Choose the experimental features you want to try

52021PC0784

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Begrundelse for forslaget

Kriminalitet i hele Europa underminerer EU-borgernes sikkerhed og velfærd. De retshåndhævende myndigheder har brug for solide og effektive værktøjer til effektiv bekæmpelse af kriminalitet. Samarbejde og udveksling af oplysninger er det mest effektive middel til at bekæmpe kriminalitet og til retsforfølgelse 1 . I 2021 blev det konstateret, at mere end 70 % af de organiserede kriminelle grupper var til stede i mere end tre medlemsstater 2 . Selv den tilsyneladende mest lokale kriminalitet kan have forbindelser til andre steder i Europa, hvor den samme gerningsmand har begået kriminelle handlinger. På samme måde er det ofte ikke indlysende, at der er forbindelser mellem den lokale kriminalitet og organiserede kriminelle strukturer og operationer. For at kunne bekæmpe kriminalitet effektivt skal de retshåndhævende myndigheder derfor være i stand til at udveksle data rettidigt. EU har allerede givet de retshåndhævende myndigheder en række værktøjer til at lette udvekslingen af oplysninger, som har vist sig at være afgørende for afsløringen af kriminelle aktiviteter og netværk 3 , men der er stadig informationshuller, der skal afhjælpes. Desuden er der behov for at sikre, at systemerne kan kommunikere med hinanden, idet data lagres separat i forskellige nationale IT-systemer og store IT-systemer på EU-plan.

I et område uden kontrol ved de indre grænser (Schengenområdet) er der stadig grænser og hindringer for udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder 4 , hvilket fører til blinde vinkler og smuthuller for mange kriminelle og terrorister, der er aktive i mere end én medlemsstat. Dette initiativ har sammen med det parallelt vedtagne forslag til et direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder 5 til formål at styrke udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og dermed give EU's retshåndhævende myndigheder bedre redskaber til at bekæmpe kriminalitet og terrorisme 6 .

Prümrammen har i mere end ti år gjort det muligt for de retshåndhævende myndigheder i hele EU at udveksle oplysninger. Prümafgørelserne 7 , der blev vedtaget i 2008 med henblik på at støtte grænseoverskridende politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, indeholder bestemmelser om elektronisk udveksling af specifikke oplysninger (DNA-profiler, fingeraftryk og oplysninger fra køretøjsregistre) mellem myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger. Prümrammen bidrager med succes til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme i EU, men der er stadig smuthuller inden for informationsudveksling, og der er derfor plads til yderligere forbedringer.

Rådets konklusioner om gennemførelsen af Prümafgørelserne ti år efter deres vedtagelse understregede betydningen af elektronisk søgning og sammenligning af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Rådet opfordrede også Kommissionen til at overveje at revidere Prümafgørelserne med henblik på at udvide deres anvendelsesområde og ajourføre de nødvendige tekniske og retlige krav 8 .

Prüm II bygger på den eksisterende Prümramme og styrker og moderniserer rammen og muliggør interoperabilitet med andre EU-informationssystemer. Den vil sikre, at alle relevante data, der er tilgængelige for de retshåndhævende myndigheder i en medlemsstat, kan anvendes af de retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater. Den vil også sikre, at Europol kan yde støtte til medlemsstaterne inden for rammerne af Prümrammen. Dette initiativ indeholder bestemmelser om oprettelse af en ny arkitektur, som giver mulighed for lettere og hurtigere udveksling af data mellem medlemsstaterne, og som sikrer et højt beskyttelsesniveau for de grundlæggende rettigheder.

•Forslagets formål

Det overordnede mål med dette forslag er et resultat af det traktatbaserede mål om at bidrage til Den Europæiske Unions indre sikkerhed. Blandt foranstaltningerne hertil er indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger opført på listen 9 . Det overordnede mål med dette instrument er således at forbedre, strømline og lette udvekslingen af oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger og terrorhandlinger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, men også med Europol som EU's knudepunkt for strafferetlige oplysninger.

Dette forslags specifikke politiske mål er at:

(a)Tilvejebringe en teknisk løsning til effektiv automatisk udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder for at gøre dem opmærksomme på relevante data, der er tilgængelige i en anden medlemsstats nationale database

(b)Sikre, at mere relevante data (med hensyn til datakategorier) fra nationale databaser i andre medlemsstater er tilgængelige for alle kompetente retshåndhævende myndigheder

(c)Sikre, at de retshåndhævende myndigheder har adgang til relevante data (med hensyn til datakilder) fra Europols databaser

(d)Give de retshåndhævende myndigheder effektiv adgang til de faktiske data, der svarer til et "hit", og som er tilgængelige i en anden medlemsstats nationale database.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I den seneste Schengenstrategi 10 blev der bebudet en række foranstaltninger til at styrke politisamarbejdet og informationsudvekslingen mellem de retshåndhævende myndigheder for at øge sikkerheden i et område uden indre grænser, hvor der i sagens natur er en indbyrdes afhængighed. Sammen med forslaget til direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder bidrager dette forslag til målene for denne strategi ved at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i én medlemsstat har adgang til de samme oplysninger, som deres kolleger i en anden medlemsstat har adgang til.

Forslaget falder ind under det bredere landskab i de store EU-informationssystemer, der har udviklet sig væsentligt siden vedtagelsen af Prümrammen. Dette omfatter de tre centrale EU-informationssystemer, der er i drift: Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac 11 . Derudover befinder tre nye systemer sig i øjeblikket i udviklingsfasen, nemlig: ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og det centraliserede system til indkredsning af medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN-systemet) 12 . Alle disse nuværende og fremtidige systemer er forbundet gennem interoperabilitetsrammen for EU's informationssystemer 13 for sikkerhedsadministration og grænse- og migrationsforvaltning, der blev vedtaget i 2019, og som i øjeblikket er ved at blive indført. De revisioner, der indgår i dette forslag, har til formål at tilpasse Prümrammen til interoperabilitetsrammerne, navnlig hvad angår dataudveksling og den overordnede arkitektur, som interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer giver. Dette vil give hurtig og kontrolleret adgang til de oplysninger, som retshåndhævelsespersonale skal bruge for at udføre deres opgaver, og som de har adgangsrettigheder til.

SIS indeholder allerede indberetninger om forsvundne personer og giver mulighed for søgninger på grundlag af fingeraftryk. SIS er et centraliseret hit/no hit-informationssystem, som er direkte tilgængeligt for et stort antal slutbrugere i frontlinjen, og som indeholder indberetninger og giver øjeblikkelig respons på stedet med foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med emnet for indberetningen. SIS anvendes for det meste i forbindelse med politi-, grænse- og toldkontrol samt af visum- og indvandringsmyndigheder i deres rutineprocedurer og -kontroller.

I modsætning hertil har Prümrammen ikke nogen central komponent/database på EU-plan, og den anvendes kun i forbindelse med strafferetlige efterforskninger. Det giver andre medlemsstater adgang til de anonymiserede undersæt af nationale DNA- og fingeraftryksdatabaser for kriminelle personer i alle forbundne medlemsstater. Denne adgang gives kun til nationale kontaktpunkter. Mens hit/no hit-svar gives inden for få sekunder eller minutter, kan det tage uger eller endda måneder at modtage de tilhørende personoplysninger vedrørende hittet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er følgende bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): Artikel 16, stk. 2, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2.

I henhold til artikel 16, stk. 2, er Unionen bemyndiget til at vedtage foranstaltninger vedrørende beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af personoplysninger. I henhold til artikel 87, stk. 2, litra a), har Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger for at sikre politisamarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre specialiserede håndhævelsestjenester, i forbindelse med forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger. I henhold til artikel 88, stk. 2, kan Europa-Parlamentet og Rådet fastlægge Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver.

•Nærhedsprincippet

Forbedringen af informationsudvekslingen mellem politi- og retshåndhævende myndigheder i EU kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne isoleret set på grund af kriminalitetsbekæmpelsens og sikkerhedsspørgsmålenes grænseoverskridende karakter. Medlemsstaterne må forlade sig på hinanden i disse spørgsmål.

Gennem flere gennemførelsesprojekter på EU-plan 14 har medlemsstaterne forsøgt at træffe foranstaltninger til at afhjælpe manglerne i den nuværende Prümramme 15 . På trods af alle disse foranstaltninger forblev mange af manglerne de samme som dem, der blev beskrevet i 2012-rapporten om gennemførelsen af Prümafgørelsen 16 . Dette viser, at der er behov for en EU-indsats, da foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne alene, ikke har vist sig at være tilstrækkelige til at imødegå begrænsningerne i den nuværende Prümramme.

Desuden letter fælles regler, standarder og krav på EU-plan informationsudvekslingen, samtidig med at der skabes kompatibilitet mellem de forskellige nationale systemer. Dette giver mulighed for en vis grad af automatisering i arbejdsgange til udveksling af oplysninger, som fritager retshåndhævelsespersonale fra arbejdskraftintensive manuelle aktiviteter.

•Proportionalitetsprincippet

Som forklaret fuldt ud i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag til forordning, anses de politiske valg i forslaget for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det skyldes, at de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål.

Ifølge forslaget skal der oprettes centrale routere (Prüm II-routeren og EPRIS), som hver især skal fungere som forbindelsespunkt mellem medlemsstaterne. Dette er en hybrid tilgang mellem en decentraliseret og centraliseret løsning uden datalagring på centralt plan. Det vil indebære, at de nationale databaser i hver medlemsstat alle forbindes til den centrale router i stedet for at oprette forbindelse til hinanden. Disse routere vil fungere som meddelelsesmæglere, der videresender søgetransaktioner og svar til nationale systemer, uden at skabe nye dataprocesser, udvide adgangsrettighederne eller erstatte nationale databaser. Denne tilgang vil sikre, at de retshåndhævende myndigheder har hurtig og kontrolleret adgang til de oplysninger, de har brug for til at udføre deres opgaver, i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder. Routeren vil lette medlemsstaternes gennemførelse af eksisterende og fremtidige dataudvekslinger inden for Prümrammen.

Automatisk udveksling af yderligere datakategorier, såsom ansigtsbilleder og politiregistre, er afgørende for en effektiv strafferetlig efterforskning og for at identificere kriminelle. Indførelsen af disse yderligere datakategorier vil ikke føre til lagring af nye kategorier af data, da medlemsstaterne allerede indsamler dem i henhold til national lovgivning og lagrer dem i nationale databaser. Udveksling af disse nye datakategorier vil udgøre en ny behandling af oplysninger. Den vil imidlertid være begrænset til det omfang, det er nødvendigt for at nå sit formål, og den vil kun give mulighed for sammenligning af data i konkrete situationer. Forslaget indeholder også en række beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. at der kun sker udveksling af fuldstændige data, hvis der er tale om et "hit" efter en forespørgsel).

Med dette forslag vil Europol blive en integreret del af Prümrammen, for det første ved at give medlemsstaterne mulighed for automatisk at kontrollere biometriske data fra tredjelande, der er i Europols besiddelse. For det andet kan Europol også kontrollere data fra tredjelande i forhold til medlemsstaternes nationale databaser. Disse to aspekter af Europols deltagelse i den nye Prümramme i overensstemmelse med Europols opgaver som fastsat i forordning (EU) 2016/794 vil sikre, at der ikke opstår huller i forbindelse med oplysninger om grov kriminalitet og terrorisme modtaget fra tredjelande. I et åbent samfund i en globaliseret verden er data fra tredjelande om kriminelle og terrorister afgørende. Det vil gøre det muligt at identificere kriminelle, der er kendt af lande uden for EU, og samtidig drage fordel af stærke garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er fastsat i Europols samarbejdsaftaler med tredjelande.

Den reviderede proces for opfølgende udveksling af oplysninger efter et hit vil bidrage til Den Europæiske Unions indre sikkerhed ved at forenkle og strømline udvekslingen af retshåndhævelsesoplysninger. Sammenlignet med den nuværende situation, hvor udveksling af oplysninger efter et hit er underlagt national lovgivning og dermed er underlagt forskellige regler og procedurer, vil fælles regler, der harmoniserer dette andet trin i Prümprocessen, give forudsigelighed for alle brugere, idet de alle vil vide, hvilke data de vil få i dette trin. Udvekslingen af data vil blive lettet gennem delvis automatisering, hvilket betyder, at der stadig vil være behov for menneskelig indgriben, før der kan finde en omfattende opfølgende dataudveksling sted. Medlemsstaterne vil bevare ejerskabet af/kontrollen med deres data.

•Valg af retsakt

Der stilles forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning. Den foreslåede lovgivning bygger på en eksisterende ramme af rådsafgørelser, der bidrager til det grænseoverskridende samarbejde mellem EU's medlemsstater om retlige og indre anliggender 17 .

I betragtning af behovet for, at de foreslåede foranstaltninger finder direkte anvendelse og anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, samt for at styrke udvekslingen af oplysninger, er en forordning derfor det rette valg af retsakt.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer af gældende lovgivning

Generelt viste evalueringen af Prümrammen 18 , at søgning og sammenligning af oplysninger i DNA-, fingeraftryks- og køretøjsregistre i andre medlemsstaters databaser med henblik på forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger er af afgørende betydning for at beskytte EU's indre sikkerhed og borgernes sikkerhed. Evalueringen viste endvidere, at Prümafgørelserne har bidraget til at fastlægge fælles regler, standarder og krav på EU-plan for at lette udvekslingen af oplysninger og skabe kompatibilitet mellem forskellige nationale systemer.

Siden udløbet af fristen for gennemførelse af Prümrammen for ti år siden har EU imidlertid vedtaget en række andre foranstaltninger til fremme af udvekslingen af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder 19 , herunder interoperabilitetsrammen 20 . Desuden er bestemmelserne om de tekniske specifikationer for forespørgsler, sikkerhedsforanstaltninger og kommunikation ikke blevet ajourført siden vedtagelsen af Prümafgørelserne i 2008 21 . Nogle af disse regler er forældede, da retsvidenskab og teknologi har udviklet sig betydeligt i det seneste årti.

Evalueringen viste også, at gennemførelsen af Prümafgørelserne i det seneste ti år har været langsom, og at ikke alle medlemsstater har taget de nødvendige skridt til at gennemføre afgørelserne 22 . Som følge heraf er en række bilaterale forbindelser ikke blevet etableret, og der kan ikke rejses forespørgsler til nogle medlemsstaters databaser. Resultaterne af evalueringen viste også, at opfølgningen på hit sker på grundlag af national ret og derfor falder uden for Prümafgørelsernes anvendelsesområde. Forskelle i de nationale regler og procedurer kan i flere tilfælde medføre, at der går lang tid, før de kompetente myndigheder modtager oplysninger efter et hit. Denne situation påvirker Prümsystemets funktion og den effektive udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ved at mindske muligheden for, at kriminelle identificeres, og der opdages grænseoverskridende forbindelser mellem forbrydelser.

Resultaterne af evalueringen støttede udarbejdelsen af konsekvensanalysen og dette forslag.

• Høring af interesserede parter

Udarbejdelsen af dette forslag omfattede målrettede høringer af de berørte interessenter, herunder slutbrugerne af systemet, det vil sige medlemsstaternes myndigheder, der anvender Prüms automatiske dataudveksling, lige fra retshåndhævende og retslige myndigheder, nationale køretøjsregistreringsmyndigheder til nationale databasevogtere og kriminaltekniske laboratorier. Europol og eu-LISA blev også hørt i lyset af deres respektive ekspertise og deres potentielle rolle i den nye Prümramme.

FRA samt ikkestatslige organisationer såsom EDRi (European Digital Rights) og mellemstatslige organisationer (Eucaris — europæiske informationssystemer vedrørende køretøjer og kørekort) bidrog også med input i lyset af deres ekspertise.

Høringsaktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af den konsekvensanalyse, der ligger til grund for dette forslag, indsamlede feedback fra interessenter i forskellige fora. Disse aktiviteter omfattede bl.a. en indledende konsekvensanalyse, en offentlig høring og en række tekniske workshopper. Der blev gennemført en gennemførlighedsundersøgelse baseret på dokumentationsundersøgelser, interviews med emneeksperter, spørgeskemaer og tre ekspertworkshopper, og det blev undersøgt, om det var muligt at forbedre informationsudvekslingen i henhold til Prümafgørelserne.

Regelmæssige drøftelser om udveksling af oplysninger om retshåndhævelse og navnlig Prümafgørelserne i Rådets arbejdsgruppe DAPIX/IXIM 23 bidrog også til udarbejdelsen af dette forslag.

Der blev offentliggjort en indledende konsekvensanalyse med henblik på feedback fra august til oktober 2020, hvor der i alt blev modtaget seks bidrag 24 .

En offentlig høring, der blev offentliggjort på Europa-Kommissionens websted, var rettet mod den brede offentlighed. Svarene bekræftede, at den eksisterende Prümramme er relevant for forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger og har forbedret udvekslingen af data mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Ved at forhindre behovet for at søge i hver enkelt medlemsstat bilateralt har den elektroniske dataudveksling inden for Prümrammen også medført effektivitetsgevinster. Svarene bekræftede endvidere sammenhængen mellem rammen og EU's og internationale foranstaltninger på dette område, og at den har en merværdi i forhold til, hvad medlemsstaterne kunne opnå inden for udveksling af retshåndhævelsesoplysninger, hvis Prümrammen ikke fandtes. Med hensyn til at styrke den nuværende ramme var de fleste respondenter enige om, at det forhold, at nogle datakategorier ikke er omfattet af rammen og derfor udveksles ved at sende manuelle forespørgsler, er en mangel.

Kommissionens tjenestegrene afholdt også en række målrettede uformelle tekniske workshopper med eksperter fra medlemsstaterne og de associerede Schengenlande. Workshopperne havde til formål at samle slutbrugerne med henblik på en udveksling af synspunkter om de muligheder, der var ved at blive overvejet og vurderet med henblik på at styrke Prümrammen ud fra et teknisk perspektiv.

Den ledsagende konsekvensanalyse indeholder en mere detaljeret beskrivelse af høringen af interessenter (bilag 2).

•Konsekvensanalyse

Forslaget understøttes af en konsekvensanalyse som fremlagt i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene [henvisning til Prüm konsekvensanalyse]. Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik udkastet til konsekvensanalyse på mødet den 14. juli 2021 og afgav en positiv udtalelse den 16. juli 2021.

I konsekvensanalysen blev det konkluderet, at:

(1)For at opfylde målet om at tilvejebringe en teknisk løsning for effektiv elektronisk dataudveksling bør der anvendes en hybrid løsning mellem en decentraliseret og en centraliseret tilgang uden datalagring på centralt plan.

(2)For at opfylde målet om at sikre, at de retshåndhævende myndigheder har adgang til mere relevante oplysninger (med hensyn til datakategorier), bør der indføres udveksling af ansigtsbilleder og politiregistre.

(3)For at opfylde målet om at sikre, at de retshåndhævende myndigheder har adgang til relevante data fra Europols databaser, bør medlemsstaterne som led i Prümrammen automatisk kunne kontrollere biometriske data fra tredjelande hos Europol. Europol bør også kunne kontrollere data fra tredjelande i medlemsstaternes nationale databaser.

(4)For at opfylde målet om at give effektiv adgang til de faktiske data, der svarer til et "hit", og som er tilgængelige i en anden medlemsstats nationale database eller i Europol, bør opfølgningsprocessen reguleres på EU-plan med en halvautomatisk udveksling af de faktiske data, der svarer til et "hit".

