EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 21.12.2021

COM(2021) 827 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Status med hensyn til gensidighed på visumområdet i forhold til USA

I. INDLEDNING

I denne meddelelse præsenteres den vigtigste udvikling siden december 2020 med hensyn til visumgensidighed med USA. Der følges op på det politiske tilsagn, der blev givet i den seneste meddelelse 1 , hvori Kommissionen forpligtede sig til at holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet ved at aflægge rapport om den videre udvikling på dette område senest i december 2021.

Gensidighed med hensyn til visumfritagelse er et princip i EU's fælles visumpolitik og et mål, som Unionen bør forfølge proaktivt i sine forbindelser med tredjelande, idet dette bidrager til at gøre Unionens eksterne forbindelser mere troværdige og konsekvente.  
Dette princip betyder, at EU, når der træffes afgørelse om at ophæve visumpligten for statsborgere fra et tredjeland, tager hensyn til, hvorvidt det pågældende tredjeland gensidigt indrømmer visumfritagelse for statsborgere fra alle medlemsstater.

I 2014 modtog Kommissionen meddelelse om fem tilfælde af manglende gensidighed fra fem medlemsstater: Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien. Meddelelserne vedrørte Canada, USA, Australien, Brunei og Japan.

Den 12. april 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om status og de mulige veje frem med hensyn til situationen med manglende gensidighed på visumområdet i forhold til visse tredjelande 2 . I meddelelsen blev det påpeget, at der med aktiv støtte fra Kommissionen var blevet fundet en løsning på langt de fleste af de meddelte tilfælde af manglende gensidighed på visumområdet i forhold til tredjelande 3 . På tidspunktet for vedtagelsen af denne meddelelse er der et problem med manglende gensidighed med USA, da bulgarske, cypriotiske og rumænske statsborgere stadig skal være i besiddelse af et visum, når de rejser til USA.

I meddelelsen fra april 2016 foretog Kommissionen en vurdering af konsekvenserne og virkningerne af suspensionen af visumfritagelse for EU's borgere og erhvervsliv samt for statsborgere fra de pågældende tredjelande og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at drøfte den mest hensigtsmæssige vej frem. Kommissionen fremlagde efterfølgende syv opfølgende meddelelser i juli 4 og december 5 2016, i maj 6 og december 7 2017, i december 8 2018 og i marts 9 og december 10 2020, som indeholdt en oversigt over Kommissionens opsøgende arbejde og den relevante udvikling såvel som en vurdering af konsekvenserne af en potentiel suspension. Kommissionen fastlagde i den seneste meddelelse også sin holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020 om Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i forbindelse med opfordringen i nævnte beslutning til Kommissionen om at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806 11 og rapporterede om de opnåede fremskridt. Europa-Parlamentet indbragte ikke desto mindre Kommissionen for EU-Domstolen ved at anlægge et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i TEUF den 4. marts 2021 12 , og sagen verserer.

II. DEN SENESTE UDVIKLING

1.Oversigt over kontakterne og opfølgningen herpå

Siden den seneste meddelelse er spørgsmålet om visumgensidighed blevet behandlet på alle relevante møder og videokonferencer mellem Unionen og USA. Det var især på dagsordenen for de regelmæssige møder mellem ministre for retlige og indre anliggender fra EU og USA, der blev afholdt den 21.-22. juni 2021 og den 16. december 2021. Det blev også drøftet på møder mellem højtstående embedsmænd på området retlige og indre anliggender fra EU og USA, der blev afholdt den 14.-15. april 2021 og den 20. september 2021, og på trepartsmøderne mellem Kommissionen, USA og de berørte medlemsstater den 9.-10. juni 2021 og den 8. december 2021.

Kontakter på højt plan: Det stærke politiske engagement med den nye amerikanske regering blev intensiveret. Kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson, benyttede sit første videokonferencemøde med den dengang nyudnævnte minister for Department of Homeland Security, Alejandro Mayorkas, den 23. februar 2021 til at understrege betydningen af at opnå fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse og af at arbejde tæt sammen for at opnå fremskridt hen imod dette mål.

