Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021PC0593

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, til vedtagelsen af en afgørelse om ændring af aftalen

COM/2021/593 final

Bruxelles, den 23.9.2021

COM(2021) 593 final

2021/0303(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, til vedtagelsen af en afgørelse om ændring af aftalen


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Kommissionen foreslår, at Rådet fastlægger den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("udtrædelsesaftalen"), til Det Blandede Udvalgs afgørelse om ændring af nævnte aftale.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

I udtrædelsesaftalen fastsættes ordningerne for Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Unionen og Euratom. Udtrædelsesaftalen trådte i kraft den 1. februar 2020.

2.2.Det Blandede Udvalg

Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, består af repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige. Formandskabet varetages i fællesskab af Unionen og Det Forenede Kongerige. Bilag VIII til udtrædelsesaftalen indeholder forretningsordenen for Det Blandede Udvalg. Det Blandede Udvalg træder sammen mindst én gang om året eller på Unionens eller Det Forenede Kongeriges anmodning, og det fastsætter sin mødekalender og sin dagsorden efter fælles overenskomst.

Det Blandede Udvalgs opgaver er fastlagt i udtrædelsesaftalens artikel 164 og består primært i at:

·føre tilsyn med gennemførelsen og anvendelsen af aftalen direkte eller gennem det arbejde, der varetages af specialudvalgene, som rapporterer til det

·vedtage afgørelser og henstillinger, herunder ændringer af aftalen i de tilfælde, der er fastsat deri

·forhindre de problemer og bilægge de tvister, der eventuelt måtte opstå med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af aftalen.

2.3.Den påtænkte retsakt, der skal vedtages af Det Blandede Udvalg

Det Blandede Udvalg kan vedtage afgørelser om ændring af udtrædelsesaftalen, jf. aftalens artikel 164, stk. 5, litra d), for at berigtige fejl, rette op på udeladelser eller andre mangler eller håndtere situationer, der ikke kunne forudses på tidspunktet for denne aftales undertegnelse, forudsat at ændringerne ikke ændrer væsentlige elementer i aftalen.

Formålet med den påtænkte afgørelse er at rette op på udeladelser og mangler, som ikke ændrer de væsentlige elementer i udtrædelsesaftalen.

Den påtænkte afgørelse får bindende virkning for parterne i kraft af udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2. Ifølge regel 9 i forretningsordenen skal Det Blandede Udvalg angive datoen for ikrafttrædelsen i deres afgørelser.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

3.1.Del I i bilag I til udtrædelsesaftalen om koordinering af social sikring

Del I i bilag I til udtrædelsesaftalen indeholder afgørelser og henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som Unionen og Det Forenede Kongerige skal tage behørigt hensyn til i forbindelse med anvendelsen af reglerne om koordinering af social sikring (se udtrædelsesaftalens artikel 31).

Den 18. oktober 2017 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger henstilling nr. A1 om udstedelse af den attest, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009. Henstillingen er imidlertid ikke opført på listen i bilag I til udtrædelsesaftalen og bør derfor tilføjes.

Den 19. oktober 2017 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger afgørelse nr. E6 om fastlæggelsen af, hvornår en elektronisk meddelelse i juridisk forstand anses for leveret i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring (Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI)). Afgørelsen er imidlertid ikke opført på listen i bilag I til udtrædelsesaftalen og bør derfor tilføjes.

Den 17. juni 2020 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger afgørelse nr. H9 om udsættelse af fristerne i artikel 67 og 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 samt i afgørelse nr. S9 på grund af covid-19-pandemien. Afgørelsen er imidlertid ikke opført på listen i bilag I til udtrædelsesaftalen og bør derfor tilføjes.

Den 21. oktober 2020 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger afgørelse nr. H10 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger. Afgørelsen er imidlertid ikke opført på listen i bilag I til udtrædelsesaftalen og bør derfor tilføjes. Denne afgørelse erstatter afgørelse H8 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger. Afgørelse nr. H8 skal derfor udgå af del I i bilag I til udtrædelsesaftalen.

Den 9. december 2020 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger afgørelse nr. H11 om udsættelse af fristerne i artikel 67 og 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 samt i afgørelse nr. S9 på grund af covid-19-pandemien. Afgørelsen er imidlertid ikke opført på listen i bilag I til udtrædelsesaftalen og bør derfor tilføjes.

Den 10. oktober 2018 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger henstilling nr. H2 om inkludering af elementer til verifikation i personbårne dokumenter, der er udstedt af en medlemsstats institution, og som viser en persons situation i forbindelse med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009. Henstillingen er imidlertid ikke opført på listen i bilag I til udtrædelsesaftalen og bør derfor tilføjes.

Den 9. december 2020 godkendte Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger afgørelse nr. S11 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004. Denne afgørelse erstatter afgørelse nr. S9 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004. Afgørelse nr. S9 skal derfor udgå af del I i bilag I til udtrædelsesaftalen.

4.Retsgrundlag

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Den afgørelse, som Den Blandede Kommission skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkning. Den påtænkte retsakt bliver bindende for parterne i kraft af aftalens artikel 166, stk. 2.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

Det eneste formål med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører på den ene side en ændring af aftalen for at rette op på udeladelser og mangler, idet væsentlige elementer ikke ændres, og på den anden side en ændring af aftalen vedrørende et element, som udtrykkeligt skal ændres i henhold til aftalen.

