EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.10.2021

COM(2021) 660 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte

1.Indledning

Den Europæiske Union står ligesom mange andre regioner i verden i øjeblikket over for en kraftig stigning i energipriserne. Dette bekymrer i høj grad borgere, virksomheder, EU-institutionerne og regeringer i hele EU.

Den kraftige stigning skyldes hovedsagelig den øgede globale efterspørgsel efter energi generelt og gas i særdeleshed i forbindelse med genopretningen. Der har tidligere været udsving i energipriserne, men lige nu er EU på vej ud af covid-19-krisen. De europæiske husholdninger og virksomheder har udsigt til højere energiregninger på et tidspunkt, hvor mange er blevet ramt af indkomsttab på grund af pandemien. Dette kan tynge genopretningen og gøre den mindre retfærdig og inklusiv. Der er også risiko for, at tilliden og støtten til den energiomstilling, som er nødvendig for ikke blot at forhindre katastrofale klimaændringer, men også for at mindske EU's sårbarhed over for udsving i priserne på fossile brændstoffer, undergraves.

Europa-Kommissionen vil som prioritet bidrage og yde støtte til håndteringen af den negative indvirkning på husholdninger og virksomheder. Efter at have lyttet til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har Kommissionen udarbejdet denne meddelelse med henblik på at indføre og støtte passende foranstaltninger til afbødning af virkningerne af midlertidige energiprisstigninger.

EU's politikramme giver allerede medlemsstaterne mulighed for straks at træffe en række målrettede foranstaltninger for at beskytte sårbare forbrugere og afbøde virkningerne for industrien. Faktisk har de fleste medlemsstater allerede bebudet foranstaltninger til at rette op på den nuværende situation. Nærværende værktøjskasse giver mulighed for en koordineret tilgang til beskyttelse af de mest udsatte. Den er nøje tilpasset for at opfylde målet om at imødegå negative virkninger af pludselige prisstigninger og sikre økonomisk overkommelige priser uden at fragmentere EU's indre marked for energi eller bringe investeringer i energisektoren og den grønne omstilling i fare. 

Selv om energiforsyningen ikke er i umiddelbar fare, og markederne i øjeblikket forventer, at engrospriserne på gas vil stabilisere sig på et lavere niveau hen imod april 2022, er der forud for vintersæsonen behov for en særlig overvågning af forsyningssikkerheden, gaslagringsniveauet og gasmarkedets funktion. Ud over kortsigtede foranstaltninger gives der i denne meddelelse et overblik over koordinerede foranstaltninger, som Kommissionen overvejer at overtage på mellemlang sigt for at sikre et bedre beredskab over for udsving i gaspriserne, samtidig med at EU's afhængighed af fossile brændstoffer reduceres.

2.Energipriser 

På grund af billigere brændstoffer, en afdæmpet efterspørgsel og en hastigt voksende produktion af vedvarende energi faldt engrospriserne på energi kraftigt i 2019, og negative elpriser blev almindelig udbredt i 2020. Denne nedadgående tendens er nu pludselig blevet vendt i løbet af dette år. Engrospriserne på elektricitet er steget med 200 % på årsbasis 1 . Dette har fået detailpriserne til at stige, men i langt mindre grad (+ 9 % i gennemsnit i EU frem til august 2021 2 ).

2.1.Hvad er årsagen til den aktuelle prisstigning?

Den aktuelle stigning i elpriserne skyldes primært den globale efterspørgsel efter gas, der er i kraftig stigning, i takt med at den økonomiske genopretning tager fart. Den stigende efterspørgsel er ikke blevet modsvaret af et stigende udbud, hvilket ikke kun mærkes i EU, men også i andre regioner i verden. Derudover har gasmængderne fra Rusland har været lavere end forventet, hvilket strammer markedet, efterhånden som opvarmningssæsonen nærmer sig. Selv om Gazprom har opfyldt sine langfristede kontrakter med sine europæiske modparter, har virksomheden kun tilbudt begrænset eller ingen ekstra kapacitet til at lette presset på EU's gasmarked. Forsinket vedligeholdelse af infrastrukturen under pandemien har også begrænset gasforsyningen.

