Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021IR3686

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En europæisk digital identitet

COR 2021/03686

EUT C 61 af 4.2.2022, pp. 42–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 61/42


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En europæisk digital identitet

(2022/C 61/09)

Ordfører:

Mark WEINMEISTER (DE/EPP), statssekretær for europæiske anliggender i delstaten Hessen

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet

COM(2021) 281 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

COM(2021) 281

Artikel 1, stk. 4

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Pseudonymer i elektroniske transaktioner

Uden at den retsvirkning, der tillægges pseudonymer i henhold til national ret dermed foregribes, forbydes anvendelsen af pseudonymer i elektroniske transaktioner ikke.

Pseudonymer i elektroniske transaktioner

Uden at den retsvirkning, der tillægges pseudonymer i henhold til national ret dermed foregribes, forbydes anvendelsen af pseudonymer i elektroniske transaktioner og i sociale netværk ikke.

Begrundelse

I forbindelse med registreringer må sociale netværk ikke forbyde brugen af pseudonymer med henvisning til den europæiske digitale ID-tegnebog.

Anbefalet ændring 2

COM(2021) 281

Artikel 1, stk. 7

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 6a, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at sikre, at alle fysiske og juridiske personer i Unionen har sikker, pålidelig og gnidningsløs adgang til grænseoverskridende offentlige og private tjenester, udsteder hver medlemsstat en europæisk digital ID-tegnebog senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Med henblik på at sikre, at alle fysiske og juridiske personer i Unionen har sikker, pålidelig og gnidningsløs adgang til grænseoverskridende offentlige og private tjenester, udsteder hver medlemsstat en europæisk digital ID-tegnebog senest 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Begrundelse

Erfaringerne har vist, at de europæiske digitale ID-tegnebøger vil være et eftertragtet mål for IT-angreb. I et så følsomt miljø med ID-personoplysninger er kvalitet vigtigere end hastighed. Fristerne for gennemførelse på nationalt plan er for korte (de afhænger også delvist af bestemmelserne i NIS 2-direktivet). Der er derfor behov for en længere overgangsperiode.

Anbefalet ændring 3

COM(2021) 281 final — Del 1

Artikel 1, stk. 7

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 6a, stk. 12 (ny)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Den europæiske digitale ID-tegnebog må kun stilles til rådighed for personer under 18 år under forudsætning af, at deres identitet er blevet autentificeret ved hjælp af et elektronisk ID-kort tilhørende den bemyndigede repræsentant, som er ansvarlig for den mindreårige.

Begrundelse

Den europæiske digitale ID-tegnebog kommer til at tjene som bevis for identitet online og offline. Mindreårige kan ikke holdes fuldt ansvarlige og drages til ansvar for eventuelle retlige konsekvenser.

Anbefalet ændring 4

COM(2021) 281 final — Del 1

Artikel 1, stk. 7

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 6c, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de i stk. 3 omhandlede offentlige eller private organer. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de i stk. 3 omhandlede offentlige eller private organer. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden .

Begrundelse

Ændring af artikel 6c, stk. 5, i forordning (EU) nr. 910/2014, da det er hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimal meddelelsesfrist.

Anbefalet ændring 5

COM(2021) 281

Artikel 1, stk. 9

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»[…] senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden […]«

»[…] senest 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden […]«

Begrundelse

Erfaringerne har vist, at de europæiske digitale ID-tegnebøger vil være et eftertragtet mål for IT-angreb. I et så følsomt miljø med ID-personoplysninger er kvalitet vigtigere end hastighed. Fristerne for gennemførelse på nationalt plan er for korte (de afhænger også delvist af bestemmelserne i NIS 2-direktivet). Der er derfor behov for en længere overgangsperiode.

Anbefalet ændring 6

COM(2021) 281

Artikel 1, stk. 11

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 10a, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen offentliggør uden unødigt ophold de tilsvarende ændringer af den i artikel 6d omhandlede liste i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen offentliggør uden unødigt ophold de tilsvarende ændringer af den i artikel 6d omhandlede liste i Den Europæiske Unions Tidende og fremlægger disse ændringer ved hjælp af en særskilt liste .

Begrundelse

En klar liste (blokeringsliste) skal lette anvendelsen.