Den største positive virkning af dette forslag vil være at reagere effektivt på de identificerede problemer og styrke den nuværende Prümramme med målrettede og stærke yderligere kapaciteter for at øge støtten til medlemsstaterne med henblik på at styrke informationsudvekslingen med det endelige mål at forebygge og efterforske kriminelle handlinger og terrorhandlinger under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

Forslagets umiddelbare finansielle og økonomiske virkninger vil kræve investeringer på både EU- og medlemsstatsniveau. Det forventes, at de forventede investeringsomkostninger vil blive opvejet af fordele og besparelser, navnlig på medlemsstatsniveau. På trods af de indledende investeringer vil oprettelsen af den centrale Prümrouter spare omkostninger for medlemsstaterne, da routeren ikke vil kræve, at hver medlemsstat opretter (og opretholder) lige så mange forbindelser, som der er medlemsstater og datakategorier.

•Grundlæggende rettigheder

I overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder, som EU-institutionerne og medlemsstaterne er bundet af, når de gennemfører EU-retten (chartrets artikel 51, stk. 1), og med princippet om forbud mod forskelsbehandling, skal de muligheder, som de foreslåede muligheder giver, afvejes med forpligtelsen til at sikre, at indgreb i de grundlæggende rettigheder, der kan følge heraf, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for reelt at opfylde de tilstræbte mål af almen interesse, med forbehold af proportionalitetsprincippet (chartrets artikel 52, stk. 1).

De foreslåede interoperabilitetskomponenter giver mulighed for at vedtage målrettede forebyggende foranstaltninger for at øge sikkerheden. Som sådan kan de bidrage til at forfølge det legitime mål om at lette bekæmpelsen af kriminalitet, hvilket også indebærer en positiv forpligtelse for myndighederne til at træffe forebyggende operationelle foranstaltninger for at beskytte en person, hvis liv er i fare, hvis de ved eller burde have vidst, at der foreligger en umiddelbar risiko 25 .

•Beskyttelse af personoplysninger

Udveksling af oplysninger har indvirkning på retten til beskyttelse af personoplysninger. Denne ret er fastsat i chartrets artikel 8, artikel 16 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Union og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Som det understreges af EU-Domstolen 26 udgør retten til beskyttelse af personoplysninger ikke en absolut rettighed, men skal ses i sammenhæng med dens funktion i samfundet. Databeskyttelse hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv, som er omhandlet i chartrets artikel 7.

For så vidt angår Prüm er den gældende databeskyttelseslovgivning direktiv (EU) 2016/680. Prümrammen indeholder bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder med ansvar for forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger.

Den frie udveksling af oplysninger inden for EU skal ikke begrænses af hensyn til databeskyttelsen. Dog skal en række principper være opfyldt. For at være lovlig skal enhver begrænsning i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af chartret, opfylde følgende kriterier, der er fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1:

(1)den skal være fastsat i lovgivningen

(2)den være forenelig med det væsentligste indhold af rettighederne

(3)den skal svare til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder

(4)den skal være nødvendig og

(5)den skal være proportional.

Dette forslag integrerer alle disse databeskyttelsesregler som omhyggeligt beskrevet i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag til forordning. Forslaget er baseret på principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Det omfatter alle relevante bestemmelser, der begrænser databehandling til, hvad der er nødvendigt for det specifikke formål, og giver kun adgang til data for de enheder, der har brug for dem. Adgangen til data er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes myndigheder eller EU-organer, der er kompetente i forhold til de specifikke formål i den reviderede Prümramme og begrænset til det omfang, hvori der er behov for dataene til at udføre opgaver i overensstemmelse med disse formål.

Kommissionen vil i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten om vurdering af virkningen af [Rådets henstilling om operationelt politisamarbejde] fra de medlemsstater, der er omhandlet i punkt 9, litra d), i nævnte henstilling, afgøre, om der er behov for EU-lovgivning om grænseoverskridende operationelt politisamarbejde. Hvis der er behov for en sådan lovgivning, vil Kommissionen fremsætte et lovgivningsforslag om grænseoverskridende operationelt politisamarbejde, som også vil sikre tilpasning af de bestemmelser i afgørelse 2008/615/RIA og afgørelse 2008/616/RIA, som ikke var omfattet af dette forslag, til direktiv 2016/680 i overensstemmelse med resultaterne af vurderingen i henhold til artikel 62, stk. 6, i direktiv 2016/680. Hvis der ikke er behov for EU-lovgivning om grænseoverskridende operationelt politisamarbejde, vil Kommissionen fremsætte et lovgivningsforslag for at sikre denne tilpasning i overensstemmelse med resultaterne af vurderingen i henhold til artikel 62, stk. 6, i direktiv 2016/680.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette lovgivningsinitiativ vil få indvirkning på eu-LISA's og Europols budget og personalebehov.

For eu-LISA anslås det, at der vil være behov for et yderligere budget på ca. 16 mio. EUR og ca. 10 yderligere stillinger i den samlede FFR-periode for at sikre, at eu-LISA har de nødvendige ressourcer til at håndhæve de opgaver, der er tildelt agenturet i dette forslag til forordning. Det budget, der er afsat til eu-LISA, vil blive modregnet i instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV).

For Europols vedkommende anslås det, at der vil være behov for et yderligere budget på ca. 7 mio. EUR og ca. 5 yderligere stillinger i den samlede FFR-periode for at sikre, at Europol har de nødvendige ressourcer til at håndhæve de opgaver, der er tildelt agenturet i dette forslag til forordning. Det budget, der er afsat til Europol, vil blive modregnet i Fonden for Intern Sikkerhed (ISF).

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil sikre, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at overvåge, hvordan de foreslåede foranstaltninger fungerer, og evaluere dem i forhold til de vigtigste politiske mål. To år efter indførelsen og driften af de nye funktioner og derefter hvert andet år bør EU-agenturerne forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan de nye foreslåede foranstaltninger fungerer teknisk. Endvidere skal Kommissionen tre år efter, at de nye funktioner er indført og fungerer, og derefter hvert fjerde år udarbejde en samlet evaluering af foranstaltningerne, herunder af enhver direkte eller indirekte indvirkning på de grundlæggende rettigheder. Den skal gennemgå de opnåede resultater set i forhold til målene og vurdere de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed og eventuelle konsekvenser for fremtidige muligheder. Kommissionen sender evalueringsrapporterne til Europa-Parlamentet og Rådet.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel 1 indeholder de almindelige bestemmelser for denne forordning med hensyn til genstand, formål og anvendelsesområde. Den indeholder en liste over definitioner og minder om, at behandlingen af personoplysninger med henblik på denne forordning skal overholde princippet om ikkeforskelsbehandling og andre grundlæggende rettigheder.

Kapitel 2 indeholder bestemmelser om udveksling af kategorier af oplysninger i henhold til denne forordning, nemlig udveksling af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, oplysninger fra køretøjsregistre, ansigtsbilleder og politiregistre. Principperne for udveksling, elektronisk søgning af oplysninger, regler for anmodninger og svar er beskrevet i et særskilt afsnit for hver kategori af oplysninger. Kapitel 2 indeholder også fælles bestemmelser om udveksling af oplysninger, oprettelse af nationale kontaktpunkter og gennemførelsesbestemmelser.

Kapitel 3 indeholder nærmere oplysninger om den nye (tekniske) arkitektur for udveksling af data. Det første afsnit i dette kapitel indeholder bestemmelser, der beskriver den centrale router, brugen af routeren og afsendelse af forespørgsler. Der vil være behov for gennemførelsesretsakter for at præcisere de tekniske procedurer for disse forespørgsler. Dette afsnit indeholder også bestemmelser om interoperabilitet mellem routeren og det fælles identitetsregister med henblik på adgang til retshåndhævelse, opbevaring af logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i routeren, kvalitetskontrol samt meddelelsesprocedurer i tilfælde af, at det er teknisk umuligt at anvende routeren. Et andet afsnit indeholder nærmere oplysninger om anvendelsen af det europæiske politiregisterindekssystem (EPRIS) til udveksling af politiregistre. Dette afsnit indeholder også bestemmelser om opbevaring af logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i EPRIS samt meddelelsesprocedurer i tilfælde af, at det er teknisk umuligt at anvende EPRIS.

Kapitel 4 beskriver procedurerne for udveksling af data efter et match. Kapitlet indeholder en bestemmelse om elektronisk udveksling af centrale data, hvor data er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at gøre det muligt at identificere den pågældende person, og en bestemmelse om udveksling af oplysninger på ethvert trin i processen i henhold til denne forordning, som ikke er udtrykkeligt beskrevet i denne forordning.

Kapitel 5 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes adgang til biometriske data fra tredjelande, som er lagret af Europol, og om Europols adgang til oplysninger, der er lagret i medlemsstaternes databaser.

Kapitel 6 om databeskyttelse indeholder bestemmelser, der sikrer, at oplysninger i henhold til denne forordning behandles lovligt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA 27 . Det forklares, hvem databehandleren vil være til behandling af oplysninger i henhold til denne forordning. I kapitlet fastsættes de foranstaltninger, som eu-LISA og medlemsstaternes myndigheder skal træffe for at garantere sikkerheden i forbindelse med databehandling, en hensigtsmæssig håndtering af sikkerhedshændelser og overvågning af overholdelsen af foranstaltningerne i denne forordning. Kapitlet indeholder også bestemmelser om tilsyn og revision i forbindelse med databeskyttelse. Det understreger princippet om, at oplysninger, der behandles i henhold til denne forordning, ikke må overføres eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation på en automatiseret måde.

Kapitel 7 beskriver medlemsstaternes, Europols og eu-LISA's ansvar i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning.

Kapitel 8 vedrører ændringer af andre eksisterende instrumenter, nemlig afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA, forordning (EU) 2018/1726, forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2019/818.

Kapitel 9 om afsluttende bestemmelser indeholder nærmere oplysninger om indberetning og statistik, omkostninger, meddelelser, overgangsbestemmelser og undtagelser. Det fastsætter også kravene til idriftsættelse af de foranstaltninger, der foreslås i henhold til denne forordning. Kapitlet indeholder også bestemmelser om nedsættelse af et udvalg og vedtagelse af en praktisk håndbog til støtte for gennemførelsen og forvaltningen af denne forordning. Den indeholder også en bestemmelse om overvågning og evaluering og en bestemmelse om denne forordnings ikrafttræden og anvendelse. Denne forordning erstatter navnlig artikel 2-6 og afsnit 2 og 3 i kapitel 2 i Rådets afgørelse 2008/615/RIA og kapitel 2-5 og artikel 18, 20 og 21 i Rådets afgørelse 2008/616/RIA, som derfor vil blive slettet fra disse rådsafgørelser fra datoen for denne forordnings anvendelse. Virkningen af disse ændringer vil være, at de erstattede og slettede bestemmelser ikke længere finder anvendelse på nogen medlemsstat.

2021/0410 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde ("Prüm II"), om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, 2019/817 og 2019/818

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 28 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 29 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Dette mål bør nås ved hjælp af blandt andet passende foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet og terrorisme.

(2)Dette mål kræver, at de retshåndhævende myndigheder udveksler data på en effektiv og rettidig måde for effektivt at bekæmpe kriminalitet.

(3)Formålet med denne forordning er derfor at forbedre, strømline og lette udvekslingen af strafferetlige oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, men også med Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 30 (Europol) som Unionens knudepunkt for oplysninger om strafbare forhold.

(4)Rådets afgørelse 2008/615/RIA 31 og 2008/616/RIA 32 om regler for udveksling af oplysninger mellem myndigheder med ansvar for forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger i form af elektronisk overførsel af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger og visse oplysninger fra køretøjsregistre har vist sig at være vigtige for bekæmpelsen af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

(5)Denne forordning bør fastsætte betingelser og procedurer for elektronisk overførsel af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, oplysninger fra køretøjsregistre, ansigtsbilleder og politiregistre. Dette bør ikke berøre behandlingen af disse oplysninger i Schengeninformationssystemet (SIS) eller udvekslingen af supplerende oplysninger om dem via Sirene-kontorerne eller rettighederne for personer, hvis oplysninger behandles deri.

(6)Behandling af personoplysninger og udveksling af personoplysninger med henblik på denne forordning bør ikke føre til nogen form for forskelsbehandling af personer. Den bør fuldt ud respektere den menneskelige værdighed og integritet og andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(7)Ved at fastsætte bestemmelser om elektronisk søgning eller sammenligning af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, oplysninger fra køretøjsregistre, ansigtsbilleder og politiregistre er formålet med denne forordning også at gøre det muligt at søge efter forsvundne personer og uidentificerede menneskelige rester. Dette bør ikke berøre registreringen af SIS-indberetninger om forsvundne personer og udvekslingen af supplerende oplysninger om sådanne indberetninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 33 .

(8)Direktiv (EU) .../... [om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder] udgør en sammenhængende EU-retlig ramme for at sikre, at de retshåndhævende myndigheder har lige adgang til oplysninger, som andre medlemsstater er i besiddelse af, når de har brug for det til at bekæmpe kriminalitet og terrorisme. For at forbedre udvekslingen af oplysninger formaliserer og præciserer dette direktiv procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, navnlig med henblik på efterforskning, herunder den rolle, som "det enkelte kontaktpunkt" spiller for sådanne udvekslinger, og gør fuld brug af Europols informationsudvekslingskanal SIENA. Enhver udveksling af oplysninger ud over, hvad der er fastsat i denne forordning, bør reguleres af direktiv (EU) .../... [om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder].

(9)Til elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre bør medlemsstaterne anvende det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris), der er oprettet ved traktaten om et europæisk informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris) og er udformet til dette formål. Eucaris bør forbinde alle deltagende medlemsstater i et netværk. Der er ikke behov for en central komponent for at etablere kommunikationen, da hver medlemsstat kommunikerer direkte til de andre forbundne medlemsstater.

(10)Identifikation af en kriminel person er afgørende for en vellykket strafferetlig efterforskning og retsforfølgning. Elektronisk søgning af ansigtsbilleder af mistænkte og dømte kriminelle bør give yderligere oplysninger med henblik på en vellykket identifikation af kriminelle og bekæmpelse af kriminalitet.

(11)Elektronisk søgning eller sammenligning af biometriske data (DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder) mellem myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger i henhold til denne forordning bør kun vedrøre oplysninger i databaser, der er oprettet med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

(12)Deltagelse i udvekslingen af politiregistre bør fortsat være frivillig. Hvis medlemsstaterne beslutter at deltage i gensidighedsprincippet, bør det ikke være muligt for dem at søge i andre medlemsstaters databaser, hvis de ikke stiller deres egne data til rådighed for andre medlemsstaters forespørgsler.

(13)I de senere år har Europol modtaget en stor mængde biometriske data om mistænkte og dømte terrorister og kriminelle fra flere tredjelande. Det er nødvendigt at medtage data fra tredjelande, der er lagret i Europol, inden for Prümrammen og dermed stille disse data til rådighed for de retshåndhævende myndigheder for bedre at kunne forebygge og efterforske strafbare handlinger. Det bidrager også til at skabe synergier mellem forskellige retshåndhævelsesværktøjer.

(14)Europol bør kunne søge i medlemsstaternes databaser inden for Prümrammen med oplysninger fra tredjelande med henblik på at etablere grænseoverskridende forbindelser mellem straffesager. At kunne anvende Prümdata bør ved siden af andre databaser, der er til rådighed for Europol, gøre det muligt at foretage en mere fuldstændig og informeret analyse af strafferetlige efterforskninger, og bør gøre det muligt for Europol at yde bedre støtte til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. I tilfælde af et match mellem oplysninger, der anvendes til søgning, og oplysninger, der opbevares i medlemsstaternes databaser, kan medlemsstaterne give Europol de oplysninger, der er nødvendige for, at Europol kan udføre sine opgaver.

(15)Afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA indeholder bestemmelser om et netværk af bilaterale forbindelser mellem medlemsstaternes nationale databaser. Som følge af denne tekniske arkitektur bør hver medlemsstat oprette mindst 26 forbindelser, dvs. en forbindelse til hver medlemsstat pr. datakategori. Routeren og det europæiske politiregisterindekssystem (EPRIS), der oprettes ved denne forordning, bør forenkle den tekniske arkitektur i Prümrammen og fungere som forbindelsespunkter mellem alle medlemsstater. Routeren bør kræve en enkelt forbindelse pr. medlemsstat i forbindelse med biometriske data, og EPRIS bør kræve en enkelt forbindelse pr. medlemsstat i forbindelse med politiregistre.

(16)Routeren bør tilkobles den europæiske søgeportal, der er oprettet ved artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 34 og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 35 , således at medlemsstaternes myndigheder og Europol kan rette søgninger mod nationale databaser i henhold til denne forordning samtidig med forespørgsler til det fælles identitetsregister, der er oprettet ved artikel 17 i forordning (EU) 2019/817 og artikel 17 i forordning (EU) 2019/818 med henblik på retshåndhævelse.

(17)I tilfælde af et match mellem de oplysninger, der anvendes til søgningen eller sammenligningen, og oplysningerne i den eller de anmodede medlemsstaters nationale database, og når den anmodende medlemsstat har bekræftet dette match, bør den anmodede medlemsstat returnere et begrænset sæt centrale data via routeren inden for 24 timer. Fristen vil sikre hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder. Medlemsstaterne bør bevare kontrollen med frigivelsen af dette begrænsede sæt af kernedata. Der bør opretholdes en vis grad af menneskelig indgriben på centrale punkter i processen, herunder i forbindelse med afgørelsen om at videregive personoplysninger til den anmodende medlemsstat for at sikre, at der ikke sker elektronisk udveksling af centrale data.

(18)Enhver udveksling mellem medlemsstaternes myndigheder eller med Europol på et hvilket som helst tidspunkt af en af de processer, der er beskrevet i denne forordning, og som ikke er udtrykkeligt beskrevet i denne forordning, bør finde sted via SIENA for at sikre, at alle medlemsstater anvender en fælles, sikker og pålidelig kommunikationskanal.

(19)Standarden for det universelle meddelelsesformat (UMF) bør anvendes ved udviklingen af routeren og EPRIS. Enhver elektronisk udveksling af data i overensstemmelse med denne forordning bør anvende UMF-standarden. Medlemsstaternes myndigheder og Europol opfordres til at anvende UMF-standarden også i forbindelse med enhver yderligere udveksling af oplysninger mellem dem inden for rammerne af Prüm II-rammen. Det universelle meddelelsesformat (UMF) bør være standard for struktureret, grænseoverskridende informationsudveksling mellem informationssystemer, myndigheder og organisationer på området for retlige og indre anliggender.

(20)Kun ikkeklassificerede oplysninger bør udveksles via Prüm II-rammen.

(21)Visse aspekter af Prüm II-rammen kan ikke dækkes udtømmende af bestemmelserne i denne forordning på grund af deres tekniske, stærkt detaljerede og hyppigt ændrende karakter. Disse aspekter omfatter f.eks. tekniske ordninger og specifikationer for elektroniske søgeprocedurer, standarder for dataudveksling og de dataelementer, der skal udveksles. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Beføjelserne bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 36 .

(22)Da denne forordning indeholder bestemmelser om etablering af den nye Prümramme, bør de relevante bestemmelser i afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA udgå. De pågældende bestemmelser bør derfor ændres.

(23)Da routeren bør udvikles og forvaltes af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 37 (eu-LISA), er det derfor nødvendigt at ændre forordning (EU) 2018/1726 ved at tilføje dette til eu-LISA's opgaver. For at gøre det muligt for routeren at blive tilsluttet den europæiske søgeportal for at foretage samtidige søgninger i routeren og det fælles identitetsregister er det derfor nødvendigt at ændre forordning (EU) 2019/817. For at gøre det muligt for routeren at blive tilsluttet den europæiske søgeportal for at foretage samtidige søgninger i routeren og det fælles identitetsregister og for at lagre routerens rapporter og statistikker i det fælles register for rapportering og statistik er det derfor nødvendigt at ændre forordning (EU) 2019/818. De pågældende forordninger bør derfor ændres.

(24)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(25)[I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.] ELLER [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]

(26)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 38 og afgav udtalelse den [XX] 39 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger en ramme for udveksling af oplysninger mellem myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger (Prüm II).

