52021IP0416

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021IP0416 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021IP0416

Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om reform af EU's politik om skadelige skattepraksisser (herunder reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen) (2020/2258(INI))

EUT C 132 af 24.3.2022, p. 167–178 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 07/10/2021; afstemningsdato
Date of vote:: 07/10/2021
Date of debate:: 06/10/2021

Author:: Europa-Parlamentet, Økonomi- og Valutaudvalget
Form:: Initiativbeslutning
Parliamentary term:: Niende valgperiode
Internal reference:: 2020/2258(INI)
Session:: 2021-2022

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

Link

Select all documents mentioning this document

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Skattespørgsmål

Directory code:

09.50.00.00 Beskatning / Bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse

HTML

PDF

Official Journal

24.3.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/167

P9_TA(2021)0416

Reform af EU's politik om skadelige skattepraksisser (herunder reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen)

Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om reform af EU's politik om skadelige skattepraksisser (herunder reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen) (2020/2258(INI))

(2022/C 132/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, som blev vedtaget den 1. december 1997 (1) med det formål at hindre skadelig skattekonkurrence inden for Den Europæiske Union,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2009 med titlen Fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet (COM(2009)0201),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 med titlen Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2016 om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. marts 2016 om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2016 om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2016)0451), som indeholder en redegørelse for processen for opførelse af ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner på EU's liste,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. november 2016 om de kriterier og den proces, der skal føre til udarbejdelsen af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

—	der henviser til resultaterne af møderne i Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) den 5. december 2017,

—	der henviser til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens (erhvervsbeskatning) arbejdsprogram under det portugisiske formandskab (3) af 9. februar 2021,

—	der henviser til Rådets seneste opdateringer af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner af 26. februar 2021 (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (COM(2020)0312),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 om god skatteforvaltning i og uden for EU (COM(2020)0313),

—	der henviser til sin holdning til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG) (5) og Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (6),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. Maj 2021 med titlen Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (COM(2021)0251),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (7), af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (8) og af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (9),

—	der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (10),

—	der henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvask af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (11),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (12) og til sine forespørgsler til Kommissionen og Rådet om reformering af EU-listen over skattely (O-000082/2020 — B9-0002/2021 og O-000081/2020 — B9-0001/2021),

—	der henviser til Kommissionens opfølgning på de ovennævnte beslutninger og henstillinger (13),

—	der henviser til rapporten udarbejdet for Kommissionen af Centre for European Economic Research (ZEW) GmbH med titlen The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates (14),

—	der henviser til den rapport, der er udarbejdet for Kommissionen med titlen Aggressive tax planning indicators (15),

—	der henviser til studiet med titlen An overview of shell companies in the European Union, som blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning den 17. oktober 2018 (16),

—

der henviser til rapporten fra februar 2021 fra FN's højniveaupanel om internationalt økonomisk ansvar, gennemsigtighed og integritet for at nå 2030-dagsordenen (International Financial Accountability, Transparency and Integrity for Achieving the 2030 Agenda — FACTI-panelet) med titlen Financial Integrity for Sustainable Development (17),

—	der henviser til det igangværende arbejde inden for OECD/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) vedrørende skattemæssige udfordringer som følge af digitaliseringen,

—	der henviser til den indledende konsekvensanalyse af bekæmpelse af brug af skuffeselskaber og juridiske arrangementer til skattemæssige formål (18),

—	der henviser til rapporten fra Den Internationale Valutafond med titlen Taxing Multinationals in Europe (19),

—

der henviser til Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse eller ATAD I) (20), og til Rådets direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (ATAD II) (21),

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (direktivet om renter og royalties) (22),

—	der henviser til Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-og datterselskabsdirektivet) (23),

—

der henviser til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet eller »DAC 1«) (24), Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (»DAC 3«) (25), Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (»DAC 4«) (26) og Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige ordninger (»DAC 6«) (27),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0245/2021),

der henviser til, at adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning siden 1997 har været Unionens primære redskab til at forhindre skadelige skatteforanstaltninger; der henviser til, at skadelige skatteforanstaltninger i adfærdskodeksen defineres som foranstaltninger (herunder administrative praksisser), som i betydelig grad påvirker eller kan påvirke placeringen af virksomhedsaktivitet i Unionen, og som medfører et betydeligt lavere beskatningsniveau i forhold til det, der normalt gælder i den pågældende medlemsstat;

B.	der henviser til, at selskabsskatteindtægter på 36-37 mia. EUR anslås at gå tabt hvert år som følge af skatteundgåelse i EU (28) ifølge Kommissionens årsberetning om beskatning for 2021;

der henviser til, at politikker til bekæmpelse af skatteundgåelse har ført til et fald i præferenceordninger i hele verden, navnlig i Unionen; der henviser til, at en præferenceordning ifølge OECD's BEPS-aktion 5 er en ordning, der tilbyder en eller anden form for skattebegunstigelse i forhold til de generelle beskatningsprincipper i det pågældende land; der henviser til, at en begunstigelse, der tilbydes gennem en ordning, kan antage en lang række former, herunder en nedsættelse af skattesatsen eller skattegrundlaget eller fordelagtige vilkår for betaling eller tilbagebetaling af skatter (29); der henviser til, at der er opstået nye former for skadelige skattepraksisser, navnlig gennem omdannelsen af præferenceordninger til aggressive generelle ordninger;

der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer til det formål at reducere sin skattepligt; der henviser til, at skatteforanstaltninger ikke bør hæmme privatledede initiativer, der giver mulighed for bæredygtig vækst; der henviser til, at det effektive beskatningsniveau ifølge empirisk forskning er lavere for store multinationale selskaber end for indenlandske SMV'er (30);