Indgåelsen af aftalen var baseret på artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union.

I overensstemmelse med det grundlæggende princip om, at en retsakt kun kan ændres ved en retsakt af samme art, er det materielle retsgrundlag for forslaget til afgørelse derfor artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union.

4.1.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union sammenholdt med artikel 218, stk. 9 i TEUF.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da Det Blandede Udvalgs afgørelse ændrer udtrædelsesaftalen, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2021/0303 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, til vedtagelsen af en afgørelse om ændring af aftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 50, stk. 2, 

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("udtrædelsesaftalen") blev den 30. januar 2020 indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 1   og trådte i kraft den 1. februar 2020.

(2)Ved udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 5, litra d), tillægges Det Blandede Udvalg beføjelser til at vedtage afgørelser om ændring af nævnte aftale, forudsat at sådanne ændringer er nødvendige for at berigtige fejl, rette op på udeladelser eller andre mangler eller håndtere situationer, der ikke kunne forudses på tidspunktet for aftalens undertegnelse, og forudsat at sådanne afgørelser ikke ændrer de væsentlige elementer i aftalen. De afgørelser, der vedtages af Det Blandede Udvalg, er i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige, og Unionen og Det Forenede Kongerige skal gennemføre disse afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen.

(3)Ved en fejl er en afgørelse og en henstilling fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger ikke blevet opført i del I til bilag I til udtrædelsesaftalen. Fire andre afgørelser og en henstilling blev vedtaget inden overgangsperiodens udløb. Disse afgørelser og retsakter bør derfor tilføjes til nævnte bilag.

(4)Det Blandede Udvalg bør vedtage en afgørelse i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 5, litra d), for at rette op på disse udeladelser og mangler.

(5)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, bør derfor fastlægges —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, til den afgørelse, der skal vedtages i henhold til aftalens artikel 164, stk. 5, litra d), baseres på det udkast til Det Blandede Udvalgs afgørelse, der er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Det Blandede Udvalgs afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1.
Top

Bruxelles, den 23.9.2021

COM(2021) 593 final

BILAG

til

forslag til Rådets afgørelse

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, til vedtagelsen af en afgørelse om ændring af aftalen


AFGØRELSE NR. [...]/2021 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

af …

om ændring af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab 1 ("udtrædelsesaftalen"), særlig artikel 164, stk. 5, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 5, litra d), tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved nævnte aftales artikel 164, stk. 1, beføjelser til at vedtage afgørelser om ændring af aftalen, forudsat at sådanne ændringer er nødvendige for at berigtige fejl, rette op på udeladelser eller andre mangler eller håndtere situationer, der ikke kunne forudses på tidspunktet for aftalens undertegnelse, og forudsat at sådanne afgørelser ikke ændrer de væsentlige elementer i aftalen. Afgørelser, der vedtages af Det Blandede Udvalg, er i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtet til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen.

(2)Af hensyn til retssikkerheden bør del I i bilag I til udtrædelsesaftalen ændres ved at tilføje fem afgørelser og to henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som ikke var opført i del I i bilag I til udtrædelsesaftalen, og ved at fjerne to afgørelser, som er erstattet af nye afgørelser —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I udtrædelsesaftalen foretages følgende ændringer:

(1)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers henstilling nr. A1 om udstedelse af den attest, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 2 , under "Gældende lovgivning (serie A)"

(2)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. E6 om fastlæggelsen af, hvornår en elektronisk meddelelse i juridisk forstand anses for leveret i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring (Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI)) 3 , under "Elektronisk dataudveksling (serie E)"

(3)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. H9 om udsættelse af fristerne i artikel 67 og 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 samt i afgørelse nr. S9 på grund af covid-19-pandemien 4 under "Horisontale spørgsmål (serie H)"

(4)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. H10 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger 5 under "Horisontale spørgsmål (serie H)"

(5)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. H11 om udsættelse af fristerne i artikel 67 og 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 samt i afgørelse nr. S9 på grund af covid-19-pandemien 6 under "Horisontale spørgsmål (serie H)"

(6)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers henstilling nr. H2 om inkludering af elementer til verifikation i personbårne dokumenter, der er udstedt af en medlemsstats institution, og som viser en persons situation i forbindelse med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 7 , under "Horisontale bestemmelser (H-udgaven)"

(7)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. S11 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004 8 under "Sygdom (serie S)"

(8)I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen udgår følgende retsakter:

(a)Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. H8 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som erstattes af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. H10 om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for Databehandling under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger

(b)Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. S9 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004, som erstattes af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers afgørelse nr. S11 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i …

På Det Blandede udvalgs vegne 

Formænd 

(1)

      EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(2)    EUT C 183 af 29.5.2018, s. 5.
(3)    EUT C 355 af 4.10.2018, s. 5.
(4)    EUT C 259 af 7.8.2020, s. 9.
(5)    EUT C 89 af 16.3.2021, s. 6.
(6)    EUT C 170 af 6.5.2021, s. 4.
(7)    EUT C 147 af 29.4.2019, s. 6.
(8)    EUT C 236 af 18.6.2021, s. 4.
Top