Anbefalet ændring 7

COM(2021) 281 — Del 1

Artikel 1, stk. 12

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 11a, stk. 4 (ny)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Medlemsstaterne sikrer ved hjælp af entydige identifikationsmuligheder, at ingen borger får udstedt to eller flere europæiske digitale ID-tegnebøger på grundlag af flere statsborgerskaber eller bopæl i forskellige medlemsstater.

Begrundelse

Det bør sikres, at borgere med flere statsborgerskaber og/eller bopæl i forskellige EU-medlemsstater ikke får udstedt mere end én europæisk digital ID-tegnebog.

Anbefalet ændring 8

COM(2021) 281 — Del 1

Artikel 1, stk. 14

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 12a, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de i stk. 1 omhandlede offentlige eller private organer. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de i stk. 1 omhandlede offentlige eller private organer. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden .

Begrundelse

Ændring af artikel 12a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 910/2014, da det er hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimal meddelelsesfrist.

Anbefalet ændring 9

COM(2021) 281

Artikel 1, stk. 29

Forordning (EU) nr. 910/2014

Artikel 30, stk. 3a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den i stk. 1 omhandlede certificering er gyldig i fem år på betingelse af en regelmæssig sårbarhedsvurdering hvert andet år. Hvis der konstateres sårbarheder, og disse ikke udbedres, trækkes certificeringen tilbage.

Den i stk. 1 omhandlede certificering er gyldig i fem år på betingelse af en regelmæssig sårbarhedsvurdering hvert andet år. Hvis der konstateres sårbarheder, og disse ikke udbedres, trækkes certificeringen tilbage. En genudstedelse kan tidligst finde sted efter en karensperiode på 2 år og gennemførelsen af en ny sårbarhedsvurdering.

Begrundelse

En karensperiode for genudstedelse giver mening, da det fortsat bør være muligt at råde bod på sårbarhederne, om nødvendigt ved hjælp af en grundlæggende ny teknisk struktur.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledning

1.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter idéen om en »European Digital Identity Wallet«, der betegnes som en »digital ID-tegnebog«. Denne »digitale tegnebog« skal gøre det muligt for borgerne at bevise deres identitet mobilt, så de kan få adgang til offentlige forvaltningstjenester online, udveksle digitale dokumenter eller dokumentere et bestemt personligt kendetegn såsom alder. Dette er muligt, uden at borgerne afslører deres identitet eller andre personoplysninger;

2.

glæder sig over Kommissionens forslag om at etablere en europæisk digital identitet, der går i retning af en mere omfattende europæisk ID-tegnebog, og gennemføre den nødvendige ændring af eIDAS-forordningen. Den europæiske digitale ID-tegnebog er ikke begrænset til personlige identitetsdata i snæver forstand, men kan også indeholde andre (herunder officielle) dokumenter i elektronisk form som f.eks. kørekort eller eksamensbeviser;

3.

støtter i lyset af den nye markedsefterspørgsel Kommissionens mål om at videreudvikle eIDAS-forordningen til brug i erhvervslivet, samtidig med at der fortsat gøres brug af de eksisterende nationalt anmeldte identifikationsmidler. Sikre elektroniske identifikationsmidler er især vigtige ved digitaliseringen af administrative procedurer;

4.

efterlyser klare bestemmelser om databeskyttelse i Kommissionens forslag til en europæisk digital identitet, som bør følge principperne i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), navnlig med hensyn til dataøkonomi, beskyttelse af personoplysninger og tilstrækkelig begrundelse, samt sikre, at brugere vil kunne kontrollere, hvilke data de ønsker at dele med hvem;

5.

anser den europæiske digitale ID-tegnebog, der kan anvendes universelt og bruges mobilt, for at være et redskab, der skal gøre det lettere at deltage i samfundslivet og som gennem sin anvendelse i hele EU kan bidrage til at skabe en individuel europæisk identitet i bevidstheden hos alle EU-borgere.

Nytteværdien for borgerne

6.