E.	der henviser til, at det arbejde, Unionen har gjort for at bekæmpe skadelig skattepraksis, omfatter vedtagelse af lovgivning, soft law og mellemstatsligt samarbejde; der henviser til, at Parlamentet høres om direkte beskatning og respekterer medlemsstaternes suverænitet på dette område;

der henviser til, at der opstod bekymring over skadelig skattepraksis i Unionen i begyndelsen af 1990'erne, da der blev nedsat en uafhængig ekspertgruppe, som udarbejdede en rapport med anbefalinger om selskabsbeskatning i EU (»Ruding-rapporten«) (31); der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union i 1997 indførte en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning; der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen blev nedsat inden for rammerne af Rådet til at vurdere skatteforanstaltninger, der kunne falde ind under adfærdskodeksens anvendelsesområde; der henviser til, at empirisk forskning (32) tyder på, at EU-medlemsstaterne samlet set mister flest selskabsskatteindtægter til andre EU-medlemsstater og ikke til tredjelande; understreger, at den primære årsag til disse mistede indtægter er manglen på lovgivningsmæssige foranstaltninger mod aggressiv skattepraksis og skadelig skattekonkurrence inden for EU;

der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har til formål at vurdere skatteforanstaltninger, der kan falde ind under adfærdskodeksens anvendelsesområde, og foretage peerevaluering af potentielle skadelige ordninger i EU; der henviser til, at adfærdskodeksen har opnået en vis autoritet blandt medlemsstaterne og lægger gruppepres på dem for at foretage reformer, og som afledt effekt heraf på tredjelande, og samarbejde inden for rammerne af EU's listeopførelsesproces;

der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen var effektiv med hensyn til at afskrække fra skattebegunstigelsesordninger; der henviser til, at skattekonkurrencen i Europa synes at have haft indflydelse på det kraftige fald i selskabsskattesatserne, som har bragt den gennemsnitlige europæiske selskabsskattesats ned under den gennemsnitlige sats i OECD-landene (33); der henviser til, at adfærdskodeksen har bidraget til at forhindre aggressiv skattekonkurrence mellem medlemsstaterne ved at fastsætte principperne for fair konkurrence; der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ikke har kunnet udrydde urimeligt fordelagtige skatteordninger, som nogle medlemsstater tilbyder store virksomheder, f.eks. skadelige forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger (»forhåndstilsagn«), og den deraf følgende urimelige konkurrencemæssige fordel; der henviser til, at de seneste peerevalueringer fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har fokuseret på ordninger for intellektuel ejendom; der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen stadig er af rent mellemstatslig karakter;

der henviser til, at begge søjler i den fremtidige globale aftale er i overensstemmelse med Kommissionens vision om en ramme for erhvervsbeskatning, som kom til udtryk i dennes nylige meddelelse med titlen Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede; der henviser til, at Kommissionen i denne meddelelse bebudede et forslag til direktiv, som vil afspejle OECD's modelregler med de nødvendige tilpasninger til gennemførelsen af søjle II om effektiv minimumsbeskatning;

der henviser til, at det er lykkedes Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen at indlede en dialog med jurisdiktioner i tredjelande, som opfordres til at ophæve deres skadelige skattepraksis for at undgå at blive opført på en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (»EU-listen«); der henviser til, at EU-listen skal være et instrument til at afskrække tredjelandsjurisdiktioner fra skadelig skattepraksis med henblik på at bevare en fair konkurrence på globalt plan; der henviser til, at den nuværende EU-liste kun omfatter 12 tredjelandsjurisdiktioner (34) og desværre udelader visse notoriske skattely; der henviser til, at EU-listen er udarbejdet på grundlag af kriterier, der er fastlagt i adfærdskodeksen;

der henviser til, at kriterierne for EU-listen stadig afviger fra dem, der anvendes i forbindelse med EU's peerevaluering af skadelig skattepraksis, skønt begge vurderinger foretages af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; der henviser til, at seks medlemsstater har modtaget landespecifikke henstillinger om at styrke deres skattesystem mod risikoen for aggressiv skatteplanlægning;

L.	der henviser til, at Kommissionen har vedtaget en meddelelse om god forvaltningsskik på skatteområdet i og uden for EU og forestiller sig en reform af adfærdskodeksen og forbedringer af EU-listen;

minder om, at covid-19-pandemien har kastet EU's økonomi ud i den værste recession i moderne tid, og at der først for nylig har vist sig tegn på bedring; minder om, at regeringer overalt i Unionen som en del af deres reaktion på covid-19-pandemien var hurtige til at indføre skatteforanstaltninger med henblik på at skabe likviditet for både virksomheder og husstande (35), hvilket har resulteret i lavere skatteindtægter for medlemsstaterne; der henviser til, at erhvervsbeskatning bør være et redskab til at støtte genopretningen gennem enkle, stabile og SMV-venlige skatteregler, som ikke hæmmer den økonomiske genopretning med en alt for stor skattebyrde;