Efter dette møde afholdt kommissær Ylva Johansson i februar og marts 2021 en række møder med ministrene fra de fire berørte medlemsstater (relevante udenrigs- og/eller indenrigsministre) for at drøfte en vej frem mod fuld visumgensidighed med USA 13 . På de respektive møder gentog ministrene deres overordnede tilsagn om at arbejde sammen i en konstruktiv og positiv ånd i tæt samarbejde med Kommissionen og USA for at opnå fuld visumgensidighed så hurtigt som muligt.

Betydningen af spørgsmålet om visumfrie rejser blev fremhævet på højeste politiske plan på det første topmøde mellem EU og USA under den nye amerikanske regering, der fandt sted den 15. juni 2021 med deltagelse af USA nye præsident, Joe Biden, formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen. I den fælles erklæring fra topmødet ser begge parter "med tilfredshed på de fremskridt, som USA og EU har gjort i retning af, at yderligere EU-medlemsstater opfylder de krav, der er nødvendige for visumfri indrejse i USA, og agter at fortsætte vores dialog om visumfrie rejser" 14 .

Trepartsmøde (juni 2021): Der blev afholdt et trepartsvideomøde om visumgensidighed den 9.-10. juni 2021. Her mødtes repræsentanter fra USA, Kommissionen og de berørte medlemsstater, dvs. Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien. Deltagerne drøftede fremskridtene med hensyn til udestående sikkerhedskrav i USA's visumfritagelsesprogram og med hensyn til visumafslagsprocenter. På dette møde understregede alle parter deres tilsagn om et aktivt engagement for at opnå gensidighed med hensyn til visumfritagelse.

Med hensyn til sikkerhedskravene var der på trepartsmødet endnu en runde af drøftelser om de skræddersyede arbejdsplaner, som de amerikanske myndigheder havde forelagt hver af de berørte medlemsstater. Alle medlemsstater kunne vise yderligere fremskridt på en række arbejdsområder. Ikke desto mindre er der stadig nogle mere overordnede spørgsmål, der skal behandles yderligere. De amerikanske myndigheder påpegede endnu en gang, at der var behov for, at hver af de berørte medlemsstater i forskelligt omfang forbedrede integriteten af de nationale pasudstedelsessystemer. Områder af særlig betydning omfattede følgende: eksistensen af investorordninger, der giver mulighed for hurtigere at opnå statsborgerskab, tilfælde af svig på paskontorerne, forskellige problemer med biometrisk forvaltning og tilfælde af korruption i den offentlige sektor.

Som led i trepartsmødet gav Kommissionens tjenestegrene en præsentation af Schengenevalueringsmekanismen med henblik på at gøre de amerikanske myndigheder opmærksomme på eksistensen af EU-regler og kontrolmekanismer på dette område. Det var også en anledning til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat anvender Schengenreglerne fuldt ud, og hvorfor Schengenevalueringerne bør holdes adskilt fra drøftelserne om visumgensidighed.

Mødet mundede ud i et tilsagn fra alle berørte medlemsstater om, at de ville arbejde videre med de foranstaltninger, der foreslås i arbejdsplanerne. USA gav tilsagn om at forfine de respektive arbejdsplaner i lyset af de foranstaltninger, der allerede var truffet, i det omfang det var nødvendigt.

Kontakterne på højt plan fortsatte med kommissær Ylva Johanssons besøg i Washington D.C. den 27. august 2021 og den 2. september 2021, hvor der blev afholdt en række møder, navnlig med ministeren for Department of Homeland Security, Alejandro Mayorkas, og med understatssekretær for civil sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder i udenrigsministeriet, Uzra Zeya. På møderne blev behovet for at opnå fuld visumgensidighed gentaget, og der blev gjort status over fremskridt.

