal blev rehabiliteret med støtte fra Samhørighedsfonden. Renoveringen af energisystemet bidrog til at rationalisere energiforbruget med hensyn til klimaanlæg, indendørs og udendørs belysning, vandopvarmning og installation af vedvarende energisystemer som solvarme, solcelleenergi og biomasse. Dette førte til en betydelig forbedring af patienternes og personalets komfortniveau. Projektet førte til en betydelig reduktion af det årlige elforbrug og de årlige CO2-emissioner.
EHFF har ydet finansiel støtte til
Alga4Food
i Portugal, som har til formål at undersøge fordelene ved spiselige makroalger (tang) fra den portugisiske kyst og fremmer anvendelsen af bæredygtigt producerede makroalger i portugisiske familiers madlavning. Alga4Food-teamet kombinerer videnskab og gastronomi ved at analysere forskellige tangtyper for at forstå deres smag og næringsværdi og finde innovative måder at bruge dette på i det portugisiske køkken.
Den ambitiøse udfordring for
MegaWattBlue
-projektet er at optimere anvendelsen af havenergi til at dække de lokale indbyggeres elforbrug og opnå et skift i retning af ren energi og lavemissionsøkonomi. Det EFRU-støttede projekt gjorde det muligt at udvikle og afprøve en andengenerations tidevandsgenerator i det naturlige miljø i Bretagne i Frankrig. Prototypen giver mulighed for en elproduktion, der er 2,5 gange større end en konventionel tidevandsgenerator.
Projektet
Angelic Gardens
(Anielskie Ogrody), et ELFUL-samfinansieret projekt i Polen, bidrog til at skabe små økologiske familiebrug fra bunden og støtte dem i produktionen af økologiske grøntsager, frugter, urter og blomster. Det omfattede uddannelse gennem praktiske workshopper og onlinevejledning, som bragte det op på nationalt plan. Det inspirerede også lokale og nationale samfund til at samarbejde med små produktive haver til skolebørn og ældre.
EFRU medfinansierede opførelsen af en 55 km lang naturgasrørledning i Śląskie-regionen i det sydlige Polen.
Tworóg-Tworzeń-rørledningen
er en del af den vestlige del af nord-syd-gaskorridoren. Den forbinder terminalen for flydende naturgas (LNG) i Świnoujście med den baltiske rørledning — via Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn — og gennem LNG-terminalen i Kroatien.
EFRU støttede opførelsen af den
græsk-bulgarske gassamkøringslinje
i Bulgarien. Samkøringslinjen påbegyndte kommerciel drift den 1. oktober 2022 med en samlet længde på 182 km og en teknisk kapacitet på 3 mia. kubikmeter/år og en mulighed for at øge transmissionskapaciteten. Under de nuværende geopolitiske omstændigheder er dette strategiske infrastrukturprojekt symbolsk for betydningen af EU's strategiske autonomi med hensyn til energiforsyning og diversificering af kilder og ruter.
|
173 mia. EUR til inklusiv vækst
|
3.3.Inklusiv vækst
Investeringer i inklusiv vækst udgør ca. 24 % af den samlede finansiering. Der er afsat 173 mia. EUR til de tre omfattede mål: bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet (57 mia. EUR), social inklusion (71 mia. EUR) samt uddannelse og erhvervsuddannelse (45 mia. EUR).
Covid-19-krisen har bredt sig som ringe i vandet i hele samfundet og berører mennesker på forskellige måder. EU's sociale dagsorden med den europæiske søjle for sociale rettigheder er mere end nogensinde afgørende for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre de europæiske økonomier og samfund mere inklusive, bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. I det nuværende kritiske scenarie handler ESI-fondene for at understøtte strukturreformer, herunder modernisering af offentlige tjenester, fremme af ungdomsbeskæftigelse og nedbringelse af fattigdom og uligheder.
ESF har fortsat ydet støtte til alle europæere, der nu står over for vanskeligheder, med henblik på at skabe et mere socialt Europa. Med dette mål for øje fremmer det sociale tjenester, fastholdelse af beskæftigelse, støtte til sårbare grupper og andre, f.eks. gennem støtte til arbejdsfordelingsordninger, supplerende løn til sundhedspersonale, IT-udstyr, beskyttelsesudstyr og ydelser til sårbare grupper. Det bidrager også til at imødegå virkningerne af krigen i Ukraine ved at støtte flygtninge.
