EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021DP0037

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. december 2020 om ændring af reguleringsmæssige tekniske standarder som fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen får virkning for visse aftaletyper (C(2020)9148 — 2020/2943(DEA))

EUT C 465 af 17.11.2021, p. 180–181 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 465/180


P9_TA(2021)0037

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Ændring af reguleringsmæssige tekniske standarder for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen får virkning for visse aftaletyper

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. december 2020 om ændring af reguleringsmæssige tekniske standarder som fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen får virkning for visse aftaletyper (C(2020)9148 — 2020/2943(DEA))

(2021/C 465/24)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2020)9148),

der henviser til Kommissionens skrivelse af 21. december 2020, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

der henviser til skrivelse af 26. januar 2021 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR) (1), særlig artikel 5, stk. 2,

der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 9. februar 2021,

A.

der henviser til, at EMIR fastsætter clearingforpligtelser; der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (2), (EU) 2016/592 (3) og (EU) 2016/1178 (4) bl.a. præciserer de datoer, på hvilke clearingforpligtelsen for aftaler vedrørende de OTC-derivatklasser, der er anført i bilagene til nævnte forordninger, får virkning;

B.

der henviser til, at ændringerne i den delegerede forordning indeholder en afgørende lempelse for modparter, der er etableret i Unionen, og som vælger at nyordne deres aftaler fra modparter i Det Forenede Kongerige til modparter, der er etableret og meddelt tilladelse i en medlemsstat, ved at undgå en situation, hvor de nye aftaler, som følger af disse nyordninger, kan være omfattet af en clearingforpligtelse eller krav om udveksling af sikkerhedsstillelse, som ikke fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor de oprindelige aftaler blev indgået; der henviser til, at dette mål nås ved at forlænge de nuværende undtagelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178, for en bestemt periode på 12 måneder fra ikrafttrædelsen af den delegerede forordning; der henviser til, at ændringerne af delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 er begrænsede tilpasninger af den eksisterende lovramme;

C.

der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft hurtigst muligt for at sikre Unionens beredskab og styrke interesserne hos modparter, der er etableret i Unionen, eftersom EU-retten er ophørt med at finde anvendelse i Det Forenede Kongerige siden udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020;

1.

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 af 6. august 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen (EUT L 314 af 1.12.2015, s. 13).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/592 af 1. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen (EUT L 103 af 19.4.2016, s. 5).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1178 af 10. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen (EUT L 195 af 20.7.2016, s. 3).


Top