52022IP0076

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0076 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0076

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2022 (2022/2006(INI))

EUT C 347 af 9.9.2022, pp. 181–186 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 347 af 9.9.2022, pp. 167–172 (GA)

Date of document:: 10/03/2022; afstemningsdato
Date of vote:: 10/03/2022
Date of debate:: 09/03/2022

Author:: Europa-Parlamentet, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed, Økonomi- og Valutaudvalget
Form:: Initiativbeslutning
Parliamentary term:: Niende valgperiode
Internal reference:: 2022/2006(INI)
Session:: 2021-2022

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Union , Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

Link

Select all documents mentioning this document

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Den Økonomiske og Monetære Union

Directory code:

10.30.30.00 Økonomisk og monetær politik og fri bevægelighed for kapital / Økonomisk politik / Økonomisk og monetær union

HTML

PDF

Official Journal

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/181

P9_TA(2022)0076

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2022

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2022 (2022/2006(INI))

(2022/C 347/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

—	der henviser til protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

—	der henviser til Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (1),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (9) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation« (COM(2020)0456),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2021 med titlen »Samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi« (COM(2021)0500),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2021)0102),

—	der henviser til det tilsagn om socialt engagement, der blev givet på topmødet i Porto den 7. maj 2021 fra Rådet, Kommissionen, Parlamentet og arbejdsmarkedets parter,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2022« (COM(2021)0740),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 24. november 2021 med titlen »Rapport om varslingsmekanismen 2022« (COM(2021)0741) og til Kommissionens henstilling af 24. november 2021 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2021)0742),

—

der henviser til rapport af 16. februar 2021 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici med titlen »Financial stability implications of support measures to protect the real economy from the COVID-19 pandemic« (følgevirkninger for den finansielle stabilitet af støtteforanstaltninger til beskyttelse af realøkonomien mod covid-19-pandemien),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 med titlen »Identifying Europe's recovery needs« (indkredsning af Europas genopretningsbehov),

—	der henviser til Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2021 af 11. november 2021,

—	der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds vurdering af 16. juni 2021 af den fremadrettede finanspolitiske kurs for euroområdet i 2022,

—	der henviser til sin beslutning af 6. juni 2021 med titlen »Parlamentets kontrol med Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner«,

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa — Finansiering af den grønne pagt,

—	der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsberetning af 10. november 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om revision af de makroøkonomiske lovgivningsrammer for en bedre indvirkning på Europas realøkonomi og større gennemsigtighed i beslutningstagningen og den demokratiske ansvarlighed (11),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0034/2022),

der understreger, at det europæiske semester spiller en vigtig rolle for samordningen af medlemsstaternes økonomiske og budgetmæssige politikker og derved sikrer den makroøkonomiske stabilitet i Den Økonomiske og Monetære Union; der henviser til, at denne proces bør foregå under hensyntagen til målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder og den europæiske grønne pagt samt andre forhold vedrørende den finansielle sektor og beskatning; der henviser til, at inddragelsen af disse forhold ikke bør overskygge det europæiske semesters hovedsagelig økonomiske og finanspolitiske karakter;

B.	der henviser til, at BNP-væksten i 2022 ifølge Kommissionens vinterprognoser forventes at udgøre 4,0 % af BNP i både euroområdet og EU-27, men at den forventes at falde til henholdsvis 2,7 % i euroområdet og 2,8 % i EU-27 i 2023;

C.	der henviser til, at Kommissionens økonomiske vinterprognose viser en betydelig forskel i genopretningstempoet mellem medlemsstaterne indbyrdes i 2021 med et spænd i BNP-vækst rangerende fra 2,8 % til 13,7 %;

D.	der henviser til, at den krise, der er udløst af covid-19-pandemien, har ført til voksende sociale, territoriale, generationsbetingede, økonomiske og kønsbaserede uligheder;

E.	der henviser til, at den gennemsnitlige arbejdsløshed ifølge Kommissionens økonomiske vinterprognose faldt til 7,0 % i euroområdet og 6,4 % i EU-27 i 2021;