Ved udgangen af 2021 havde projekter til forbedring af beskæftigelsesmulighederne opnået følgende resultater:
·55,2 mio. deltagere støttet af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder 19,9 mio. arbejdsløse og 20,9 mio. inaktive deltagere.
·6,4 mio. mennesker havde fundet et job takket være støtte fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
·Blandt deltagerne udgør personer med ringe færdigheder 47 % af alle personer. 14,5 % var migranter, havde udenlandsk baggrund eller tilhørte minoritetsgrupper.
·Kvinders og mænds deltagelse i støttede aktiviteter er næsten ligeligt fordelt på EU-plan (52,9 % er kvinder).
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet yder fortsat betydelig finansieringsstøtte til unge i de støtteberettigede medlemsstater. Initiativet viser gode fremskridt, idet der ved udgangen af 2021 var afsat 11,9 mia. EUR til 247 000 projekter. De anmeldte udgifter afspejler effektiv gennemførelse i lokalområderne, og ved udgangen af 2021 var omkring 3,7 mio. unge omfattet af støttede foranstaltninger. Ud af disse:
•
havde ca. 2,5 mio. deltagere fuldført interventionen under ungdomsbeskæftigelses-initiativet, 1,1 mio. deltagere var blevet tilbudt enten et job, en videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller en erhvervsuddannelse, og
•
over 1,8 mio. deltagere var under uddannelse, opnåede en kvalifikation eller var i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, som følge af interventioner, der blev støttet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
Med hensyn til social inklusion, som ESF er den største bidragsyder til, tegner de hidtil udvalgte projekter sig for næsten 62 mia. EUR. Ved udgangen af 2021 havde 3,6 mio. deltagere med handicap, 8 mio. migranter, deltagere med udenlandsk baggrund eller minoriteter og 10,3 mio. andre dårligt stillede personer modtaget hjælp til at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og udvikle de rette kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Som følge af EU-støtten under EFRU blev kapaciteten i børnepasnings- og uddannelsesinfrastrukturen udvidet til 19,7 millioner mennesker, og 53 mio. mennesker nyder nu godt af forbedrede sundhedstjenester i hele EU.
ELFUL støttede over 175 000 operationer, der styrkede den sociale inklusion i landdistrikter. Den ydede også støtte til lokale landdistrikter, der gennemfører deres egne lokale udviklingsstrategier. Over 3 650 lokale aktionsgrupper, der gennemfører lokale udviklingsstrategier, dækker 64 % af landbefolkningen i EU og samler offentlige, private og civilsamfundsaktører i et bestemt område.
Med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse var 52 mia. EUR blevet afsat til udvalgte projekter. Ved udgangen af 2021 var 25,9 mio. personer med ringe færdigheder blevet hjulpet takket være støtte fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, 8,8 mio. havde opnået en kvalifikation, og 2,6 mio. var under uddannelse.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til inklusiv vækst:
En innovativ litauisk nystartet virksomhed har udviklet applikationen
Mindletic
til styrkelse af fysisk og følelsesmæssig sundhed. Applikationen hjælper brugerne med at fastslå deres følelsesmæssige status under hensyntagen til energiniveau og humør. Ved hjælp af anonymiserede data forsøger Mindletic-teamet at fastslå brugerens følelsesmæssige balance. Mindletic blev skabt i fællesskab med certificerede psykologer og faglige organisationer for mental sundhed.
I Haute-Normandie i Frankrig har fire uddannelsescentre i bygge- og anlægssektoren gennemført et fælles projekt kaldet "CFA numérique" eller "digital uddannelse af lærlinge", der har til formål at dematerialisere uddannelsesressourcerne. Dette førte til udrulning af flere kollaborative platforme til formidling af digitalt uddannelsesindhold, videndeling, opbygning af datamodellering og udstyr til augmented reality. Disse ressourcer har gjort det muligt bedre at tilpasse sig udviklingen i uddannelsen af tosporede lærlinge. Projektet modtog 631 mio. EUR fra EFRU.
EFRU har medfinansieret oprettelsen af ti separate boligenheder i byen Zamość i Polen, nær den polsk-ukrainske grænse. Som led i dette CARE-støttede projekt blev bygningen tilpasset boligfunktioner for personer, der flygter fra Ukraine (navnlig kvinder med børn) efter Den Russiske Føderations angreb på Ukraine. Bygningen er udstyret til også at opfylde sociale funktioner såsom et legerum for børn, et integrationscenter med et multimedie-mødelokale, vaskeri- og tørrerum, skabe til fagfolk, der yder støtte til projektdeltagere (psykologer, undervisere, advokater osv.).