Ved denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for elektronisk søgning af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, ansigtsbilleder, politiregistre og visse oplysninger i køretøjsregistre og regler for udveksling af centrale oplysninger efter et match.

Artikel 2

Formål

Formålet med Prüm II er at intensivere det grænseoverskridende samarbejde i spørgsmål, der er omfattet af tredje del, afsnit V, kapitel 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig udveksling af oplysninger mellem myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

Formålet med Prüm II er også at give de myndigheder, der er ansvarlige for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger, mulighed for at søge efter forsvundne personer og uidentificerede menneskelige rester.

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på de nationale databaser, der anvendes til elektronisk overførsel af kategorier af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, ansigtsbilleder, politiregistre og visse oplysninger fra køretøjsregistre.

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"loci": den særlige molekylære struktur på de forskellige DNA-positioner (DNA-loci)

(2)"DNA-profil": en bogstav- eller nummerkode, der repræsenterer en række identifikationskendetegn ved den ikke-kodende del af en analyseret menneskelig DNA-prøve, dvs. den særlige molekylestruktur på de forskellige DNA-loci

(3)"ikke-kodende del af DNA": kromosomområder, der ikke indeholder noget genetisk udtryk, dvs. at der ikke foreligger nogen oplysninger om, at de kan give oplysninger om en organismes funktionelle egenskaber

(4)"DNA-referencedata": DNA-profil og det referencenummer, der er omhandlet i artikel 9

(5)"reference-DNA-profil": en identificeret persons DNA-profil

(6)"uidentificeret DNA-profil": en DNA-profil opnået fra spor, der er indsamlet under efterforskningen af strafbare handlinger, og som stammer fra en endnu ikke identificeret person

(7)"fingeraftryksoplysninger": fingeraftryksbilleder, latente fingeraftryksbilleder, håndfladeaftryk, latente håndfladeaftryk og skabeloner af sådanne billeder (kodede minutiae), når de lagres og behandles i en automatisk database

(8)"fingeraftryksreferenceoplysninger": fingeraftryksoplysninger og det referencenummer, der er omhandlet i artikel 14

(9)"individuel sag": et enkelt efterforskningsdossier

(10)"ansigtsbillede": digitalt billede af ansigtet

(11)"biometriske oplysninger": DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger eller ansigtsbilleder

(12)"match": sammenfald som resultat af en automatiseret sammenligning mellem personoplysninger, der er registreret eller er ved at blive registreret i et informationssystem eller en database

(13)"kandidat": data, for hvilke der er et match

(14)"den anmodende medlemsstat": den medlemsstat, der foretager en søgning gennem Prüm II

(15)"den anmodede medlemsstat": den medlemsstat, hvori søgningen foretages gennem Prüm II af den anmodende medlemsstat

(16)"politiregistre": alle oplysninger, der er tilgængelige i det eller de nationale registre over kompetente myndigheders data med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger

(17)"pseudonymisering": behandling af personoplysninger på en sådan måde, at personoplysningerne ikke længere kan henføres til en bestemt registreret uden brug af supplerende oplysninger, forudsat at sådanne supplerende oplysninger opbevares separat og er underlagt tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at personoplysningerne ikke henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk person

(18)"Europoloplysninger": personoplysninger, der behandles af Europol i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794

(19)"tilsynsmyndighed": en uafhængig offentlig myndighed, der er oprettet af en medlemsstat i henhold til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 40

(20)"SIENA": en sikker netværksapplikation til udveksling af oplysninger, der forvaltes af Europol, og som har til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Europol

(21)"væsentlig hændelse": enhver hændelse, medmindre den har en begrænset indvirkning og sandsynligvis allerede er velforstået med hensyn til metode eller teknologi

(22)"væsentlig cybertrussel": en cybertrussel, der har til hensigt, mulighed og evne til at forårsage en væsentlig hændelse

(23)"væsentlig sårbarhed": en sårbarhed, der sandsynligvis vil føre til en væsentlig hændelse, hvis den udnyttes

(24)"hændelse": en hændelse som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU).../... 41 [forslag NIS 2].

KAPITEL 2

DATAUDVEKSLING

AFSNIT 1

DNA-profiler

Artikel 5

Oprettelse af nationale DNA-analysedatabaser

1. Medlemsstaterne opretter og forvalter nationale DNA-analysedatabaser med henblik på efterforskning af strafbare handlinger.

Behandlingen af oplysninger i disse registre i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med denne forordning i overensstemmelse med den nationale lovgivning i medlemsstaterne, der finder anvendelse på behandlingen af disse oplysninger.

2. Medlemsstaterne sikrer tilgængeligheden af DNA-referencedata fra deres nationale DNA-analysedatabaser, jf. stk. 1.

DNA-referencedata må ikke indeholde oplysninger, som gør det muligt at identificere en person direkte.

DNA-referencedata, som ikke er knyttet til en bestemt person (uidentificerede DNA-profiler) skal kunne genkendes som sådanne.

Artikel 6

Elektronisk søgning af DNA-profiler

1. Medlemsstaterne giver de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 29, og Europol adgang til DNA-referenceoplysningerne i deres DNA-analysedatabaser til at foretage elektronisk søgning ved at sammenligne DNA-profiler med henblik på efterforskning af strafbare handlinger.

Søgninger må kun foretages i individuelle tilfælde og i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats nationale lovgivning.

2. Hvis det ved en elektronisk søgning konstateres, at en leveret DNA-profil matcher en DNA-profil, der er lagret i den anmodede medlemsstats database, modtager den søgende stats nationale kontaktpunkt elektronisk oplysning om de DNA-referenceoplysninger, som der er konstateret et match med.

Hvis der ikke er noget match, underrettes den anmodende medlemsstat automatisk herom.

3. Det nationale kontaktpunkt i den anmodende medlemsstat bekræfter, at DNA-profiloplysninger matcher DNA-referenceoplysninger, som den anmodede medlemsstat ligger inde med efter elektronisk levering af de DNA-referenceoplysninger, der er nødvendige for at bekræfte matchet.

Artikel 7

Elektronisk sammenligning af uidentificerede DNA-profiler

1. Medlemsstaterne kan via deres nationale kontaktpunkter sammenligne DNA-profilerne for deres uidentificerede DNA-profiler med alle DNA-profiler fra andre nationale DNA-analysedatabaser med henblik på efterforskning af strafbare handlinger. Leveringen og sammenligningen sker elektronisk.

2. Hvis en anmodet medlemsstat som følge af den sammenligning, der er omhandlet i stk. 1, konstaterer, at de fremsendte DNA-profiler matcher nogen af profilerne i dens DNA-analysedatabaser, meddeler den straks den anmodende medlemsstats nationale kontaktpunkt de DNA-referenceoplysninger, som der er konstateret et match med.

3. Bekræftelsen af et match mellem DNA-profiler og DNA-referenceoplysninger, som den anmodede medlemsstat ligger inde med, foretages af den anmodende medlemsstats nationale kontaktpunkt efter elektronisk levering af de DNA-referenceoplysninger, der er nødvendige for at bekræfte matchet.

Artikel 8

Rapportering om DNA-analysefiler

Hver medlemsstat underretter Kommissionen og eu-LISA om de nationale DNA-analysedatabaser, som artikel 5-7 finder anvendelse på, i overensstemmelse med artikel 73.

Artikel 9

Referencenumre for DNA-profiler

Referencenumrene for DNA-profiler er kombinationen af følgende:

(a)et referencenummer, der i tilfælde af et match gør det muligt for medlemsstaterne at hente yderligere data og andre oplysninger i deres databaser, jf. artikel 5, med henblik på at levere dem til en, flere eller alle andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 47 og 48

(b)en kode til angivelse af den medlemsstat, der har DNA-profilen

(c)en kode til angivelse af typen af DNA-profil (reference-DNA-profiler eller uidentificerede DNA-profiler).

Artikel 10

Principper for udveksling af DNA-referenceoplysninger

1. Der træffes passende foranstaltninger for at garantere DNA-referenceoplysningers fortrolighed og integritet under overførsel til andre medlemsstater, herunder kryptering af oplysningerne.

2. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre integriteten af de DNA-profiler, der er stillet til rådighed for eller fremsendt til de andre medlemsstater med henblik på sammenligning, og for at sikre, at disse foranstaltninger overholder relevante internationale standarder for udveksling af DNA-data.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere de relevante internationale standarder, der skal anvendes af medlemsstaterne til udveksling af DNA-referenceoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 11

Regler for anmodninger og svar vedrørende DNA-profiler

1. En anmodning om elektronisk søgning eller sammenligning må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)den anmodende medlemsstats kode

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)DNA-profiler og deres referencenumre, jf. artikel 9

(d)de fremsendte DNA-profilers typer (uidentificerede DNA-profiler eller reference-DNA-profiler).

2. Svaret på anmodningen i stk. 1 må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)angivelse af, hvorvidt der er konstateret et match med én eller flere DNA-profiler eller ej

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)svarets dato, tidspunkt og indikationsnummer

(d)koderne for den anmodende og den anmodede medlemsstat

(e)referencenumrene på DNA-profilerne for den anmodende og den anmodede medlemsstat

(f)de fremsendte DNA-profilers typer (uidentificerede DNA-profiler eller reference-DNA-profiler)

(g)de matchende DNA-profiler.

3. Der gives kun elektronisk meddelelse om et match, hvis den elektroniske søgning eller sammenligning har resulteret i et match mellem et mindste antal loci. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte dette mindste antal loci efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

4. Hvis en søgning eller sammenligning med uidentificerede DNA-profiler resulterer i et match, kan hver anmodet medlemsstat med matchende oplysninger indsætte en mærkning i sin nationale database, der viser, at der har været et match for den pågældende DNA-profil efter en anden medlemsstats søgning eller sammenligning.

5. Medlemsstaterne sikrer, at anmodningerne er i overensstemmelse med de erklæringer, der sendes i henhold til artikel 8. Disse erklæringer gengives i den praktiske håndbog, der er omhandlet i artikel 78.

AFSNIT 2

Fingeraftryksoplysninger

Artikel 12

Fingeraftryksreferenceoplysninger

1. Medlemsstaterne sikrer tilgængeligheden af fingeraftryksreferenceoplysninger fra databasen for de nationale elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer, der er oprettet med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

2. Fingeraftryksreferenceoplysninger må ikke indeholde oplysninger, som gør det muligt at identificere en fysisk person direkte.

3. Fingeraftryksreferenceoplysninger, der ikke kan henføres til en bestemt person (uidentificerede fingeraftryksoplysninger), skal kunne genkendes som sådanne.

Artikel 13

Elektronisk søgning af fingeraftryksoplysninger

1. Med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger giver medlemsstaterne de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater og Europol adgang til fingeraftryksreferenceoplysningerne i de elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer, som de har oprettet til dette formål, til at foretage elektronisk søgning ved at sammenligne fingeraftryksreferenceoplysninger.

Søgninger må kun foretages i individuelle tilfælde og i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats nationale lovgivning.

2. Det nationale kontaktpunkt i den anmodende medlemsstat bekræfter, at fingeraftryksoplysningerne matcher fingeraftryksreferenceoplysninger, som den anmodede medlemsstat ligger inde med efter elektronisk levering af de fingeraftryksreferenceoplysninger, der er nødvendige for at bekræfte matchet.

Artikel 14

Referencenumre for fingeraftryksoplysninger

Referencenumrene for fingeraftryksoplysninger er en kombination af følgende:

(a)et referencenummer, der i tilfælde af et match gør det muligt for medlemsstaterne at hente yderligere data og andre oplysninger i deres databaser, jf. artikel 12, med henblik på at levere dem til en, flere eller alle andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 47 og 48

(b)en kode til angivelse af den medlemsstat, der ligger inde med fingeraftryksoplysningerne.

Artikel 15

Principper for udveksling af fingeraftryksoplysninger

1. Digitaliseringen af fingeraftryksoplysninger og fremsendelsen heraf til de øvrige medlemsstater foretages i et ensartet dataformat. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere det ensartede dataformat efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

2. Medlemsstaterne sikrer, at kvaliteten af de fingeraftryksoplysninger, som de overfører, er tilstrækkelig høj til, at oplysningerne kan behandles i det elektroniske fingeraftryksidentifikationssystem.

3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre fortroligheden og integriteten af fingeraftryksoplysninger, der sendes til andre medlemsstater, herunder kryptering heraf.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere de relevante eksisterende standarder for udveksling af fingeraftryksoplysninger, der skal anvendes af medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 16

Søgekapacitet for fingeraftryksoplysninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at deres søgningsanmodninger ikke overstiger den søgekapacitet, den anmodede medlemsstat har anført.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA i overensstemmelse med artikel 79, stk. 8 og 10, om deres maksimale søgekapacitet pr. dag for fingeraftryksoplysninger om identificerede personer og fingeraftryksoplysninger om personer, der endnu ikke er identificeret.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere det maksimale antal ansøgere, der accepteres til sammenligning pr. fremsendelse, efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 17

Regler for anmodninger og svar vedrørende fingeraftryksoplysninger

1. En anmodning om elektronisk søgning må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)den anmodende medlemsstats kode

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)de fingeraftryksoplysninger og deres referencenumre, der er omhandlet i artikel 14.

2. Svaret på anmodningen i stk. 1 må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)angivelse af, hvorvidt der er konstateret et match med én eller flere DNA-profiler eller ej

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)svarets dato, tidspunkt og indikationsnummer

(d)koderne for den anmodende og den anmodede medlemsstat

(e)referencenumrene på fingeraftryksoplysningerne fra de anmodende og anmodede medlemsstater

(f)de matchende fingeraftryksoplysninger.

AFSNIT 3

Oplysninger i køretøjsregistre

Artikel 18

Elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre

1. Med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger giver medlemsstaterne de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater og Europol adgang til følgende nationale oplysninger fra køretøjsregistre med henblik på at foretage elektronisk søgning i individuelle sager:

(a)oplysninger vedrørende ejere eller indehavere

(b)oplysninger vedrørende køretøjer.

2. Søgningen må kun foretages med et fuldstændigt chassisnummer eller et fuldstændigt registreringsnummer.

3. Søgninger må kun foretages i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats nationale lovgivning.

Artikel 19

Principper for elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre

1. Til elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre anvender medlemsstaterne det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris).

2. De oplysninger, der udveksles via Eucaris, overføres i krypteret form.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere dataelementerne i de oplysninger fra køretøjsregistre, der skal udveksles. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 20

Opbevaring af logfiler

1. Hver medlemsstat fører logfiler over forespørgsler, som personalet hos den myndigheder, der er behørigt bemyndiget til at udveksle oplysninger fra køretøjsregistre, foretager, samt logfiler over forespørgsler, som andre medlemsstater har anmodet om. Europol fører logfiler over forespørgsler, som dets behørigt bemyndigede personale foretager.

Hver medlemsstat og Europol fører logfiler over alle databehandlinger vedrørende oplysninger fra køretøjsregistre. Disse logfiler omfatter følgende:

(a)den medlemsstat eller det EU-agentur, der fremsætter anmodningen om en forespørgsel

(b)dato og klokkeslæt for forespørgslen

(c)dato og klokkeslæt for svaret

(d)de nationale databaser, hvortil en forespørgsel blev sendt

(e)de nationale databaser, der gav et positivt svar.

2. De logfiler, der er omhandlet i stk. 1, må kun anvendes til indsamling af statistikker og databeskyttelsesovervågning, herunder til at kontrollere, om en forespørgsel er antagelig, og om databehandlingen er lovlig, og til at sikre datasikkerhed og -integritet.

Disse logfiler beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes et år efter deres oprettelse. Er de imidlertid nødvendige for overvågningsprocedurer, som allerede er indledt, slettes de, når de ikke længere er nødvendige for overvågningsprocedurerne.

3. Med henblik på overvågning af databeskyttelse, herunder kontrol af antageligheden af en forespørgsel og lovligheden af databehandlingen, har de dataansvarlige adgang til logfilerne til egenkontrol som omhandlet i artikel 56.

AFSNIT 4

Ansigtsbilleder

Artikel 21

Ansigtsbilleder

1. Medlemsstaterne sikrer tilgængeligheden af ansigtsbilleder fra deres nationale databaser, der er oprettet med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger. Disse oplysninger må kun omfatte ansigtsbilleder og det referencenummer, der er omhandlet i artikel 23, og skal angive, om ansigtsbillederne er knyttet til en fysisk person eller ej.

Medlemsstaterne må i denne forbindelse ikke stille data til rådighed, som gør det muligt direkte at identificere en fysisk person.

2. Ansigtsbilleder, der ikke er knyttet til nogen person (uidentificerede ansigtsbilleder), skal kunne genkendes som sådanne.

Artikel 22

Automatisk søgning af ansigtsbilleder

1. Med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger giver medlemsstaterne andre medlemsstaters nationale kontaktpunkter og Europol adgang til ansigtsbilleder, der er lagret i deres nationale databaser, med henblik på at foretage elektroniske søgninger.

Søgninger må kun foretages i individuelle tilfælde og i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats nationale lovgivning.

2. Den anmodende medlemsstat modtager en liste, der består af match vedrørende sandsynlige kandidater. Den pågældende medlemsstat reviderer listen for at fastslå, om der foreligger et bekræftet match.

3. Der skal fastsættes en standard for minimumskvalitet for at muliggøre søgning i og sammenligning af ansigtsbilleder. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere denne standard for minimumskvalitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 23

Referencenumre for ansigtsbilleder

Referencenumrene for ansigtsbilleder er kombinationen af følgende:

(a)et referencenummer, der i tilfælde af et match gør det muligt for medlemsstaterne at hente yderligere data og andre oplysninger i deres databaser, jf. artikel 21, med henblik på at levere dem til en, flere eller alle andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 47 og 48

(b)en kode til angivelse af den medlemsstat, der ligger inde med ansigtsbillederne.

Artikel 24

Regler for anmodninger og svar vedrørende ansigtsbilleder

1. En anmodning om elektronisk søgning må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)den anmodende medlemsstats kode

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)ansigtsbillederne og deres referencenumre, jf. artikel 23.

2. Svaret på anmodningen i stk. 1 må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)angivelse af, hvorvidt der er konstateret et match med én eller flere DNA-profiler eller ej

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)svarets dato, tidspunkt og indikationsnummer

(d)koderne for den anmodende og den anmodede medlemsstat

(e)referencenumrene på ansigtsbillederne fra den anmodende og den anmodede medlemsstat

(f)de matchende ansigtsbilleder.

AFSNIT 5

Politiregistre

Artikel 25

Politiregistre

1. Medlemsstaterne kan beslutte at deltage i den elektroniske udveksling af politiregistre. Medlemsstater, der deltager i den elektroniske udveksling af politiregistre, sikrer tilgængeligheden af biografiske oplysninger om mistænkte og kriminelle fra deres nationale politiregistre, der er oprettet med henblik på efterforskning af strafbare handlinger. Dette datasæt skal, hvis det foreligger, indeholde følgende data:

(a)fornavn(e)

(b)efternavn(e)

(c)kaldenavn(e)

(d)fødselsdato

(e)nationalitet(er)

(f)fødeby og -land

(g)køn.

2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c), e) og f), skal være pseudonymiserede.

Artikel 26

Automatisk søgning i politiregistre

1. Med henblik på efterforskning af strafbare handlinger giver medlemsstaterne de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater og Europol adgang til oplysninger fra deres nationale politiregistre med henblik på at foretage elektronisk søgning.

Søgninger må kun foretages i individuelle tilfælde og i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats nationale lovgivning.

2. Den anmodende medlemsstat modtager listen over match med angivelse af matchenes kvalitet.

Den anmodende medlemsstat underrettes også om den medlemsstat, hvis database indeholder data, der har ført til matchet.