EU's nuværende politikker til bekæmpelse af skadelige skattepraksisser i Unionen

bemærker, at en række skatteskandaler, navnlig LuxLeaks, Panama-papirerne, Paradise-papirerne og senest OpenLux-afsløringerne samt det offentlige og parlamentariske pres har styrket EU's politiske dagsorden vedrørende skadelig skattepraksis; understreger, at skatteunddragelse og skatteundgåelse medfører et uacceptabelt tab af betydelige indtægter for medlemsstaterne, som de lige nu har brug for for at imødegå pandemiens ødelæggende konsekvenser; minder om OECD's forsigtige skøn over BEPS, som koster omkring 4-10 % af de globale selskabsskatteindtægter eller 100-240 mia. USD (84-202 mia. EUR) om året (36); minder om, at Parlamentets skøn over selskabers skatteundgåelse varierer fra 160 til 190 mia. EUR, når både BEPS og andre skatteordninger tages i betragtning (37); opfordrer Kommissionen til at foretage regelmæssige vurderinger af omfanget af skatteunddragelse og skatteundgåelse;

glæder sig over de væsentlige foranstaltninger, der er truffet på EU-plan og på internationalt plan for at styrke principperne om skattemæssig gennemsigtighed, bekæmpe skadelig skattekonkurrence og sikre, at foranstaltninger mod skadelige skattepraksisser overholdes; glæder sig over den interinstitutionelle aftale, der er indgået om direktivet om ændring af direktiv 2013/34/EU (38) for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (offentlig, landeopdelt rapportering); ser frem til, at Rådet hurtigt vedtager sin førstebehandlingsholdning, således at direktivet kan vedtages og træde i kraft så hurtigt som muligt; fremhæver de mange forskellige EU-instrumenter, der er vedtaget for at håndtere problemet med skadelig skattepraksis i Unionen, herunder ATAD I og II, direktivet om renter og royalties, direktivet om moder- og datterselskaber, direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og navnlig DAC 3, 4 og 6 (om forhåndstilsagn i skattesager, landeopdelt rapportering og obligatoriske offentliggørelsesregler for formidlere), Kommissionens forskellige henstillinger til Rådet, adfærdskodeksen og Rådets henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester vedrørende aggressiv skatteplanlægning;

minder om, at EU-lovgivningen fastsætter minimumsstandarder for samarbejdsforanstaltninger og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet; bakker op om yderligere drøftelser mellem medlemsstaterne med henblik på at styrke det administrative samarbejde på beskatningsområdet; understreger, at der bør lægges vægt på korrekt gennemførelse af og overvågning af gældende regler; påpeger, at et passende skatteniveau kombineret med en enkel og klar skattelovgivning i EU's sociale markedsøkonomi bidrager til at skabe jobs, forbedrer EU's konkurrenceevne og bidrager til at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse; anerkender, at medlemsstaterne har skønsbeføjelser til at træffe afgørelse om deres skattepolitik, som de finder passende i lyset af deres egne forhold; minder i denne henseende om, at medlemsstaterne bør udøve deres beføjelser i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

bemærker, at adfærdskodeksen fungerer på den præmis, at der — selv om skattekonkurrence mellem landene ikke er problematisk i sig selv — er behov for fælles principper for, i hvilket omfang landene kan bruge deres skatteordninger og -politikker til at tiltrække virksomheder og overskud; fremhæver, at Kommissionen anerkender, at både arten og formen af skattekonkurrence har ændret sig væsentligt i løbet af de seneste to årtier, og at adfærdskodeksen ikke har udviklet sig med henblik på at imødegå de nye udfordringer, hvilket er undergravende for selve rammerne for ret og rimelighed (39);

bifalder den interne og eksterne dimension af det arbejde, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har udført vedrørende skadelig skattepraksis; bemærker, at den eksterne dimension af skadelig skattepraksis hovedsagelig behandles af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ved anvendelse af kriteriet om »fair beskatning«; mener, at processen for EU-listeopførelse skal reformeres; henstiller, at denne proces formaliseres, navnlig gennem et bindende instrument; opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger med henblik på at vurdere sammenhængen mellem de svage kriterier for skadelig skattepraksis, der anvendes på medlemsstaterne, og de strengere kriterier, navnlig med hensyn til økonomisk substans, der anvendes på tredjelandsjurisdiktioner i forbindelse med listeopførelsesprocessen; fremhæver, at kriteriet om »gennemsigtighed« også bør overholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af DAC-direktivet; bemærker, at Unionens indflydelse på bekæmpelsen af skatteunddragelse og skadelig skattepraksis på verdensplan afhænger af det eksempel, den sætter hjemme hos sig selv; glæder sig i denne forbindelse over meddelelsen om optrapning af bekæmpelsen af misbrug af skuffeselskaber og ser frem til forslaget om regler om substans i forbindelse med skuffeselskaber, som er nævnt i Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, og som har til formål at bekæmpe mulighederne for aggressiv skatteplanlægning i forbindelse med brug af virksomheder uden eller med minimal væsentlig tilstedeværelse og reel økonomisk aktivitet i et område;

bemærker, at adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning siden 1997 har været Unionens primære instrument til forebyggelse af skadelig skattekonkurrence; minder om, at der blev oprettet et forum om skadelig skattepraksis inden for OECD i 1998 med det formål at overvåge og revidere skattepraksis og med fokus på særkenderne ved skattebegunstigelsesordninger; fremhæver, at evalueringerne fra forummet om skadelig skattepraksis har afgørende indvirkning på kvalificeringen af skadelige ordninger i EU's listeopførelsesproces; opfordrer til, at adfærdskodeksen forbliver uafhængig af forummet om skadelig skattepraksis i forbindelse med vurdering af skadelig skattepraksis;