I Østrig kan virksomheder nu modtage gratis rådgivning for at hjælpe dem med at udligne kønsskævheden takket være "100 Percent", som er et projekt, der støttes af ESF. Projektet støtter virksomheder i at udforme gennemsigtige aflønningssystemer og anerkende og forbedre kvinders muligheder på arbejdspladsen. Ud over at øge bevidstheden om den kønsbestemte lønforskel viser "100 Percent" virksomhederne, hvordan en bedre udnyttelse af deres arbejdsstyrkes mangfoldighed kan fremme innovation og modstandsdygtighed. Høringsmodellen er fleksibel i forhold til den enkelte virksomheds behov og omfatter professionel dataanalyse, udarbejdelse af handlingsplaner og støtte under gennemførelsen. Medarbejderne kan få ledelsesrådgivning, karriererådgivning og anden støtte.
Over 9 000 ukrainske flygtninge skal drage fordel af de tjenester, der leveres af "Solidarity"-projektet i Bulgarien. Med støtte fra ESF og REACT-EU har "Solidarity"-projektet til formål at hjælpe ukrainere med at blive integreret i den bulgarske hverdag ved at gøre det lettere for dem at finde et job gennem det nationale beskæftigelsesagentur. Projektet yder også psykologisk støtte, personlig karrierevejledning og huslejestøtte.
3.4.Styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektivisering af den offentlige forvaltning
|
6,4 mia. EUR til effektiv offentlig forvaltning
|
Der er afsat 6,4 mia. EUR til projekter vedrørende institutionel kapacitet og reformer. Ved udgangen af 2021 var der afsat ca. 7,2 mia. EUR til sådanne projekter, hvilket svarer til 113 % af det planlagte beløb. Udgifterne i lokalområderne beløb sig til 3,7 mia. EUR (58 % af det samlede planlagte beløb). Denne indsats blev suppleret med støtte, der ud over ESI-fondene blev ydet gennem støtteprogrammet for strukturreformer, som nu er blevet omdannet til instrumentet for teknisk støtte ().
Gennemførelsen af ESF-projekter rettet mod kapacitetsopbygning for interessenter, der leverer uddannelse, livslang læring, erhvervsuddannelse og beskæftigelses- og socialpolitikker, er steget betydeligt fra en projektudvælgelsessats på 60 % ved udgangen af 2020 til 86 % ved udgangen af 2021.
Under dette mål:
·har 840 000 deltagere modtaget støtte fra ESF
·er 3 000 projekter, der er rettet mod nationale, regionale eller lokale offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester, blevet støttet af ESF.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til at styrke den institutionelle kapacitet:
Med en EFRU-finansiering på 32 mio. EUR er 38,75 % af Lubelskie-området i Polen blevet dækket af
e-geodesia-projektet
. Der blev indsamlet data og dokumenter, og kartografiske ressourcer blev digitaliseret, med henblik på at levere onlinetjenester i forbindelse med datadeling af registre, filer samt matrikelkort.
Takket være ESF-støtten er ansatte i den offentlige sektor i Malta blevet opfordret til at undersøge geospatiale teknologier og indsamling og behandling af geografiske data. Denne type teknologi er et stadig vigtigere redskab for offentlige tjenester, da den bedre kan danne grundlag for politikker og beslutningstagning. Dette vil bidrage til at øge kapaciteten og ekspertisen hos de maltesiske offentligt ansatte.
3.5.Territorial udvikling og byudvikling
|
32 mia. EUR til territorial udvikling og byudvikling
|
I perioden 2014-2020 var der afsat ca. 32 mia. EUR til integreret territorial udvikling og bæredygtig byudvikling under de centrale mål, der er beskrevet i ovenstående afsnit. Forsinkelser i færdiggørelsen af strategierne og indførelsen af procedurerne for decentraliseret gennemførelse har ført til en langsom start. Indtil udgangen af 2021 er der under samhørighedspolitikken blevet tildelt 31,5 mia. EUR til projekter, hvilket svarer til 99 % af den planlagte tildeling. Der skete også en stigning i udgiftsniveauet pr. projekt, som ved udgangen af 2021 nåede op på 52 % af den planlagte tildeling (17 mia. EUR), hvilket er en stigning fra 39 % ved udgangen af 2020, men stadig betydeligt lavere end den gennemsnitlige udgiftssats på 62 %.