Artikel 27

Referencenumre for politiregistre

Referencenumrene for politiregistre er en kombination af følgende:

(a)et referencenummer, der i tilfælde af match gør det muligt for medlemsstaterne at hente personoplysninger og andre oplysninger i deres fortegnelser, jf. artikel 25, med henblik på at levere dem til en, flere eller alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 47 og 48

(b)en kode til angivelse af den medlemsstat, der ligger inde med politiregistrene.

Artikel 28

Regler for anmodninger og svar vedrørende politiregistre

1. En anmodning om elektronisk søgning må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)den anmodende medlemsstats kode

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)politiets registre og deres referencenumre, jf. artikel 27.

2. Svaret på anmodningen i stk. 1 må kun indeholde følgende oplysninger:

(a)angivelse af, hvorvidt der er konstateret et match med én eller flere DNA-profiler eller ej

(b)anmodningens dato, tidspunkt og indikationsnummer

(c)svarets dato, tidspunkt og indikationsnummer

(d)koderne for den anmodende og den anmodede medlemsstat

(e)referencenumrene for politiregistrene fra de anmodede medlemsstater.

AFSNIT 6

Fælles bestemmelser

Artikel 29

Nationale kontaktpunkter

Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt.

De nationale kontaktpunkter er ansvarlige for at levere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, 7, 13, 18, 22 og 26.

Artikel 30

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere de tekniske ordninger for procedurerne i artikel 6, 7, 13, 18, 22 og 26. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 31

Tekniske specifikationer

Medlemsstaterne og Europol overholder fælles tekniske specifikationer i forbindelse med alle anmodninger og svar vedrørende søgninger og sammenligninger af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, oplysninger fra køretøjsregistre, ansigtsbilleder og politiregistre. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere disse tekniske specifikationer efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 32

Adgang til elektronisk dataudveksling på nationalt plan

1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at elektronisk søgning eller sammenligning af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, oplysninger fra køretøjsregistre, ansigtsbilleder og politiregistre er mulig døgnet rundt og syv dage om ugen.

2. De nationale kontaktpunkter underretter straks hinanden, Kommissionen, Europol og eu-LISA om tekniske fejl, der medfører, at den elektroniske dataudveksling ikke er tilgængelig.

De nationale kontaktpunkter aftaler midlertidige alternative ordninger for udveksling af oplysninger i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning.

3. De nationale kontaktpunkter genetablerer straks den elektroniske dataudveksling.

Artikel 33

Begrundelse for behandling af oplysninger

1. Hver medlemsstat opbevarer en begrundelse for de forespørgsler, som dens kompetente myndigheder foretager.

Europol opbevarer en begrundelse for de forespørgsler, det foretager.

2. Den i stk. 1 omhandlede begrundelse skal omfatte:

(a)formålet med forespørgslen, herunder en henvisning til den specifikke sag eller undersøgelse

(b)en angivelse af, om forespørgslen vedrører en mistænkt eller en gerningsmand til en strafbar handling

(c)en angivelse af, om forespørgslen har til formål at identificere en ukendt person eller få flere oplysninger om en kendt person.

3. De i stk. 2 omhandlede begrundelser må kun bruges til overvågning af databeskyttelse, herunder til at kontrollere, hvorvidt en forespørgsel er antagelig, og lovligheden af databehandlingen, og til at garantere datasikkerhed og -integritet.

Disse begrundelser beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes et år efter deres oprettelse. Er de imidlertid nødvendige for overvågningsprocedurer, som allerede er indledt, skal de slettes, når de ikke længere er nødvendige for overvågningsprocedurerne.

4. Med henblik på overvågning af databeskyttelse, herunder kontrol af en forespørgsels antagelighed og lovligheden af databehandlingen, skal de dataansvarlige have adgang til disse begrundelser til egenkontrol som omhandlet i artikel 56.

Artikel 34

Anvendelse af det universelle meddelelsesformat

1. Standarden for det universelle meddelelsesformat (UMF) anvendes ved udviklingen af den router, der er omhandlet i artikel 35, og EPRIS.

2. Enhver elektronisk udveksling af data i overensstemmelse med denne forordning skal anvende UMF-standarden.

KAPITEL 3

ARKITEKTUR

AFSNIT 1

Router

Artikel 35

Routeren

1. Der oprettes en router med det formål at lette etableringen af forbindelser mellem medlemsstaterne og med Europol med henblik på søgning i, hentning af og scoring af biometriske data i overensstemmelse med denne forordning.

2. Routeren skal bestå af:

(a)en central infrastruktur, herunder et søgeværktøj, der muliggør samtidig søgning i medlemsstaternes databaser, jf. artikel 5, 12 og 21, samt Europoloplysninger

(b)en sikker kommunikationskanal mellem de centrale infrastrukturmedlemsstater og EU-agenturer, der har ret til at anvende routeren

(c)en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem den centrale infrastruktur og den europæiske søgeportal med henblik på artikel 39.

Artikel 36

Anvendelse af routeren

Anvendelsen af routeren er forbeholdt de myndigheder i medlemsstaterne, der har adgang til udveksling af DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder, og Europol i overensstemmelse med nærværende forordning og forordning (EU) 2016/794.

Artikel 37

Forespørgsler

1. De routerbrugere, der er omhandlet i artikel 36, anmoder om en forespørgsel ved at indsende biometriske data til routeren. Routeren sender anmodningen om en forespørgsel til medlemsstaternes databaser og Europoloplysningerne samtidig med de oplysninger, som brugeren har indsendt, og i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder.

2. Når den anmodede medlemsstat og Europol modtager anmodningen om en forespørgsel fra routeren, foretager de straks en søgning i deres databaser på en automatiseret måde.

3. Eventuelle match, der opstår som følge af forespørgslen i hver af medlemsstaternes databaser og Europoloplysningerne, sendes automatisk tilbage til routeren.

4. Routeren rangordner svarene i overensstemmelse med scoren for overensstemmelsen mellem de biometriske oplysninger, der anvendes til søgning, og de biometriske oplysninger, der er lagret i medlemsstaternes databaser og Europoloplysningerne.

5. Routeren returnerer listen over matchende biometriske data og deres score til routerbrugeren.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere den tekniske procedure for routerens søgning i medlemsstaternes databaser og Europoloplysningerne, formatet for routerens svar og de tekniske regler for vurdering af overensstemmelsen mellem biometriske data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 38

Kvalitetskontrol

Den anmodede medlemsstat kontrollerer kvaliteten af de fremsendte oplysninger ved hjælp af en fuldt automatiseret procedure.

Hvis oplysningerne ikke er egnede til en automatisk sammenligning, underretter den anmodede medlemsstat straks den anmodende medlemsstat herom via routeren.

Artikel 39

Interoperabilitet mellem routeren og det fælles identitetsregister med henblik på adgang til retshåndhævelse

1. De routerbrugere, der er omhandlet i artikel 36, kan foretage en forespørgsel i medlemsstaternes databaser og Europoloplysningerne samtidig med en forespørgsel til det fælles identitetsregister, hvis de relevante betingelser i henhold til EU-retten er opfyldt, og i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder. Til dette formål søger routeren i det fælles identitetsregister via den europæiske søgeportal.

2. Forespørgsler til det fælles identitetsregister med henblik på retshåndhævelse foretages i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) 2019/817 og artikel 22 i forordning (EU) 2019/818. Ethvert resultat af forespørgslerne sendes via den europæiske søgeportal.

Kun udpegede myndigheder som defineret i artikel 4, nr. 20, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 4, nr. 20, i forordning (EU) 2019/818 kan iværksætte disse samtidige forespørgsler.

Samtidige søgninger i medlemsstaternes databaser og Europoloplysninger og det fælles identitetsregister må kun iværksættes i tilfælde, hvor det er sandsynligt, at oplysninger om en mistænkt, gerningsmand eller et offer for en terrorhandling eller andre alvorlige strafbare handlinger som defineret i henholdsvis artikel 4, nr. 21) og 22), i forordning (EU) 2019/817 og artikel 4, nr. 21 og 22, i forordning (EU) 2019/818 er lagret i det fælles identitetsregister.

Artikel 40

Opbevaring af logfiler

1. eu-LISA fører logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i routeren. Disse logfiler omfatter følgende:

(a)den medlemsstat eller det EU-agentur, der fremsætter anmodningen om en forespørgsel

(b)dato og klokkeslæt for forespørgslen

(c)dato og klokkeslæt for svaret

(d)de nationale databaser eller Europoloplysninger, hvortil der er sendt en anmodning om en forespørgsel

(e)de nationale databaser eller Europoloplysninger, der har givet et svar

(f)hvor det er relevant, det forhold, at der var en samtidig forespørgsel til det fælles identitetsregister.

2. Hver medlemsstat fører logfiler over forespørgsler, som dens kompetente myndigheder og personalet hos de myndigheder, der er behørigt bemyndiget til at anvende routeren, foretager, samt logfiler over forespørgsler, som andre medlemsstater har anmodet om.

Europol fører logfiler over forespørgsler, som dets behørigt bemyndigede personale foretager.

3. De logfiler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, må kun anvendes til indsamling af statistikker og databeskyttelsesovervågning, herunder til at kontrollere, om en forespørgsel er antagelig, og om databehandlingen er lovlig, og til at sikre datasikkerhed og -integritet.

4. Med henblik på overvågning af databeskyttelse, herunder kontrol af antageligheden af en forespørgsel og lovligheden af databehandlingen, har de dataansvarlige adgang til logfilerne til egenkontrol som omhandlet i artikel 56.

Artikel 41

Meddelelsesprocedurer, hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren

1. Hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren til at forespørge i en eller flere nationale databaser eller Europoloplysningerne på grund af routersvigt, underrettes routerens brugere automatisk af eu-LISA. eu-LISA træffer omgående foranstaltninger til at afhjælpe det forhold, der gør det teknisk umuligt at anvende routeren.

2. Hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren til at søge i en eller flere nationale databaser eller Europoloplysninger på grund af svigt i den nationale infrastruktur i en medlemsstat, underretter den pågældende medlemsstat elektronisk de øvrige medlemsstater, eu-LISA og Kommissionen herom. Medlemsstaterne træffer omgående foranstaltninger til at afhjælpe det forhold, der gør det teknisk umuligt at anvende routeren.

3. Hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren til at søge i en eller flere nationale databaser eller Europoloplysningerne på grund af svigt i Europols infrastruktur, underretter Europol medlemsstaterne, eu-LISA og Kommissionen elektronisk. Europol træffer straks foranstaltninger til at afhjælpe den manglende tekniske mulighed for at anvende routeren.

AFSNIT 2

EPRIS

Artikel 42

EPRIS

1. Til elektronisk søgning af politiregistre som omhandlet i artikel 26 anvender medlemsstaterne og Europol det europæiske politiregisterindekssystem (EPRIS).

2. EPRIS består af:

(a)en central infrastruktur, herunder et søgeværktøj, der muliggør samtidig søgning i medlemsstaternes databaser

(b)en sikker kommunikationskanal mellem EPRIS' centrale infrastruktur, medlemsstaterne og Europol.

Artikel 43

Anvendelse af EPRIS

1. Med henblik på søgning i politiregistre via EPRIS anvendes følgende datasæt:

(a)fornavn(e)

(b)efternavn(e)

(c)fødselsdato.

2. Følgende datasæt kan også anvendes, hvis de foreligger:

(a)kaldenavn(e)

(b)nationalitet(er)

(c)fødeby og -land

(d)køn.

3. De data, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og i stk. 2, litra a), b) og c), og som anvendes til forespørgsler, skal være pseudonymiserede.

Artikel 44

Forespørgsler

1. Medlemsstaterne og Europol anmoder om en forespørgsel ved at indsende de oplysninger, der er omhandlet i artikel 43.

EPRIS sender anmodningen om en forespørgsel til medlemsstaternes databaser med de oplysninger, som den anmodende medlemsstat har indsendt, og i overensstemmelse med denne forordning.

2. Ved modtagelse af anmodningen om en forespørgsel fra EPRIS foretager hver af de anmodede medlemsstater en søgning i deres nationale politiregistre på en automatiseret måde og uden forsinkelse.

3. Eventuelle match, der opstår som følge af forespørgslen i hver medlemsstats database, sendes automatisk tilbage til EPRIS.

4. EPRIS returnerer listen over match til den anmodende medlemsstat. Listen over match skal angive matchets kvalitet samt den medlemsstat, hvis database indeholder data, der har ført til matchet.

5. Efter modtagelse af listen over match træffer den anmodende medlemsstat afgørelse om, hvilke match der skal følges op på, og sender en begrundet opfølgningsanmodning med eventuelle yderligere relevante oplysninger til den eller de anmodede medlemsstater via SIENA.

6. Den eller de anmodede medlemsstater behandler straks sådanne anmodninger for at afgøre, om de vil dele de data, der er lagret i deres database.

Efter bekræftelse udveksler den eller de anmodede medlemsstater de oplysninger, der er omhandlet i artikel 43, hvis de foreligger. Denne udveksling af oplysninger finder sted via SIENA.

7. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere den tekniske procedure for EPRIS til søgning i medlemsstaternes databaser og formatet for svarene. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

Artikel 45

Opbevaring af logfiler

1. Europol fører logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i EPRIS. Disse logfiler omfatter følgende:

(a)den medlemsstat eller det EU-agentur, der fremsætter anmodningen om en forespørgsel

(b)dato og klokkeslæt for forespørgslen

(c)dato og klokkeslæt for svaret

(d)de nationale databaser, hvortil en forespørgsel blev sendt

(e)de nationale databaser, der gav et svar.

2. Hver medlemsstat fører logfiler over de anmodninger om forespørgsler, som dens kompetente myndigheder og personalet hos de myndigheder, der er behørigt bemyndiget til at anvende EPRIS, foretager. Europol fører logfiler over anmodninger om forespørgsler, som dets behørigt bemyndigede personale foretager.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede logfiler må kun bruges til overvågning af databeskyttelsen, herunder til at kontrollere, hvorvidt en forespørgsel er antagelig, og lovligheden af databehandlingen, og til at garantere datasikkerhed og -integritet.

Disse logfiler beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes et år efter deres oprettelse.

Er de imidlertid nødvendige for overvågningsprocedurer, som allerede er indledt, slettes de, når de ikke længere er nødvendige for overvågningsprocedurerne.

Artikel 46

Meddelelsesprocedurer, hvis det er teknisk umuligt at anvende EPRIS

1. Hvis det er teknisk umuligt at anvende EPRIS til at søge i en eller flere nationale databaser på grund af svigt i Europols infrastruktur, underretter Europol medlemsstaterne elektronisk. Europol træffer straks foranstaltninger til at afhjælpe den manglende tekniske mulighed for at anvende EPRIS.

2. Hvis det er teknisk umuligt at anvende EPRIS til at søge i en eller flere nationale databaser på grund af svigt i den nationale infrastruktur i en medlemsstat, underretter den pågældende medlemsstat Europol og Kommissionen elektronisk. Medlemsstaterne træffer omgående foranstaltninger til at afhjælpe det forhold, der gør det teknisk umuligt at anvende EPRIS.

KAPITEL 4

UDVEKSLING AF DATA EFTER ET MATCH

Artikel 47

Udveksling af centrale data

Hvis procedurerne i artikel 6, 7, 13 eller 22 viser, at der er et match mellem de oplysninger, der er anvendt til søgningen eller sammenligningen, og oplysningerne i den eller de anmodede medlemsstaters database, og når den anmodende medlemsstat har bekræftet dette match, tilbagesender den anmodede medlemsstat et sæt centrale oplysninger via routeren inden for 24 timer. Dette sæt centrale data skal, hvis det foreligger, indeholde følgende data:

(a)fornavn(e)

(b)efternavn(e)

(c)fødselsdato

(d)nationalitet(er)

(e)fødeby og -land

(f)køn.

Artikel 48

Anvendelse af SIENA

Enhver udveksling, som ikke udtrykkeligt er fastsat i denne forordning, mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder eller med Europol på et hvilket som helst tidspunkt i en af procedurerne i henhold til denne forordning, finder sted via SIENA.

KAPITEL 5

EUROPOL

Artikel 49

Medlemsstaternes adgang til biometriske oplysninger fra tredjelande, som er lagret af Europol

1. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 have adgang til og kunne søge via routeren i biometriske oplysninger, som tredjelande har leveret til Europol med henblik på artikel 18, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/794.

2. Hvis denne procedure resulterer i et match mellem de oplysninger, der anvendes til søgningen, og Europoloplysningerne, skal opfølgningen finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794.

Artikel 50

Europols adgang til oplysninger, der er lagret i medlemsstaternes databaser

1. Europol har i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 adgang til oplysninger, som medlemsstaterne lagrer i deres nationale databaser i overensstemmelse med nærværende forordning.

2. Europols forespørgsler, der foretages med biometriske oplysninger som søgekriterium, foretages ved hjælp af routeren.

3. Europols forespørgsler, der foretages med oplysninger fra køretøjsregistre som søgekriterium, foretages ved hjælp af Eucaris.

4. Europols forespørgsler, der foretages med politiregistre som søgekriterium, foretages ved hjælp af EPRIS.

5. Europol foretager kun søgninger i overensstemmelse med stk. 1, når det udfører sine opgaver som omhandlet i forordning (EU) 2016/794.

6. Hvis de procedurer, der er omhandlet i artikel 6, 7, 13 eller 22, viser, at der er et match mellem de oplysninger, der er anvendt til søgningen eller sammenligningen, og oplysningerne i den eller de anmodede medlemsstaters nationale database, og efter Europols bekræftelse af dette match, beslutter den anmodede medlemsstat inden for 24 timer, om der skal returneres et sæt centrale oplysninger via routeren. Dette sæt centrale data skal, hvis det foreligger, indeholde følgende data:

(a)fornavn(e)

(b)efternavn(e)

(c)fødselsdato

(d)nationalitet(er)

(e)fødeby og -land

(f)køn.

7. Europols anvendelse af oplysninger, der er fremkommet ved en søgning i henhold til stk. 1 og ved udveksling af centrale oplysninger i henhold til stk. 6, er betinget af samtykke fra den medlemsstat, i hvis database matchet fandt sted. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal Europols behandling finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794.

KAPITEL 6

DATABESKYTTELSE

Artikel 51

Formålet med oplysningerne

1. Den anmodende medlemsstats eller Europols behandling af personoplysninger er kun tilladt til de formål, hvortil oplysningerne er blevet videregivet af den anmodede medlemsstat i overensstemmelse med denne forordning. Behandling til andre formål er kun tilladt efter forudgående tilladelse fra den anmodede medlemsstat.

2. Den medlemsstat, der søger eller sammenligner oplysninger, må kun behandle de oplysninger, der er leveret i henhold til artikel 6, 7, 13, 18 eller 22, med henblik på at:

(a)fastslå, om de sammenlignede DNA-profiler, fingeraftryksoplysninger, oplysninger fra køretøjsregistre, ansigtsbilleder og politiregistre matcher

(b)udarbejde og indgive en politianmodning om retshjælp, hvis disse oplysninger matcher

(c)Foretage logning som omhandlet i artikel 40 og 45.

3. Den anmodende medlemsstat må kun behandle de oplysninger, der er videregivet til den i overensstemmelse med artikel 6, 7, 13 eller 22, hvis dette er nødvendigt med henblik på denne forordning. De leverede oplysninger slettes umiddelbart efter en sammenligning af oplysninger eller elektroniske svar på søgninger, medmindre den anmodende medlemsstat har behov for yderligere behandling med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

4. Oplysninger, der er meddelt i overensstemmelse med artikel 18, må kun anvendes af den anmodende medlemsstat, hvis det er nødvendigt med henblik på denne forordning. Når søgningen er besvaret elektronisk, skal de leverede oplysninger straks slettes, medmindre der er behov for yderligere behandling med henblik på registrering som omhandlet i artikel 20. Den anmodende medlemsstat må kun anvende de oplysninger, der er fundet ved søgningen, til den procedure, på grundlag af hvilken søgningen er foretaget.