Anbefalinger til EU's fremtidige arbejde om skadelig skattepraksis

fremhæver den foreslåede søjle II-reform af OECD/G20's inklusive ramme for BEPS (den inklusive ramme), som har til formål at imødegå de resterende BEPS-udfordringer og fastsætte regler, der giver jurisdiktioner ret til at kræve skat tilbage, hvis andre jurisdiktioner ikke har gjort brug af deres primære beskatningsrettigheder, eller hvis betalingen ellers er underlagt et lavt niveau af effektiv beskatning, for at bekæmpe skadelig skattepraksis og indføre en effektiv skattesats (40); ser sig i den henseende frem til, at der på globalt plan opnås en konsensus, som er i overensstemmelse med Unionens interesse i at have enkle og rimelige skatteprincipper og -standarder;

noterer sig det nye momentum i forhandlingerne om OECD's og G20's inklusive ramme, som den amerikanske regerings nylige forslag skabte, samt den nylige aftale om den inklusive ramme og kommunikéet fra G20-finansministrene, som muligvis kan fremme en aftale om søjle II medio 2021, der samler mere end 130 lande; deler G7's tilsagn af 13. juni 2021 om »en global minimumsskat på mindst 15 % fastsat på grundlag af forholdene i det enkelte land« som grundlag for yderligere forhandlinger, som blev gentaget den 1. juli 2021 i »Erklæring om en tosøjleløsning til håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien«;

opfordrer Kommissionen til at forelægge en konsekvensanalyse af det fremtidige resultat af de internationale skatteforhandlinger; minder om Kommissionens tilsagn om at foreslå en løsning svarende til søjle II-løsningen om effektiv minimumsbeskatning, uanset om der indgås en aftale på OECD-niveau om den inklusive ramme;

10.

opfordrer til, at der vedtages en definition af »minimumsniveau af økonomisk substans«, som er i overensstemmelse med OECD's globale standard og det opfølgende arbejde vedrørende BEPS-aktion 5, helst baseret på en formel-tilgang, og som vil udvikle sig gradvist, efterhånden som de indberettede indtægter øges; foreslår, at et sådant kriterium kan anvendes til at vurdere, om en skatteordning er potentielt skadelig; minder om, at Kommissionen i sin meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede overvejer mulige nye substanskrav og indikatorer for reel økonomisk aktivitet med henblik på beskatningsregler; fremhæver det krav om økonomisk substans, der allerede er medtaget i EU-listens kriterium om »fair beskatning«; mener imidlertid, at dette kriterium giver mulighed for fortolkning og fortsat er for vagt, da det stadig giver mulighed for at fjerne notoriske skattely fra listen efter de minimis-reformer;

11.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for udformningen af fair og gennemsigtige skatteincitamenter med færre risici for forvridning af det indre marked, og som sikrer fair konkurrence og gavner jobskabelse, navnlig ved at se på typen (overskudsbaseret eller omkostningsbaseret), det tidsmæssige aspekt (midlertidig eller permanent), den geografiske afgrænsning (økonomiske områder) og omfanget (hel eller delvis fritagelse) af sådanne incitamenter; noterer sig en undersøgelse bestilt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om nedsættelse af selskabsskattesatserne og dens indvirkning på indtægter og vækst (41);

12.

bifalder det forhold, at Kommissionen erkender, at en fremtidig global minimumsskattestandard bør ses i lyset af adfærdskodeksen, uanset om der opnås konsensus på globalt plan eller ej, for at sikre, at alle virksomheder betaler et fair beløb i skat, når de skaber overskud i det indre marked (42); bemærker, at Kommissionen for nylig i sin meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede bebudede lovgivningsforslag, der vil være nødvendige for at gennemføre søjle II på EU-plan, herunder en revision af direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse for at tilpasse reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber til den aftalte regel om medregning af indkomst i søjle II, omarbejdningen af direktivet om renter og royalties, reformen af adfærdskodeksen og indførelsen af søjle II i de kriterier, der anvendes til at vurdere tredjelande i forbindelse med EU's listeopførelse af ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at garantere, at reglerne for indførelse af en »mindste effektiv selskabsskattesats« vil blive udformet uden overdrevne efterlevelsesomkostninger; forstår, at den nationale effektive skattesats for store selskaber generelt ikke bør være lavere end minimumsskattesatsen, hvis man skal følge logikken i det nuværende søjle II-forslag;

13.

minder om, at forslaget om ændring af direktivet om renter og royalties har været blokeret i Rådet siden 2012, navnlig på grund af uenighed om en minimumskildeskat; opfordrer Rådet og formandskabet til at genoptage forhandlingerne i denne henseende;

14.

fremhæver behovet for at beskatte multinationale selskaber på grundlag af en fair og effektiv metode til fordeling af beskatningsrettigheder mellem medlemsstaterne; beklager i denne henseende, at Rådet ikke er nået til enighed om forslagene om FSSG og FKSSG; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilpasse tidsplanen for det kommende BEFIT-lovforslag til den internationale skattedagsorden; er bekymret over fraværet af en klar strategi til at sikre, at den nye ramme for erhvervsbeskatning i Unionen vil få opbakning fra medlemsstaterne;