F.	der henviser til, at den hidtil usete økonomiske afmatning i 2020 og de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på pandemien, i 2021 pressede den offentlige gæld i forhold til BNP op på 100 % i euroområdet og 92,1 % i EU-27;

G.	der henviser til, at en styrkelse af EU's produktivitet og globale konkurrenceevne kræver strukturelle, socialt afbalancerede, vækstfremmende og bæredygtige reformer og et passende investeringsniveau;

der henviser til, at den økonomiske genopretning efter pandemien kræver hurtig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; der henviser til, at alle genopretnings- og resiliensplaner bør tage fat på hver af de seks søjler og de generelle og specifikke mål i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og respektere dens horisontale principper;

I.	der henviser til, at der som led i processen med det europæiske semester er blevet identificeret udfordringer med hensyn til retsstatsprincippet;

J.	der henviser til, at aspekter vedrørende den mulige fremtid for EU's finanspolitiske ramme er blevet behandlet i en særlig initiativbetænkning fra Parlamentet;

der henviser til, at de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af den årlige vækstundersøgelse behandles i den dobbelte betænkning fra Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender med titlen »Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2022«;

L.	der henviser til, at aspekter vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil blive behandlet i en særlig initiativbetænkning fra Parlamentet;

Økonomiske udsigter for EU

bemærker, at den europæiske økonomi hurtigere end ventet er ved at komme sig efter den globale covid-19-pandemis ødelæggende virkninger; understreger den afgørende betydning, som rettidige og innovative politiske indgreb har haft og fortsat vil have med hensyn til at afbøde pandemiens indvirkning på den europæiske økonomi;

understreger, at konflikten i Ukraine og de strenge sanktioner mod Den Russiske Føderation uundgåeligt vil få negative konsekvenser for EU's økonomi; opfordrer Kommissionen til at identificere og fremme midler og metoder til at håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af sanktionerne;

er foruroliget over nyopståede varianter, lokaliserede pandemirelaterede nedlukninger, stigende energipriser, inflationspres, forstyrrelser i forsyningerne og begyndende mangel på arbejdskraft; noterer sig, at disse risici forårsager en betydelig usikkerhed og kan hæmme udsigterne til økonomisk vækst i de kommende måneder og forsinke overgangen til en mere bæredygtig, digital, konkurrencedygtig og fremtidssikret økonomi;

bemærker, at alle medlemsstater forventes at nå deres produktionsniveau fra før pandemien inden udgangen af 2022; noterer sig, at genopretningens hastighed varierer fra medlemsstat til medlemsstat og fra region til region med betydelige forskelle og en diskrepans mellem medlemsstaterne i 2021; bemærker dog, at genopretningen forventes at fordele sig mere jævnt i 2022 og 2023; understreger, at de forventede vækstrater for EU i 2022 og 2023 er lavere end den forventede globale økonomiske vækst i BNP;

noterer sig, at den krise, der er udløst af covid-19-pandemien, navnlig har været hård for virksomheder, hovedsagelig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), inden for turisme, hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen samt kultursektoren; understreger, at de medlemsstater, der var mest afhængige af disse tjenesteydelser, har lidt under de hårdeste økonomiske konsekvenser;

anerkender tanken om europæisk solidaritet, der ligger til grund for indførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; påpeger, at en gennemsigtig og vellykket udrulning af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til at gøre EU's økonomier og samfund mere fremgangsrige, bæredygtige, inklusive, konkurrencedygtige, modstandsdygtige og bedre forberedte på den grønne og den digitale omstilling og bidrage til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

