52021IP0412

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021IP0412 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021IP0412

Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (2020/2256(INI))

EUT C 132 af 24.3.2022, p. 102–112 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 07/10/2021; afstemningsdato
Date of vote:: 07/10/2021
Date of debate:: 05/10/2021

Author:: Europa-Parlamentet, Udenrigsudvalget
Form:: Initiativbeslutning
Parliamentary term:: Niende valgperiode
Internal reference:: 2020/2256(INI)
Session:: 2021-2022

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde , Traktat om Den Europæiske Union

Legal basis:

Link

Select all documents mentioning this document

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

HTML

PDF

Official Journal

24.3.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/102

P9_TA(2021)0412

Status for EU's cyberforsvarskapaciteter

Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (2020/2256(INI))

(2022/C 132/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til dokumentet med titlen »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa — en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) fremlagde den 28. juni 2016,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 9. marts 2017, 22. juni 2017, 20. november 2017 og 15. december 2017,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (1),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om en ramme for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter (»den cyberdiplomatiske værktøjskasse«),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 13. september 2017 med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU« (JOIN(2017)0450),

—	der henviser til den fælles erklæring om EU-NATO-samarbejdet, som blev undertegnet i juli 2018,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om supplerende tiltag for at styrke modstandsdygtigheden og imødegå hybride trusler,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi (forordningen om cybersikkerhed) (2),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2020 om EU's optræden udadtil vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme,

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1127 af 30. juli 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/797 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (3),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1537 af 22. oktober 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/797 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020)0605),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. december 2020 med titlen »EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti« (JOIN(2020)0018),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 9. marts 2021 om EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti,

—	der henviser til erklæringen fra Det Europæiske Råd af 25. marts 2021,

—	der henviser til den åbne arbejdsgruppes rapport af 10. marts 2021,

—	der henviser til FN's nedrustningsdagsorden — »Sikring af vores fælles fremtid«,

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og navnlig mål 16 om fremme af fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 09/2019 om europæisk forsvar,

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om cyberforsvar (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0234/2021),

der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal videreudvikle en cybersikkerhedsstrategi, der opstiller realistiske, præcise og ambitiøse mål og fastlægger politikker på en klar måde på både det militære og det civile område, og hvor de to sektorer overlapper hinanden; der henviser til, at alle EU-institutioner og EU's medlemsstater skal arbejde mere sammen på alle niveauer for at opbygge denne strategi, hvis hovedformål bør være at styrke modstandsdygtigheden yderligere og som følge heraf udvikle fælles, men også bedre, nationale, robuste civile og militære cyberkapaciteter og civilt og militært samarbejde for at imødegå vedvarende sikkerhedsudfordringer;

der henviser til, at EU er fast besluttet på at anvende den eksisterende folkeret i cyberspace, navnlig FN-pagten, hvori staterne opfordres til at bilægge internationale tvister med fredelige midler og i deres internationale forbindelser afholde sig fra trusler mod eller brug af magt mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen som helst anden måde, som er uforenelig med FN's formål;

der henviser til, at vi i de senere år har oplevet en konstant vækst i ondsindede cyberoperationer mod EU og dets medlemsstater, som gennemføres af statslige og ikke-statslige aktører, og som har afsløret sårbarheder i netværk, der er afgørende for den europæiske sikkerhed; der henviser til, at offensive cyberaktører er i stigning, både hvad angår mangfoldighed, spidsfindighed og antal; der henviser til, at disse angreb gør det til en prioritet at øge forsvarskapaciteten og udvikle europæiske cyberkapabiliteter; der henviser til, at skadelige cyberangreb kan finde sted når som helst, og aktører på både EU-plan og nationalt plan bør tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til konstant at opretholde effektive cyberforsvarskapaciteter i fredstid;

der henviser til, at covid-19-pandemien og den voksende cyberusikkerhed har vist, at der er behov for internationale aftaler; der henviser til, at cyberangrebene er steget betydeligt under covid-19-pandemien, og at EU og dets medlemsstater har observeret cybertrusler og ondsindede cyberaktiviteter rettet mod vigtige aktører, herunder angreb med henblik på at afbryde kritisk infrastruktur såsom energi, transport og sundhedspleje, samt betydelig cyberbaseret udenlandsk indblanding, der har udvisket grænsen mellem fred og fjendtlighed; der henviser til, at genopretningsplanen for Europa lægger op til yderligere investeringer i cybersikkerhed;

der henviser til, at cyberspace nu anerkendes som et operationsområde; der henviser til, at cybertrusler kan kompromittere alle traditionelle militære områder, og til, at de traditionelle områder er afhængige af funktionaliteten af cyberspace og ikke omvendt; der henviser til, at konflikter kan finde sted på alle fysiske (land-, luft-, sø- og rumområder) og virtuelle (cyber-) områder, kan forstærkes gennem elementer af hybrid krigsførelse, såsom desinformationskampagner ved brug af cyberspace, stedfortræderkrige, offensiv og defensiv brug af cyberkapaciteter og strategiske angreb mod udbydere af digitale tjenester med henblik på at afbryde kritisk infrastruktur og forstyrre vores demokratiske institutioner og forårsage betydelige økonomiske tab;

der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) bør støtte medlemsstaterne i at koordinere og optrappe deres bestræbelser på at levere cyberforsvarskapaciteter og -teknologier, idet de adresserer alle aspekter af kapacitetsudvikling, herunder doktrin, ledelse, organisation, personel, uddannelse, industri, teknologi, infrastruktur, logistik, interoperabilitet og ressourcer;

G.	der henviser til, at behovet for cyberforsvarskapaciteter kom frem som en høj prioritet under udarbejdelsen af behovskataloget 2017, der anvendes til at identificere hele spektret af militære krav inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i en række illustrative scenarier;

H.	der henviser til, at en vellykket gennemførelse af EU's missioner og operationer i stigende grad afhænger af uafbrudt adgang til et sikkert cyberspace og derfor kræver robuste cyberoperative kapaciteter;