15.

understreger, at det ifølge Den Internationale Valutafond (43) kan konstateres, at indtægterne fra selskabsskat i procent af BNP været bemærkelsesværdigt konstante over tid, når der tages højde for konjunktursvingningerne, selv om selskabsskattesatserne har været for nedadgående;

16.

insisterer på, at den fremtidige gennemførelse af nye EU-værktøjer mod skadelig skattepraksis bør prioritere anvendelsen af bindende instrumenter og undersøge alle de muligheder, der findes i TEUF, for at gøre beslutningstagningen mere effektiv; minder om, at proceduren i artikel 116 i TEUF kan anvendes, når skadelig skattepraksis forvrider konkurrencevilkårene i det indre marked, og at denne traktatbestemmelse ikke ændrer kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne;

17.

opfordrer Kommissionen til at evaluere effektiviteten af patentbokse og andre ordninger for intellektuel ejendom (IP) i henhold til den nye neksustilgang, der er defineret i aktion 5 i BEPS-handlingsplanen for skadelig skattepraksis, herunder indvirkningen på tab af indtægter; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag i tilfælde af, at evalueringen viser, at IP-ordningerne ikke har nogen indvirkning på reelle økonomiske aktiviteter; bemærker, at den amerikanske regering foreslår at afskaffe begrebet Foreign-Derived Intangible Income (FDII);

18.

fremhæver, at medlemsstaternes skattepolitikker overvåges gennem det europæiske semester; mener, at det europæiske semester kan udvikles yderligere som et redskab til at støtte bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning i EU via de særlige landespecifikke henstillinger;

Reform af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

19.

ser med tilfredshed på, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen siden sin oprettelse har vurderet 480 ordninger og bedømt ca. 130 (44) af dem som værende skadelige (45); anerkender, at den peerevaluering af nationale skatteordninger, der blev gennemført inden for rammerne af adfærdskodeksen, har haft en indvirkning på reduktionen af skadelig skattekonkurrence og har ført til et deraf følgende fald i antallet af skattebegunstigelsesordninger i Unionen; forudser en potentiel lignende indvirkning på globalt plan via EU's listeopførelsesproces; advarer imidlertid mod udviklingen af skadelige ikkepræferentielle skatteordninger; betragter derfor de nuværende kriterier, der definerer skadelig skattepraksis i adfærdskodeksen, som delvist forældede grundet dennes fokus på præferentielle ordninger; fremhæver behovet for at forbedre adfærdskodeksens virkningsfuldhed i lyset af nylige skatteskandaler og aktuelle udfordringer såsom globaliseringen, digitaliseringen og den stigende betydning af immaterielle anlægsaktiver;

20.

opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at udnytte det nuværende omfang af dens mandat fuldt ud; anmoder imidlertid Rådet om at fortsætte med at reformere mandatets omfang hurtigt, og hvor det er relevant, og navnlig til at kigge på alle indikatorer for aggressiv skatteplanlægning for hver enkelt medlemsstat, herunder de generelle karakteristika for et skattesystem, for at fastslå, om dens lovgivning omfatter skadelige skatteforanstaltninger; opfordrer Rådet til at følge op på Kommissionens meddelelse fra juli 2020 om god skatteforvaltning i og uden for EU, som advokerer for en reform af adfærdskodeksen med henblik på at sikre fair beskatning i Unionen; bemærker, at dette allerede delvist bliver gjort af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, navnlig for så vidt angår Notional Interest Deduction-ordninger og Foreign Resource Income-fritagelsesordninger og inden for rammerne af EU's listeopførelsesproces;

21.

fremhæver, at adfærdskodeksen er et soft law-instrument, der har til formål at fastholde en EU-skatteramme, der giver mulighed for lige konkurrencevilkår på skatteområdet, baseret på peerevaluering og gruppepres; beklager imidlertid adfærdskodeksens ikkebindende karakter; noterer sig, at medlemsstaterne kan forsinke ophævelsen af eller sågar opretholde en skadelig ordning, uden at det har nogen form for konsekvenser; insisterer på, at dokumentation vedrørende beslutningstagningen i forbindelse med adfærdskodeksen bør være offentligt tilgængelig;

22.

opfordrer til en revision af adfærdskodeksens kriterier, forvaltning og anvendelsesområde ved hjælp af et bindende instrument, som bygger på de nuværende mellemstatslige ordninger og har en mere effektiv beslutningsprocedure; mener, at revisionen af adfærdskodeksen bør gennemføres via en demokratisk, gennemsigtig og ansvarlig proces og inddrage en ekspertgruppe bestående af eksperter fra civilsamfundet, Kommissionen og Parlamentet; opfordrer til, at det reviderede instrument anvendes på en mere gennemsigtig og effektiv måde, og til, at det sikrer en tilstrækkelig inddragelse af Parlamentet i processen med at udforme og vedtage nye politikker og kriterier til bekæmpelse af skadelig skattepraksis;

23.

mener, at reformen af adfærdskodeksens kriterier haster, og at den som et første skridt bør omfatte et kriterium om en effektiv skattesats i tråd med den fremtidige internationalt aftalte mindste effektive skattesats inden for rammerne af søjle II i den inklusive ramme og progressive krav om økonomisk substans, og som samtidig muliggør fair konkurrence, hvilket er det ideelle mulige resultat af en ambitiøs indsats, som primært er drevet frem af EU og USA som dets vigtigste partner;