Da naturgaspriserne er en afgørende faktor for elpriserne i det meste af EU, kan den aktuelle elprisstigning overvejende tilskrives denne udvikling. Desuden er elpriserne også steget som følge af sæsonbestemte vejrforhold (mindre vand og vind i løbet af sommeren). Dette har ført til en lavere produktion af vedvarende energi i Europa.

2.2.Virkningen af høje energipriser

Selv om de seneste prisstigninger påvirker alle, er det gået hårdest ud over energifattige husholdninger og husholdninger med lav og middel indkomst, fordi de bruger betydeligt mere af deres indkomst på energi 7 . Kommissionen har nøje overvåget energifattigdom. Ifølge de seneste tilgængelige data var ca. 7 % af befolkningen i EU-27, dvs. 31 mio. mennesker, i 2019 ude af stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, idet der var betydelige forskelle mellem indkomstgrupper og medlemsstater. Desuden boede 6 % af EU's befolkning i husholdninger med restancer på deres forsyningsregninger.

De sociale og fordelingsmæssige virkninger afhænger af de gældende kontrakter og af de lovgivningsmæssige rammer, herunder eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, der navnlig beskytter sårbare og energifattige forbrugere. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger kan omfatte sociale og offentlige politiske foranstaltninger, herunder reducerede takster, og andre midler i overensstemmelse med EU's indre energimarked, navnlig elektricitetsdirektivet 8 og gasdirektivet 9 samt vejledning fra Kommissionen 10 .

Stigende gas- og elpriser kan også få store konsekvenser for industrien og SMV'er. Virkningen af de høje energipriser er forskellig fra sektor til sektor, idet den kraftige stigning i priserne hæmmer produktionen i industrisektorerne, mens virkningen på servicesektoren er mere begrænset. Den aktuelle situation forværrer yderligere de likviditetsproblemer, som visse virksomheder og især SMV'er står over for efter covid-19, idet indvirkningen er forskellig fra sektor til sektor.

De høje energipriser påvirker de globale og europæiske forsyningskæder, hvilket kan få konsekvenser for produktionen, beskæftigelsen og priserne. Energiintensive industrier 11  er hårdt ramt. Gødningssektoren illustrerer dette. Produktionen i sektoren, der i høj grad er afhængig af naturgas som råmateriale, er blevet urentabel og er i løbet af de seneste uger derfor blevet reduceret betydeligt. Dette påvirker beskæftigelsen i sektoren. Desuden forventes en lavere gødningsproduktion midlertidigt at føre til højere fødevarepriser eller lavere margener for fødevareindustrien.

En stigning i energipriserne har også betydelig og umiddelbar indvirkning på transport- og mobilitetssektoren, hvilket resulterer i højere omkostninger for chauffører, passagerer og brugere af godstransport.

Høje energipriser på verdensplan kan også føre til færre leverancer af råmaterialer og komponenter, hvis produktionen skæres ned. Dette påvirker i øjeblikket forskellige EU-producenter, der er afhængige af disse komponenter og materialer, med magnesium og EU's bilindustri som bemærkelsesværdige eksempler.

Hvad angår de makroøkonomiske virkninger har den kraftige stigning i energipriserne ført til øget inflation. Efter flere år er inflationen siden begyndelsen af året steget markant i EU og i mange andre udviklede økonomier. Dette skyldes hovedsagelig midlertidige faktorer, bl.a. at visse råvarepriser efter at have ligget på historisk lave niveauer igen er oppe på eller over de niveauer, som de lå på før pandemien, samt forsyningsflaskehalse i forbindelse med visse varer. Da disse faktorer forventes at være midlertidige, forventes inflationen at aftage igen fra næste år.

Overordnet set er EU's økonomi kommet sig hurtigere end forventet, og der forventes fortsat vækst på kort sigt. De umiddelbare virkninger på budgetsaldiene vil afhænge af, i hvilket omfang skatteindtægterne stiger på grund af højere momsopkrævning på energiprodukter og højere indtægter end forventet fra auktioneringen af emissionskvoter på den ene side og omfanget af foranstaltninger, der har til formål at beskytte slutbrugerne, på den anden side, navnlig statslige overførsler til sårbare husholdninger eller nedsat moms.