I.	der henviser til, at der i rammen for EU's cyberforsvarspolitik, som blev ajourført i 2018, blev fastsat prioriteter såsom udvikling af cyberforsvarskapaciteter og beskyttelse af kommunikations- og informationsnetværkene under FSFP;

J.	der henviser til, at Kommissionens formand i sin tale om Unionens tilstand 2021 understregede, at der er behov for en EU-politik for cyberforsvar;

der henviser til, at den stigende integration af kunstig intelligens (AI) i forsvarsstyrkernes cyberkapabiliteter (cyberfysiske systemer, herunder kommunikations- og dataforbindelser mellem køretøjer i et netværksforbundet system) kan føre til sårbarhed over for angreb med elektronisk krigsførelse såsom støjsending, spoofing eller hacking;

der henviser til, at en forhøjelse af EU's niveau af cybersikkerhed og cyberforsvar er en nødvendig konsekvens af Europas succesrige digitale og geopolitiske ambitioner og vil skabe større modstandsdygtighed, som holder trit med den stigende spidsfindighed af og trussel om cyberangreb; der henviser til, at et EU med en stærk cybersikkerhedskultur og en stærk cybersikkerhedsteknologi, herunder evnen til at identificere og attribuere ondsindede handlinger på rettidig og effektiv vis og til at reagere hensigtsmæssigt, vil være i stand til at beskytte sine borgere såvel som medlemsstaternes sikkerhed;

der henviser til, at internationale terrororganisationer har øget deres ekspertise i og brug af cyberkrigsførelse, og at dem, der står bag cyberangreb anvender den mest avancerede teknologi til at lede efter sårbarheder i systemer og anordninger og til at foretage cyberangreb i stor og kæmpemæssig målestok;

der henviser til, at forsvars- og rumindustrien står over for en hidtil uset global konkurrence og store teknologiske ændringer med fremkomsten af avancerede cyberteknologier; der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret har påpeget kapacitetsmangler inden for IKT-teknologier, cyberkrigsførelse og kunstig intelligens; der henviser til, at EU er nettoimportør af cybersikkerhedsprodukter og -tjenester, hvilket øger risikoen for teknologisk afhængighed af og sårbarhed over for aktører uden for EU; der henviser til, at et sæt fælles EU-kapaciteter inden for kunstig intelligens bør lukke de tekniske huller og sikre, at medlemsstater, der mangler den relevante ekspertise inden for teknologi og industri eller evnen til at implementere AI-systemer i deres forsvarsministerier, ikke lades i stikken;

der henviser til, at Pegasus spyware-skandalen viste, at et stort antal journalister, menneskerettighedsaktivister, valgte repræsentanter og andre EU-borgere er blevet udspioneret; der henviser til, at forskellige statslige aktører som Rusland, Kina og Nordkorea har været involveret i ondsindede cyberaktiviteter med henblik på at nå politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige mål, herunder angreb på kritisk infrastruktur, cyberspionage mod og masseovervågning af EU-borgere, hjælp til desinformationskampagner, distribution af malware samt begrænsning af adgangen til internettet og IT-systemernes funktion; der henviser til, at sådanne aktiviteter tilsidesætter og krænker folkeretten, menneskerettighederne og EU's grundlæggende rettigheder og samtidig bringer demokratiet, sikkerheden, den offentlige orden og EU's strategiske autonomi i fare og derfor berettiger til en fælles EU-reaktion, f.eks. inden for rammerne af en fælles diplomatisk reaktion fra EU's side, herunder anvendelse af restriktive foranstaltninger, som er planlagt for EU's cyberdiplomatiske værktøjskasse;

der henviser til, at Rådet den 30. juli 2020 for første gang besluttede at indføre restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner, enheder og organer, der er ansvarlige for eller involveret i forskellige cyberangreb, for bedre at forebygge, afskrække fra, afværge og reagere på ondsindet adfærd i cyberspace; der henviser til, at de retlige rammer for EU's cybersanktionsordning blev vedtaget i maj 2019;

Q.	der henviser til, at attributionsformularer er et centralt element i cyberdiplomati og afskrækkelsesstrategier;

R.	der henviser til, at samarbejdet mellem EU og NATO i de seneste år er øget på flere områder, herunder cybersikkerhed og -forsvar, i overensstemmelse med den fælles erklæring fra EU og NATO fra 2016;

der henviser til, at konsensusrapporterne fra 2010, 2013 og 2015 fra FN's Gruppe af Regeringseksperter (UN GGE), som blev godkendt af FN's Generalforsamling, udgør en universel normativ ramme for cyberstabilitet, der består i anerkendelse af, at den eksisterende folkeret, herunder FN-pagten i sin helhed, finder anvendelse i cyberspace, og at dette også gælder de 11 frivillige ikkebindende normer for ansvarlig statslig adfærd samt tillidsskabende foranstaltninger og kapacitetsopbygning;

Status for EU's cyberforsvarskapaciteter

understreger, at en fælles cyberforsvarspolitik og et omfattende samarbejde på EU-plan om at skabe fælles og også bedre cyberforsvarskapaciteter er centrale elementer i udviklingen af en uddybet og styrket europæisk forsvarsunion og kræver en kompleks blanding af tekniske, strategiske og operative kapaciteter; anfører, at cyberforsvar henviser til foranstaltninger, instrumenter og processer, der er forholdsmæssige og i overensstemmelse med folkeretten, som omfatter både militære og civile elementer, og som har til formål at beskytte bl.a. FSFP-kommunikations- og informationsnetværk og FSFP-missioner og -operationer og at bistå medlemsstaterne; understreger, at der er et presserende behov for at udvikle og styrke både de fælles og medlemsstaternes egne militære cyberforsvarskapaciteter;