Artikel 52

Nøjagtighed, aktualitet og lagring af oplysninger

1. Medlemsstaterne sikrer personoplysningers rigtighed og aktualitet. Hvis en anmodet medlemsstat bliver opmærksom på, at der er blevet leveret ukorrekte oplysninger eller oplysninger, som ikke burde være leveret, skal dette straks meddeles til enhver anmodende medlemsstat. Alle berørte anmodende medlemsstater er forpligtet til at berigtige eller slette oplysningerne i overensstemmelse hermed. Desuden skal leverede personoplysninger rettes, hvis det viser sig, at de er urigtige. Hvis den anmodende medlemsstat har grund til at tro, at de leverede oplysninger er ukorrekte eller bør slettes, underrettes den anmodede medlemsstat herom.

2. Hvis en registreret bestrider rigtigheden af de oplysninger, som en medlemsstat er i besiddelse af, og hvis den pågældende medlemsstat ikke kan fastslå rigtigheden på pålidelig vis, og hvis den registrerede anmoder herom, forsynes de pågældende oplysninger med en påtegning. Hvis der findes en sådan påtegning, må medlemsstaterne kun fjerne den med den registreredes tilladelse eller på grundlag af en afgørelse truffet af den kompetente domstol eller den uafhængige databeskyttelsesmyndighed.

3. Leverede oplysninger slettes, hvis de ikke skulle have været leveret eller modtaget. Retmæssigt leverede og modtagne oplysninger slettes,

(a)hvis de ikke eller ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de er leveret

(b)efter udløbet af den maksimale frist for opbevaring af oplysninger, der er fastsat i den anmodede medlemsstats nationale lovgivning, hvis den anmodede medlemsstat har underrettet den anmodende medlemsstat om denne maksimale frist på tidspunktet for videregivelsen af oplysningerne.

Hvis der er grund til at tro, at sletning af oplysninger vil være til skade for den registreredes interesser, blokeres oplysningerne i stedet for at blive slettet. Blokerede oplysninger må kun leveres eller bruges til det formål, af hensyn til hvilket sletning er undladt.

Artikel 53

Databehandler

1) eu-LISA er databehandler som omhandlet i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725 for behandling af personoplysninger via routeren.

2. Europol er databehandler i forbindelse med behandling af personoplysninger via EPRIS.

Artikel 54

Behandlingssikkerhed

1. Europol, eu-LISA og medlemsstaternes myndigheder sørger for sikkerheden i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, der finder sted i henhold til denne forordning. Europol, eu-LISA og medlemsstaternes myndigheder samarbejder om sikkerhedsrelaterede opgaver.

2. Med forbehold af artikel 33 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 32 i forordning (EU) 2016/794 træffer eu-LISA og Europol de nødvendige foranstaltninger til at garantere sikkerheden for henholdsvis routeren og EPRIS samt den tilhørende kommunikationsinfrastruktur.

3. Navnlig vedtager eu-LISA og Europol de nødvendige foranstaltninger vedrørende henholdsvis routeren og EPRIS, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan med henblik på at:

(a)beskytte data fysisk, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

(b)forhindre uautoriserede personers adgang til databehandlingsudstyr og -installationer

(c)forhindre, at uautoriserede personer læser, kopierer, ændrer eller fjerner datamedier

(d)forhindre uautoriseret indlæsning af data samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af registrerede personoplysninger

(e)forhindre uautoriseret behandling af data samt uautoriseret kopiering, ændring eller sletning af data

(f)forhindre uautoriserede personers brug af automatiserede databehandlingssystemer ved anvendelse af datakommunikationsudstyr

(g)sikre, at autoriserede personer i forhold til at få adgang til routeren og EPRIS kun får adgang til de data, der er omfattet af deres adgangstilladelse, ved hjælp af individuelle brugeridentiteter og fortrolige adgangsmetoder

(h)sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, til hvilke organer personoplysninger må videregives via datatransmissionsudstyr

(i)sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet behandlet i routeren og EPRIS, hvornår, af hvem og til hvilket formål

(j)forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger under fremsendelsen af personoplysninger til eller fra routeren og EPRIS eller under fremsendelsen af datamedier, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker

(k)sikre, at de installerede systemer i tilfælde af afbrydelse kan genetableres til normal drift

(l)sikre pålidelighed ved at sørge for, at eventuelle funktionsfejl i routeren og EPRIS indberettes behørigt

(m)overvåge effektiviteten af de i dette stykke omhandlede sikkerhedsforanstaltninger og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern overvågning for at sikre overholdelsen af denne forordning og for at vurdere disse sikkerhedsforanstaltninger i lyset af ny teknologiske udvikling.

Artikel 55

Sikkerhedshændelser

1. Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i routeren eller EPRIS og kan forårsage skade eller tab af data, som er lagret deri, anses for at være en sikkerhedshændelse, især når der er sket uautoriseret adgang til data, eller når tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af data er eller kan være blevet sat over styr.

2. Sikkerhedshændelser skal håndteres således, at en hurtig, effektiv og passende reaktion sikres.

3. Medlemsstaterne underretter uden unødig forsinkelse deres kompetente tilsynsmyndigheder om eventuelle sikkerhedshændelser.

Med forbehold af artikel 34 i forordning (EU) 2016/794 underretter Europol CERT-EU om væsentlige cybertrusler, væsentlige sårbarheder og væsentlige hændelser uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 24 timer efter, at Europol er blevet bekendt med dem. Anvendelige og relevante tekniske detaljer om cybertrusler, sårbarheder og hændelser, der gør det muligt at foretage proaktiv detektion, reagere på hændelser eller træffe afhjælpende foranstaltninger, skal uden unødig forsinkelse meddeles til CERT-EU.

I tilfælde af en sikkerhedshændelse i forbindelse med routerens centrale infrastruktur underretter eu-LISA CERT-EU om væsentlige cybertrusler, væsentlige sårbarheder og væsentlige hændelser uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 24 timer efter, at eu-LISA har fået kendskab til dem. Anvendelige og relevante tekniske detaljer om cybertrusler, sårbarheder og hændelser, der gør det muligt at foretage proaktiv detektion, reagere på hændelser eller træffe afhjælpende foranstaltninger, skal uden unødig forsinkelse meddeles til CERT-EU.

4. Oplysninger om en sikkerhedshændelse, der har eller kan have indvirkning på routerens drift eller på dataenes tilgængelighed, integritet og fortrolighed, skal af de berørte medlemsstater og EU-agenturer straks gives til medlemsstaterne og Europol og indberettes i overensstemmelse med den hændelsesstyringsplan, der skal udarbejdes af eu-LISA.

5. Oplysninger om en sikkerhedshændelse, der har eller kan have indvirkning på driften af EPRIS eller på tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af dataene, skal straks gives af de berørte medlemsstater og EU-agenturer til medlemsstaterne og rapporteres i overensstemmelse med den hændelsesstyringsplan, der skal udarbejdes af Europol.

Artikel 56

Egenkontrol

1. Medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til at anvende Prüm II, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.

2. De dataansvarlige træffer de nødvendige foranstaltninger for at overvåge, at databehandlingen sker i henhold til denne forordning, herunder ved hyppig kontrol af de i artikel 40 og 45 omhandlede logfiler, og samarbejder, hvor det er nødvendigt, med tilsynsmyndighederne og med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 57

Sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at enhver form for misbrug af oplysninger, databehandling eller udveksling af oplysninger i strid med denne forordning er strafbar i overensstemmelse med national ret. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 58

Bevisbyrde

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, der mener sig udsat for forskelsbehandling på grund af behandling eller udveksling af deres personoplysninger, ikke bærer bevisbyrden. I tilfælde, hvor en person mener, at vedkommende angiveligt er blevet forskelsbehandlet i forbindelse med en elektronisk sammenligning inden for rammerne af denne forordning ved en domstol eller en anden kompetent retslig myndighed, skal de myndigheder i medlemsstaten, der har behandlet oplysningerne, begrunde, hvorfor der ikke har været tale om forskelsbehandling.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i straffesager.

3. Medlemsstaterne træffer ikke særlige foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 for sager, hvor det tilkommer retten eller den kompetente retsinstans at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

Artikel 59

Ansvar

Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning forårsager skade på routeren eller EPRIS, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for sådan skade, medmindre og i det omfang eu-LISA, Europol eller en anden medlemsstat, der er retligt forpligtet af denne forordning, undlod at træffe rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

Artikel 60

Revision ved Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af eu-LISA's og Europols aktiviteter til behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. En rapport om denne revision sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og det pågældende EU-agentur. Europol og eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporterne vedtages.

2. eu-LISA og Europol udleverer de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle de dokumenter, denne anmoder om, og til deres i artikel 40 og 45 omhandlede logfiler og giver til enhver tid Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle deres lokaler.

Artikel 61

Samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1. Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for rammerne af deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder og sikrer koordineret tilsyn med anvendelsen af denne forordning, navnlig hvis Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller en tilsynsmyndighed finder store uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes praksis eller finder potentielt ulovlige overførsler ved hjælp af Prüm II-kommunikationskanalerne.

2. I de i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde sikres det koordinerede tilsyn som fastsat i artikel 62 i forordning (EU) 2018/1725.

3. Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender en fælles rapport om sine aktiviteter i henhold til denne artikel til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Europol og eu-LISA senest [to år efter idriftsættelsen af routeren og EPRIS] og derefter hvert andet år. Rapporten indeholder et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed.

Artikel 62

Videregivelse af personoplysninger til tredjelande og internationale organisationer

Oplysninger, der behandles i overensstemmelse med denne forordning, må ikke videregives eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer på en automatiseret måde.

KAPITEL 7

ANSVARSOMRÅDER

Artikel 63

Medlemsstaternes ansvarsområder

1. Hver medlemsstat er ansvarlig for:

(a)forbindelsen til routerens infrastruktur

(b)integration af de eksisterende nationale systemer og infrastrukturer med routeren

(c)organisation, forvaltning, drift og vedligeholdelse af den eksisterende nationale infrastruktur og forbindelsen til routeren

(d)forbindelsen til EPRIS' infrastruktur

(e)integration af de eksisterende nationale systemer og infrastrukturer med EPRIS

(f)organisation, forvaltning, drift og vedligeholdelse af den eksisterende nationale infrastruktur og dens forbindelse til EPRIS

(g)forvaltning af og ordninger for adgangsretten for de kompetente nationale myndigheders behørigt bemyndigede medarbejdere til routeren i overensstemmelse med denne forordning og oprettelse og regelmæssig ajourføring af en liste over disse medarbejdere og deres profiler

(h)forvaltning af og ordninger for adgangsretten for de kompetente nationale myndigheders behørigt bemyndigede medarbejdere til EPRIS i overensstemmelse med denne forordning og oprettelse og regelmæssig ajourføring af en liste over disse medarbejdere og deres profiler

(i)forvaltning af og ordninger for adgangsretten for de kompetente nationale myndigheders behørigt bemyndigede medarbejdere til Eucaris i overensstemmelse med denne forordning og oprettelse og regelmæssig ajourføring af en liste over disse medarbejdere og deres profiler

(j)manuel bekræftelse af et match, jf. artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 13, stk. 2, artikel 22, stk. 2, og artikel 26, stk. 2

(k)sikring af tilgængeligheden af de data, der er nødvendige for udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 6, artikel 7, artikel 13, artikel 18, artikel 22 og artikel 26

(l)udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 6, artikel 7, artikel 13, artikel 18, artikel 22 og artikel 26

(m)sletning af oplysninger, der er modtaget fra en anmodet medlemsstat, senest 48 timer efter meddelelsen fra den anmodede medlemsstat om, at de indsendte personoplysninger var ukorrekte, ikke længere ajourførte eller ulovligt overført.

(n)overholdelse af de datakvalitetskrav, der er fastsat i denne forordning.

2. Hver medlemsstat er ansvarlig for at forbinde deres kompetente nationale myndigheder med routeren, EPRIS og Eucaris.

Artikel 64

Europols ansvarsområder

1. Europol er ansvarlig for forvaltningen af og ordningerne for dets behørigt bemyndigede personales adgang til routeren, EPRIS og Eucaris i overensstemmelse med denne forordning.

2. Europol er også ansvarlig for routerens behandling af søgninger i Europoloplysninger. Europol tilpasser sine informationssystemer i overensstemmelse hermed.

3. Europol er ansvarlig for enhver teknisk tilpasning af Europols infrastruktur, der er nødvendig for at etablere forbindelsen til routeren og Eucaris.

4. Europol er ansvarlig for udviklingen af EPRIS i samarbejde med medlemsstaterne. EPRIS stiller de funktioner til rådighed, der er fastsat i artikel 42-46.

Europol varetager den tekniske forvaltning af EPRIS. Den tekniske forvaltning af EPRIS består af alle de opgaver og tekniske løsninger, der er nødvendige for, at EPRIS' centrale infrastruktur kan fungere og levere uafbrudte tjenester til medlemsstaterne døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning. Det omfatter den vedligeholdelse og tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at EPRIS fungerer på et tilfredsstillende niveau i forhold til den tekniske kvalitet, særligt hvad angår den tid, der kræves til søgninger i de nationale databaser i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

5. Europol sørger for uddannelse i den tekniske anvendelse af EPRIS.

6. Europol er ansvarlig for de procedurer, der er omhandlet i artikel 49 og 50.

Artikel 65

eu-LISA's ansvarsområder i routerens udformnings- og udviklingsfase

1) eu-LISA sikrer, at routerens centrale infrastruktur drives i overensstemmelse med denne forordning.

2. Routeren hostes af eu-LISA på dettes tekniske anlæg og leverer de funktionaliteter, der er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med de i artikel 66, stk. 1, omhandlede betingelser for sikkerhed, tilgængelighed, kvalitet og funktionsdygtighed.

3. eu-LISA er ansvarlig for udviklingen af routeren og for eventuelle tekniske tilpasninger, der er nødvendige for routerens drift.

eu-LISA har ikke adgang til nogen af de personoplysninger, der behandles gennem routeren.

eu-LISA fastlægger udformningen af routerens fysiske arkitektur, herunder dens kommunikationsinfrastrukturer og de tekniske specifikationer og udviklingen heraf for så vidt angår den centrale infrastruktur og den sikre kommunikationsinfrastruktur. Denne udformning vedtages af bestyrelsen med forbehold af en positiv udtalelse fra Kommissionen. eu-LISA gennemfører også de nødvendige tilpasninger af de interoperabilitetskomponenter, der følger af etableringen af routeren som omhandlet i denne forordning.

eu-LISA udvikler og gennemfører routeren hurtigst muligt efter Kommissionens vedtagelse af foranstaltningerne i artikel 37, stk. 6.

Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer, afprøvning og overordnet projektstyring og -koordinering.

4. I projekterings- og udviklingsfasen mødes bestyrelsen for interoperabilitetsprogrammer, jf. artikel 54 i forordning (EU) 2019/817 og artikel 54 i forordning (EU) 2019/818, regelmæssigt. Det sikrer en hensigtsmæssig forvaltning af udformningen og udviklingen af routeren.

Bestyrelsen for interoperabilitetsprogrammer indgiver hver måned skriftlige rapporter til eu-LISA's bestyrelse om projektets fremskridt. Bestyrelsen for interoperabilitetsprogrammer har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at repræsentere medlemmerne af eu-LISA's bestyrelse.

Den rådgivende gruppe, der er nævnt i artikel 77, mødes regelmæssigt, indtil routeren idriftsættes. Den aflægger efter hvert møde rapport til bestyrelsen for interoperabilitetsprogrammer. Den yder teknisk ekspertise til støtte for opgaverne, der hidrører under bestyrelsen for interoperabilitetsprogrammer, og følger op på, hvor langt medlemsstaterne er nået med deres forberedelser.

Artikel 66

eu-LISA's ansvarsområder efter routerens idriftsættelse

1. Efter routerens idriftsættelse er eu-LISA ansvarlig for den tekniske forvaltning af routerens centrale infrastruktur, herunder vedligeholdelse og teknologisk udvikling. Den sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den bedste tilgængelige teknologi anvendes på grundlag af en cost-benefit-analyse. eu-LISA er også ansvarlig for den tekniske forvaltning af den nødvendige kommunikationsinfrastruktur.

Den tekniske forvaltning af routeren består af alle de opgaver og tekniske løsninger, der er nødvendige for, at routeren kan fungere og levere uafbrudte tjenester til medlemsstaterne og Europol døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning. Den skal omfatte det vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at routeren fungerer på et tilfredsstillende teknisk niveau, navnlig hvad angår tilgængelighed og svartid for indgivelse af anmodninger til de nationale databaser og Europoloplysninger i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

Routeren skal udvikles og forvaltes på en sådan måde, at der sikres hurtig, effektiv og kontrolleret adgang, fuld og uafbrudt adgang til routeren og en svartid i overensstemmelse med medlemsstaternes kompetente myndigheders og Europols operationelle behov.

2. eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med de oplysninger, der er lagret i interoperabilitetskomponenterne, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, fastlagt ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 42 . Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

eu-LISA har ikke adgang til nogen af de personoplysninger, der behandles gennem routeren.

eu-LISA udfører opgaver i forbindelse med uddannelse i den tekniske brug af routeren.

KAPITEL 8

ÆNDRINGER AF ANDRE EKSISTERENDE INSTRUMENTER

Artikel 67

Ændringer af afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA

1.I afgørelse 2008/615/RIA erstattes artikel 2-6 og afdeling 2 og 3 i kapitel 2 for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af denne forordning, fra datoen for anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning vedrørende routeren, jf. artikel 74.

Artikel 2-6 og afdeling 2 og 3 i kapitel 2 i afgørelse 2008/615/RIA udgår derfor fra datoen for anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning vedrørende routeren, jf. artikel 74.

2.I afgørelse 2008/616/RIA erstattes kapitel 2-5 og artikel 18, 20 og 21 for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af denne forordning, fra datoen for anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning vedrørende routeren, jf. artikel 74.

Derfor udgår kapitel 2-5 og artikel 18, 20 og 21 i afgørelse 2008/616/RIA fra datoen for anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning vedrørende routeren, jf. artikel 74.

Artikel 68

Ændringer af forordning (EU) 2018/1726

I forordning (EU) 2018/1726 foretages følgende ændringer:

(1)Følgende indsættes som artikel 13a:

"Artikel 13a

Opgaver i forbindelse med routeren

I forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning] udfører agenturet de opgaver i forbindelse med den router, som det er blevet pålagt ved nævnte forordning.

___________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

Artikel 17, stk. 3, affattes således:

"3. Agenturet har hjemsted i Tallinn, Estland.

Opgaverne vedrørende udvikling og operationel forvaltning, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, og artikel 3-8 og artikel 9, 11 og 13a, udføres på det tekniske anlæg i Strasbourg, Frankrig.

Der indrettes et backupanlæg, der kan sikre driften af et stort IT-system i tilfælde af et sådant systems svigt, i Sankt Johann im Pongau, Østrig."

Artikel 69

Ændringer af forordning (EU) 2019/817

I artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2019/817 tilføjes følgende litra d):

"d) en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem ESP og routeren oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning].

___________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

Artikel 70

Ændringer af forordning (EU) 2019/818

I forordning (EU) 2019/818 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 6, stk. 2, tilføjes som litra d):

"d) en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem ESP og routeren oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning].

___________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

(2)Artikel 39, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Der oprettes et centralt register for rapportering og statistik (CRRS) med henblik på at støtte målene for SIS, Eurodac og ECRIS-TCN i overensstemmelse med de respektive retlige instrumenter, der regulerer disse systemer, og til at tilvejebringe statistiske oplysninger og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål. CRRS skal også støtte målene i Prüm II."