2.3.Tendenser og forventninger

3.En værktøjskasse med foranstaltninger til støtte for håndteringen af udfordringen

Den nuværende prisstigning kræver en hurtig og koordineret indsats. De eksisterende retlige rammer giver EU og medlemsstaterne mulighed for at træffe sådanne foranstaltninger for at afbøde virkningerne af pludselige prisudsving.

3.1.Umiddelbare foranstaltninger til beskyttelse af forbrugere og virksomheder

3.1.1.Indkomststøtte i nødsituationer og undgåelse af afbrydelser fra nettet

Med udgangspunkt i sidste års henstilling om energifattigdom 19 vil Kommissionen opfordre medlemsstaternes repræsentanter og energireguleringsmyndigheder til at bestræbe sig på at sikre den bedst mulige beskyttelse af sårbare forbrugere. Dette vil give medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis og bedre målrette foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom — i tråd med beslægtede EU-politikker såsom energieffektivitet og renoveringsbølgen.

3.1.2.Beskatning

Skatter og afgifter genererer indtægter til at yde kompensation til de mest sårbare husholdninger og bekæmpe energifattigdom, samtidig med at der skabes incitamenter til investeringer i vedvarende energikilder og til støtte for den grønne omstilling.

Skatter og afgifter 20  på detailpriser på elektricitet og gas varierer meget. De tegner sig i gennemsnit for 41 % af husholdningernes elpriser og 30-34 % af industriens elpriser og for 32 % af husholdningernes gaspriser og 13-16 % af industriens gaspriser. EU's energibeskatningsdirektiv 21  og momsdirektiv 22 giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet. Energibeskatningsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at fritage eller anvende en nedsat sats på elektricitet, naturgas, kul og fast brændsel, der anvendes af husholdninger. Medlemsstaterne kan gennemføre disse fritagelser eller afgiftslempelser direkte ved at differentiere afgiftssatsen eller ved at refundere hele den erlagte afgift eller en del heraf. Reducerede satser skal være målrettede og undgå at skabe forvridninger. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende reducerede momssatser på energiprodukter, så længe de overholder de minimumssatser, der er fastsat i EU's momsdirektiv 23 , og hører EU's Momsudvalg.

Det forslag til et revideret energibeskatningsdirektiv, der blev fremsat i juli 2021, har til formål at modernisere energibeskatningen i EU ved at tilpasse den til EU's klimamål og sikre social retfærdighed. Det reviderede direktiv vil tilskynde til investeringer i og anvendelse af vedvarende energikilder og give mulighed for målrettede undtagelser til støtte for sårbare og energifattige husholdninger, navnlig i forbindelse med overgangen til et renere energisystem.

3.1.3.Statsstøtte

3.1.4.Skærpet markedsovervågning

En solid tilsynsordning, der også gælder for andre finansielle markeder 26 , sikrer fair prisdannelse og integritet på det europæiske kvotemarked. De finansielle enheders deltagelse på kvotemarkedet burde øge likviditeten og derved bidrage til at mindske volatiliteten og presset på priserne. For nærmere at undersøge handelsmønstrene og det potentielle behov for målrettede foranstaltninger vil Kommissionen anmode ESMA om en første foreløbig vurdering senest den 15. november og pålægge det at analysere handelen med emissionskvoter senest i begyndelsen af 2022. Kommissionen vil derefter vurdere, om visse former for handelsadfærd vil kræve yderligere lovgivningsmæssige tiltag. 

3.1.5.Samarbejde med internationale partnere

I betragtning af den aktuelle prisstignings globale karakter kan internationalt samarbejde om forsyning, transport og forbrug af naturgas bidrage til at holde naturgaspriserne under kontrol. Kommissionen er i dialog med de vigtigste lande, der producerer og forbruger naturgas, for at lette handelen med naturgas. Denne dialog med vores internationale partnere tager sigte på at øge likviditeten og fleksibiliteten på det internationale gasmarked for at sikre tilstrækkelige og konkurrencedygtige naturgasforsyninger.