minder om, at den grænseløse karakter af cyberspace såvel som det betydelige antal og den stigende kompleksitet af cyberangreb kræver en koordineret reaktion på EU-plan, herunder fælles kapaciteter til støtte for medlemsstaterne og medlemsstaternes støtte til foranstaltninger i EU's cyberdiplomatiske værktøjskasse, samt et intensiveret samarbejde mellem EU og NATO baseret på udveksling af oplysninger mellem cyberberedskabsenheder, udveksling af bedste praksis, forbedret uddannelse, forskning og øvelser;

ser med tilfredshed på rammen for EU's cyberforsvarspolitik som et redskab til at støtte udviklingen af medlemsstaternes cyberforsvarskapaciteter; understreger, at revisionen af rammen for EU's cyberforsvarspolitik først og fremmest bør kaste lys over de eksisterende mangler og sårbarheder for så vidt angår EU's og de nationale militære strukturer; understreger, at det er nødvendigt at styrke koordineringen mellem EU's institutioner, agenturer og organer, mellem og med medlemsstaterne og med Europa-Parlamentet, for at sikre, at den ajourførte ramme for EU's cyberforsvarspolitik opfylder EU's cyberforsvarsmål;

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at videreudvikle et omfattende sæt af foranstaltninger og en sammenhængende IT-sikkerhedspolitik for at styrke modstandsdygtigheden, men også den militære cyberforsvarskoordinering; opfordrer indtrængende til en styrkelse af samarbejdet med EU's civile IT-beredskabsenhed (CERT-EU) for at beskytte de netværk, der anvendes af alle EU-institutioner, -organer og -agenturer i tæt samarbejde med formændene for de respektive enheder, og EU-institutionernes, -organernes og -agenturernes kommunikation med medlemsstaterne; opfordrer Parlamentet til at sørge for at tage del i CERT-EU's resultater for at sikre et IT-sikkerhedsniveau, der vil sætte det i stand til at modtage alle de klassificerede og ikkeklassificerede oplysninger, der er nødvendige for, at Parlamentet kan varetage sine opgaver i henhold til traktaterne, herunder som følge af den igangværende proces med henblik på at udskifte den interinstitutionelle aftale fra 2002 om adgang til oplysninger på sikkerheds- og forsvarsområdet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sørge for tilstrækkelige cybersikkerhedsniveauer for sine aktiver, bygninger og aktiviteter, herunder sit hovedkvarter, EU-delegationerne og FSFP-missioner og -operationer;

bemærker cyberforsvarspolitikkens mål fra 2018 om at oprette et militært CERT-netværk på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at øge kapaciteten til udveksling af klassificerede oplysninger betydeligt for at lette udvekslingen af oplysninger, hvor det er nødvendigt og nyttigt, og til at udvikle et europæisk hurtigt og sikkert netværk til opsporing, vurdering og bekæmpelse af cyberangreb;

minder om, at EU's kapacitetsudviklingsprioriteter for 2018, som er fastlagt inden for rammerne af kapacitetsudviklingsplanen (CDP), afspejlede behovet for at udvikle »bredspektrede kapaciteter« og gjorde cyberforsvar til en central prioritet; minder om, at det i CDP blev understreget, at teknologier til cybersituationsbevidsthed og defensive cyberteknologier er afgørende for at imødegå sikkerhedstrusler; glæder sig over EDA's støtte til medlemsstaterne til at udvikle deres kapacitet til at forbedre cyberrobustheden, såsom evnen til at opspore, modstå og komme sig over et eventuelt cyberangreb; noterer sig de forskellige aktiviteter, som medlemsstaterne har iværksat inden for rammerne af EDA, herunder EDA-projektet »Cyber Defence Requirements Engineering« (CyDRE), som skal udvikle en virksomhedsarkitektur for cyberspaceoperationer, der omfatter anvendelsesområde, funktionaliteter og behov, baseret på national lovgivning og EU-lovgivning;

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge en fælles kommunikationsstandard, der kan anvendes til klassificerede og ikkeklassificerede oplysninger, med henblik på at fremme hurtig handling og tilsikre et sikkert netværk til bekæmpelse af cyberangreb;

ser med tilfredshed på den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) — den første fuldt udbyggede forsvarsevaluering på EU-plan — som er et af de centrale redskaber, der støtter overordnet sammenhæng i medlemsstaternes forsvarsudgifter, -planlægning og -samarbejde, og som bør bidrage til at fremme investeringer i udvikling af cyberforsvarskapaciteter;

glæder sig over de fremskridt, der allerede er gjort inden for rammerne af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri i form af flere relevante projekter om efterretningsvirksomhed, sikker kommunikation og cyberforsvar; glæder sig navnlig over opfordringen til en letanvendelig og indbyrdes forbundet cyberforsvarsværktøjskasse og det forhold, at Den Europæiske Forsvarsfond også vil bidrage til at styrke modstandsdygtigheden og forbedre beredskabet, reaktionsevnen og samarbejdet på cyberområdet, forudsat at en sådan prioritet besluttes i forbindelse med forhandlinger om relevante arbejdsprogrammer under Den Europæiske Forsvarsfond; understreger, at EU's kapacitet til at udvikle cyberforsvarsprojekter afhænger af kontrollen med teknologier, udstyr, tjenester, data og databehandling og er afhængig af en pålidelig sektorspecifik interessentbase, samtidig med at der opfordres til fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af direktivet om offentlige indkøb af forsvarsmateriel (6); opfordrer medlemsstaterne til at udnytte Den Europæiske Forsvarsfond til at udvikle cyberforsvarskapaciteter i fællesskab;

10.