Møde mellem ministre for retlige og indre anliggender fra EU og USA (juni 2021): På mødet mellem ministre for retlige og indre anliggender fra EU og USA den 21.-22. juni 2021 i Lissabon i Portugal understregede både det portugisiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen vigtigheden af at udvide USA's visumfritagelsesprogram til at omfatte alle EU-medlemsstater. Der blev peget på de fremskridt, der var opnået, og det blev understreget, at det fortsat er en politisk prioritet for begge parter at sikre visumfritagelse for de resterende medlemsstater. I den fælles erklæring 15 fra ministermødet, hedder det, at "USA og Den Europæiske Union hilste de fremskridt velkommen, som de fire EU-medlemsstater, der endnu ikke er blevet medtaget i visumfritagelsesprogrammet, har gjort, og gentog deres vilje til at fortsætte de igangværende bestræbelser inden for rammerne af trepartsprocessen og de bilaterale drøftelser". Desuden rejste næstformand Margaritis Schinas og kommissær Ylva Johansson også spørgsmålet på de bilaterale møder med ministeren for Department of Homeland Security, Alejandro Mayorkas, der fandt sted i tilknytning til ministermødet.

Trepartsmøde (december 2021): En anden runde trepartsmøder fandt sted den 8. december via videokonference med deltagelse af repræsentanter fra USA, Kommissionen og de berørte medlemsstater. Kroatien, som efter sin medtagelse i visumfritagelsesprogrammet var blevet opfordret til at dele ud af sine erfaringer, understregede navnlig nytten af de skræddersyede arbejdsplaner, som de amerikanske myndigheder har forelagt som køreplan for de fremskridt, der skal opnås. Med hensyn til de udestående sikkerhedskrav i USA's visumfritagelsesprogram kunne de resterende tre medlemsstater alle vise yderligere fremskridt på en række arbejdsområder fra deres respektive arbejdsplaner. Der var dog stadig nogle udestående mere overordnede spørgsmål. For at afspejle de fremskridt, der er gjort, opfordrede de amerikanske myndigheder de tre medlemsstater til at indsende ajourførte svar på det amerikanske spørgeskema, da dette vil gøre det muligt for USA at reevaluere arbejdsplanerne og udpege de områder, hvor der stadig er behov for fremskridt for at opfylde kravene i USA's visumfritagelsesprogram. Med hensyn til visumafslagsprocenterne har rejserestriktioner og lave udstedelsestal fortsat en negativ indvirkning på tallene.

Møde mellem ministre for retlige og indre anliggender fra EU og USA (december 2021): Som afslutning på et års løbende diplomatiske kontakter blev spørgsmålet om visumgensidighed drøftet på mødet mellem ministre for retlige og indre anliggender fra EU og USA den 16. december 2021 i Washington D.C. Kroatiens medtagelse i USA's visumfritagelsesprogram blev hilst velkommen som et bevis på, at trepartsprocessen og det tætte samarbejde baseret på målrettede arbejdsplaner kan levere konkrete resultater. Alle parter fremhævede endnu en gang betydningen af at udvide USA's visumfritagelsesprogram til at omfatte alle EU-medlemsstater.

2.Kravene i USA's visumfritagelsesprogram og den seneste udvikling

Visumafslagsprocenten

Mens visumafslagsprocenten i 2019 viste et fald for alle de fire berørte medlemsstater, tegnede visumafslagsprocenten for finansåret 2020 16 et andet billede. Kroatiens afslagsprocent faldt fra 4 % til 2,69 %, hvilket bringer den ned under den lovbestemte tærskel på 3 %. Omvendt registrerede de resterende tre medlemsstater stigninger. Efter konsekvent at have overholdt afslagstærsklen på 3 % i flere år registrerede Cypern en stigning til 6,21 %. For Bulgarien og Rumænien, som for første gang registrerede afslagsprocenter på under 10 % i 2019, viste afslagsprocenterne for 2020 stigninger: 10,14 % for Rumænien og 12,52 % for Bulgarien. Denne stigning kan skyldes statistiske uregelmæssigheder i et år, der er kendetegnet ved omfattende rejserestriktioner og et lavt antal visumudstedelser.

Sikkerhedskrav

Som tidligere anført har Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien undertegnet og ratificeret aftalen om forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminalitet med USA og arbejder på dens fulde gennemførelse.