3.2.Foranstaltninger på mellemlang sigt

Den nuværende uventede prisstigning kaster lys over visse ukendte elementer i den omstilling til ren energi, der er i gang på globalt plan.

På baggrund af erfaringerne fra krisen bør EU overveje foranstaltninger, som uden at have en umiddelbar indvirkning på den nuværende situation vil styrke beredskabet over for eventuelle fremtidige prischok, øge markedsintegrationen og modstandsdygtigheden, styrke forbrugernes indflydelse, forbedre adgangen til energi til overkommelige priser og mindske afhængigheden af flygtige fossile brændstoffer.

3.2.1.Lagerkapacitet og et modstandsdygtigt EU-energisystem

Kommissionen planlægger at revidere forordningen om gasforsyningssikkerhed i december 2021. I den forbindelse kan EU-gasmarkedets modstandsdygtighed styrkes, f.eks. gennem bestemmelser om lettere adgang til lagringskapacitet på tværs af grænserne, herunder for vedvarende gasser og lavemissionsgasser. Kommissionen kan undersøge de potentielle fordele ved markedsbaserede støttemekanismer (f.eks. med auktioner) for at sikre, at den disponible gaslagringskapacitet udnyttes optimalt. I den kontekst er det også vigtigt, at medlemsstaterne indfører de nødvendige tekniske, finansielle og retlige ordninger for gasforsyning på tværs af grænserne.

Kommissionen vil også undersøge de potentielle fordele ved, at regulerede enheder eller nationale myndigheder foretager fælles indkøb af reservelagre af gas for at gøre det muligt at forene kræfterne og opbygge strategiske reserver. Det vil være frivilligt at deltage i den fælles indkøbsordning, som bør struktureres på en sådan måde, at den ikke griber forstyrrende ind i det indre energimarkeds funktion og overholder konkurrencereglerne.

Som det blev bebudet i Kommissionens meddelelse fra april 2021, vil Kommissionen vedtage en supplerende delegeret retsakt til EU's klassificeringsforordning, der dækker aktiviteter, som endnu ikke er omfattet af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet. Denne supplerende deleregerede retsakt vil omfatte kerneenergi, afhængigt af og i overensstemmelse med resultaterne af den igangværende specifikke revisionsproces i henhold til EU's klassificeringsforordning. Denne supplerende deleregerede retsakt vil også dække naturgas og relaterede teknologier som omstillingsaktivitet, for så vidt som de falder inden for rammerne af artikel 10, stk. 2, i EU's klassificeringsforordning. Fordelene ved en udløbsklausul for omstillingsaktiviteter vil blive taget i betragtning i denne sammenhæng. Kommissionen vil overveje at foreslå lovgivning til støtte for finansieringen af visse økonomiske aktiviteter, primært i energisektoren, herunder gas, som bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne på en måde, der støtter omstillingen til klimaneutralitet, men som ikke kan medtages i klassificeringssystemet.

Energilagring er i stigende grad afgørende for EU's energisektor og dens bæredygtighed. Både de lagringsmuligheder, der er kort- og mellemsigtede (batterier), og dem, der er langsigtede (strøm til X), skal udnyttes. Øget oplagring af elektricitet understøtter især integrationen af vedvarende energi i systemet og udjævningen af spidsbelastninger. Dette kan også sænke elpriserne i spidsbelastningsperioder, hvor det ofte er de producenter, der anvender fossile brændstoffer, som fastsætter prisen. Der er behov for betydelige investeringer på dette område. Kommissionen vil identificere centrale EU-tiltag til støtte for udviklingen af oplagring af elektricitet som et vigtigt fleksibilitetsredskab, samtidig med at der sikres lige vilkår og hensigtsmæssige økonomiske signaler.

