This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022IP0448
European Parliament resolution of 15 December 2022 on suspicions of corruption from Qatar and the broader need for transparency and accountability in the European institutions (2022/3012(RSP))
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne (2022/3012(RSP))
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne (2022/3012(RSP))
EUT C 177 af 17.5.2023, pp. 109–111
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 177 af 17.5.2023, p. 80–80
(GA)
|
17.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 177/109 |
P9_TA(2022)0448
Mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne (2022/3012(RSP))
(2023/C 177/13)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2021 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (1), |
|
— |
der henviser sin beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne gennem oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU (2), |
|
— |
der henviser til det retlige princip om uskyldsformodning, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation (3), i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 10 og 11, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at den belgiske føderale anklagemyndighed har indledt en igangværende efterforskning af påstande om hvidvaskning af penge, korruption og deltagelse i en kriminel organisation; der henviser til, at der har fundet adskillige anholdelser og ransagninger sted siden den 9. december 2022, hvori både nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet og ansatte er impliceret; |
|
B. |
der henviser til, at flere mistænkte allerede er blevet anklaget for hvidvaskning af penge, korruption og deltagelse i en kriminel organisation; der henviser til, at politiet har beslaglagt betydelige pengebeløb, der var i de mistænktes besiddelse, efter ransagninger af deres hjem; |
|
C. |
der henviser til, at tillid til Parlamentets integritet og retsstatsprincippet er af afgørende betydning for, at det europæiske demokrati kan fungere; der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at de demokratiske processer ikke underlægges private og eksterne interesser, og at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud; |
|
D. |
der henviser til, at interessegrupperepræsentanters evne til at påvirke beslutningstagningen i Parlamentet gennem argumenter er en afgørende del af det europæiske demokrati; der henviser til, at uhensigtsmæssige midler til at påvirke, bestikkelse og andre strafbare handlinger på den anden side er uacceptable; |
|
E. |
der henviser til, at Parlamentet redegjorde for sin holdning med en opfordring til et ambitiøst etisk organ i sin beslutning af 16. september 2021; |
|
F. |
der henviser til, at direktiv (EU) 2019/1937 (4) beskytter whistleblowere, når de under særlige omstændigheder direkte og offentligt afslører uregelmæssigheder; |
|
G. |
der henviser til, at åbenhedsregistret er et centralt element i EU-institutionernes etiske rammer og gennemsigtighedsbestræbelser; |
|
H. |
der henviser til, at den ikke-statslige organisation Fight Impunity endnu ikke er blevet registreret i åbenhedsregistret; |
|
1. |
er forfærdet over og udtrykker alvorlig bekymring over de påståede tilfælde af korruption, hvidvaskning af penge og deltagelse i en kriminel organisation fra Europa-Parlamentets medlemmers, tidligere medlemmers og ansattes side til gengæld for indflydelse på Parlamentets beslutninger; støtter Parlamentets fulde samarbejde med den igangværende strafferetlige efterforskning; bemærker med bekymring det iøjnefaldende forhold, at EU-institutionernes interne overvågnings- og varslingsmekanismer ikke formåede at afdække den igangværende korruption; |
|
2. |
fordømmer på det kraftigste Qatars påståede forsøg på at påvirke medlemmer, tidligere medlemmer og ansatte i Europa-Parlamentet gennem korruption, som udgør alvorlig udenlandsk indblanding i EU's demokratiske processer; |
|
3. |
understreger, at alvoren og omfanget af den aktuelle efterforskning kræver, at Parlamentet og EU-institutionerne reagerer med utvetydig enhed og urokkelig beslutsomhed; |
|
4. |
fordømmer kraftigt, at de afgørelser, der er vedtaget af de parlamentariske udvalg og plenarforsamlingen om Qatar, sandsynligvis er blevet ændret ved korruption og utilbørlig påvirkning, herunder beslutningen af 24. november 2022 om menneskerettighedssituationen i forbindelse med VM i Qatar; finder det dybt beklageligt, at dette har ført til et lavt ambitionsniveau med hensyn til at forsvare menneskerettighederne for tusindvis af migrantarbejdstagere, der er døde på byggepladser, og hundredtusinder, hvis grundlæggende rettigheder bliver trådt under fode i Qatar; |
|
5. |
opfordrer til, at der nedsættes et særligt udvalg, der har til opgave at identificere potentielle mangler i Europa-Parlamentets regler om gennemsigtighed, integritet og korruption og fremsætte forslag til reformer på grundlag af arbejdet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og bedste praksis i andre parlamenter; |
|