Der arbejdes fortsat på at opfylde de overordnede sikkerhedskrav på grundlag af de arbejdsplaner, som de amerikanske myndigheder har skræddersyet til hver enkelt berørt medlemsstat (se afsnit II.1), og Kommissionen koordinerer og udveksler oplysninger med de berørte medlemsstater for at sikre en hensigtsmæssig opfølgning på de relevante områder. Det næste trepartsmøde, der er planlagt til foråret 2022, vil fokusere på at vurdere fremskridtene med hensyn til de foranstaltninger, der er fastlagt i arbejdsplanerne.

3.Medtagelse af Kroatien i USA's visumfritagelsesprogram

Efter at både Kommissionen og Kroatien havde haft en lang række kontakter med USA på forskellige niveauer, udpegede den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken den 2. august 2021 Kroatien til at blive medtaget i visumfritagelsesprogrammet, og efter at have bekræftet, at Kroatien opfylder de nødvendige lovbestemte og politiske krav, meddelte ministeren for Homeland Security, Alejandro Mayorkas, den 28. september 2021, at Kroatien var blevet medtaget i det amerikanske visumfritagelsesprogram. Fra den 23. oktober 2021 kan kroatiske statsborgere rejse til USA i turist- eller forretningsøjemed i op til 90 dage, uden at de skal have et amerikansk visum til kortvarige ophold.

Kommissionen hilser medtagelsen af Kroatien i visumfritagelsesprogrammet velkommen, hvilket er resultatet af et aktivt diplomatisk engagement og fuldt samarbejde fra alle parter, der bidrog til, at Kroatien nu opfylder de nødvendige krav vedrørende terrorbekæmpelse, retshåndhævelse, immigrationshåndhævelse, dokumentsikkerhed, grænseforvaltning og opnåelse af en afslagsprocent for besøgsvisum på under tre procent. Denne tilgang har været medvirkende til at løse tidligere tilfælde af manglende gensidighed på visumområdet, som det f.eks. var tilfældet med Polen, hvis statsborgere har kunnet nyde godt af visumfri indrejse i USA siden den 11. november 2019. De opnåede resultater er et klart bevis på, at der kan opnås konkrete fremskridt på dette område gennem fortsat engagement og diplomatiske kontakter.

4.Europa-Parlamentets søgsmål mod Kommissionen

Europa-Parlamentet indbragte Kommissionen for EU-Domstolen ved at anlægge et passivitetssøgsmål den 4. marts 2021 17 .

Ifølge Parlamentet er Kommissionen forpligtet til at vedtage en delegeret retsakt, som midlertidigt ophæver fritagelsen fra visumkravet for borgere fra tredjelande, der ikke har fjernet visumkravet for borgere fra visse medlemsstater, jf. artikel 7 i forordning 2018/1806. Ved beslutning af 22. oktober 2020 18 opfordrede Parlamentet Kommissionen til at vedtage den pågældende retsakt senest den 22. december 2020. Kommissionen reagerede på Parlamentets opfordring til handling ved at fastlægge sin holdning i meddelelsen af 22. december 2020. Ikke desto mindre besluttede Parlamentet at anlægge et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i TEUF.

Kommissionen vil fremlægge sin holdning til den verserende sag ved Domstolen og er fortsat fuldt engageret i den igangværende resultatorienterede proces med USA i samarbejde med Bulgarien, Cypern og Rumænien samt Europa-Parlamentet og Rådet for at gøre fremskridt hen imod fuld visumgensidighed.