24.

mener, at en bred vifte af potentielle risikofaktorer potentielt kan lette overførsel af overskud, f.eks. antallet af special purpose-enheder, flytning af immaterielle aktiver og høje niveauer af passiv indkomst (royalties, renter, udbytte osv.);

25.

støtter Kommissionens intention som skitseret i dens handlingsplan for retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien om at udvide adfærdskodeksens anvendelsesområde til at omfatte flere typer af ordninger og generelle aspekter af de nationale selskabsskattesystemer; henstiller, at personlige skattebegunstigelsesordninger medtages for at få omfattet særlige statsborgerskabsordninger eller foranstaltninger med henblik på at tiltrække meget mobile velhavende personer og digitale nomader, som kan føre til betydelige forvridninger af det indre marked;

26.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje en »ramme for aggressive skatteordninger og lave renter« (FATAL), som skal affattes i stil med nedenstående, og som kan erstatte den nuværende adfærdskodeks for erhvervsbeskatning:

Uden at det berører medlemsstaternes og Unionens respektive kompetenceområder, omhandler denne ramme de foranstaltninger, som på en væsentlig måde påvirker eller kan påvirke placeringen af erhvervsaktivitet i Unionen og flytningen af personlig indkomst og kapital (individuelle beskatningsordninger).

Erhvervsaktivitet i denne henseende omfatter også alle aktiviteter, der foretages inden for en koncern.

De skatteforanstaltninger, som indgår i rammen, omfatter både lovgivning eller forordninger og administrativ praksis.

Inden for det anvendelsesområde, der er specificeret i punkt A, betragtes skatteforanstaltninger som potentielt skadelige og dermed omfattet af denne kodeks, hvis de medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, herunder nulbeskatning, end de niveauer, der normalt gælder i den pågældende medlemsstat, eller ligger under et eventuelt mindsteniveau af effektiv beskatning, som er vedtaget i den inklusive ramme vedrørende BEPS eller i internationale fora, hvor EU er repræsenteret (kriterium om genveje).

Et sådant beskatningsniveau kan fungere qua den nominelle skattesats og/eller skattegrundlaget eller en hvilken som helst anden relevant faktor, der afgør den effektive skattesats.

Ved vurderingen af, om sådanne foranstaltninger er skadelige, bør der blandt andet tages højde for:

1.	om fordelene kun indrømmes ikke-bosiddende, eller om de indrømmes med hensyn til transaktioner, der foretages med ikke-bosiddende, eller

2.	om fordelene er fuldstændigt adskilt fra hjemmemarkedet, således at de ikke påvirker det nationale skattegrundlag, eller

om der indrømmes skattefordele selv uden nogen reel økonomisk aktivitet og væsentlig økonomisk tilstedeværelse i den medlemsstat, der tilbyder sådanne skattefordele, som fastsat af Kommissionen og baseret på et forholdsmæssigt substanskrav, der stiger progressivt, når den indberettede indkomst stiger i den pågældende medlemsstat. Der vil i denne henseende blive rettet særlig opmærksomhed mod ordninger for intellektuel ejendom

4.	om grundlaget for overskudsbestemmelsen med hensyn til aktiviteter inden for en multinational koncern afviger fra internationalt godkendte principper, særligt de principper, der er aftalt inden for rammerne af OECD, eller

5.	om skatteforanstaltningerne ikke er gennemsigtige, herunder den situation, hvor lovregler lempes på administrativt niveau på en uigennemsigtig måde.

Inden for det anvendelsesområde, der er specificeret i punkt A, skal præferentielle personlige indkomst- og kapitalskatteordninger betragtes som potentielt skadelige og dermed omfattet af denne kodeks, hvis de medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, herunder nulbeskatning, i forhold til de niveauer, der normalt er gældende i medlemsstaten. Tilsvarende kan generelle personlige indkomst- og formueskatteordninger, der vil føre til forvridning af det indre marked, være omfattet af anvendelsesområdet og vurderes.

Standstill og rollback

Standstill

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre nye skatteforanstaltninger, som er skadelige, jf. denne ramme. Medlemsstaterne overholder derfor de principper, der ligger til grund for rammen, ved udformningen af den fremtidige politik og tager behørigt hensyn til den i punkt E-I omhandlede vurderingsproces ved vurderingen af, om en eventuel ny skatteforanstaltning er skadelig.

Rollback

Medlemsstaterne forpligter sig til at gennemgå deres eksisterende lovgivning og etablerede praksis på ny under iagttagelse af de principper, der ligger til grund for rammen og for vurderingsprocessen, som beskrevet i punkt E-I. Medlemsstaterne ændrer sådan lovgivning og praksis som er nødvendig med henblik på at afskaffe eventuelle skadelige foranstaltninger snarest muligt, idet der tages højde for Rådets og Kommissionens drøftelser efter vurderingsprocessen.

Vurderingsproces

Fremlæggelse af relevante oplysninger

I overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og åbenhed underretter medlemsstaterne hinanden og Kommissionen om eksisterende og foreslåede skatteforanstaltninger, som kan falde inden for rammens anvendelsesområde. Medlemsstaterne opfordres navnlig til på anmodning af en anden medlemsstat at give oplysninger om enhver skatteforanstaltning, der synes at falde inden for rammens anvendelsesområde. Når påtænkte skatteforanstaltninger kræver parlamentarisk godkendelse, er det ikke nødvendigt at fremlægge sådanne oplysninger, før Europa-Parlamentet har fået meddelelse om dem. De ordninger, der vurderes inden for rammens anvendelsesområde, bør Europa-Parlamentet have meddelelse om til orientering.