Det Europæiske Regionsudvalg anser etableringen af den europæiske digitale ID-tegnebog som en fantastisk mulighed for at forankre en fysisk synlig og praktisk anvendelig EU-identitet hos borgerne i det indre marked. Den europæiske digitale ID-tegnebog skaber et unikt bindende identifikationsmiddel for alle involverede parter, hvis symbolværdi rækker langt videre end den rent tekniske nytteværdi;

7.

bemærker, at den europæiske digitale ID-tegnebog grundlæggende er en mobil teknologi, der kan bevare sin funktionelle anvendelighed i forbindelse med videreudviklingen af nuværende enheder (smartphones eller ure). Nye produkter som f.eks. digitale briller (herunder augmented reality-briller eller digitale avatarer) og lignende digitale enheder til brug i hverdagen bør kunne bruge den europæiske digitale ID-tegnebog via en passende (om nødvendigt optisk) grænseflade;

8.

anbefaler på den baggrund, at udviklingen og etableringen af det europæiske e-ID og den digitale ID-tegnebog tager udgangspunkt i at levere de ydelser, der kan skabe reel grænseoverskridende merværdi for borgerne;

9.

understreger, at alle brugeres ret til selvbestemmelse og beskyttelse mod forskelsbehandling skal sikres, og anbefaler derfor, at det præciseres i meddelelsen, at der ikke bør stilles noget direkte krav om anvendelse af den europæiske digitale ID-tegnebog, når der tilbydes tjenester til fysiske personer. Anvendelsen er principielt frivillig;

10.

understreger, at den europæiske digitale ID-tegnebog bør opfattes som et tilbud til borgerne, så den får en positiv modtagelse hos civilsamfundet;

11.

anmoder om, at der opstilles enkle anbefalinger til udformningen, der går videre end databeskyttelse og tilgængelighed, i form af en værktøjskasse, der også giver personer med mindre handicap eller sproglige begrænsninger mulighed for at anvende den europæiske digitale ID-tegnebog (f.eks. ved at øge brugen af piktogrammer);

12.

foreslår, at der fastsættes regler for mindreåriges brug af digitale identiteter, brugen af disse identiteter i tilfælde af værgemål og håndteringen af digitale identiteter i tilfælde af dødsfald.

Inddragelse af erhvervslivet

13.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at åbningen af de eksisterende ordninger set i forhold til erhvervslivet og den dertil knyttede tætte inddragelse af ledere på det teknologiske område er en væsentlig succesfaktor. Kun en markedsbaseret løsning kan sikre en relevant anvendelse i EU;

14.

minder om et væsentligt aspekt af den økonomiske anvendelighed i form af brugen af e-betalingsgrænseflader (Paypal, Google/Apple-Pay, SWIFT osv.), som i øjeblikket er baseret på proprietære brugerkonti i økonomien. Den europæiske digitale ID-tegnebog bør tage hensyn til de relevante regler i forbindelse med »hvidvaskning af penge« og »e-penge« (Bitcoin, Ethereum, Digital-EUR osv.);

15.

opfordrer til, at der tages hensyn til to eksisterende og indholdsmæssigt konkurrerende forretningsmodeller, når der gøres brug af den europæiske digitale ID-tegnebog i økonomien.

På den ene side er der tale om de store globale sociale netværk, som har en berettiget interesse i at få deres pseudokonti valideret, om nødvendigt gennem en offentlig institution. Dette ville imidlertid undergrave friheden til at bruge internettet og få flere brugere til at gå fra det beskyttede område af internettet og ud på det mørke net. Udvalget mener ikke, at dette kan være i nogens interesse.

På den anden side findes der identitetsudbydere, som har tilbud, der konkurrerer med den europæiske digitale ID-tegnebog, og som også ønsker at gøre brug af en identitet, der er valideret af en offentlig institution;

16.

anbefaler, at metoden til at kontrollere, at erhvervslivet har berettiget adgang, bør udformes ved hjælp af et sikret certifikat på en sådan måde, at certifikatets gyldighed bør være tidsbegrænset eller kontrolleres med jævne mellemrum. Regionsudvalget bifalder lignende overvejelser vedrørende tillidstjenesteydere, men påpeger imidlertid, at også institutioners eller organisationers anmodning om data fra den europæiske digitale ID-tegnebog skal være omfattet af reglerne om beskyttelse mod misbrug;

17.

understreger, at en række medlemslande allerede har udviklet og implementeret digitale løsninger på såvel det offentlige som det private område. Det er vigtigt, at disse nationale karakteristika i bredest muligt omfang kan videreføres under rammerne af det europæiske e-ID. For det første fordi tilpasninger af eksisterende systemer kræver mange ressourcer, både administrativt og økonomisk. Og for det andet fordi der over flere år er opbygget en stor tillid hos borgerne i disse medlemslande til de eksisterende systemer, og det er afgørende, at denne tillid ikke sættes over styr med indførelsen af det europæiske e-ID.