EU's elektricitetsmarked er baseret på en metode med marginalpriser og "pay-as-clear"-markedet, hvilket betyder, at alle modtager den samme pris for elektricitet på engrosniveau. Da gasfyrede kraftværker i øjeblikket stadig ofte er nødvendige for at dække efterspørgslen efter elektricitet, påvirker prisen på gas omkostningerne ved produktion af elektricitet, med negative virkninger som dem, der ses nu. Der er imidlertid generel enighed om, at modellen med marginalprisfastsættelse er den mest effektive for liberaliserede elektricitetsmarkeder og den mest velegnede til at fremme effektiv handel med elektricitet på engrosmarkedet på tværs af medlemsstaterne. Den er også skræddersyet til at fremme integrationen af vedvarende energi, hvilket sænker priserne, da deres driftsomkostninger er lig med nul.

Selv om der endnu ikke er klare beviser for, at alternative markedsrammer vil give billigere priser og bedre incitamenter, vil Kommissionen pålægge Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) at vurdere fordele og ulemper ved den eksisterende udformning af engrosmarkedet for elektricitet, bl.a. dets kapacitet til at afbøde situationer med ekstrem prisvolatilitet på gasmarkederne og de til rådighed værende foranstaltninger til at imødegå sådanne situationer, samtidig med at det kan sikre en omkostningseffektiv overgang til et energineutralt energisystem og fremsætte henstillinger, som Kommissionen vil vurdere med henblik på opfølgning, hvis det er relevant. I mellemtiden vil Kommissionen kontakte ACER for at indhente en foreløbig vurdering af situationen på elektricitetsmarkedet, som det skal aflægge rapport om midt i november.

Hvis en leverandør forlader markedet eller går konkurs, kan det have negative konsekvenser for forbrugerne, som de ikke kan kontrollere. Stigende energipriser kan udgøre et unødigt pres, navnlig for små leverandører, der tilbyder fastpriskontrakter. Det er derfor nødvendigt at lette adgangen for alle energileverandører, herunder de små, til de finansielle markeder, således at de kan risikoafdække deres kontrakter over for den fremtidige prisudvikling. I EU-lovgivningen anderkendes det, at medlemsstaterne for at afhjælpe dette kan udpege en forsyningspligtig leverandør. Det er dog også vigtigt, at dette ikke skaber uhensigtsmæssige incitamenter, således at leverandørerne beskyttes mod deres forretningsbeslutninger på bekostning af alle forbrugerne. I forbindelse med foranstaltninger, der skal forbedre små leverandørers adgang til langsigtede markeder, vil Kommissionen præcisere reglerne for at beskytte forbrugerne mod individuelle leverandørers konkurs og sikre, at ordningerne med forsyningspligtige leverandører fungerer tilfredsstillende.

3.2.3.Øge investeringerne i vedvarende energi og energieffektivitet

Nye teknologier og digitalisering giver nye muligheder for fleksibilitet på efterspørgselssiden. Kommissionen vil i begyndelsen af 2022 indlede arbejdet med at udarbejde netregler for at fjerne juridiske hindringer for fleksibilitet på efterspørgselssiden.

Kommissionen har for nylig foreslået at revidere retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi for at øge medlemsstaternes muligheder for at yde finansiel støtte til klimabeskyttelse og dekarbonisering af hele økonomien. De nye regler, som forventes at træde i kraft næste år, vil mindske anvendelsen af fossile brændstoffer, forhindre strandede aktiver og gøre det muligt at indføre ordninger til finansiering af nye teknologier såsom lagring og vedvarende brint samt lette finansieringen af energieffektivitetsforanstaltninger.

4.Konklusion

De foranstaltninger, der er beskrevet i denne meddelelse, tager sigte på at imødegå den kraftige stigning i energipriserne og vil bidrage til at opnå en socialt retfærdig og bæredygtig energiomstilling. Kommissionen vil følge situationen meget nøje i de kommende måneder.

Medlemsstaterne kan handle og er allerede i færd med at træffe en række beskatningsrelaterede foranstaltninger, direkte indkomststøtte og andre målrettede og tidsbegrænsede foranstaltninger for på kort sigt at afhjælpe de problemer, som prisstigningen skaber for nogle. På EU-plan kan der på mellemlang sigt træffes en række yderligere foranstaltninger vedrørende lagring, markedsintegration og energifællesskaber for at sikre mere modstandsdygtige energimarkeder, der er bedre forberedt på volatilitet og udfordringerne i forbindelse med omstillingen. På længere sigt vil energiregningerne blive mindsket takket være fremskridt inden for energieffektivitet og foranstaltninger til modernisering af energisystemet.