5.Status over de bilaterale forbindelser mellem EU og USA

På topmødet mellem EU og USA den 15. juni 2021 blev det på højeste politiske niveau ikke blot bekræftet, hvor vigtigt spørgsmålet om visumfrie rejser er, men der blev også sat nyt skub i det transatlantiske partnerskab, givet tilslutning til en fornyet transatlantisk dagsorden for tiden efter pandemien og bebudet en række fælles foranstaltninger og nye initiativer. Disse handler navnlig, men ikke udelukkende, om covid-19-pandemien, handel, teknologiske spørgsmål, klima, miljø, energi, udenrigspolitik og sikkerhed. Siden da er der gjort gode fremskridt, navnlig inden for handel, teknologi og klima samt med hensyn til en fælles indsats for at bekæmpe pandemien og tackle presserende globale spørgsmål og udenrigspolitiske udfordringer. Dette illustrerer den generelt positive udvikling i forbindelserne med USA i en række sektorer. De amerikanske mellemfolkelige kontakter er en væsentlig del af det strategiske partnerskab mellem EU og USA og de nuværende samarbejdsrammer. For at give alle EU-borgere mulighed for uden problemer at drage fordel af mellemfolkelige kontakter er det fortsat en prioritet for Den Europæiske Union at opnå fuld visumgensidighed med USA for alle sine medlemsstater.

III. NÆSTE SKRIDT OG KONKLUSIONER

Kommissionen gentager, at den fortsat agter at støtte de tre berørte medlemsstater aktivt, så de kan opfylde kravene i visumfritagelsesprogrammet. De kommende møder på både teknisk og politisk plan i såvel trepartsform som bilateral form vil give lejlighed til at fastholde dette momentum efter ikke blot Kroatiens medtagelse i USA's visumfritagelsesprogram, men også den generelt positive udvikling i forbindelserne med USA i en række sektorer. Det næste faste trepartsmøde, der er planlagt til foråret 2022, vil sætte skub i det tekniske arbejde, der er baseret på de arbejdsplaner, som USA har forelagt hver af de resterende medlemsstater, som dermed får mulighed for at sikre overholdelse af sikkerhedskravene i USA's visumfritagelsesprogram.

I betragtning af de fremskridt, der er gjort med USA med hensyn til Polens og Kroatiens medtagelse i USA's visumfritagelsesprogram, og de fortsatte fremskridt, som de resterende tre medlemsstater har gjort, er Kommissionen fortsat af den opfattelse, at en midlertidig suspension af visumfritagelsen for amerikanske statsborgere ville være kontraproduktiv. Covid-19-pandemien udløste desuden en ekstraordinær situation, der har haft en negativ indvirkning på rejser og den overordnede gennemførelse af visumpolitikker på verdensplan. Selv om situationen er ved at blive bedre, påvirker den fortsat rejseaktiviteten, og en midlertidig suspension risikerer at være særlig skadelig for den samlede transatlantiske økonomiske aktivitet.

Desuden vil en sådan suspension have vidtrækkende negative politiske, økonomiske, finansielle, sociale og andre virkninger for medlemsstaterne samt for borgere og virksomheder på begge sider af Atlanten. En suspension vil ikke bidrage til målet om at opnå visumfri indrejse i USA for alle unionsborgere og kan også bringe visumfri indrejse i USA i fare for alle andre EU-borgere, hvis USA virkelig følger op på gentagne tilkendegivelser af, at blot det, at Kommissionen vedtager en delegeret retsakt om suspension af visumfritagelsen for amerikanske statsborgere, omgående vil føre til gengældelsesforanstaltninger og genindførelse af visumpligt for alle EU-borgere. De resultater, der er opnået med Kroatiens nylige medtagelse i USA's visumfritagelsesprogram, viser, at der kan opnås konkrete fremskridt hen imod fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse gennem fortsat engagement og fælles diplomatiske kontakter.

Ved gennemførelsen af visumgensidighedsmekanismen skal Kommissionen tage hensyn til resultaterne af de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet, og de mulige konsekvenser for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser. Kommissionen har derfor vurderet de positive resultater af de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan og på nationalt plan, navnlig det forhold, at Kroatien og Polen opnåede visumfri indrejse i henholdsvis 2021 og 2019, samt de øvrige berørte medlemsstaters fortsatte fremskridt.