Ansvarlige og bæredygtige finanspolitikker

bemærker, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat vil være aktiveret i 2022 og forventes at blive deaktiveret i 2023, forudsat at den underliggende begrundelse for aktiveringen bortfalder;

mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU-rammerne for økonomisk styring; er enig med Det Europæiske Finanspolitiske Råd i, at det er vigtigt at have en klar kurs hen imod en revideret finanspolitisk ramme, helst inden den generelle undtagelsesklausul bliver deaktiveret;

noterer sig, at det er Kommissionens hensigt at udstikke retningslinjer for finanspolitikken for perioden frem til deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul på en sådan måde, at det afspejler både den specifikke økonomiske situation i hver enkelt medlemsstat og drøftelserne om rammerne for økonomisk styring; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 8. juli 2021 om revision af de makroøkonomiske lovgivningsrammer;

10.

er overbevist om, at koordinering af de nationale finanspolitikker fortsat er afgørende for at understøtte genopretningen; noterer sig, at den overordnede finanspolitiske kurs under hensyntagen til de nationale budgetter og genopretnings- og resiliensfaciliteten forventes fortsat at støtte genopretningen i 2022 og sikre et gradvist skift i finanspolitikken; er enig med Kommissionen i, at medlemsstater med et lavt eller mellemhøjt gældsniveau bør forfølge eller fastholde en understøttende finanspolitisk kurs, og at medlemsstater med høje gældsniveauer bør anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen, samtidig med at der føres en forsigtig finanspolitik, der dog ikke forhindrer de offentlige investeringer, som er nødvendige for at finansiere sektorer, der er af strategisk betydning for de europæiske økonomiers og samfunds genopretning og resiliens; er enig med Kommissionen i, at alle medlemsstater bør bibeholde eller i det store og hele bibeholde deres nationalt finansierede investeringer;

11.

understreger, at både offentlige indtægter og offentlige udgifter er afgørende for at sikre de offentlige finansers holdbarhed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask af penge og til at forfølge bæredygtige, socialt afbalancerede og vækstfremmende reformer;

Vækstfremmende, afbalancerede, inklusive og bæredygtige strukturreformer og investeringer

12.

mener, at det er afgørende at koordinere nationale reform- og investeringsbestræbelser og udveksling af bedste praksis for at øge konvergensen og modstandsdygtigheden i vores økonomier, fremme bæredygtig og inklusiv vækst og forbedre de institutionelle rammer med henblik på at styrke det nationale ejerskab og den nationale ansvarlighed;

13.

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten udgør en hidtil uset og enestående mulighed for alle medlemsstater for at tackle centrale strukturelle udfordringer og investeringsbehov, herunder den retfærdige grønne og digitale omstilling; insisterer på, at alle genopretnings- og resiliensplaner skal opfylde alle kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig de seks søjler; fremhæver samspillet mellem det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed bedst muligt og bruge den til at omdanne deres økonomier og gøre dem bæredygtige, mere konkurrencedygtige og mere modstandsdygtige over for fremtidige chok; fremhæver Europa-Parlamentets rolle i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

14.

minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten og de enkelte nationale genopretnings- og resiliensplaner fuldt ud bør respektere forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, og at de foranstaltninger, der er fastsat i sådanne planer, ikke bør være i strid med EU's værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union; kræver i dette øjemed, at Kommissionen skal sikre, at ingen projekter eller foranstaltninger strider mod disse værdier i såvel vurderings- som gennemførelsesfasen, og anmoder den om at træffe passende skridt med henblik på en gennemgang;

15.

understreger, at covid-19-pandemien har haft væsentlige konsekvenser for kvinder; understreger, at det er vigtigt at øge kvinders deltagelse i økonomien, herunder inklusiv deltagelse i den digitale økonomi og omstilling, og at sikre en mere inklusiv vækst som en del af løsningsmodellen for genopretning efter pandemien, hvilket vil bidrage til at øge beskæftigelsen, den økonomiske velstand og konkurrenceevnen i hele EU;

16.