glæder sig over det øgede samarbejde mellem medlemsstaterne inden for cyberforsvar og kommando, kontrol, kommunikation, computer, efterretning, overvågning og rekognoscering (C4ISR) og de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), herunder via gennemførelsen af konkrete projekter såsom projektet om cyberberedskabsenheder og gensidig bistand inden for cybersikkerhed; minder om, at Den Europæiske Forsvarsfond og PESCO giver fremragende muligheder for at udvikle cyberforsvarskapaciteter og fremskynde cybersikkerhedsinitiativer, f.eks. gennem platformen til informationsudveksling om reaktion på cybertrusler og -hændelser og koordineringscentret på cyber- og informationsområdet; opfordrer alle medlemsstater til at sikre sammenhæng og fokusere på cyberkapacitet ved at udvikle en strategisk fælles tilgang til prioriteter; opfordrer til fremme af forskning og innovation og udveksling af ekspertise med henblik på at udnytte det fulde potentiale i PESCO og Den Europæiske Forsvarsfond; glæder sig over Rådets afgørelse af 5. november 2020, som giver tredjelande mulighed for at tilslutte sig individuelle PESCO-projekter i visse specifikke tilfælde, eftersom de kan tilføre merværdi og yde teknisk ekspertise og yderligere kapaciteter, og forudsat at de opfylder et aftalt sæt politiske, materielle og retlige betingelser; understreger, at det kan være i EU's strategiske interesse, at medlemsstater og tredjelande undtagelsesvist og efter en konkret og individuel vurdering deltager i cyberrelaterede PESCO-projekter for at opfylde mere ambitiøse forpligtelser på grundlag af reel gensidighed;

11.

understreger, at cyberforsvar betragtes som en operativ opgave for alle FSFP-missioner, og at cyberrobusthed og relateret kapacitet skal etableres, afprøves og deployeres, inden der indledes FSFP-planlægningsprocesser; minder om, at en vellykket gennemførelse af EU's missioner og operationer i stigende grad afhænger af uafbrudt adgang til et sikkert cyberspace og derfor kræver robuste og modstandsdygtige cyberoperative kapaciteter og passende reaktioner på angreb mod militære anlæg, missioner og operationer; understreger, at civile FSFP-missioner i overensstemmelse med den civile FSFP-aftale skal være cyberrobuste og støtte værtslandene, hvor det er relevant, herunder gennem overvågning, vejledning og rådgivning; anbefaler, at man undersøger mulighederne for at fremme cyberkapacitetsopbygning hos vores partnere, såsom at udvide mandatet for EU's uddannelsesmissioner til at omfatte aspekter af cyberforsvar eller iværksætte civile cybermissioner;

12.

glæder sig over Rådets afgørelse af 14. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer EU eller dets medlemsstater, som giver mulighed for målrettede restriktive foranstaltninger til at afværge og reagere på cyberangreb, der udgør en trussel mod EU eller dets medlemsstater, herunder cyberangreb mod tredjelande eller internationale organisationer; glæder sig over indførelsen af sådanne restriktive foranstaltninger i juli 2020 og oktober 2020 som et troværdigt skridt i retning af at implementere EU's cyberdiplomatiske værktøjskasse, herunder restriktive foranstaltninger, og styrke EU's stilling med hensyn til cyberforsvar med afskrækkende virkning; opfordrer til videreudvikling og streng håndhævelse af et system med forholdsmæssige restriktive foranstaltninger til at dæmme op for cyberangreb, samtidig med at den europæiske vision for internettet som ét, åbent, neutralt, frit, sikkert og ufragmenteret netværk respekteres;

13.

minder om, at sikre civile produkter og tjenester i betragtning af cyberteknologiernes dobbelte karakter er afgørende for militæret og dermed bidrager til et bedre cyberforsvar; ser derfor med tilfredshed på det arbejde, som ledes af ENISA og involverer bidrag fra medlemsstaterne og interessenter, med at forsyne EU med certificeringsordninger for IKT-produkter, -tjenester og -processer med henblik på at øge det generelle cybersikkerhedsniveau på det digitale indre marked; fremhæver EU's afgørende pionérrolle i udviklingen af standarder, som former cybersikkerhedslandskabet, bidrager til fair konkurrence i EU og på den globale scene og reagerer på ekstraterritoriale foranstaltninger og sikkerhedsrisici fra tredjelande; anerkender også ENISA's vigtige rolle med hensyn til at støtte forskningsinitiativer og andre former for samarbejde, der har til formål at forbedre cybersikkerheden; fremhæver betydningen af investeringer i cyberforsvars- og cybersikkerhedskapaciteter med henblik på at styrke EU's og medlemsstaternes modstandsdygtighed og strategiske kapacitet; fremhæver i denne forbindelse betydningen af programmet for et digitalt Europa og Horisont Europa-programmet, navnlig klyngen »Civilsikkerhed for samfundet«; bemærker betydningen af de relevante finansielle instrumenter, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 samt genopretnings- og resiliensfaciliteten;

14.

glæder sig over de fremskridt, som nogle medlemsstater har gjort med at etablere cyberkommandoer inden for deres militær;

Strategisk vision — opnåelse af modstandsdygtighed på cyberforsvarsområdet

15.

bemærker, at det strategiske kompas vil styrke og styre gennemførelsen af EU's ambitionsniveau inden for sikkerhed og forsvar og omsætte denne ambition til kapacitetsbehov, herunder inden for cyberforsvar som en prioritet, og derved øge EU's og medlemsstaternes evne til at opspore, attribuere, forebygge, afskrække fra, afværge, reagere på og komme sig over ondsindede cyberaktiviteter ved at styrke deres stilling, situationsbevidsthed, redskaber, procedurer og partnerskaber;

16.

insisterer på, at det strategiske kompas bør uddybe den strategiske kultur på cyberområdet og fjerne enhver overlapning af kapaciteter og mandater; understreger, at det er afgørende at overvinde den nuværende fragmentering og kompleksitet i den overordnede cyberstruktur i EU og udvikle en fælles vision for, hvordan der kan opnås sikkerhed og stabilitet i cyberspace;

17.