De projekter, der udvælges under integrerede udviklingsstrategier, vil levere
·46 mio. kvadratmeter renoverede eller nyudviklede friarealer i byer, som er tilgængelige for offentligheden
·3,3 mio. kvadratmeter renoverede eller nyopførte offentlige bygninger og over 26 000 renoverede boliger.
I overensstemmelse med den finansielle gennemførelse halter den fysiske gennemførelse bagefter og ligger på 43-52 % af målværdierne.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til territorial udvikling og byudvikling:
I Cádiz i den spanske region Andalusien har EFRU medfinansieret renoveringen af 100 sociale boliger. Dette projekt har til formål at forbedre energieffektiviteten og reducere CO2-emissionerne i bygninger og i infrastruktur og offentlige tjenester for at reducere boligsektorens endelige energiforbrug med 15 %.
Det EFRU-medfinansierede projekt "
Discovery Passage
" er en del af et komplekst byfornyelsesprojekt i byen Tarnów i Małopolska-regionen i det sydlige Polen. Det nye videnskabs- og teknologicenter giver oplysninger om de vigtigste opdagelser, opfindelser og deres forfattere, der på forskellige måder er relateret til Tarnów. Centret har til formål at udvikle og fremme byen inden for uddannelse, videnskab, teknologi og iværksætterånd og indlede et samarbejde mellem disse sektorer.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6. Territorialt samarbejde
|
13 mia. EUR til territorialt samarbejde
|
EFRU yder støtte til territoriale samarbejdsprogrammer, der investerer i grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde. Disse programmer tegner sig for 13 mia. EUR af den planlagte tildeling, mens 13,4 mia. EUR allerede var tildelt projekter ved udgangen af 2021. Disse projekter genererede 8 mia. EUR i udgifter (64 % af det planlagte beløb). Den finansielle gennemførelse af samarbejdsprogrammerne modsvarede ved udgangen af 2021 gennemførelsen af de nationale/regionale programmer.
Nogle af resultaterne af de territoriale samarbejdsprogrammer indgår i de indikatorer, der er aggregeret under de centrale investeringstemaer, mens nogle specifikke indikatorer måler samarbejdsaspektet af de støttede projekter:
·Over 33 000 virksomheder har deltaget i grænseoverskridende, tværnationale eller interregionale forskningsprojekter
·Ca. 100 000 mennesker har deltaget i fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelseskurser.
·165 000 mennesker har nydt godt af grænseoverskridende mobilitetsinitiativer.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til at støtte territorialt samarbejde:
Da virkningerne af klimaforandringerne er grænseoverskridende, er der i Interreg-projekter foreslået en række foranstaltninger til modvirkning af og modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Samarbejdsprogrammet mellem Østrig og Ungarn finansierede projekter vedrørende modstandsdygtighed over for oversvømmelser til et beløb af 13 mio. EUR. Det mest bemærkelsesværdige er
Seddon II
-projektet, som støtter forvaltningen af flodsedimenter med henblik på at forbedre den økologiske tilstand og forebygge oversvømmelsesrisici langs Donau.
Samarbejdsprogrammet mellem Tjekkiet og Polen
har også støttet foranstaltninger til afbødning af og beredskab over for oversvømmelser. Interventionerne øger beredskabet på tværs af grænserne til at gribe ind i krisesituationer, navnlig i tilfælde af oversvømmelser.
4.Medlemsstaternes evalueringsarbejde
I løbet af det seneste år har medlemsstaterne afsat flere ressourcer til at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der støttes af ESI-fondene, og deres gennemførelse.
Resultaterne af de evalueringer, der er foretaget i medlemsstaterne, er typisk meget specifikke for de støttede foranstaltningers lokale kontekst. De giver imidlertid værdifuld indsigt, som kan hjælpe med at tilpasse foranstaltninger og projekter i den sidste del af programmeringsperioden 2014-2020 og, hvad der er vigtigt, ved udformningen af de nye foranstaltninger i programmerne for 2021-2027.