noterer sig, at mange medlemsstater står over for både et suboptimalt niveau af private og offentlige investeringer og gamle og nye strukturelle udfordringer, der hæmmer deres vækstpotentiale; fremhæver derfor, at håndtering af strukturelle udfordringer og øgede private og offentlige investeringer er afgørende for en bæredygtig genopretning og fortsat vækst; mener, at gennemførelsen af reformer med henblik på at håndtere gamle og nye strukturelle svagheder er af afgørende betydning ikke blot for at forbedre evnen til at modstå og håndtere de eksisterende udfordringer, men også for at gennemføre den dobbelte omstilling på en bæredygtig, retfærdig og inklusiv måde og for at mindske de sociale uligheder; påpeger, at manglen på nationalt ejerskab er en af de største svagheder ved gennemførelsen af reformer, der sigter på at afhjælpe strukturelle mangler;

17.

er bekymret over, at Kommissionen har konstateret makroøkonomiske svagheder i forbindelse med ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer i 12 medlemsstater; er bekymret over, at karakteren af og kilden til medlemsstaternes ubalancer stort set er den samme som før pandemien, og at pandemien også kan forværre ubalancer og økonomisk ulighed; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den hidtil usete mulighed, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver, for i væsentlig grad at reducere de eksisterende makroøkonomiske ubalancer, navnlig ved at medtage ambitiøse reformforanstaltninger i alle medlemsstaternes nationale planer; understreger, at en forsvarlig gennemførelse er afgørende for fuldt ud at udnytte denne mulighed;

18.

noterer sig, at en høj offentlig gæld kan blive et element af makroøkonomisk ustabilitet, navnlig hvis Den Europæiske Centralbanks pengepolitik bliver mindre lempelig; understreger betydningen af passende lovgivningsmæssige rammer og politiske strategier, der kan kombinere en nedbringelse af offentlig gæld i forhold til BNP med et passende niveau af private og offentlige investeringer, der er i stand til at sikre vedvarende økonomisk vækst, høj konkurrenceevne og social samhørighed;

19.

noterer sig, at proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer spiller en vigtig rolle med hensyn til at afdække, forebygge og tackle makroøkonomiske ubalancer i EU; fremhæver, at det vil kræve konstant overvågning og årvågenhed, og at medlemsstaterne bør sætte ind mod ubalancer under opbygning gennem reformer, der øger den økonomiske og samfundsmæssige modstandsdygtighed og fremmer digital, grøn og retfærdig omstilling; understreger, at Kommissionen spiller en vigtig rolle med hensyn til at holde regeringerne ansvarlige i denne forbindelse;

20.

minder om, at cyklussen for det europæiske semester er en veletableret ramme for EU-medlemsstaternes samordning af deres finanspolitikker samt deres økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige politikker i hele Den Europæiske Union; understreger, at de europæiske økonomier uden en koordineret indsats for at gennemføre den digitale og miljømæssige omstilling og for at løse visse problemer i forbindelse med den finansielle sektor kan lide langvarig skade, hvilket vil underminere ethvert forsøg på at fremme bæredygtige og troværdige finanspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at tage behørigt hensyn til alle disse elementer i det fremtidige europæiske semester uden at undergrave den nuværende tilgang, der er baseret på finans- og budgetpolitikker;

Et mere demokratisk europæisk semester

21.

fremhæver betydningen af at gennemføre en fuldstændig debat og sikre en passende inddragelse af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i processen med det europæiske semester; gentager, at det er nødvendigt at styrke Parlamentets demokratiske rolle inden for rammerne af den økonomiske styring, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets beslutninger;

22.

opfordrer Kommissionen til at holde både Parlamentet og Rådet, som er medlovgivere, lige godt informeret om alle aspekter vedrørende anvendelsen af EU's ramme for økonomisk styring, også med hensyn til de forberedende stadier;

23.

bemærker, at Kommissionen, Rådet og formanden for Eurogruppen regelmæssigt bør give møde for Parlamentets kompetente udvalg for at give oplysninger og udveksle synspunkter om de seneste økonomiske og politiske begivenheder;

24.

efterlyser en engageret koordinering med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på både nationalt og europæisk plan med henblik på at styrke den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed;

o o

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(9) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.