Formålet med Europas energi-, miljø- og klimapolitik, de midler, der er til rådighed gennem forskellige EU-programmer, samt Kommissionens nylige "Fit for 55"-forslag er at skabe en bæredygtig energisektor på lang sigt. Den Europæiske Union er fast besluttet gennemføre en omstilling til klimaneutralitet og dekarbonisering af energisystemet ved at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi og dermed begrænse vores afhængighed af importeret energi.

Medlemsstaternes klare tilsagn om at investere i klimaneutrale energiløsninger vil bidrage til at reducere energiprisernes volatilitet og de skævheder mellem udbuddet af og efterspørgslen på energi, som bevægelserne i de internationale priser på fossile brændstoffer og andre eksterne faktorer medfører. De er afgørende for, at energi fortsat kan være økonomisk overkommelig for alle forbrugere.

En vellykket grøn omstilling vil føre til en omstilling ikke blot til ren energi, men også til større energieffektivitet og anderledes anvendelse. EU's tilsagn om at reducere sine drivhusgasemissioner og forbruget af fossile brændstoffer væsentligt er til fulde blevet bekræftet af de seneste begivenheder. Foranstaltningerne skal fremskyndes, både hvad angår lovgivning og investeringer. Omstillingen til ren energi er den bedste forsikring mod prischok som det, EU i øjeblikket står over for. Det er på tide at sætte farten op.

(1)

      Sammenlignet med gennemsnitsprisen i 2019 var priserne i begyndelsen af oktober 2021 steget med 166 % for benchmark EP5 (DE, ES, FR og NL) og Nordpool-markedet (NO, DK, FI, SE, EE, LT og LV).  

(2)

      VaasaETT (https://www.vaasaett.com/).

(3)

     Fra januar 2021 til september 2021 er ETS-prisen steget med ca. 30 EUR pr. ton CO2, hvilket svarer til en omkostningsstigning på ca. 10 EUR/MWh for gasproduceret elektricitet (under antagelse af en effektivitet på 50 %) og ca. 25 EUR/MWh for kulproduceret elektricitet (under antagelse af en effektivitet på 40 %). Dette opvejes klart af den konstaterede stigning i gasprisen på ca. 45 EUR/MWh i samme periode, hvilket svarer til yderligere elproduktionsomkostninger på ca. 90 EUR/MWh.

(4)

     Artikel 29a i ETS-direktivet fastsætter, at såfremt kvoteprisen i mere end seks på hinanden følgende måneder er mere end tre gange den gennemsnitlige kvotepris i de to foregående år på EU's kvotemarked, indkalder Kommissionen straks til et udvalgsmøde med medlemsstaterne for at drøfte mulige foranstaltninger.

(5)

     Naturgas kan importeres til EU enten gennem rørledninger fra kilden eller ved transport i form af flydende naturgas (LNG). Gassen skal lagres for at afbalancere udsvingene i den daglige og sæsonbestemte efterspørgsel. Herved sikres desuden gasforsyningen i tilfælde af forsyningsafbrydelser eller særlig stor efterspørgsel. Den største fordel ved lagret gas er, at den er lettilgængelig for forbrugerne og kan leveres uden forsinkelse.

(6)

     Olie (97 %), kul (44 %) og gas (90 %)

(7)

     Under covid-19-pandemien oplevede otte medlemsstater (ud af 21, hvor der foreligger data) fra det ene år til det andet en stigning i andelen af energifattige husholdninger i 2020, mens 13 oplevede et fald, herunder de fem medlemsstater, hvor andelen i 2019 var over 15 % (Bulgarien, Grækenland, Cypern, Litauen og Portugal).

(8)

     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU.

(9)

     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF.

(10)

     Jf. Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom.

(11)

     Energiomkostningerne tegner sig for en betydelig del af produktionsomkostningerne i visse delsektorer, f.eks. 71 % af produktionsomkostningerne for gødningsstoffer, 40 % for primær aluminium, 31 % for zink og 25 % for planglas.