understreger, at fragmenteringen er ledsaget af alvorlig bekymring over manglen på ressourcer og personale på EU-plan, som er til hinder for ambitionen om at skabe det mest sikre digitale miljø, og understreger derfor behovet for at øge begge dele; opfordrer indtrængende NF/HR og/eller medlemsstaterne til at øge de økonomiske ressourcer og personelressourcerne på cyberforsvarsområdet, navnlig antallet af cyberefterretningsanalytikere og eksperter i cyberkriminalteknik, samt deres oplæring inden for områderne beslutningstagning og politikudformning, politikgennemførelse, reaktion på og efterforskning af cyberhændelser, herunder udvikling af cyberfærdigheder til at styrke EU's evne til at kategorisere og attribuere cyberangreb og dermed reagere på tilstrækkelig politisk, civil og militær vis inden for kort tid; opfordrer til yderligere finansiering af CERT-EU og EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN) og støtte til medlemsstaterne i forbindelse med oprettelse og styrkelse af sikkerhedsoperationscentre (SOC'er) med henblik på at opbygge et netværk af SOC'er i hele EU, som kan styrke det civil-militære samarbejde for at give rettidige advarsler om cybersikkerhedshændelser;

18.

bemærker, at en rationaliseret EU-militærtræning og -uddannelse på cyberområdet i væsentlig grad vil forbedre tilliden blandt medlemsstaterne, øge de operative standardprocedurer, fastsætte mere klare regler og forbedre gennemførelsen; bemærker i denne forbindelse det vigtige uddannelsesarbejde, som Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) har udført på cyberforsvarsområdet, og glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af platformen for uddannelse, træning, evaluering og øvelse (ETEE) inden for cybersikkerhed, som har til formål at håndtere cybersikkerheds- og forsvarsuddannelse blandt civilt og militært personel samt etablere den nødvendige harmonisering og standardisering inden for cyberrelateret uddannelse; understreger, at ESDC i højere grad bør nyde godt af strukturel EU-finansiering for at kunne øge sit bidrag til at fremme EU's cyberforsvarskompetencer, navnlig i betragtning af det øgede behov for cybereksperter på topniveau; opfordrer medlemsstaterne til at fremme partnerskaber med den akademiske verden med sigte på at fremme FoU-programmer inden for cybersikkerhed for at udvikle nye fælles teknologier, redskaber og færdigheder, der kan anvendes i både den civile sektor og forsvarssektoren; fremhæver betydningen af læringstiltag for at øge offentlighedens bevidsthed og forbedre borgernes færdigheder, så de kan forsvare sig mod cyberangreb;

19.

fremhæver behovet for, at EU's cyberforsvarspolitikker integrerer overvejelser vedrørende køn og er ambitiøse med hensyn til at lukke kønskløften blandt fagfolk på cyberforsvarsområdet, navnlig ved hjælp af aktive kønsinkluderende politikker og skræddersyede uddannelsesprogrammer for kvinder;

20.

minder om, at cyberforsvar har både militære og civile dimensioner og derfor kræver stærkere samarbejde, synergier og sammenhæng mellem instrumenterne; understreger, at det er nødvendigt først at analysere og drøfte samarbejds- og koordineringsproblemer, men også mangler på menneskelige og tekniske ressourcer på både nationalt plan og EU-plan; bemærker, at der kun kan sikres en vellykket integration af både militære og civile ressourcer gennem træning og øvelser med alle relevante interessenter; fremhæver i denne forbindelse NATO-øvelsen Locked Shields som et af de bedste eksempler på afprøvning og forbedring af cyberforsvarskapaciteter af både civil og militær art; opfordrer derfor NF/HR og Kommissionen til at udvikle en integreret politiktilgang og fremme synergier og et tæt samarbejde mellem det militære CERT-netværk, CERT-EU og CSIRT-netværket;

21.

glæder sig over den fælles meddelelse fra NF/HR og Kommissionen med titlen »EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti«, som har til formål at styrke synergier og samarbejde mellem civilt arbejde, forsvarsarbejde og cyberarbejde i rummet; anser strategien for at være en milepæl for at styrke EU's og medlemsstaternes cyberrobusthed og dermed styrke EU's lederskab på det digitale område og dets strategiske kapaciteter;

22.

anbefaler, at der oprettes en fælles cyberenhed for at øge samarbejdet med henblik på at afhjælpe manglen på informationsudveksling mellem EU's institutioner, organer og agenturer og dermed garantere et sikkert og hurtigt informationsnetværk og på at muliggøre fuld udnyttelse af eksisterende strukturer, ressourcer og muligheder; bemærker den vigtige rolle, som den fælles cyberenhed kan spille med hensyn til at beskytte EU mod alvorlige grænseoverskridende cyberangreb på grundlag af konceptet om informationsudveksling på tværs af sektorer; understreger betydningen af koordinering for at undgå overlapning af strukturer og ansvarsområder under udviklingen af enheden; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens henstilling af 23. juni 2021, hvori det fastsættes, at der bør opbygges specifikke grænseflader med den fælles cyberenhed for at muliggøre informationsudveksling med cyberforsvarssektoren, navnlig via EU-Udenrigstjenestens repræsentation; understreger desuden, at repræsentanter for relevante PESCO-projekter bør støtte den fælles cyberenhed, navnlig med hensyn til situationsbevidsthed og beredskab;

23.

minder om, at en forbedring af cyberforsvarskapabilitet i betragtning af deres hyppige dobbelte anvendelse også kræver netværks- og informationssikkerhedsekspertise på det civile område; understreger, at udbredelsen af kommercielt tilgængelige systemer med dobbelt anvendelse kan udgøre udfordringer i den forstand, at systemerne udnyttes af et stigende antal statslige og ikke-statslige fjendtlige aktører; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage en række vigtige greb i brug såsom certificering og tilsyn med private aktørers ansvar; understreger, at teknologisk innovation primært drives frem af private virksomheder, og at samarbejde med den private sektor og civile interessenter, herunder industrier og enheder der er involveret i forvaltningen af kritisk infrastruktur, samt SMV'er, civilsamfundet, organisationer og den akademiske verden derfor er afgørende og bør styrkes; noterer sig den foreslåede revision af direktivet om sikkerhed for net- og informationssystemer (NIS) og af forslaget til direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed, som har til formål at beskytte kritisk infrastruktur, forbedre sikkerheden i forsyningskæden og inddrage regulerede aktører i det digitale økosystem; minder om, at hver medlemsstat bør have en særlig politik for risikostyring i cybersikkerhedsforsyningskæden, som navnlig adresserer spørgsmålet om pålidelige leverandører; minder endvidere om, at NIS-direktivet bør respektere medlemsstaternes kompetencer, og henviser til de relevante udtalelser om begge forslag fra Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar;