Vurdering af skadelige foranstaltninger

Enhver medlemsstat kan anmode om at få lejlighed til at drøfte og fremsætte bemærkninger til en anden medlemsstats skatteforanstaltning, som kan falde ind under rammens anvendelsesområde. Dette vil gøre det muligt at foretage en vurdering af, om de pågældende skatteforanstaltninger er skadelige i lyset af de virkninger, de kan have i Unionen. Denne vurdering skal tage højde for alle de faktorer, der er udpeget i punkt B og C.

Rådet understreger også, at det i denne vurdering er nødvendigt nøje at evaluere de virkninger, som skatteforanstaltningerne har for andre medlemsstater, bl.a. i lyset af hvordan de pågældende aktiviteter er effektivt beskattet i hele Unionen.

I det omfang skatteforanstaltningerne anvendes til at støtte den økonomiske udvikling i bestemte regioner, foretages der en vurdering af, om foranstaltningerne er proportionale med og rettet mod de tilstræbte mål. Der skal i forbindelse med denne vurdering rettes særlig opmærksomhed mod specielle karakteristika og begrænsninger, når det gælder regionerne i den yderste periferi og små øer, uden at dette undergraver Unionens retsorden, herunder det indre marked og de fælles politikker. Ved en sådan vurdering vil der blive taget hensyn til de progressive minimumskrav om en væsentlig økonomisk tilstedeværelse som fastsat i punkt B.

Procedure

Rådet og Kommissionen nedsætter i fællesskab en gruppe til at vurdere, hvilke skatteforanstaltninger der kan være omfattet af nærværende rammes anvendelsesområde, og til at føre tilsyn med forelæggelsen af oplysninger om de pågældende foranstaltninger. Rådet anmoder hver medlemsstat og Kommissionen om at udpege en højtstående repræsentant og en stedfortræder til denne gruppe, der skal have en repræsentant for en medlemsstat som formand. Gruppen, der mødes regelmæssigt, udvælger og fører tilsyn med skatteforanstaltninger, som skal vurderes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt E-G. Gruppen aflægger regelmæssigt rapport om de vurderede foranstaltninger. Disse rapporter fremsendes til behandling i Rådet og offentliggøres, hvis Rådet træffer beslutning herom. Dokumenterne bør på anmodning tilsendes Europa-Parlamentet og offentliggøres, når evalueringsprocessen er afsluttet.

Håndhævelse

Medlemsstaterne har ret til at gennemføre modforanstaltninger, som vil reducere incitamenter til skatteundgåelse, hvis en medlemsstat ikke inden for to år tilbageruller en ordning, der er vurderet som værende skadelig inden for denne ramme, og især:

a)	forbud mod fradrag af omkostninger

b)	kildeskatteforanstaltninger

c)	begrænsning af skattefritagelse for kapitalandele

d)	særlige dokumentationskrav, navnlig vedrørende interne afregningspriser.

Geografisk udvidelse

Rådet finder det tilrådeligt, at der vedtages principper rettet mod afskaffelse af skadelige skatteforanstaltninger på så stort et geografisk område som muligt. I dette øjemed forpligter medlemsstaterne sig til at arbejde for, at principperne anvendes i tredjelande. De forpligter sig også til at fremme vedtagelsen heraf i områder, hvor traktaten ikke finder anvendelse. Rådet og Kommissionen bør i denne sammenhæng udarbejde en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på grundlag af kriterier om gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af anti-BEPS-foranstaltninger. Kriteriet om fair beskatning bør være baseret på de faktorer, der er udpeget i punkt B og C i nærværende ramme.

Medlemsstater med afhængige eller associerede territorier, eller som har særlige ansvarsområder eller skattemæssige beføjelser i forhold til andre territorier, forpligter sig inden for rammerne af deres forfatningsmæssige ordninger til at sikre, at disse principper anvendes i disse territorier. I denne sammenhæng gør disse medlemsstater status over situationen i form af rapporter til den gruppe, der er omhandlet i punkt H, som vil vurdere dem i henhold til den ovenfor beskrevne vurderingsprocedure.

Overvågning og revision

For at sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af rammen anmoder Rådet Kommissionen om årligt at rapportere tilbage til Rådet om gennemførelsen heraf og om anvendelsen af skattemæssig statsstøtte. Rapporten bør gøres offentligt tilgængelig. Rådet og medlemsstaterne gennemgår rammens bestemmelser to år efter dens vedtagelse.

27.

glæder sig over drøftelsen med Lyudmila Petkova, formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, den 19. april 2021; anmoder formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om at give møde for Parlamentet mindst én gang om året ved en offentlig høring og til at forelægge sin fremskridtsrapport for Rådet;

28.

glæder sig over offentliggørelsen af de halvårlige rapporter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til Rådet; mener, at der bør oprettes et særligt onlineværktøj med henblik på at undgå udelukkende at forlade sig på Rådets konklusioner for at indhente væsentlige oplysninger om skattepolitikker på EU-plan; værdsætter den indsats, der er gjort for at offentliggøre Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens dokumenter og arbejde; opfordrer til, at de offentlige oplysninger gøres tilgængelige på en brugervenlig platform;

29.

opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at indbyde medlemmer af Europa-Parlamentet til drøftelser i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen som observatører; tilskynder Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at streame nogle af dens møder offentligt, når de ikke kræver fortrolige drøftelser;

o o

30.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Bilag I til Rådets konklusioner fra samlingen i Økofinrådet den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik: Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2).