6. |
forpligter sig til at nedsætte et undersøgelsesudvalg i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på baggrund af resultatet af strafferetlige efterforskninger og eventuelle retssager med henblik på at undersøge tilfælde af korruption og uretmæssige handlinger fra tredjelande, der søger at opnå indflydelse i Europa-Parlamentet; |
|
7. |
er bekymret over potentielle interessekonflikter som følge af medlemmernes supplerende jobs, navnlig når de fungerer som ledere i bestyrelser eller rådgivende udvalg eller som konsulenter for banker, multinationale selskaber eller børsnoterede selskaber; |
|
8. |
konstaterer med tilfredshed, at Eva Kaili øjeblikkeligt nedlægger sit hverv som næstformand, jf. forretningsordenens artikel 21; |
|
9. |
kræver, at en særlig næstformand får ansvaret for integritet og bekæmpelse af korruption og udenlandsk indblanding i Parlamentet; |
|
10. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag om oprettelse af det etiske organ så hurtigt som muligt i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 16. september 2021; |
|
11. |
foreslår, at der indføres en karenstid for tidligere medlemmer for at undgå de negative virkninger af det såkaldte svingdørsfænomen; |
|
12. |
opfordrer til en grundig evaluering og forbedring af læsbarheden af MEP'ernes lovgivningsmæssige aktiviteter, navnlig ved at offentliggøre det lovgivningsmæssige spor efter forslag til lovtekster og ændringsforslag; |
|
13. |
forpligter sig til at sikre fuld gennemsigtighed i medlemmernes supplerende indtægter ved angivelse af nøjagtige beløb og til at forbyde enhver ekstern finansiering af medlemmernes og gruppernes personale; forpligter sig til at indføre et forbud på EU-plan mod donationer fra tredjelande til medlemmer og politiske partier for at lukke smuthuller reglerne på medlemsstatsplan; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte et forslag desangående; |
|
14. |
opfordrer indtrængende til, at adgangskort til repræsentanter for Qatarske interesser suspenderes i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 123, indtil den retslige efterforskning frembringer relevante oplysninger og præciseringer; |
|
15. |
mener, at EU's åbenhedsregister bør styrkes ved at øge budgettet og antallet af ansatte, således at det er i stand til at kontrollere oplysningerne fra ansøgere og registrerede grundigere; mener endvidere, at dets mandat bør udvides til også at omfatte repræsentanter for tredjelande; |
|
16. |
understreger, at korrekt regulering og overvågning af venskabsgrupper er en forudsætning for deres fortsatte eksistens i Parlamentet; pålægger kvæstorerne at gennemføre de eksisterende regler og udvikle og føre et tilgængeligt og ajourført register over venskabsgrupper og -erklæringer; |
|
17. |
opfordrer til, at åbenhedsregistret gøres obligatorisk; |
|
18. |
opfordrer til, at åbenhedsregistret skal omfatte tidligere medlemmer; |
|
19. |
opfordrer EU-institutionerne til hurtigst muligt at vedtage foranstaltninger med henblik på at indføre en praksis med minimumsafkølingsperioder for EU-ansatte på højt plan og tidligere medlemmer for at undgå »svingdørsfænomenet«; |
|
20. |
anbefaler en revision af personalevedtægten, navnlig artikel 22c, med henblik på at bringe den i overensstemmelse med standarderne i whistleblowerdirektivet; opfordrer Præsidiet til i mellemtiden straks at revidere Parlamentets interne gennemførelsesbestemmelser til artikel 22c, i personalevedtægten for at bringe dem i overensstemmelse med den beskyttelse, der er fastsat i whistleblowerdirektivet; |
|
21. |
understreger den rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Europol og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) spiller i bekæmpelsen af korruption; opfordrer til, at EPPO's kapacitet og samarbejdet mellem EPPO og OLAF styrkes yderligere; opfordrer til, at der indføres fælles regler for bekæmpelse af korruption for medlemmer og ansatte i EU-organer; |
|
22. |
mener, at en erklæring om aktiver fra medlemmerne i begyndelsen og slutningen af hvert mandat vil give yderligere garantier mod korruption, som efterfølgelse af praksis i flere medlemsstater; mener, at angivelsen af aktiver kan gøres tilgængelig for de relevante myndigheder, så de kan kontrollere, om de angivne aktiver er i overensstemmelse med de medlemmets angivne indtægter, når de foreligger begrundede påstande om uregelmæssigheder, hvilket ville gøre det betydeligt vanskeligere at bruge ulovligt opnåede midler; |
|
23. |
suspenderer alt arbejde med lovgivningssager vedrørende Qatar, navnlig for så vidt angår visumliberalisering, EU-luftfartsaftalen med Qatar og planlagte besøg, indtil påstandene enten er blevet bekræftet eller afvist; |
|
24. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Qatars regering og rådgivende forsamling. |
(1) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 127.
(2) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 159.
(3) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 61.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).