24.

glæder sig over lanceringen den 29. september 2020 af Cyber Crises Liaison Organisation Network (CyCLONe), som yderligere forbedrede den rettidige informationsudveksling og situationsbevidstheden ved at lukke kløften mellem EU's tekniske og politiske niveau; bemærker, at en effektiv cyberforsvarskapacitet kræver en ændring fra »need-to-know«- til en »need-to-share«-kultur for informationsudveksling;

25.

glæder sig over Kommissionens handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrien og minder om den tætte indbyrdes afhængighed mellem disse tre sektorer inden for cyberforsvar; bemærker, at infrastrukturen til at »skabe« cyberspace i modsætning til andre militære områder hovedsagelig styres af kommercielle enheder, der oftest er baseret uden for EU, hvilket fører til industriel og teknologisk afhængighed af tredjeparter; er af den faste overbevisning, at EU er nødt til at øge sin teknologiske suverænitet og fremme innovation ved at investere i etisk anvendelse af nye teknologier inden for sikkerhed og forsvar såsom AI og kvantedatabehandling; tilskynder kraftigt til, at der udarbejdes en AI-fokuseret dagsorden for FoU i medlemsstaterne; understreger imidlertid, at militær anvendelse af kunstig intelligens skal respektere den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, og at EU skal gå i spidsen med hensyn til at fremme en global reguleringsramme for kunstig intelligens, som er forankret i demokratiske værdier og en tilgang baseret på menneskelig medvirken;

26.

noterer sig det vigtige arbejde, som EU's SatCen har udført, og understreger, at Unionen skal have tilstrækkelige ressourcer inden for rumbilledmateriale og indsamling af efterretninger; anmoder agenturet om at analysere og forelægge en rapport om sikkerheden og/eller sårbarheden af EU's og medlemsstaternes satellitter over for rumaffald og cyberangreb; understreger, at EU's Satcen bør nyde godt af mere strukturel EU-finansiering for at kunne opretholde sine bidrag til Unionens foranstaltninger; understreger, at cyberforsvarskapabilitet er afgørende for at sikre sikker og modstandsdygtig informationsudveksling med Satcen, både inden for sikkerhed mod og i rummet, med henblik på at bevare og styrke EU's strategiske autonomi med hensyn til situationsbevidsthed; understreger nødvendigheden af, at EU bestræber sig på at forhindre udnyttelse at rummet som våben;

27.

glæder sig over Rådets afgørelse om oprettelse af Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed i Bukarest, som vil kanalisere cybersikkerhedsrelateret finansiering fra Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa, og opfordrer til et gnidningsløst samarbejde med dets netværk af nationale koordinationscentre; fremhæver centrets betydning for gennemførelsen af relevante cybersikkerhedsprojekter og -initiativer, der vil bidrage til at skabe de nye kapaciteter, der er afgørende for at understøtte Unionens modstandsdygtighed og styrke koordineringen mellem den civile og den forsvarsrelaterede cybersikkerhedssektor; understreger, at kompetencecentret for cybersikkerhed skal samle de vigtigste europæiske interessenter, herunder industrien, den akademiske verden og forskningsorganisationer og andre relevante civilsamfundsorganisationer, for at styrke og udbrede cybersikkerhedsekspertise i hele EU;

28.

fremhæver betydningen af kryptering og lovlig adgang til krypterede data; minder om, at datakryptering og forbedringen og den bredest mulige brug af sådanne kapaciteter kan yde et væsentligt bidrag til staters, samfunds og industriens cybersikkerhed; tilråder et program for »europæisk digital suverænitet« med henblik på at fremme og styrke den nuværende kapacitet med hensyn til cyber- og krypteringsredskaber inspireret af grundlæggende europæiske rettigheder og værdier såsom privatlivets fred, ytringsfrihed og demokrati med henblik på at styrke den europæiske konkurrenceevne på cybersikkerhedsmarkedet og øge den interne efterspørgsel;

29.

glæder sig over den kommende »militære vision og strategi for cyberspace som et operationsområde«, som vil definere cyberspace som et operationsområde for EU's FSFP; opfordrer til en løbende vurdering af sårbarhederne i FSFP-missionernes informationsinfrastrukturer og til gennemførelse af fælles harmoniserede standarder for uddannelse og øvelser inden for cyberforsvar til støtte for FSFP-missioner;

30.

beklager, at de nuværende begrænsninger i de klassificerede systemer i EU's Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet (MPCC) hæmmer dens kapabilitet; opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten til hurtigt at forsyne MPCC med et avanceret autonomt og sikkert kommunikations- og informationssystem (CIS), som er i stand til at håndtere klassificerede EU-data til dens FSFP-missioner og -operationer med et passende niveau af beskyttelse og modstandsdygtighed, og et hovedkvarter for dens deployerede styrke;

31.