Kommissionen har også undersøgt de negative konsekvenser, som en visumsuspension må forventes at få på en lang række politikområder og sektorer, samt den negative indvirkning på det transatlantiske samarbejde og EU's eksterne forbindelser med en vigtig strategisk partner på baggrund af et fornyet momentum og en generelt positiv udvikling i forbindelserne med USA i en række sektorer som forklaret ovenfor. Så længe Kommissionen fortsætter med at se vedvarende fremskridt gennem sit samarbejde med USA, finder Kommissionen, at fuld visumgensidighed for alle EU-borgere bedst kan opnås gennem et fortsat diplomatisk samarbejde med USA og i tæt koordination med de berørte medlemsstater. USA er fortsat stærkt engageret i et sådant fortsat samarbejde, navnlig i forbindelse med bilaterale kontakter på højt plan og særlige trepartsmøder, for at nå gensidigt fordelagtige mål.

Det bør også bemærkes, at de berørte medlemsstater er enige om at fortsætte dialogen med henblik på at opnå resultater sammen med USA gennem et konstruktivt samarbejde, og at ingen af dem har kontaktet Kommissionen om vedtagelse af en delegeret retsakt om midlertidig suspension af viumfritagelsen for amerikanske statsborgere.

På denne baggrund finder Kommissionen, at vedtagelsen af en delegeret retsakt for midlertidigt at suspendere fritagelsen for visumpligten for amerikanske statsborgere ville være kontraproduktiv på nuværende tidspunkt og ikke bidrage til at nå målet om visumfri indrejse i USA for alle unionsborgere. Den vil også have en negativ indvirkning på EU's eksterne forbindelser med en central strategisk partner i en tid med en generelt positiv udvikling i forbindelserne med USA i en række sektorer.

I 2022 vil der på mødet mellem højtstående embedsmænd på området retlige og indre anliggender fra EU og USA, efterfulgt af mødet mellem ministre for retlige og indre anliggender fra EU og USA, blive foretaget en yderligere vurdering af de fremskridt, der er gjort.

Kommissionen er fortsat fast besluttet på som en prioritet at opnå fuld visumgensidighed for alle medlemsstater. Den vil fortsat arbejde sammen med USA og de berørte medlemsstater om at gøre fremskridt hen imod fuld visumgensidighed.

Med henblik herpå vil Kommissionen fortsat arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet for at opnå fuld visumgensidighed, og den vil holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om den videre udvikling. Kommissionen vil fortsat regelmæssigt aflægge rapport om den videre udvikling.

(1)      COM(2020) 851 final af 22. december 2020.

(2)      COM(2016) 221 final af 12. april 2016.

(3)    Problemerne med manglende gensidighed med Canada, Australien, Brunei og Japan er alle blevet løst, idet der er opnået fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse.

(4)      COM(2016) 481 final af 12. juli 2016.

(5)      COM(2016) 816 final af 21. december 2016.

(6)      COM(2017) 227 final af 2. maj 2017. Kommissionen fastlagde i denne meddelelse sin holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed og rapporterede om de opnåede fremskridt.

(7)      COM(2017) 813 final af 20. december 2017.

(8)      COM(2018) 855 final af 19. december 2018.

(9)      COM(2020) 119 final af 23. marts 2020.

(10)      COM(2020) 851 final af 22. december 2020.

(11)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (kodifikation) (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).

(12)      Sag C-137/21.

(13)      Møderne fandt sted som følger: møde med Kroatiens indenrigsminister, Davor Bozinovic, den 18. februar 2021, møde med Bulgariens indenrigsminister, Hristo Terziyski, den 26. februar 2021 og med Bulgariens udenrigsminister, Ekaterina Zaharieva, den 1. marts 2021, møde med Rumæniens udenrigsminister, Bogdan Aurescu, den 26. februar 2021 og møde med Cyperns indenrigsminister, Nicos Nouris, den 1. marts 2021.

(14)      Link til erklæringen fra topmødet: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/06/15/eu-us-summit-statement-towards-a-renewed-transatlantic-partnership/ .

(15)      Link til erklæringen fra topmødet: https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2021/06/22/joint-eu-us-statement-following-the-eu-us-justice-and-home-affairs-ministerial-meeting/ .

(16)      De amerikanske myndigheders offentliggørelse af afslagsprocenter findes her: https://travel.state.gov/content/dam/visas/Statistics/Non-Immigrant-Statistics/RefusalRates/FY20.pdf .

(17)      Sag C-137/21.

(18)      P9_TA(2020)0283.