Gennemførelse og inddragelse af medlemsstaterne

18.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer derfor på det kraftigste til, at der trækkes meget på national ekspertise i Kommissionens lovgivningsforslag og dets henstilling til medlemsstaterne om at udvikle en fælles værktøjskasse, der skal sikre en koordineret tilgang til etableringen af de nødvendige tekniske rammer for den europæiske digitale ID-tegnebog.

Eksisterende eksempler på bedste praksis, som f.eks. resultaterne af og erfaringerne med nationale projekter som den tyske forbundsregerings »Digitale Identitäten« og det tyske økonomi- og energiministeriums konkurrence »Schaufenster Sichere Digitale Identitäten« bør indgå;

19.

mener, at det i lyset af omkostningerne og den administrative byrde også er nødvendigt at tage højde for de nationale karakteristika i planlægningen og lade dem indgå i en samlet EU-plan, der står i et rimeligt forhold til de dermed forbundne omkostninger. Dette bør ud over tidsplanerne på EU-plan også omfatte de nationale tidsplaner for gennemførelsen;

20.

opfordrer til, at der i den overordnede planlægning tages hensyn til de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der skal anvendes ved gennemførelsen i medlemsstaterne og hos de lokale og regionale myndigheder. Den europæiske digitale ID-tegnebog bliver en succes, hvis den kan anvendes tilstrækkeligt ofte.

Ud over erhvervslivet spiller medlemsstaternes forvaltninger på alle niveauer her en nøglerolle. De inddrages i stigende grad på eget initiativ, men også takket være Kommissionens initiativer. EU's servicedirektiv og den fælles digitale portal yder værdifulde bidrag til digitaliseringen af EU's indre marked;

21.

foreslår, at gennemførelsen sker gradvist, navnlig i opstartsfasen. Dette er vigtigt, da det sommetider er første gang, at den hidtil delvist uregulerede økonomi inddrages i brugen af elektroniske identiteter på et »betydeligt« til »højt« tillidsniveau i forbindelse med videreudviklingen på grundlag af den eksisterende eIDAS-kontekst.

Databeskyttelse og cybersikkerhed

22.

Det Europæiske Regionsudvalg advarer mod en forhastet gennemførelse af den europæiske digitale ID-tegnebog på grund af de dermed forbundne tekniske risici, der skyldes den centraliserede lagring af identitetsdata i en hovedsagelig mobil applikation. Denne løsning vil uden tvivl blive et prioriteret mål for en bred vifte af cyberangreb og skal derfor kunne modstå de aktuelle trusler;

23.

henleder opmærksomheden på betydningen af en passende definition af certificeringsordninger for digitale ID-tegnebøger og elektroniske identifikationsordninger, som ikke bør udvikles af en kommerciel enhed, men af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) i tæt samarbejde med ekspertgrupper, herunder repræsentanter for lokale og regionale myndigheder;

24.

henleder opmærksomheden på risikoen ved centralt at samle identitetstyper med vidt forskellig fortrolighedsgrad i én enkelt teknisk komponent. Tredjeparters uautoriserede brug af disse vil indebære betydelige risici for den berettigede bruger. Ud over økonomisk skade er det også tænkeligt, at omdømme og ære vil lide skade. Målrettet spear phishing kan ligeledes forårsage betydelige følgeskader;

25.

opfordrer til en teknisk gennemførelse af den europæiske digitale ID-tegnebog, der kan sikre, at den er tilstrækkeligt beskyttet mod cyberangreb, og at der findes passende blokeringsmuligheder og konkrete sikre backupsystemer, som gør det muligt for rettighedsindehaveren at foretage en sikker geninstallation.