(2) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/08/ecofin-conclusions-code-conduct-business-taxation/

(3) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6004-2021-INIT/en/pdf

(4) EUT C 331 af 7.10.2020, s. 3 og EUT C 66 af 26.2.2021, s. 40.

(5) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 182.

(6) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 152.

(7) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.

(8) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.

(9) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.

(10) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74.

(11) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0022.

(13) Den fælles opfølgning på Europa-Parlamentets (Økonomi- og Valutaudvalgets) beslutning med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og Europa-Parlamentets (Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE 1)) beslutning om skatteafgørelser og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, som blev vedtaget af Kommissionen den 16. marts 2016; opfølgningen på Europa-Parlamentets (Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virknings (TAX2)) beslutning om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, vedtaget af Kommissionen den 16. november 2016; opfølgningen på Europa-Parlamentets (undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelses (PANA-udvalgets)) ikkelovgivningsmæssig beslutning af 12. december 2017 om Europa-Parlamentets udkast til henstilling til Rådet og Kommissionen efter undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, som Kommissionen vedtog i april 2018; og opfølgningen af 27. august 2019 på Europa-Parlamentets (Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelses (TAX3)) beslutning om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(14) Taxation Papers, arbejdsdokument nr. 64 af 31. august 2016, kan findes på: https://ec.europa.eu/taxation_customs/system/files/2016-11/taxation_paper_64.pdf

(15) Taxation Papers, arbejdsdokument nr. 71, Institute for Advanced Studies in consortium with CPB and DONDENA, 2017, kan findes på: https://ec.europa.eu/taxation_customs/system/files/2018-03/taxation_papers_71_atp_.pdf

(16) Kiendl Krišto, I. og E. Thirion, An overview of shell companies in the European Union, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Efterfølgende Evaluering og Enheden for Europæisk Merværdi, 17. oktober 2018, kan findes på: https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/155724/EPRS_STUD_627129_Shell%20companies%20in%20the%20EU.pdf

(17) https://www.un.org/pga/75/wp-content/uploads/sites/100/2021/02/FACTI_Panel_Report-compressed.pdf

(18) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12999-Tax-avoidance-fighting-the-use-of-shell-entities-and-arrangements-for-tax-purposes_en

(19) Crivelli, E., De Mooij, R., De Vrijer, J.E.J., Hebous, S., Klemm, A., Taxing Multinationals in Europe, 2021 (https://www.imf.org/en/Publications/Departmental-Papers-Policy-Papers/Issues/2021/05/25/Taxing-Multinationals-in-Europe-50129)

(20) EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1.

(21) EUT L 144 af 7.6.2017, s. 1.

(22) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49.

(23) EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8.

(24) EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.

(25) EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1.

(26) EUT L 146 af 3.6.2016, s. 8.

(27) EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1.

(28) Annual Report on Taxation 2021 — Review of taxation policies in the EU Member States (https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/db46de2a-b785-11eb-8aca-01aa75ed71a1/language-en).

(29) OECD (2015), Countering Harmful Tax Practices More Effectively, Taking into Account Transparency and Substance, Action 5 — 2015 Final Report, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, OECD Publishing, Paris http://dx.doi.org/10.1787/9789264241190-en

(30) IMF-rapport, Taxing Multinationals in Europe, 2021: https://www.imf.org/en/Publications/Departmental-Papers-Policy-Papers/Issues/2021/05/25/Taxing-Multinationals-in-Europe-50129

(31) Findes på: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/0044caf0-58ff-4be6-bc06-be2af6610870

(32) Tørsløv, T., Wier, L., og Zucman, G., The Missing Profits of Nations, Working Paper, April 2020, fra https://missingprofits.world/.

(33) IMF, op.cit. 2021.

(34) Amerikansk Samoa, Anguilla, Dominica, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer, Vanuatu og Seychellerne.

(35) Europa-Kommissionen, Annual Report on Taxation 2021.

(36) https://www.oecd.org/tax/beps/

(37) Drover, R., Ferrett, B., Gravino, D., Jones, E. og Merler, S., Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Europæisk Merværdi, 24. november 2015. Findes på: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/558773/EPRS_STU(2015)558773_EN.pdf

(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(39) COM(2020)0313.

(40) OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, Tax Challenges Arising from Digitalisation — Report on Pillar One Blueprint: Inclusive Framework on BEPS, OECD Publishing, Paris, 2020, s. 12. Findes på: https://www.oecd.org/tax/beps/tax-challenges-arising-from-digitalisation-report-on-pillar-two-blueprint.pdf

(41) Baert, P., Lange. F., Watson, J., The Role of Taxes on Investment to Increase Jobs in the EU — An Assessment of Recent Policy Developments in the Field of Corporate Taxes, maj 2019.

(42) COM(2020)0313.

(43) https://www.elibrary.imf.org/view/journals/087/2021/012/article-A001-en.xml

(44) Drøftelse i Underudvalget om Skatteanliggender (FISC) med Lyudmila Petkova, formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som blev afhold den 19. april 2021.

(45) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9639-2018-REV-4/en/pdf

Top

All

Choose the experimental features you want to try