opfordrer til, at cybersikkerhed integreres yderligere i EU's krisereaktionsmekanismer og til, at de eksisterende initiativer, strukturer og procedurer i forskellige cyberenheder kædes sammen med henblik på øget gensidig bistand og operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig i tilfælde af store cyberangreb, for at øge interoperabiliteten og udvikle en fælles forståelse af cyberforsvar; understreger på det kraftigste betydningen af yderligere øvelser, men med øget hyppighed, og scenariebaserede politikdrøftelser om krisestyring, herunder om bestemmelsen om gensidig bistand (artikel 42, stk. 7, i TEU), i et hypotetisk alvorligt cyberangrebsscenarie, der potentielt kan betragtes som et væbnet angreb; opfordrer til, at sådanne initiativer styrker den fælles forståelse af gennemførelsesprocedurerne for gensidig bistand og/eller solidaritet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF, herunder med et specifikt mål om at operationalisere disse procedurer for cyberangreb mod medlemsstaterne; glæder sig over NATO-kommunikéet af 14. juni 2021 fra topmødet i Bruxelles, som bekræfter NATO's engagement i at anvende hele spektret af kapaciteter til enhver tid for aktivt at afskrække fra, forsvare mod og imødegå hele spektret af cybertrusler, herunder beslutningen om at tage artikel 5 i anvendelse »efter en konkret og individuel vurdering«; glæder sig over de videre drøftelser om forbindelsen mellem EU's ramme for styring af cybersikkerhedskriser og den cyberdiplomatiske værktøjskasse;

32.

bemærker, at EU i stigende grad er involveret i hybride konflikter med geopolitiske modstandere; understreger, at disse handlinger er af særligt destabiliserende og farlig karakter, idet de udvisker skellet mellem krig og fred, destabiliserer demokratier og sår tvivl i målbefolkningernes sind; minder om, at disse angreb i sig selv ofte ikke er alvorlige nok til at udløse artikel 5 i NATO-traktaten eller artikel 42, stk. 7, i TEU, selv om de har en kumulativ strategisk betydning og ikke kan imødegås effektivt ved hjælp af retorsion fra den forurettede medlemsstats side; mener, at EU derfor bør bestræbe sig på at finde en løsning, der kan udfylde dette juridiske tomrum, ved at genfortolke artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF på en sådan måde, at man forbeholder sig retten til kollektivt forsvar under den kollektive forsvarstærskel og giver mulighed for kollektive modforanstaltninger fra EU-medlemsstaternes side på frivillig basis, og internationalt med allierede bør arbejde hen imod en lignende løsning på internationalt plan; understreger, at dette er det eneste effektive middel til at modvirke lammelsen med hensyn til at reagere på hybride trusler og er et instrument til at øge omkostningerne for vores modstandere;

33.

gentager, at fælles, stærk attribueringskapacitet er et af de vigtigste redskaber til at styrke EU's og medlemsstaternes kapaciteter og er et væsentligt element i et effektivt cyberforsvar og cyberafskrækkelse; understreger, at en forbedring af informationsudvekslingen for så vidt angår tekniske oplysninger, analyser og trusselsefterretninger mellem medlemsstaterne på EU-plan kan muliggøre kollektiv attribuering på EU-plan; erkender, at cyberforsvar i en vis udstrækning er mere effektivt, hvis det også indeholder nogle offensive midler og foranstaltninger, forudsat at anvendelsen af dem er i overensstemmelse med folkeretten; understreger, at udtrykkelig attribuering af cyberangreb er et nyttigt afskrækkelsesinstrument; opfordrer til overvejelser om fælles offentlig attribuering af ondsindede cyberaktiviteter, herunder muligheden for at udarbejde cyberadfærdsrapporter i EU-Udenrigstjenestens regi for specifikke aktører for at give et sammendrag af statsstøttede ondsindede cyberaktiviteter mod medlemsstater på EU-plan;

34.

mener, at cybersamarbejde mellem EU og NATO er af afgørende betydning, da det kan muliggøre og styrke en formel kollektiv attribuering af ondsindede cyberhændelser og følgelig indførelsen af restriktive sanktioner og foranstaltninger; bemærker, at der vil blive opnået en velfungerende modstandsdygtighed og effektiv afskrækkelse, hvis gerningsmændene er bekendt med kataloget over mulige modforanstaltninger, deres forholds- og hensigtsmæssighed og deres overensstemmelse med folkeretten, navnlig FN-pagten (baseret på cyberangrebenes alvor, omfang og mål);

35.

glæder sig over NF/HR's forslag om at tilskynde til og lette oprettelsen af en EU-arbejdsgruppe om cyberintelligens for medlemsstaterne under INTCEN for at fremme strategisk efterretningssamarbejde om cybertrusler og -aktiviteter med henblik på yderligere at støtte EU's situationsbevidsthed og beslutningstagning vedrørende en fælles diplomatisk reaktion; tilskynder til yderligere fremskridt med det fælles sæt af forslag, navnlig den igangværende interaktion med EU's analyseenhed for hybride trusler og NATO's analyseenhed for hybride trusler med hensyn til at udveksle situationsbevidsthed og -analyse og inden for taktisk og operativt samarbejde;

Styrkelse af partnerskaber og videreudvikling af EU's rolle i international sammenhæng

36.

mener, at cyberforsvarssamarbejdet med NATO spiller en vigtig rolle med hensyn til at forebygge, afskrække fra og reagere på cyberangreb, der påvirker medlemsstaternes kollektive sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at dele beviser og efterretninger fuldt ud med henblik på at bidrage til oprettelsen af cybersanktionslister; opfordrer til øget koordinering med NATO på dette område gennem deltagelse i cyberøvelser og fælles uddannelse såsom de parallelle og koordinerede øvelser (PACE);

37.

erkender, at EU og NATO bør have en koordinering angående problemstillinger, hvor fjendtlige aktører truer de euro-atlantiske sikkerhedsinteresser; udtrykker bekymring over den systemiske aggressive adfærd, som navnlig Kina, Rusland og Nordkorea udviser i cyberspace, herunder talrige cyberangreb mod statslige institutioner og private virksomheder; mener, at samarbejdet mellem EU og NATO bør fokusere på udfordringer inden for områderne cyber- og hybridteknologi, fremspirende og disruptive teknologier (EDT), rumfart, våbenkontrol og ikkespredning; opfordrer indtrængende til samarbejde mellem EU og NATO, der tilsikrer robuste, prismæssigt overkommelige og sikre højhastighedsnet, som er i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes sikkerhedsstandarder og sikrer nationale og internationale informationsnetværk, der kan kryptere følsomme data og kommunikation;