"2. eu-LISA opretter, gennemfører og hoster på sine tekniske anlæg CRRS, der indeholder de data og statistikker, der er omhandlet i artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 32 i forordning (EU) 2019/816, og som er logisk adskilt af EU-informationssystemet. eu-LISA indsamler også data og statistikker fra den router, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, i forordning (EU).../... * [nærværende forordning]. Adgang til CRRS gives ved hjælp af kontrolleret, sikret adgang og specifikke brugerprofiler, udelukkende med henblik på indberetning og statistik, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862, artikel 32 i forordning (EU) 2019/816 og artikel 65, stk. 1, i forordning (EU) .../... * [nærværende forordning]."

KAPITEL 9

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 71

Rapportering og statistik

1. De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, Europol og eu-LISA har adgang til at konsultere følgende oplysninger vedrørende routeren, udelukkende med henblik på rapportering og statistik:

(a)antal forespørgsler pr. medlemsstat og pr. Europol

(b)antal forespørgsler pr. kategori af data

(c)antal forespørgsler til hver af de forbundne databaser

(d)antal match med hver medlemsstats database pr. datakategori

(e)antal match med Europoloplysninger pr. kategori af oplysninger

(f)antal bekræftede match, hvor der blev udvekslet centrale data og

(g)antal forespørgsler til det fælles identitetsregister via routeren.

Det må ikke være muligt at identificere enkeltpersoner ud fra oplysningerne.

2. Behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Europol og Kommissionen har adgang til at søge i følgende oplysninger vedrørende Eucaris, udelukkende med henblik på rapportering og statistik:

(a)antal forespørgsler pr. medlemsstat og pr. Europol

(b)antal forespørgsler til hver af de forbundne databaser. og

(c)antal match i hver medlemsstats database.

Det må ikke være muligt at identificere enkeltpersoner ud fra oplysningerne.

3. De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og Europol har adgang til at konsultere følgende oplysninger vedrørende EPRIS, udelukkende med henblik på rapportering og statistik:

(a)antal forespørgsler pr. medlemsstat og pr. Europol

(b)antal forespørgsler til hvert af de forbundne indekser og

(c)antal match i hver medlemsstats database.

Det må ikke være muligt at identificere enkeltpersoner ud fra oplysningerne.

4. eu-LISA lagrer de oplysninger, der er omhandlet i disse stykker.

Dataene skal gøre det muligt for de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, at indhente rapporter og statistikker, der kan tilpasses, for at øge effektiviteten af retshåndhævelsessamarbejdet.

Artikel 72

Omkostninger

1. Omkostninger i forbindelse med etablering og drift af routeren og EPRIS afholdes over Unionens almindelige budget.

2. Omkostninger i forbindelse med integration af eksisterende nationale infrastrukturer og deres forbindelser til routeren og EPRIS samt omkostninger i forbindelse med oprettelsen af nationale databaser over ansigtsbilleder og nationale politiregistre til forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger afholdes over Unionens almindelige budget.

Følgende omkostninger dækkes ikke:

(a)Medlemsstaternes projektstyringskontor (møder, tjenesterejser, kontorer)

(b)hosting af nationale IT-systemer (lokaler, implementering, el, køling)

(c)drift af nationale IT-systemer (operatører og supportaftaler)

(d)udformning, udvikling, iværksættelse, drift og vedligeholdelse af nationale kommunikationsnet.

3. Medlemsstaterne afholder alle omkostninger i forbindelse med forvaltning, anvendelse og vedligeholdelse af det i artikel 19, stk. 1, nævnte Eucaris-softwareprogram.

4. Hver medlemsstat afholder omkostningerne i forbindelse med administration, brug og vedligeholdelse af deres forbindelser til routeren og EPRIS.

Artikel 73

Underretninger

1. Medlemsstaterne underretter eu-LISA om de myndigheder, der er omhandlet i artikel 36, som kan anvende eller få adgang til routeren.

eu-LISA underretter Kommissionen, når de test, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, litra b), er afsluttet på tilfredsstillende vis.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, Europol og eu-LISA om de nationale kontaktpunkter.

Artikel 74

Idriftsættelse

1. Kommissionen fastsætter den dato, fra hvilken medlemsstaterne og EU-agenturerne kan begynde at anvende router ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når følgende betingelser er opfyldt:

(a)foranstaltningerne i artikel 37, stk. 6, er vedtaget

(b)eu-LISA har meddelt, at den omfattende test af routeren, som det har udført i samarbejde med medlemsstatsmyndighederne og Europol, er afsluttet på tilfredsstillende vis.

I denne gennemførelsesretsakt fastsætter Kommissionen også den dato, fra hvilken medlemsstaterne og EU-agenturerne skal begynde at anvende routeren. Denne dato skal ligge et år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med første afsnit.

Kommissionen kan udsætte den dato, fra hvilken medlemsstaterne og EU-agenturerne skal begynde at anvende routeren med højst et år, hvis en vurdering af routerens gennemførelse har vist, at en sådan udsættelse er nødvendig. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter proceduren i artikel 76, stk. 2.

2. Kommissionen fastsætter den dato, fra hvilken medlemsstaterne og EU-agenturerne skal begynde at anvende EPRIS, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når følgende betingelser er opfyldt:

(a)foranstaltningerne i artikel 44, stk. 7, er vedtaget

(b)Europol har meddelt, at den omfattende test af EPRIS, som det har udført i samarbejde med medlemsstatsmyndighederne, er afsluttet på tilfredsstillende vis.

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den dato, fra hvilken Europol skal stille biometriske data fra tredjelande til rådighed for medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 49, når følgende betingelser er opfyldt:

(a)routeren er i drift

(b)Europol har erklæret, at der er gennemført en omfattende test af forbindelsen, som det har gennemført i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og eu-LISA.

4. Kommissionen fastsætter den dato, fra hvilken Europol skal have adgang til oplysninger, der er lagret i medlemsstaternes databaser i overensstemmelse med artikel 50, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når følgende betingelser er opfyldt:

(a)routeren er i drift

(b)Europol har erklæret, at der er gennemført en omfattende test af forbindelsen, som det har gennemført i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og eu-LISA.

Artikel 75

Overgangsbestemmelser og undtagelser

1. Medlemsstaterne og EU-agenturerne begynder at anvende artikel 21-24, artikel 47 og artikel 50, stk. 6, fra den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 74, stk. 1, første afsnit, med undtagelse af medlemsstater, der ikke begyndte at anvende routeren.

2. Medlemsstaterne og EU-agenturerne begynder at anvende artikel 25-28 og artikel 50, stk. 4, fra den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2.

3. Medlemsstaterne og EU-agenturerne begynder at anvende artikel 49 fra den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 74, stk. 3.

4. Medlemsstaterne og EU-agenturerne begynder at anvende artikel 50, stk. 1, 2, 3, 5 og 7, fra den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 74, stk. 4.

Artikel 76

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 77

Rådgivende gruppe

Ansvarsområderne for eu-LISA's rådgivende gruppe for interoperabilitet udvides til at omfatte routeren. Denne rådgivende gruppe for interoperabilitet bistår eu-LISA med ekspertise vedrørende routeren, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport.

Artikel 78

Praktisk vejledning

Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, Europol og eu-LISA en praktisk håndbog til rådighed for gennemførelsen og forvaltningen af denne forordning. Den praktiske vejledning skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis. Kommissionen vedtager vejledningen i form af en henstilling.

Artikel 79

Overvågning og evaluering

1) eu-LISA og Europol sikrer, at der er indført procedurer til at overvåge udviklingen af routeren og EPRIS i lyset af målene vedrørende planlægning og omkostninger og til at overvåge routerens og EPRIS' funktion i lyset af målene vedrørende teknisk output, omkostningseffektivitet, sikkerhed og servicekvalitet.

2. Senest [et år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert år i routerens udviklingsfase forelægger eu-LISA henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status for udviklingen af routeren. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og oplysninger om eventuelle risici, der måtte have indvirkning på de samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 72.

Når routeren er færdigudviklet, forelægger eu-LISA en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, er blevet opfyldt, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

3. Senest [et år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert år i EPRIS' udviklingsfase forelægger Europol Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor langt man er nået med forberedelserne til gennemførelsen af denne forordning, og om status for udviklingen af EPRIS, herunder detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og oplysninger om eventuelle risici, der kan påvirke de samlede omkostninger, der skal afholdes over Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 72.

Når EPRIS er færdigudviklet, forelægger Europol Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, er blevet opfyldt, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

4. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA og Europol adgang til de nødvendige oplysninger om de databehandlingsaktiviteter, der udføres i henholdsvis routeren og EPRIS.

5. To år efter idriftsættelsen af routeren og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan routeren teknisk fungerer, herunder dens sikkerhed.

6. To år efter idriftsættelsen af EPRIS og derefter hvert andet år forelægger Europol Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan EPRIS teknisk fungerer, herunder dets sikkerhed.

7. Tre år efter idriftsættelsen af routeren og EPRIS, jf. artikel 74, og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af Prüm II, herunder:

(a)en vurdering af denne forordnings anvendelse

(b)en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene for denne forordning og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder

(c)virkningen, effektiviteten og produktiviteten af Prüm II's resultater og dets arbejdsmetoder set i lyset af dets mål, mandat og opgaver

(d)en vurdering af Prüm II's sikkerhed.

Kommissionen fremsender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

8. Medlemsstaterne og Europol sender eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige for at udarbejde de i stk. 2 og 5 nævnte rapporter. Disse oplysninger må ikke påvirke arbejdsmetoder negativt eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.

9. Medlemsstaterne sender Europol og Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3 og 6 nævnte rapporter. Disse oplysninger må ikke påvirke arbejdsmetoder negativt eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.

10. Medlemsstaterne, eu-LISA og Europol giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de evalueringer, der er omhandlet i stk. 7. Medlemsstaterne meddeler også Kommissionen antallet af bekræftede match med hver medlemsstats database pr. datakategori.

Artikel 80

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. LOVGIVNINGSINITIATIVETS RAMMER

1.1. Lovgivningsinitiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk udveksling af oplysninger inden for politisamarbejde ("Prüm II"), om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2019/818

1.2. Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: Indre anliggender

Aktivitet: Sikkerhed

1.3. Forslaget vedrører

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 43

⌧ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4. Mål

1.4.1. Generelle mål

Som reaktion på presserende operationelle behov og opfordringer fra Rådet til at overveje at revidere Prümafgørelserne 44 med henblik på at udvide deres anvendelsesområde og ajourføre de nødvendige tekniske og retlige krav, forventes dette initiativ at styrke den automatiserede dataudveksling inden for Prümrammen for at hjælpe medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med at bekæmpe kriminalitet.

1.4.2. Specifikke mål

Formålet med initiativet er at nå følgende mål:

1) Specifik målsætning I: Tilvejebringe en teknisk løsning til effektiv automatisk udveksling af data mellem EU's retshåndhævende myndigheder for at gøre dem opmærksomme på relevante data, der er tilgængelige i en anden medlemsstats nationale database

2) Specifikt mål II: Sikre, at mere relevante data (dvs. ansigtsbilleder og politioplysninger) fra nationale databaser i andre medlemsstater er tilgængelige for alle kompetente retshåndhævende myndigheder i EU

3) Specifikt mål III: At sikre, at de nationale retshåndhævende myndigheder har adgang til relevante data (med hensyn til datakilder) fra Europols database, og at Europol udnytter sine data fuldt ud

4) Specifikt mål IV: Give de retshåndhævende myndigheder effektiv adgang til de faktiske data, der svarer til et hit, og som er tilgængelige i en anden medlemsstats nationale database eller i Europol.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger lovgivningsinitiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Initiativet vil effektivt løse de identificerede problemer og styrke den nuværende Prümramme med målrettet og stærk yderligere kapacitet til at øge sin støtte til medlemsstaterne til at styrke udvekslingen af oplysninger med det endelige mål at forebygge og efterforske strafbare handlinger og terrorhandlinger i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

Det er borgerne, som i sidste instans vil drage direkte og indirekte fordel af alle foretrukne løsninger, i form af bedre kriminalitetsbekæmpelse og lavere kriminalitetsrater. Med hensyn til effektivitet er det de nationale retshåndhævende myndigheder, der primært drager fordel af løsningerne. Initiativet indeholder effektive løsninger på udfordringer, som ellers skulle løses med højere omkostninger, eller som ville være mindre effektive.

1.4.4. Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af fremskridt og resultater.

Udviklingen af routeren og EPRIS vil begynde, når forudsætningerne er opfyldt, dvs. at lovgivningsforslaget er vedtaget af medlovgiverne, og de tekniske forudsætninger er opfyldt. Mens arbejdet med routeren starter som et nyt projekt, bør arbejdet med EPRIS bygge på det nuværende ADEP.EPRIS-projekt.

Særlig målsætning: klar til drift pr. måldatoen

Senest i 2023 sendes forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse. Det antages, at vedtagelsesproceduren vil blive afsluttet i løbet af 2024, alt efter den tid, det tager for de andre forslag.

Under denne forudsætning fastsættes begyndelsen af udviklingsperioden til begyndelsen af 2025 (= T0) for at få et referencepunkt, hvorfra varighed regnes, og ikke absolutte datoer. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet vedtager forslaget på et senere tidspunkt, forskydes tidsplanen i overensstemmelse hermed.

Udviklingen af routeren og EPRIS antages at finde sted i 2025 og 2026, hvor driften er planlagt i 2027.

Følgende hovedindikatorer vil gøre det muligt at overvåge gennemførelsen og opfyldelsen af de specifikke mål:

Specifikt mål I: Tilvejebringe en teknisk løsning til effektiv automatisk udveksling af data.

— Antallet af gennemførte anvendelser (= antal anmodninger om forespørgsler, der kan behandles af routeren) pr. tidsperiode.

— Antallet af gennemførte anvendelser (= antal anmodninger om forespørgsler, der kan håndteres af EPRIS) pr. periode.

Specifikt mål II: Sikre, at der er mere relevante data til rådighed.

— Antal anmodninger om forespørgsler med ansigtsbilleder

— Antal anmodninger om forespørgsler med politiregistre

— Antal match efter forespørgsler med ansigtsbilleder

— Antal match efter forespørgsler med politiregistre

Specifikt mål III: Sikre, at de nationale retshåndhævende myndigheder har adgang til relevante data (med hensyn til datakilder) fra Europols database, og at Europol udnytter sine data fuldt ud.

— Antal anmodninger om søgning i Europols biometriske data fra tredjelande

— Antal match, der stammer fra Europols biometriske data fra tredjelande

— Antal anmodninger om forespørgsler fra Europol

— Antal match som følge af forespørgsler fra Europol

Specifikt mål IV: Give de retshåndhævende myndigheder effektiv adgang til de faktiske data, der svarer til et hit, og som er tilgængelige i en anden medlemsstats nationale database eller i Europol.

— Antal match efter anmodninger om forespørgsler sammenlignet med antallet af gange, hvor der er anmodet om udveksling af centrale oplysninger

1.5. Begrundelse for lovgivningsinitiativet

1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af lovgivningsinitiativet

Gennemførelsen af lovgivningsinitiativet kræver tekniske og proceduremæssige foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan, som bør begynde at blive gennemført, når den reviderede lovgivning træder i kraft. De relevante ressourcer — navnlig menneskelige ressourcer — bør øges med tiden i overensstemmelse med foranstaltningerne.

De vigtigste krav efter forslagets ikrafttræden er følgende:

At oprette Prümrouteren:

For at opfylde målsætningen om at give Prüm II-brugere en enkelt forbindelse til alle medlemsstaternes databaser og Europoloplysningerne for at sende forespørgsler om søgning i biometriske oplysninger.

For at indføre en ny opfølgningsproces på EU-plan med en halvautomatisk udveksling af faktiske oplysninger svarende til et "hit".

At oprette/udvide EPRIS

For at opfylde målsætningen om at give Prüm II-brugere en enkelt forbindelse til alle deltagende medlemsstaters databaser med politiregistre for at sende forespørgsler om søgning i politiregistre.

At sætte medlemsstaterne i stand til at udveksle nye kategorier af oplysninger

For at muliggøre udveksling af ansigtsbilleder og politiregistre via Prüm II.

At give medlemsstaterne mulighed for automatisk at kontrollere oplysninger fra tredjelande, der stammer fra Europol, som en del af Prümrammen:

For at give medlemsstaterne mulighed for at kontrollere biometriske oplysninger fra tredjelande via Prüm II.

At gøre det muligt for Europol at kontrollere data fra tredjelande i medlemsstaternes nationale databaser:

For at give Europol mulighed for at anvende data fra tredjelande til at søge i medlemsstaternes databaser via Prüm II.

Da alle mål skal opfyldes, er den fuldstændige løsning en kombination af ovenstående.

1.5.2. Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.

Grov kriminalitet og terrorisme er af grænseoverskridende karakter. Tiltag på nationalt plan kan derfor ikke imødegå dem effektivt alene. Derfor vælger medlemsstaterne at samarbejde inden for rammerne af EU for at tackle truslerne fra grov kriminalitet og terrorisme.

Desuden kræver nye sikkerhedstrusler, der skyldes de forskellige måder, hvorpå kriminelle udnytter de fordele, som den digitale omstilling, globaliseringen og mobilitet medfører, også effektiv støtte på EU-plan til det arbejde, der udføres af de nationale retshåndhævende myndigheder. En EU-indsats sikrer en effektiv og virkningsfuld måde til at øge støtten til medlemsstaterne i bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme for at imødegå disse nye trusler.

Forslaget vil skabe betydelige stordriftsfordele ved at flytte de opgaver og tjenester, der kan udføres mere effektivt på EU-plan, fra nationalt plan til Europol. Forslaget omfatter effektive løsninger på udfordringer, som ellers ville skulle løses med højere omkostninger ved hjælp af 27 individuelle nationale løsninger, eller udfordringer, som slet ikke kunne håndteres på nationalt plan i betragtning af deres tværnationale karakter.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Evalueringen af Prümafgørelserne viste, at:

• Prümrammen er relevant i lyset af nuværende og fremtidige behov og udfordringer i forbindelse med sikkerhed og mere præcist strafferetlige efterforskninger. Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og muligheden for at søge og sammenligne oplysninger i DNA-, fingeraftryks- og køretøjsregistre i andre medlemsstaters databaser med henblik på forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger anses for at være af afgørende betydning for beskyttelsen af EU's indre sikkerhed og borgernes sikkerhed.

• Konceptet i Prümafgørelserne opfylder behovene hos kriminalefterforskere, ofre for forbrydelser, retsmedicinske specialister, databaseforvaltere og jurister med hensyn til de kategorier af data, der er tilgængelige inden for rammerne.

• Ved at forhindre, at det er nødvendigt at spørge hver enkelt medlemsstat bilateralt, giver den automatiserede dataudveksling i henhold til Prümrammen effektivitetsgevinster i udvekslingen af oplysninger om retshåndhævelse i det omfang, at udvekslingen bliver hurtigere, og den administrative byrde i et vist omfang mindskes. Det er blevet konstateret, at disse fordele opvejer de investeringer, der er nødvendige for gennemførelsen af Prümrammen. Desuden giver det automatiserede Prümsystem betydelige besparelser i arbejdstiden. Der er dog stadig en administrativ byrde i forbindelse med verifikation af hit og rapportering samt modtagelse/overførsel af andentrinsoplysninger.

• Der er også sket betydelige udviklinger og ændringer med hensyn til EU's retlige rammer, operationelle behov og tekniske og kriminaltekniske muligheder siden vedtagelsen af Prümafgørelserne i 2008. Der er blevet udviklet flere EU- og internationale initiativer og systemer, der har til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder. Der er for det meste komplementaritet mellem Prümafgørelserne og anden relevant EU-lovgivning/international lovgivning, herunder interoperabilitetsrammen. Der er også komplementaritet med nogle af EU's centrale informationssystemer, der har forskellige formål. Der kan identificeres potentielle synergier vedrørende Europol og interoperabilitetsrammen.