Sikringen af den europæiske digitale ID-tegnebog skal være en vedvarende proces. Indbygget sikkerhed er grundlaget for en vellykket anvendelse på lang sigt og er også afgørende for den praktiske brug i erhvervslivet. Sikkerhedsaspektet bør derfor allerede indgå i værktøjskassen;

26.

mener, at en metodisk konsekvent løsning, der omfatter information og dokumentation, som er skræddersyet til brugermålgruppen, er en afgørende faktor for succes. Hertil kommer kravene til databeskyttelse, tilgængelighed og cybersikkerhed;

27.

foreslår, at bindende regler gør det obligatorisk for tjenesteudbydere at give adgang til oplysninger i den europæiske digitale ID-tegnebog på en enkel og gennemsigtig måde ved hjælp af ensartede værktøjer (f.eks. et dashboard) og informere brugerne herom på en klar måde;

28.

opfordrer til, at det europæiske ID-projekt udformes på en måde, der er i overensstemmelse med målet om at styrke Europas digitale modstandsdygtighed og målet om at fremme Europas digitale suverænitet;

29.

foreslår, at der ses nærmere på muligheden for at udarbejde et generelt teknisk grundlag for de grundlæggende funktioner i den europæiske digitale ID-tegnebog ved hjælp af en open source-værktøjskasse, som EU certificerer og stiller til rådighed. Vedligeholdelsen og videreudviklingen af værktøjskassen bør efterfølgende koordineres af EU.

Inddragelse i anvendelsesprocesserne

30.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at der ved ibrugtagning af den europæiske digitale ID-tegnebog i specifikke applikationer stilles krav om, at processen gennemføres på en måde, der er forståelig for brugermålgruppen.

Den europæiske digitale ID-tegnebog skal indgå i anvendelsesscenarierne som en homogen komponent med entydige dataoverførselsgrænseflader og præsenteres som et EU-produkt ved hjælp af et unikt symbol og design;

31.

foreslår, at adgangen til den europæiske digitale ID-tegnebog standardiseres, således at brugen af eller adgangen til tegnebogen i stort omfang bliver rutine for brugerne. Der skal i den forbindelse tages hensyn til kravene om dataminimering. Denne rutinemæssige anvendelse gør det på den ene side lettere at anvende tegnebogen og forhindrer på den anden side, at personer med beskeden erfaring på IT-området begår fejl.

Kommunikation og accept

32.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det er nødvendigt at nå ud til EU's befolkning ved at kommunikere intensivt om den europæiske digitale ID-tegnebog og mulighederne for at anvende den i EU's indre marked. Derudover er det vigtigt at informere om beskyttelsesforanstaltningerne vedrørende databeskyttelse og datasikkerhed. Udvalget gør opmærksom på, at hurtige internetforbindelser for alle i Den Europæiske Union, herunder for borgerne i landdistrikter og fjerntliggende områder, er en grundlæggende forudsætning for, at borgerne vil bruge og tage godt imod den europæiske digitale ID-tegnebog;

33.

går ind for, at den europæiske digitale ID-tegnebogs oprindelige brug udvides til at omfatte en EU-identitet på globalt plan, herunder elementer såsom et pas (f.eks. digital deponering af visa) eller et officielt EU-vaccinationscertifikat. I den forbindelse bør der indgås aftaler, som gør det muligt at anvende den europæiske digitale ID-tegnebog med de deri indeholdte oplysninger uden for EU;

34.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede intensive drøftelser og forhandlinger med leverandører af det udstyr, der skal sikre den tekniske levering af den europæiske digitale ID-tegnebog til slutbrugerne. Formålet er at stille det tekniske grundlag til rådighed så hurtigt som muligt, også i enheder fra lavprissektoren.

I øjeblikket findes der produkter i det mellemste og øverste prissegment, som har en tilstrækkelig certificering til det »betydelige« tillidsniveau i henhold til eIDAS. Af hensyn til udbredelsen af den europæiske digitale ID-tegnebog vil det også være nyttigt at sikre, at erhvervslivet inddrages så meget som muligt som leverandør af tjenesteydelser.

Nærhedsprincippet

35.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at forslaget stemmer overens med nærhedsprincippet. Et sådant EU-omfattende teknisk design vil kun få gennemslagskraft, hvis reglerne er tilstrækkeligt ensartede. Den specifikke tilrettelæggelse er forbeholdt de respektive nationale regler. Kun de grænseoverskridende værktøjer fra værktøjskassen vil nødvendigvis skulle vurderes.

Bruxelles, den 12. oktober 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


Top