38.

glæder sig over aftalen mellem CERT-EU og NATO's Computer Incident Response Capability (NCIRC) med henblik på at sikre evnen til at reagere på trusler i realtid ved at forbedre forebyggelsen og opsporingen af og reaktionen på cyberhændelser både i EU og i NATO; understreger også vigtigheden af at øge uddannelseskapaciteterne på cyberforsvarsområdet inden for IT og cybersystemer i samarbejde med NATO's cyberforsvarscenter (CCDCOE) og NATO's akademi for kommunikation og information (NCI);

39.

opfordrer til yderligere samarbejde mellem EU og NATO, navnlig om krav til cyberforsvarsinteroperabilitet, ved at gå efter mulig komplementaritet og en gensidigt fordelagtig styrkelse af kapaciteterne, ved at tilstræbe, at relevante FSFP-strukturer tilknyttes NATO's Federated Mission Networking, ved at undgå overlapning og anerkende deres respektive ansvarsområder; opfordrer indtrængende til en styrkelse af EU's PESCO og af NATO's Smart Defence, Connected Forces Initiative og Defence Investment Pledge samt til fremme af sammenlægning og deling med henblik på bedre at skabe synergier og effektivitet i forholdet mellem leverandører og slutbrugere; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i samarbejdet mellem EU og NATO på cyberforsvarsområdet, navnlig med hensyn til udveksling af koncepter og doktriner, deltagelse i hinandens cyberøvelser og briefinger, navnlig om cyberdimensionen af krisestyring; foreslår, at der oprettes et fælles EU-NATO-knudepunkt for informationer om cybertrusler og en fælles taskforce for cybersikkerhed;

40.

opfordrer til tættere koordinering angående cyberforsvar mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne, NATO-allierede, FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); tilskynder i denne forbindelse til yderligere fremme af OSCE's tillidsskabende foranstaltninger for cyberspace og understreger behovet for at udvikle effektive internationale samarbejdsværktøjer for at støtte styrkelsen af partnernes cyberkapacitetsopbygning samt for at udvikle og fremme tillidsskabende foranstaltninger og inkluderende samarbejde med civilsamfundet og interessenter; glæder sig over den betydning, som et globalt, åbent, frit, stabilt og sikkert cyberspace tillægges i EU's strategi for samarbejdet i Indo-Stillehavs-regionen af 19. april 2021; opfordrer til aktiv udvikling af tættere bånd til ligesindede demokratier i Indo-Stillehavs-regionen, såsom USA, Sydkorea, Japan, Indien, Australien og Taiwan, med henblik på at dele viden og erfaringer og udveksle oplysninger om imødegåelse af cybertrusler; understreger også betydningen af samarbejde med andre lande, navnlig i EU's umiddelbare naboskabsområde, for at bidrage til at opbygge deres kapacitet til at forsvare sig mod cybersikkerhedstrusler; roser Kommissionens støtte til cybersikkerhedsprogrammer i landene på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab; understreger det presserende behov for at respektere folkeretten, herunder FN-pagten i sin helhed, og overholde de bredt anerkendte internationale normative rammer for staters ansvarlige adfærd og bidrage til de igangværende drøftelser i FN-sammenhæng om betingelserne for anvendelse af folkeretten i cyberspace;

41.

fremhæver betydningen af at have et stærkt partnerskab på cyberområdet med Det Forenede Kongerige, som er en førende nation for så vidt angår dets cyberforsvarsarsenal; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at genoptage en proces med sigte på at indgå en formel og struktureret ramme for samarbejde på dette område i fremtiden;

42.

understreger, at det er nødvendigt at sikre fred og stabilitet i cyberspace; opfordrer alle medlemsstater og EU til at udvise lederskab under drøftelser og initiativer i FN-regi, bl.a. ved at foreslå et handlingsprogram, til at anlægge en proaktiv tilgang til etableringen af en international fælles reguleringsramme og til at bidrage til reelt at fremme ansvarlighed, overholdelse af nye normer og forebyggelse af misbrug af digitale teknologier og fremme ansvarlig statslig adfærd i cyberspace på grundlag af konsensusrapporterne fra FN's Gruppe af Regeringseksperter, som blev godkendt af FN's Generalforsamling; glæder sig over anbefalingerne i den endelige rapport fra den åbne arbejdsgruppe, navnlig om opstillingen af et handlingsprogram; opfordrer FN til at fremme dialog mellem stater, forskere, akademikere, civilsamfundsorganisationer, humanitære aktører og den private sektor med henblik på at sikre inkluderende politiske beslutningsprocesser for nye internationale bestemmelser; opfordrer til, at alle igangværende multilaterale bestræbelser fremskyndes, så de normative og reguleringsmæssige rammer ikke overhales af den teknologiske udvikling og nye metoder til krigsførelse; opfordrer til en modernisering af våbenkontrolstrukturen for at undgå, at der opstår en digital gråzone; opfordrer til, at FN's fredsbevarende missioner styrkes med cyberforsvarskapaciteter i overensstemmelse med den effektive gennemførelse af deres mandater;

43.

gentager sit krav om et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldt autonome våben, som gør det muligt at udføre angreb uden meningsfuld menneskelig involvering; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning om autonome våbensystemer, der sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over sådanne våbensystemers kritiske funktioner; kræver, at der indledes internationale forhandlinger om et retligt bindende instrument, som forbyder fuldt autonome våben;

44.

understreger betydningen af samarbejde med de nationale parlamenter med henblik på at udveksle bedste praksis på cyberforsvarsområdet;

o o

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, de EU-agenturer, der beskæftiger sig med forsvar og cybersikkerhed, NATO's generalsekretær samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

(2) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(3) EUT L 246 af 30.7.2020, s. 12.

(4) EUT L 351 I af 22.10.2020, s. 5.

(5) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 57.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

Top

All

Choose the experimental features you want to try