(12)

     Ifølge det nederlandske TTF Gas Futures-indeks, som i øjeblikket ligger på ca. 90 EUR/MWh, forventes der en pris på ca. 50 EUR/MWh i april 2022.

(13)

     Et år frem: 42 EUR/MWh, to år frem: 35 EUR/MWh, tre år frem: 32 EUR/MWh.

(14)

     EU's nuværende gaslagringsniveau ligger en anelse over 75 %, hvilket er under de 90 %, som gennemsnittet har ligget på de seneste 10 år. Pr. 3. oktober 2021. 

(15)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010. 

(16)

     Selv om ETS-midler primært bør støtte yderligere emissionsreduktioner gennem navnlig investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger, energiomstilling og innovation inden for rene teknologier, fastsættes det i artikel 10, stk. 3, i ETS-direktivet (direktiv 2009/29/EF), at medlemsstaterne kan anvende ETS-indtægterne til at yde finansiel støtte til at adressere sociale aspekter i husholdninger med lav og middel indkomst. 

(17)

     Regulerede detailpriser for energifattige og sårbare husholdninger er i henhold til EU-lovgivningen kun tilladt i særlige situationer og på strenge betingelser. Regulerede priser forvrider investeringssignalerne i produktionen og mindsker forbrugernes indflydelse.

(18)

     Særlige covid-19-foranstaltninger til beskyttelse af sårbare forbrugere: Visse nationale regeringer og energireguleringsmyndigheder har midlertidigt forbudt afbrydelser ved manglende betaling af energiregninger. Ud over offentlige foranstaltninger har en række energiselskaber i hele EU indført frivillige initiativer til støtte for kunderne, f.eks. betalingsordninger og politikker om ikke at afbryde forsyningen.

(19)

     Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom.

(20)

     Sådanne skatter og afgifter omfatter navnlig punktafgifter på energiprodukter og elektricitet og merværdiafgift (moms), som er harmoniseret på EU-plan, men også andre nationale miljøskatter og -afgifter til finansiering af investeringer i vedvarende energi, der er nødvendige for den grønne omstilling.

(21)

     Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

(22)

     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.

(23)

     Rådet er i øjeblikket ved at revidere de retlige rammer for momssatser.

(24)

.     I overensstemmelse med gruppefritagelsesforordninger og retningslinjer for statsstøtte bør enhver statslig indgriben fastsættes på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde på grundlag af objektive og forholdsmæssige kriterier.

(25)

     Handelspraksis indebærer, at selskaberne selvstændigt kan træffe deres beslutninger, uden at de ved lov er tvunget til at handle på en bestemt måde. 

(26)

     Markedet overvåges af finanstilsynsmyndighederne i de 27 medlemsstater med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) som koordinator.

(27)

     COM(2020) 823 final, forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148.

(28)

      https://ec.europa.eu/info/news/commission-publishes-report-barriers-eu-retail-energy-markets-2021-feb-23_en .

(29)

     COM(2021) 550 final. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet.

(30)

   Hvis visse ikkefleksible kraftværker er nødt til fortsætte med at producere, selv med negative priser.

(31)

     F.eks. anslås det, at stigningen i elektricitet fra vedvarende energikilder alt andet lige var ansvarlig for et fald på 24 % i spotpriserne på elektricitet i Tyskland i perioden 2008-2015 og på 35 % i Sverige i perioden 2010-2015 (Hirth, 2018).

(32)

     IRENA, Power Generation Costs in 2020. 

(33)

     De udgifter, der indberettes til genopretnings- og resiliensfaciliteten, er Kommissionens skøn baseret på de tal, der indhentes inden for rammerne af overvågningen af klimatiltag, og som offentliggøres som led i Kommissionens analyser af genopretnings- og resiliensplanerne. Det indberettede beløb omfatter de 22 nationale genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen har vurderet og godkendt pr. 5. oktober. Det vil blive ændret, når flere planer er blevet vurderet.

(34)

      https://ec.europa.eu/energy/topics/infrastructure/projects-common-interest_en . 

(35)

   https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-169-2014-INIT/da/pdf.