• Gennemførelsen af Prümafgørelserne har dog været langsom. Næsten ti år efter gennemførelsesfristen den 26. august 2011 har alle medlemsstater ikke afsluttet evalueringsproceduren, og der er ikke etableret en række bilaterale forbindelser på grund af den tekniske kompleksitet og de betydelige finansielle og menneskelige ressourcer, der er forbundet hermed. Som følge heraf kan forespørgsler ikke kontrolleres i forhold til data i nogle medlemsstater, hvis den relevante bilaterale forbindelse ikke er blevet etableret. Dette hæmmer kapaciteten til at identificere kriminelle og opdage grænseoverskridende forbindelser mellem kriminalitet, hvilket hindrer udvekslingen af oplysninger og Prümsystemets funktion.

• Det forhold, at opfølgningen af hit i henhold til Prümrammen finder sted i henhold til national ret og dermed uden for Prümafgørelsernes anvendelsesområde, er også blevet rejst som et forhold, der hindrer Prümsystemet i at fungere. På grund af forskelle i de nationale regler og procedurer er udvekslingen af data om opfølgning af hit fragmenteret i en sådan grad, at det undertiden tager uger eller endog måneder at modtage de relevante oplysninger om et hit.

1.5.4. Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

De investeringer, der er nødvendige på EU-plan, er forenelige med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med finansiering under udgiftsområdet Sikkerhed og forsvar og udgiftsområdet Migration og grænser.

1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

De bevillinger, der er nødvendige for at finansiere udviklingen af Prüm II-rammen, er ikke blevet planlagt under Europols og eu-LISA's FFR-tildelinger, da dette er et nyt forslag, som der ikke var kendskab til på tidspunktet for forslaget. Det foreslås at øge Europols og eu-LISA's tildelinger i henholdsvis 2024, 2025, 2026 og 2027 ved tilsvarende nedskæringer i henholdsvis Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV).

1.6. Lovgivningsinitiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

⌧ Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024 til 2026

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 45

⌧ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i gennemførelsesorganer

⌧ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

⌧ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

⌧ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Kommentarer

Blokke	Udviklingsfase	Driftsfase	Forvaltningsmetode	Aktør
Udvikling og vedligeholdelse (af routeren og EPRIS)	X	X	Indirekte	eu-LISA Europol
Tilpasning af Europols databaser	X	X	Indirekte	Europol
Udvikling eller forbedringer af eksisterende nationale databaser, integration af nationale systemer	X	X	Delt (eller direkte)	Kommissionen + medlemsstater

Udviklingsperioden starter fra 2024 og varer indtil levering af hver del af initiativet og løber fra 2024 til 2027.

1. Direkte forvaltning i GD HOME: I udviklingsperioden kan foranstaltningerne om nødvendigt gennemføres direkte af Kommissionen. Dette kunne navnlig omfatte Unionens finansielle støtte til aktiviteter i form af tilskud (herunder tilskud til medlemsstaternes nationale myndigheder), offentlige indkøb og/eller godtgørelse af eksterne eksperters udgifter.

2. Delt forvaltning: I udviklingsfasen vil medlemsstaterne skulle tilpasse deres nationale systemer for at kunne tilslutte sig til routeren og EPRIS samt træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre udveksling af ansigtsbilleder og politiregistre.

3. Indirekte forvaltning: eu-LISA og Europol vil dække udviklingsdelen af projektets IT-dele, dvs. henholdsvis routeren og EPRIS. Dette vil omfatte eventuelle nødvendige ændringer af deres eksisterende struktur for at sikre de kapaciteter, der er beskrevet i forslaget.

I driftsperioden vil eu-LISA og Europol udføre alle tekniske aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelsen af henholdsvis routeren og EPRIS.

Europol vil dække udviklingen og vedligeholdelsen af sine systemer for at sikre, at deres data er tilgængelige inden for rammerne af Prümrammen.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

eu-LISA og Europol sikrer, at der er indført procedurer til at overvåge udviklingen af routeren og EPRIS i lyset af målene vedrørende planlægning og omkostninger og til at overvåge routerens og EPRIS' funktion i lyset af målene vedrørende teknisk output, omkostningseffektivitet, sikkerhed og servicekvalitet.

Senest et år efter vedtagelsen af den foreslåede forordning og derefter hvert år i routerens udviklingsfase forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status for udviklingen af routeren. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og oplysninger om eventuelle risici, der måtte have indvirkning på de samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget.

Når systemet er færdigudviklet, forelægger eu-LISA en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene er blevet opfyldt, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

Senest et år efter vedtagelsen af den foreslåede forordning og derefter hvert år i EPRIS' udviklingsfase forelægger Europol Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor langt man er nået med forberedelserne til gennemførelsen af denne forordning, og om status for udviklingen af EPRIS, herunder detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og oplysninger om eventuelle risici, der kan påvirke de samlede omkostninger, der skal afholdes over Unionens almindelige budget.

Når EPRIS er færdigudviklet, forelægger Europol en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene er blevet opfyldt, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA og Europol adgang til de nødvendige oplysninger om de databehandlingsaktiviteter, der udføres i henholdsvis routeren og EPRIS.

To år efter idriftsættelsen af routeren og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan routeren teknisk fungerer, herunder dens sikkerhed.

To år efter idriftsættelsen af EPRIS og derefter hvert andet år forelægger Europol Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan routeren teknisk fungerer, herunder dens sikkerhed.

Tre år efter idriftsættelsen af alle elementer i den foreslåede forordning og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af Prüm II, herunder:

a) en vurdering af denne forordnings anvendelse

b) en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene for denne forordning og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder

c) virkningen, effektiviteten og produktiviteten af Prüm II's resultater og dets arbejdsmetoder set i lyset af dets mål, mandat og opgaver

d) en vurdering af Prüm II's sikkerhed.

Kommissionen fremsender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Medlemsstaterne og Europol giver eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde ovennævnte rapporter. Disse oplysninger må ikke påvirke arbejdsmetoder negativt eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.

Medlemsstaterne giver Europol og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde ovennævnte rapporter. Disse oplysninger må ikke påvirke arbejdsmetoder negativt eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.

eu-LISA og Europol giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan foretage sine evalueringer.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er tale om følgende risici:

— belastede operationelle ressourcer som følge af stigende datastrømme og et landskab med konstant udvikling af kriminelle aktiviteter

— mangedobling af opgaver og anmodninger for både eu-LISA og Europol

— mangel på tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at matche de operationelle behov

— mangel på IKT-ressourcer, hvilket medfører forsinkelser i den nødvendige udvikling og opdatering af det centrale system

— risici i forbindelse med Europols behandling af personoplysninger og behovet for regelmæssigt at evaluere og tilpasse proceduremæssige og tekniske garantier for at sikre beskyttelsen af personoplysninger og grundlæggende rettigheder

— afhængighed mellem eu-LISA's forberedelser med hensyn til routeren og de forberedelser, som medlemsstaterne og Europol skal foretage med hensyn til at oprette en teknisk grænseflade til overførsel af oplysninger via routeren

Disse risici kan mindskes ved at anvende projektstyringsteknikker, herunder beredskabsplaner i udviklingsprojekter og tilstrækkelig bemanding til at kunne tage toppen af arbejdsbyrden. Beregningen af den indsats, der kræves, foretages normalt ved, at man antager, at arbejdsbyrden spredes jævnt over tid, mens der i forbindelse med projekterne i realiteten er en ujævnt fordelt arbejdsbyrde, der absorberes af højere ressourcetildelinger.

Der er flere risici forbundet med brugen af en ekstern entreprenør til dette udviklingsarbejde, især:

1. risikoen for, at kontrahenten ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til projektet, eller at kontrahenten udformer og udvikler et system, der ikke er tilstrækkeligt moderne

2. risikoen for, at administrative teknikker og metoder til at håndtere IT-projekter ikke respekteres fuldt ud som en metode til at reducere kontrahentens omkostninger

3. risikoen for, at kontrahenten får økonomiske problemer af årsager, der ikke har med projektet at gøre.

Disse risici mindskes ved at tildele kontrakter på grundlag af strenge kvalitetskriterier, kontrollere kontrahenternes referencer og opretholde et tæt forhold til dem. Endelig kan der som en sidste udvej indføres strenge bods- og ophørsklausuler, som kan anvendes, når det er påkrævet.

Europol gennemfører en specifik struktur for intern kontrol baseret på Kommissionens interne kontrolramme og det oprindelige udvalg for sponsororganisationers integrerede ramme for intern kontrol. Det samlede programmeringsdokument skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemer, mens den konsoliderede årsberetning skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemers effektivitet og virkningsfuldhed, herunder med hensyn til risikovurdering. Ifølge årsberetningen for 2019 vurderes det, at Europols interne kontrolsystem på grundlag af en analyse af de interne kontrolkomponenter og -principper, der er blevet overvåget i løbet af 2019, og som anvender både kvantitative og kvalitative elementer, er til stede og fungerer på en integreret måde i hele agenturet.

For det budget, der gennemføres af eu-LISA, er der behov for en særlig intern kontrolramme baseret på Europa-Kommissionens interne kontrolramme. Enhedsprogrammeringsdokumentet skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemer, mens den konsoliderede årlige aktivitetsrapport (CAAR) skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemers virkningsfuldhed og effektivitet, herunder med hensyn til risikovurdering. Ifølge CAAR 2019 har agenturets ledelse rimelig sikkerhed for, at der er indført passende interne kontroller, og at de fungerer efter hensigten. I løbet af året blev de største risici identificeret og håndteret på passende vis. Denne sikkerhed bekræftes yderligere af resultaterne af de interne og eksterne revisioner, der er foretaget.

For både Europols og eu-LISA's vedkommende sørger Europols interne revisionsfunktion også for endnu et niveau af tilsyn på grundlag af en årlig revisionsplan, der navnlig tager hensyn til risikovurderingen i Europol. Den interne revisionsfunktion hjælper Europol med at nå sine målsætninger ved at indføre en systematisk og disciplineret tilgang til evaluering af virkningsfuldheden af risikostyrings-, kontrol- og styringsprocesserne og ved at fremsætte anbefalinger til forbedring heraf.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og den databeskyttelsesansvarlige i begge agenturer (en uafhængig funktion, der er direkte knyttet til styrelsesrådets sekretariat) fører desuden tilsyn med agenturernes behandling af personoplysninger.

Endelig gennemfører GD HOME som partner-GD for Europol en årlig risikostyringsøvelse for at identificere og vurdere potentielle høje risici i forbindelse med agenturernes operationer. Risici, der betragtes som kritiske, indberettes årligt i GD HOME's forvaltningsplan og ledsages af en handlingsplan med angivelse af de afhjælpende foranstaltninger.

2.2.2. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Forholdet mellem "kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler" indberettes af Kommissionen. I GD HOME's årlige aktivitetsrapport fra 2020 angives dette forhold at være 0,21 % med hensyn til indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder Europol og eu-LISA.

Den Europæiske Revisionsret bekræftede lovligheden og den formelle rigtighed af både Europol og eu-LISA's årsregnskab for 2019, hvilket indebærer en fejlprocent på under 2 %. Der er intet, der tyder på, at fejlprocenten vil stige i de kommende år.

For både Europol og eu-LISA giver artikel 80 i deres respektive finansforordning desuden agenturet mulighed for at dele en intern revisionsfunktion med andre EU-organer, der opererer inden for samme politikområde, hvis et enkelt EU-organs interne revisionsfunktion ikke er omkostningseffektiv.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

De påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse af svig er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1077/2011.

Foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter er bl.a. beskrevet i artikel 66 i Europolforordningen og i afsnit X i Europols finansforordning.

Europol deltager navnlig i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til forebyggelse af svig og underretter straks Kommissionen om tilfælde af formodet svig og andre finansielle uregelmæssigheder — i overensstemmelse med sin interne strategi for bekæmpelse af svig.

Styrelsesrådet vedtog i 2020 en ajourføring af Europols strategi for bekæmpelse af svig.

Foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter er bl.a. beskrevet i artikel 50 i forordningen om eu-LISA og i afsnit X i eu-LISA's finansforordning.

eu-LISA deltager navnlig i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til forebyggelse af svig og underretter straks Kommissionen om tilfælde af formodet svig og andre finansielle uregelmæssigheder — i overensstemmelse med dets interne strategi for bekæmpelse af svig.

Desuden har GD HOME som partner-GD udviklet og gennemført sin egen strategi for bekæmpelse af svig på grundlag af OLAF's metode. Decentrale agenturer, herunder Europol og eu-LISA, er omfattet af strategiens anvendelsesområde. I GD HOME's årsberetning for 2020 blev det konkluderet, at processerne til forebyggelse og opdagelse af svig fungerede tilfredsstillende og derfor bidrog til at opnå sikkerhed for opfyldelsen af målene for den interne kontrol.

3. LOVGIVNINGSINITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 46	fra EFTA-lande 47	fra kandidat-lande 48	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
5	12.02.01 — Fonden for Intern Sikkerhed	OB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
5	12.01.01 — Støtteudgifter til Fonden for Intern Sikkerhed	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
5	12.10.01 — Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
4	11.10.02 — Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed — eu‑LISA)	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Sikkerhed og forsvar

Europol			År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
Afsnit 1: Personaleudgifter	Tilsagn	1.		0,551	1,102	0,847	0,847	3,347
	Betalinger	(2)		0,551	1,102	0,847	0,847	3,347
Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter	Tilsagn	(1a)		1,49	1,052	0,516	0,516	3,574
	Betalinger	(2a)		1,49	1,052	0,516	0,516	3,574
Afsnit 3: Driftsomkostninger	Tilsagn	(3a)
	Betalinger	(3b)
Bevillinger I ALT til Europol	Tilsagn	=1+1a +3a		2,041	2,154	1,363	1,363	6,921
	Betalinger	= 2 + 2a +3b		2,041	2,154	1,363	1,363	6,921

Kommentar: De supplerende bevillinger, der anmodes om i forbindelse med dette forslag til Europol, vil blive dækket af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) under udgiftsområde 5.

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

—Migration og grænser

eu-LISA			År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
Afsnit 1: Personaleudgifter	Tilsagn	1.		0,456	0,988	1,52	1,45	4,414
	Betalinger	(2)		0,456	0,988	1,52	1,45	4,414
Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter	Tilsagn	(1a)		4,15	3,55	1,4	0	9,1
	Betalinger	(2a)		4,15	3,55	1,4	0	9,1
Afsnit 3: Driftsomkostninger	Tilsagn	(3a)		0	0	1	1,2	2,2
	Betalinger	(3b)		0	0	1	1,2	2,2
Bevillinger I ALT til eu-LISA	Tilsagn	=1+1a +3a		4,606	4,538	3,92	2,65	15,714
	Betalinger	= 2 + 2a +3b		4,606	4,538	3,92	2,65	15,714

Kommentar: De supplerende bevillinger, der anmodes om i forbindelse med dette forslag til eu-LISA, vil blive dækket af instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) under udgiftsområde 4.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar

GD HOME			År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
Fonden for Intern Sikkerhed	Tilsagn	1.		13,64	40	40		93,64
	Betalinger	(2)		4,68	6,55	9,39		34,65
Bevillinger I ALT til GD HOME	Tilsagn			13,64	40	40		93,64
	Betalinger			4,68	6,55	9,39		34,65

Kommentar: De bevillinger, der anmodes om i forbindelse med dette forslag, vil blive dækket af bevillinger, der allerede er afsat i den arbejdsstyrkeundersøgelse, der ligger til grund for forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed. Der anmodes ikke om yderligere finansielle eller menneskelige ressourcer i forbindelse med dette lovgivningsforslag.

Omkostningerne pr. medlemsstat omfatter:

·opgradering af deres infrastruktur for at støtte udvekslingen af webtjenester og etablering af forbindelse til den centrale router, hvilket indebærer en indsats for at analysere og definere det nye arkitektoniske landskab

·opgradering af deres infrastruktur til støtte for udveksling af webtjenester og etablering af forbindelse til den centrale router

·konfiguration af et webtjenesteudvekslingssystem og opsætning af forbindelsen til den centrale router

·udformning af en ny national arkitektur og specifikationer for at sikre adgang til nationale data gennem de udviklede løsninger (router og EPRIS)

·oprettelse af et nyt indeks eller tilrådighedsstillelse af et allerede eksisterende indeks for udveksling af politiregistre

·oprettelse af en ny database over ansigtsbilleder eller tilgængeliggørelse af en allerede eksisterende database over ansigtsbilleder til udveksling

·integration af den nationale løsning

·generiske omkostninger i forbindelse med projektstyring.

Følgende tabel viser omkostningerne pr. kategori:

Der angives mål og resultater GD Home ⇩		År 2023		År 2024		År 2025		År 2026		År 2027		I ALT

	Type	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Antal resultater i alt	Omkostninger i alt

Router	Tilslutning af eksisterende databaser til routeren			26	2,314	26	6,787	26	6,787			26	15,89
Ansigtsbilleder	Oprettelse af en ny database			13*	2,84	13	8,329	13	8,329			13	19,5
	Tilslutning af database til routeren			26	2,72	26	7,996	26	7,996			26	18,72
Politiregistre	Oprettelse af en database over politiregistre og forbindelse til EPRIS			26	5,763	26	16,959	26	16,959			26	39,7
I alt					13,64		40		40				93,64

* Estimeret MS uden en database med ansigtsbilleder

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
GD: HJEM
• Menneskelige ressourcer			0,608	0,684	0,608	0,608	2,508
• Andre administrationsudgifter			0,225	0,225	0,186	0,186	0,822
I ALT GD <…….>	Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,833

0,794

3,330

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser		20,287	46,692	45,283	4,013	116,275
	Betalinger		11,329	13,247	14,647	18,059	57,282

3.2.2. Anslåede virkninger for Europols bevillinger

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater			År		År		År		År		År		I ALT
			2023		2024		2025		2026		2027
	Type	Gennemsnitlige omkostninger 49	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning

Europols udgifter (ikke knyttet til menneskelige ressourcer)
— Resultat	Infrastruktur og vedligeholdelse					0,764		0,326		0,226		0,226		1,542
— Resultat	Kontrahenter					0,726		0,726		0,290		0,290		2,032

OMKOSTNINGER I ALT						1,490		1,052		0,516		0,516		3,574

3.2.3. Anslåede virkninger på eu-LISA's bevillinger

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater			År		År		År		År		År		I ALT
			2023		2024		2025		2026		2027
	Type	Gennemsnitlige omkostninger 50	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning	Nr.	Omkostning

eu-LISA's omkostninger (ikke knyttet til menneskelige ressourcer)
— Resultat	Infrastruktur 51					1,85		2,15		0,7		0		4,7
— Resultat	Kontrahenter 52					1,4		0,7		0,7		0		2,8
— Resultat	Mikrotilpasningsmekanisme					0,9		0,7		0		0
— Resultat	Vedligeholdelse					0		0		1		1,2		2,2
OMKOSTNINGER I ALT						4,15		3,55		2,4		1,2		11,3

3.2.4 Anslåede virkninger for Europols menneskelige ressourcer

3.2.4.1. Sammendrag

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2023

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

I ALT — kun meromkostninger	0	0,551	1,101	0,847	0,847	3,347
I ALT — inklusive referencebeløb og meromkostninger

Personalebehov (i årsværk):

	År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027
Midlertidigt ansatte — Referencebeløb	0	9,5	9,5	21,5	19,5
Midlertidigt ansatte — Ud over referencebeløbet (kumulativt)	0	6,5	6,5	5	5
Midlertidigt ansatte — I ALT		16	16	26,5	24,5
Kontraktansatte
Udstationerede nationale eksperter
I ALT	0	16,5	16,5	26,5	24,5

De menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre målene i dette forslag, er blevet anslået i samarbejde med Europol. I overslagene tages der hensyn til den forventede stigning i arbejdsbyrden i takt med, at interessenterne gør mere brug af Europols tjenester over tid, samt til den tid, det tager for Europol at absorbere ressourcer for at undgå en situation, hvor agenturet ikke vil være i stand til fuldt ud at gennemføre sit EU-bidrag og indgå forpligtelser for bevillinger rettidigt.

De menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre målene i dette forslag, vil delvis blive dækket af eksisterende personale i Europol (referencescenariet) og delvis af yderligere ressourcer (yderligere personale i forhold til referencescenariet).

Der er ikke planlagt nogen stigning i antallet af kontraktansatte i finansieringsoversigten.

Til gennemførelsen af Prüm II kan de ressourcer, der er nødvendige for Europol, inddeles i tre kategorier:

1) IKT-omkostninger til tilslutning til den biometriske router i eu-LISA, nødvendige udviklingsarbejder i Europols informationssystemer med henblik på at stille data fra tredjeparter til rådighed for søgninger fra medlemsstaterne og integrere søgningerne i Prüm med data fra tredjeparter i Europols fælles søgegrænseflade USE-UI.

2) Udgifter til personale i Europols direktorat for operationer til at foretage søgninger med data fra tredjeparter og biometriske eksperter med henblik på at verificere hit.

3) Hosting af en central router til politiregistre. Dette vil omfatte engangsomkostninger til hardware (herunder forskellige produktions- og testmiljøer for medlemsstaterne), IKT-personale til at sikre udvikling og ændringsstyring af ADEP.EPRIS-software, test med medlemsstaterne, 24/7 helpdesk til støtte for medlemsstaterne i tilfælde af problemer. For at sikre fuld støtte til medlemsstaterne kræver det, at der er forskellige profiler af IKT-personale til rådighed, f.eks. generel koordinering, behovsbaserede teknikere, udviklere, testere og systemadministratorer. Det forventes, at der stadig vil være behov for et lidt større antal IKT-medarbejdere i det første år efter idriftsættelsen.

På grund af sikkerhedsbegrænsninger og det aftalte loft for kontraktansatte skal størstedelen af Prümrelaterede opgaver udføres af Europols personale. Visse mindre følsomme aktiviteter forventes at blive outsourcet til kontrahenterne (afprøvning, visse udviklingsopgaver).

Midlertidigt ansatte i fuldtidsækvivalenter (referenceværdi + ekstra personale)	2023	2024	2025	2026	2027
Projektledelse		1,0	1,0	0,5	0,5
Eksperter (i alt)		14,5	14,5	18,0	16,0
·biometri		1,0	1,0	4,0	4,0
·driftspersonale		0,5	0,5	4,0	4,0
·IKT		13,0	13,0	10,0	8,0
Helpdesk support/overvågning		0,0	0,0	7,0	7,0
Generel koordinering		1,0	1,0	1,0	1,0

I alt		16,5	16,5	26,5	24,5

3.2.5. Anslåede virkninger for eu-LISA's menneskelige ressourcer

3.2.5.1. Sammendrag

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2023

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte — Referencebeløb
Midlertidigt ansatte — Ud over referencebeløbet (kumulativt)	0,456	0,988	1,52	1,368	4,332
Midlertidigt ansatte — I ALT
Kontraktansatte — Referencebeløb
Kontraktansatte — Ekstrabeløb				0,082	0,082
Udstationerede nationale eksperter — Referencebeløb (budgetforslag for 2021) 53

I ALT — kun meromkostninger		0,456	0,988	1,52	1,45	4,414
I ALT — inklusive referencebeløb og meromkostninger

Personalebehov (i årsværk):

	År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027
Midlertidigt ansatte — Referencebeløb
Midlertidigt ansatte — Ud over referencebeløbet (kumulativt)		6	7	10	9
Midlertidigt ansatte — I ALT
Kontraktansatte — referencebeløb
Kontraktansatte — ekstrabeløb					2
Udstationerede nationale eksperter
I ALT		6	7	10	11

De menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre målsætningerne for det nye mandat, er blevet anslået i samarbejde med eu-LISA. I overslagene tages der hensyn til den forventede stigning i arbejdsbyrden i takt med, at interessenterne gør mere brug af eu-LISA's tjenester over tid, samt til den tid, det tager for eu-LISA at absorbere ressourcer for at undgå en situation, hvor agenturet ikke vil være i stand til fuldt ud at gennemføre sit EU-bidrag og indgå forpligtelser for bevillinger rettidigt.

Disse skøn er baseret på de følgende personaleniveauer:

	Fase
	Analyse og design			Opbygning og udvikling				Drift
Kontrakttype	TB	KM	I alt	TB	KM		I alt	TB	KM	I alt
Profil	Nr.	Nr.		Nr.	Nr.			Nr.	Nr.
It-Arkitekt	1		1	1			1	1		1
Teststyring	1		1	1			1	0,5		0,5
Udgivelses- og ændringsstyring			0	1			1	1		1
Netværksadministrator	1		1	1			1	1		1
Sikkerhedsstyring	2		2	2			2	2		2
Supportoperatør på 1. niveau (24x7)			0				0		1	1
Supportadministrator på 2. niveau (24x7)			0				0		1	1
Program- og projektstyring	1		1	1			1	0,5		0,5
Produktets ejer			0	1			1	1		1
Biometrisk ekspert	1		1	1			1	1		1
Systemadministrator/Infra	1		1	1			1	1		1
I alt (KM+TB)	8		8	10			10	9	2	11
Profiler		-1 (Forberedelse og design)	1	2	3	4	5
IT-arkitekt (TB)		1	1	1	1	1	1
Teststyring (TB)			1	1	0,5	0,5	0,5
Udgivelse og ændringshåndtering (TB)				1	1	1	1
Netværksadministrator (TB)		1	1	1	1	1	1
Sikkerhedsstyring (TB)		1	1	2	2	2	2
Supportoperatør på 1. niveau (24x7) — (KM)					1	1	1
Supportadministrator på 2. niveau (24x7) — (KM)					1	1	1
Program- og projektstyring (TB)		1	1	1	0,5	0,5	0,5
Produktets ejer (TB)				1	1	1	1
Biometrisk ekspert (TB)		1	1	1	1	1	1
Systemadministrator/ Infrastruktur (TB)		1	1	1	1	1	1
I ALT		6	7	10	11	11	11

3.2.5.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer i partner-GD

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027
·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)			5	5	4	4
XX 01 01 02 (delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)

• Eksternt personale (i årsværk) 54
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JPD i delegationerne)
XX 01 04 åå 55	— i hovedsædet 56
	— i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT			5	5	4	4

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket delvist (tre årsværk) ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. GD'et vil også kræve yderligere personale (to årsværk).

Opgavebeskrivelse:

Fem tjenestemænd til opfølgning. Personalet beskæftiger sig med at tage Kommissionens opgaver op i forbindelse med levering af programmet: kontrol af overholdelsen af lovforslaget, håndtering af overensstemmelsesspørgsmål, udarbejdelse af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet, vurdering af medlemsstaternes fremskridt, ajourføring af den afledte ret, herunder enhver udvikling vedrørende standarderne. Da programmet er en ekstra aktivitet sammenlignet med eksisterende arbejdsbyrder, er ekstra personale påkrævet (to årsværk). Den ene personaleforøgelse er af begrænset varighed og dækker kun udviklingsperioden; den anden vedrører overtagelsen af Rådets sekretariats opgaver, da Rådets afgørelser omdannes til en forordning, og Kommissionen skal overtage Rådets sekretariats opgaver, og dets arbejdsbyrde er på ét årsværk.

3.2.6. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

◻ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 57 .

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

[…]

3.2.7. Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

	År N	År N+1	År N+2	År N+3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

⌧ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

◻ for egne indtægter

◻ for andre indtægter

◻ Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 58
		År N	År N+1	År N+2	År N+3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[…]

BILAG 5

til
KOMMISSIONENS AFGØRELSE

om de interne regler for gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen for Europa-Kommissionen) rettet til Kommissionens tjenestegrene

BILAG
til FINANSIERINGSOVERSIGTEN

Forslagets betegnelse:

Forslag om elektronisk udveksling af oplysninger med henblik på politisamarbejde ("Prüm II"), om ændring af forordning (EU) 2018/1726, forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2019/818 og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA

1.PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER

2.ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER

3.ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I ALT

4.ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG

4.1.Menneskelige ressourcer

4.2.Andre administrationsudgifter

Finansieringsoversigten skal være ledsaget af dette bilag, når høringen af andre tjenestegrene påbegyndes.

Datatabellerne er brugt som kilde til tabellerne i finansieringsoversigten. De er udelukkende til internt brug i Kommissionen.

(1)Personaleomkostninger

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7

i den flerårige finansielle ramme

2 024

2025

2026

2027

I ALT

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 — i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

0,608

0,684

0,608

2,508

AST

20 01 02 03 — EU-delegationer

AST

• Eksternt personale 59

20 02 01 og 20 02 02 — Eksternt personale — i hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer

UNE

20 02 03 — Eksternt personale — EU-delegationer

UNE

JED

Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer (skal angives)

Subtotal HR — UDGIFTSOMRÅDE 7

0,608

0,684

0,608

2,508

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

(2)Andre administrationsudgifter

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	2 024	2025	2026	2027	I alt
I hovedsædet eller inden for EU's område:
20 02 06 01 — Udgifter til tjenesterejser og repræsentation	0,035	0,035	0,035	0,035	0,140
20 02 06 02 — Udgifter til konferencer og møder	0,125	0,125	0,125	0,125	0,500
20 02 06 03 — Udvalg (Prüm II-Udvalget) 60	0,065	0,065	0,026	0,026	0,182
20 02 06 04 — Undersøgelser og konsultationer
20 04 — IT-udgifter (institutionelle) 61
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
I EU-delegationer
20 02 07 01 — Tjenesterejser, konferencer og repræsentation
20 02 07 02 — Efteruddannelse
20 03 05 — Infrastruktur og logistik
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
Subtotal andre — UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	0,225	0,225	0,186	0,186	0,822

i mio. EUR (tre decimaler)

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	2 024	2025	2026	2027	I alt
Udgifter til teknisk og administrativ bistand (omfatter ikke eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster):
— i hovedsædet
— I EU-delegationer
Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer 62
Institutionelle IT-udgifter til operationelle programmer 63
Andre budgetposter ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
Subtotal andre — Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Andre administrative udgifter i alt (alle FFR-udgiftsområder)	0,225	0,225	0,186	0,186	0,822

(3)Administrative omkostninger i alt (alle udgiftsområder i FFR)

i mio. EUR (tre decimaler)

Sammendrag	2 024	2025	2026		2027		I alt
Udgiftsområde 7 — Menneskelige ressourcer	0,608	0,684	0,608		0,608		2,508
Udgiftsområde 7 — Andre administrationsudgifter	0,225	0,225	0,186		0,186		0,822
Subtotal udgiftsområde 7
Uden for udgiftsområde 7 — Menneskelige ressourcer
Uden for udgiftsområde 7 — Andre administrationsudgifter
Subtotal andre udgiftsområder
I ALT UDGIFTSOMRÅDE 7 og Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,833	0,833		0,794		0,794	3,330

Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

4.Anvendte metoder til beregning af omkostningsoverslag

4.1. Menneskelige ressourcer

Denne del beskriver beregningsmetoden til vurdering af de menneskelige ressourcer, der anses for at være nødvendige (forventet arbejdsbyrde, herunder særlige job (Sysper 2 work profiles), personalekategorier og de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger)

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

NB! De gennemsnitlige omkostninger for hver personalekategori i hovedsædet kan ses på BudgWeb:

https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/pre/legalbasis/Pages/pre-040-020_preparation.aspx

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte:

I overensstemmelse med GD BUDGET's cirkulære til RUF/2020/23 af 30.11.2020 (se bilag 1, Ares(2020)7207955 af 30.11.2020) udgør 1AT en udgift på 152 000 EUR om året. Halvdelen af den tilsvarende årlige bevilling beregnes for det år, hvor personalet ansættes og udfases.

Opgavebeskrivelse:

• Eksternt personale

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

• Kun stillinger finansieret over forskningsbudgettet

• Eksternt personale

4.2.Andre administrationsudgifter

Oplys nærmere om den beregningsmetode, der anvendes for hver budgetpost,

herunder de underliggende antagelser (f.eks. antal møder om året, gennemsnitlige omkostninger m.v.)

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

Det anslås, at der i gennemsnit vil finde 35 tjenesterejser sted om året, herunder tjenesterejser til de vedtægtsmæssige møder (den rådgivende gruppe, arbejdsgrupper under både eu-LISA og Europol og møder vedrørende EPRIS og Eucaris) for at deltage i Prümrelaterede møder og konferencer. Enhedsomkostningerne pr. tjenesterejse er beregnet på grundlag af en tjenestemand, der rejser i gennemsnitligt to dage for hver tjenesterejse, og er fastsat til 500 EUR pr. tjenesterejse pr. dag.

Enhedsomkostningerne pr. ekspertmøde/konference fastsættes til 25 000 EUR for 50 deltagere. Det anslås, at der vil blive afholdt fem møder om året.

Enhedsomkostningerne pr. udvalg fastsættes til 13 000 EUR for 26 deltagere, idet der forudsættes godtgørelse af én deltager pr. medlemsstat for en endagsdelegationsrejse for at deltage i udvalget. Det anslås, at der vil blive afholdt ti møder om året i 2024 og 2025 (fem i fysisk format og fem i form af videokonference) og fire møder om året fra 2026 (to i fysisk format og to i videokonferenceformat).

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

(1) Se strategien for EU's sikkerhedsunion 2020 — COM(2020) 605 final (24.7.2020).

(2) TEU's trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet fra 2021.

(3) EU's strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025, COM(2021) 170 final (14.4.2021).

(4) Som f.eks. den måde, hvorpå visse kategorier af oplysninger udveksles, den kanal, der anvendes til disse udvekslinger, de gældende tidsfrister osv.

(5) [Henvisning].

(6) Meddelelse om en strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde, KOM(2021) 277 final (2.6.2021).

(7) Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA. Rådets afgørelser er baseret på Prümaftalen fra 2005.

(8) Rådets konklusioner om gennemførelse af "PRÜMAFGØRELSERNE" ti år efter deres vedtagelse (dok. 11227/18), https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11227-2018-INIT/da/pdf .

(9) Artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF.

(10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde COM(2021) 277 final (2.6.2021).

(11) SIS hjælper de kompetente myndigheder i EU med at bevare den indre sikkerhed i mangel af kontrol ved de indre grænser, og VIS giver Schengenstaterne mulighed for at udveksle visumoplysninger. Eurodac-systemet opretter en EU-database over fingeraftryk på asylområdet, der gør det muligt for medlemsstaterne at sammenligne asylansøgeres fingeraftryk for at se, om de tidligere har ansøgt om asyl eller er indrejst ulovligt i EU via en anden medlemsstat.

(12) EES og ETIAS vil styrke sikkerhedskontrollen af visumfri rejsende ved at muliggøre forudgående kontrol af irregulær migration og sikkerhedskontrol. ECRIS-TCN-systemet vil afhjælpe det konstaterede hul i udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om dømte tredjelandsstatsborgere.

(13) Forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2019/818.

(14) F.eks. blev projektet Mobile Competence Team (MCT) (2011-2014) iværksat af Tyskland og finansieret af Kommissionens program for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (ISEC). Formålet med MCT var at tilvejebringe ekspertviden og støtte til EU-medlemsstater, som endnu ikke var operationelle med henblik på udveksling af DNA- og fingeraftryksoplysninger.

(15) Gennem et projekt ledet af Finland analyserede medlemsstaterne de nationale procedurer, der blev anvendt efter et hit. Resultatet af dette projekt anbefalede en række gode og ikkeobligatoriske praksisser for at strømline udvekslingen af oplysninger efter hit i hele EU (se dokument 14310/2/16 REV2, ikke offentligt). Desuden støttede Europol i 2012-2013 udviklingen af standardiserede formularer, der skal anvendes til opfølgende informationsudveksling, uafhængigt af den anvendte kommunikationskanal (se dokument 9383/13 for yderligere oplysninger). Det vides imidlertid ikke, i hvilket omfang de nationale kontaktpunkter anvender disse formularer.

(16) COM(2012) 732 final.

(17) Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA.

(18) Bilag 4 til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene [henvisning til Prüm konsekvensanalyse].

(19) Som f.eks. Europols informationssystem (EIS), Interpols informationssystemer og Schengeninformationssystemet (SIS).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816.

(21) Indeholdt i Rådets afgørelse 2008/616/RIA.

(22) Kommissionen indledte traktatbrudssøgsmål mod fem medlemsstater i 2016. Pr. oktober 2021 var to af disse traktatbrudssager stadig ikke afsluttet.

(23) Rådets Databeskyttelsesgruppe (DAPIX) og fra den 1. januar 2020 Gruppen vedrørende Udveksling af RIA-Oplysninger (IXIM).

(24) Den indledende konsekvensanalyse og bidragene findes her .

(25) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Osman mod Det Forenede Kongerige, nr. 87/1997/871/1083 af 28. oktober 1998, præmis 116.

(26) EU-Domstolens dom af 9.11.2010, forenede sager C-92/09 og C-93/09, Volker und Markus Schecke og Eifert, Sml. 2010 I, s. 0000.

(27) I overensstemmelse med Kommissionens konklusioner i sin meddelelse af 24. juni 2020 om vejen frem for tilpasning af den tidligere EU-ret under tredje søjle til databeskyttelsesreglerne (COM(2020) 262 final).

(28) EUT C af , s. .

(29) EUT C af , s. .

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(31) Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).

(32) Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(39) [EUT C ….].

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU).../... (EUT...).

(42) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(43) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(44) Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA.

(45) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(46) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(47) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(48) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(49) På grund af deres særlige operationelle karakter er det ikke muligt at identificere en præcis enhedsomkostning pr. resultat eller en nøjagtig forventet mængde resultater, navnlig da nogle resultater vedrører retshåndhævelsesaktiviteter, der afhænger af uforudsigelige kriminelle aktiviteter.

(50) På grund af deres særlige operationelle karakter er det ikke muligt at identificere en præcis enhedsomkostning pr. resultat eller en nøjagtig forventet mængde resultater, navnlig da nogle resultater vedrører retshåndhævelsesaktiviteter, der afhænger af uforudsigelige kriminelle aktiviteter.

(51) Inkluderer hardware, software, netværksfaciliteter og sikkerhed.

(52) Inkluderer omkostninger til professionelle tjenester, design og test.

(53) De personaleniveauer, der er angivet i budgetforslaget for 2021, beregnet på grundlag af de gennemsnitlige personaleenhedsomkostninger, der skal anvendes til finansieringsoversigten. Halvdelen af den tilsvarende årlige bevilling beregnes for det år, hvor der ansættes personale.

(54) KA = kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(55) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(56) Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

(57) Jf. artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(58) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

(59) KA = kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(60) Prüm II-Udvalget, ca. ti møder om året i 2024 og 2025 og fire møder om året efter, hvor kun halvdelen blev bogført i udgifterne (den anden halvdel var i form af videokonference).

(61) Udtalelse fra GD DIGIT — et IT-investeringsteam er nødvendigt (se retningslinjerne for finansiering af IT, C(2020) 6126 final af 10.9.2020, s. 7).

(62) Udtalelse fra GD DIGIT — et IT-investeringsteam er nødvendigt (se retningslinjerne for finansiering af IT, C(2020) 6126 final af 10.9.2020, s. 7).

(63) Denne post omfatter lokale administrative systemer og bidrag til samfinansiering af institutionelle IT-systemer (se retningslinjerne for IT-finansiering, C(2020) 6126 final af 10.9.2020).

Midlertidigt ansatte — Referencebeløb

Midlertidigt ansatte — Ud over referencebeløbet (kumulativt)

Midlertidigt ansatte — I ALT

Kontraktansatte — Referencebeløb

Udstationerede nationale eksperter — Referencebeløb (budgetforslag for 2021)