Generelt fremhævede de gennemførte evalueringer positive resultater på de støttede områder og viste, at foranstaltningerne og projekterne var effektive med hensyn til at støtte mennesker og SMV'er og var til gavn for både offentlige og private enheder. Hidtil har kun få evalueringer taget fat på, hvordan covid-19-pandemien har påvirket visse sektorer og programmeringsvalg. Antallet af evalueringer, der ser på disse elementer samt de andre foranstaltninger, der er indført som reaktion på de seneste flygtninge- og energikriser, forventes at stige i fremtiden.
Det arbejdsdokument, der ledsager denne rapport, indeholder flere oplysninger om resultaterne af de evalueringer, som medlemsstaterne og Kommissionen har foretaget af de programmer, der støttes af ESI-fondene.
5.Konklusion
|
En stabil ramme i et dynamisk miljø
|
Flere kriser er opstået og akkumuleret i de seneste år: fra sundhedskrisen til energikrisen som følge af den russiske invasion af Ukraine til den langsigtede klimakrise. Ud over genopretnings- og resiliensfaciliteten illustrerer en række samhørighedspolitiske initiativer (f.eks. CRII i 2020, REACT-EU i 2021, CARE og FAST-CARE i 2022), hvordan ESI-fondene har tilpasset sig og fortsat tilpasses for at reagere på nødsituationer. Disse initiativer har gjort det muligt for ESI-fondene at varetage deres strategiske opgaver og samtidig tackle disse hidtil usete kriser.
Både EU's medlemsstater og Europa-Kommissionen har været hurtige til at tilpasse udgiftsprogrammerne til de nye realiteter, hvilket viser fondenes smidighed med hensyn til at tilpasse sig og reagere på uforudsete begivenheder og omstændigheder. Samtidig fortsatte ESI-fondene med at yde strukturel, forudsigelig støtte, der hjælper borgerne med at få adgang til pålidelige offentlige tjenester af høj kvalitet, som hjælper regioner og virksomheder med at udnytte udfordringerne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling som en løftestang for nye kilder til konkurrenceevne, og arbejdstagere til at erhverve de færdigheder, der giver dem mulighed for at blive mere produktive og få adgang til bedre job. Siden begyndelsen af covid-19-pandemien i 2020 har samhørigheds-politikken samlet set ydet over 160 mia. EUR til medlemsstaterne for at øge modstandsdygtigheden og fremme social og regional konvergens.
EU har løbende understreget den positive indvirkning, som energieffektivitets-foranstaltninger, udviklingen af vedvarende energikilder og markedsintegration har på vores energisikkerhed. ESI-fondene har været EU's vigtigste redskab til at yde offentlig støtte til ren energi, navnlig energieffektivitet, herunder renovering af bygninger, udvikling af vedvarende energi og energinet. I den forbindelse har samhørighedspolitikken hjulpet medlemsstaterne og regionerne til at bekæmpe energifattigdom, nedbringe husstandenes energiregninger og samtidig reducere drivhusgasemissionerne og skabe bæredygtige job i bygge- og anlægssektoren. Ruslands invasion af Ukraine har kun bekræftet den afgørende betydning af energisikkerhed og behovet for at omstille sig til en klimaneutral økonomi.
Gennemførelsen af programmerne skrider godt frem med en betydelig stigning i udgifterne i 2020 og 2021, hvilket viser en støt positiv udvikling. De seneste data om den finansielle gennemførelse fra den 30. september 2022 viser det accelererede gennemførelsestempo ved afslutningen af programmeringscyklussen. Det er vigtigt at gøre hurtig og god brug af de resterende midler både for at skabe vækst og beskæftigelse og for at imødegå de direkte og indirekte virkninger af covid-19 samt krisen i Ukraine og dens indvirkning på energipriserne.
For perioden 2021-2027 vil de 370 mia. EUR, der er til rådighed under samhørigheds-politikken, fortsat være rettet mod centrale investeringer i beskæftigelse og vækst med fokus på et mere inklusivt Europa og en grønnere lavemissionsøkonomi.
ESI-fondene vil fortsat være et effektivt redskab til at hjælpe mennesker og SMV'er. Samhørighedspolitikken har vist en stærk evne til at reagere på de forskellige kriser, der har påvirket EU i de seneste år, samtidig med at den fortsat har forpligtet sig til det langsigtede mål om at mindske forskellene på tværs af EU's regioner og fremme social og territorial konvergens samt fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling.
